Screening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg
|
|
|
- Caspar Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Screening af kulturmiljøer Gl. Hasseris Aalborg APRIL 2019
2 Kulturmiljøscreening Her beskrives Gl. Hasseris, som er et kulturmiljø i Aalborg Kommune. Kulturmiljøets værdier og egenskaber er kortlagt med vægt på områdets bærende fortælling, og der gives anbefalinger i forhold til hvilke elementer, der er vigtige at bevare. HVAD ER ET KULTURMILJØ Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø består af bebyggede helheder, eksempelvis landsbyer, boligområder, fabrik ker og lignende. Pointen er, at der er en historisk sammenhæng mellem bebyggelse og stedets fortælling. Kulturmiljøer vil ofte være hverdagsagtige områder med en stærk identitet. Kulturmiljøets værdi afhænger dels af miljøets alder og fysiske tilstand, og dels af den fortælling om det levede liv, som kulturmiljøet rummer. Det er afgørende, at fortællingen er synlig og kan opleves i dag. Formålet med at arbejde med kulturmiljøer i planlægningen er at sikre, at det enkelte områdes identitet og fortælling viderebringes til nutiden. METODE Udpegning af kulturmiljøer i Aalborg Kommune sker med udgangspunkt i SAK-metoden (Screening af Kulturmiljøer). Metoden er udarbejdet af Arkitektskolen Aarhus sammen med flere kommuner og med støtte fra RealDania. Via metoden identificeres kulturmiljøets bærende fortælling, beskrives kulturmiljøets elementer, strukturer og tilstand, vurderes kulturmiljøets værdier inden for kulturhistorie, arkitektur og integritet, og vurderes kulturmiljøets egenskaber i forhold til turisme, bosætning, erhverv og kulturformidling. Det nyskabende ved denne metode i forhold til tidligere tiders metoder til kortlægning af kulturmiljøer er, at der lægges vægt på miljøets udviklingspotentiale. Grundtanken er, at kulturmiljøer skal have værdi for mennesker i dag og at de skal kunne styrke bosætning, erhvervslokalisering, turisme eller kulturformidling.
3 Hasseris Villaby Rotunden Historisk kort: Gl. Hasseris Aalborg (1880) Hasseris Enge Sorthøj Sofiendal Enge Luftfoto: Gl. Hasseris i Aalborg 201 Historisk kort: Gl. Hasseris Aalborg (190-19)
4 Den bærende fortælling Kig til Sofiendal Enge gennem portåbningen. Udbygning nedrevet i 2018 BESKRIVELSE Kulturmiljøet Gl. Hasseris ligger i forlængelse af det sydvestlige Hasseris i den vestlige del af Aalborg. Området grænser mod Hasseris Enge, Skelagervej, parcelhuskvarteret i Hasseris og Under Lien. Gl. Hasseris er en randlandsby beliggende på kanten af Hasseris-Skalborg Bakke mod øst og det flade englandskab mod vest. Landsbyen brændte i ca og det menes at den nuværende landsbystruktur er opstået umiddelbart herefter. Gårdene har ligget langs Bygaden med kig imellem bygningerne til engene og man har dyrket landbrugsjorden på bakken og anvendt engene til græsning. Området er nu et boligområde med primært en-familiehuse og rækkehuse, hvor flere af de gamle gårde er ombygget, omdannet eller nedrevet og genopbygget som rækkehus-bebyggelse eller erhverv. Gårdenes stuehuse og husmandssteder er øst-vest vendte med en gavl mod hovedåren Bygaden. Siden 190 -erne har ny bebyggelse langs Bygaden været huludfyldning, og er stort set indpasset. Eksempelvis ved Skræddergyden med mindre håndværkerog arbejderhuse. Den generelle byggestil i landsbymiljøet og har et fint samspil med de grønne interesser. Bygningerne er typisk 1-1½ etages huse med saddeltag og facader i pudset, kalket eller i blank mur, hvor hvid- og gullige nuancer er dominerende farver. I dag er flere af de gamle gårde væk, men de tilbageværende bygninger præger miljøet med deres længebygninger i vejskel og tilhørende markante beplantning ved haverne til ejendommene. Bygadens forløb defineres af bygningernes placering og den grønne kant af høje træer og græsrabatter. Landsbypræg med bygninger placeret tæt ved hinanden. Her i Snedkergyden Siden årtusindeskiftet har parcelhuskvarteret Hasseris Enge afgrænset byen mod vest, hvilket har sløret landskabstrækkene ud til engene.
5 BEBYGGELSE 7ergyden ag Skom 7 n Tømrergyde Kulturmiljøafgrænsning Bygninger efter 19, jf. luftfoto en yd rg ke Sned Skræddergyden Karetmagergyden Bygninger fra før 19, jf. luftfoto Institution Erhverv Pejlemærke 1-9 Bygningernes bevaringsværdi Gl. Hasseris-grøften 7 Toften LasPoulsens Gård 3 ad Byg Hasseris Enge en 7 7 Hasseris Gymnasium 3 Hasseris Villaby Materialegård Klokkestablen
6 OVERORDNEDE STRUKTURER Skomagergyden Kulturmiljøafgrænsning Tømrergyden Hovedgaden - Bygaden Gård Snedkergyden Grønne områder Kig til engen (lokalplan Gl. Hasseris) Skræddergyden Karetmagergyden Pejlemærke 1 1. Bygaden 20 Gl. Hasseris har en typisk landsbystruktur med en primærvej, Bygaden, og mindre tværgående smalle gyder. Ud til Bygaden ligger de tilbageværende gårde og husmandssteder. Toften Gl. Hasseris-grøften Hasseris Villaby Las Poulsens Gård en ad Byg Hasseris Enge 2 Et vigtigt træk for Gl. Hasseris er kiggene til engene, som kan opleves mellem bygningerne langs Bygaden, og som er med til at give vejforløbet et grønt præg. 2. Englandskabet mod Hasseris Enge Hasseris Gymnasium 3. Bygaden er nord-syd gående 3. Renovering af Las Poulsens Gård Materialegård Klokkestablen. Mindre bebyggelse bag Bygaden, her Snedkergyden. Passager mellem husene
7 KARAKTERISTISKE ELEMENTER Skomagergyden Tømrergyden I Gl. Hasseris findes der tydelige spor af landsbyens historie med placeringen af gårdene helt ud i Bygaden. Bygningerne er rige på detaljer, som kan ses på de ældre husmandssteder og gårde, eks. portåbninger og vinduer samt murværksdetaljer. 2 Snedkergyden Skræddergyden Karetmagergyden De tilbageværende gårde har større haver, som er placeret langs Bygaden og er med til at give området et grønt præg sammen med træer og beplantning. 1. Historisk islæt langs Bygaden Toften 1 en ad Byg. Længehuse i gyderne, her Snedkergyden 2. Gårdmiljø med originale detaljer 3. Gl. Hasseris-grøften med englandskabet 3. Porte ud mod Bygaden 7. Detaljer omkring døre og vinduesåbninger. Her den gamle købmandsgård. 7. Klokkestablen
8 Vurdering Kulturmiljønavn: Kommune: Kategori: Geografisk område: ID nummer: Adgangsforhold: Værdisætning Potentialevurdering Kulturhistorisk Gl. Hasseris Aalborg Kommune Bymiljø - landsby Aalborg Semi-offentlig/privat Turisme KULTURHISTISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi vurderes ud fra kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi, og hvorvidt de historiske spor kan ses og opleves på stedet. Kulturmiljøet har en høj kulturhistorisk værdi med beliggenheden på randen af bakkeøen og med den gennemgående vej, Bygaden, som med de store gårde og husmandsstederne er et typisk landsbytræk. Karakteristisk for Gl. Hasseris er også kiggene til engene. ARKITEKTONISK VÆRDI Arkitektoniske værdi vurderes ud fra den arkitektoniske kvalitet i helhed, rumlig organisering, udformning, materialitet og landskabelig bearbejdning. Kulturmiljøets arkitektur er et udtryk for kulturen eller funktionen, der gav anledning til opførelsen. Bosætning Den arkitektoniske værdi vurderes til at være middel, da flere af bygningerne er ombygget eller hårdhændet renoveret, men kulturmiljøet har enkelte originale bygninger, som er af høj arkitektonisk kvalitet. Arkitektonisk 3 2 Integritet 1 Kulturformidling Erhverv INTEGRITETSVÆRDI Integritetsværdien vurderes ud fra intaktheden i kulturmiljøets bevarede elementer, helheder og sammenhænge. Her vægtes også sammenhængen med kulturmiljøets omgivelser. Integritetsværdien vurderes at være middel/høj, da der stadig er synlige elementer efter landsbyen med de store gårde og husmandssteder omkring Bygaden og deres tætte forbindelse til naturen med englandskabet mod vest.
9 TURISMEPOTENTIALE Har kulturmiljøet særlig egenskaber, der kan fremme turisme og/ eller turismerelateret virksomhed? Kulturmiljøet vurderes at have lavt potentiale for turisme, da det er mere lokalt forankret. BOSÆTNINGSPOTENTIALE Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme bosætning og/eller motivere egnstilflytning? Området vurderes til at have et højt bosætningspotentiale grundet beliggenheden og med herlighedsværdien af den gamle landsby, landskabet og tæt på storbyen Aalborg. ERHVERVSPOTENTIALE Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan huse og/eller tiltrække virksomheder og erhverv? Erhvervspotenitalet for kulturmiljøet vurderes til at være middel, men lavt for eksisterende landsbrug pga. skærpede krav for erhvervet og gårdenes placering i byen. Dog er her mulighed for at transformere de tidligere landbrugsbygninger om til lettere erhverv fx kontor, som vejer erhvervspotentialet op for kulturmiljøet. Store udbygninger i vejkanten giver området karakter og rumfornemmelse KULTURFORMIDLINGSPOTENTIALE Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortælling? Kulturmiljøet har middel potentiale for kulturformindling. Langs Bygaden opleves den tidligere selvstændige landsby med de større gårde og håndværker-erhverv. Nyere bebyggelse tilpasset i eksisterende landsbymiljø
10 Konklusion BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Trods modernisering og ændret anvendelse af de tilbageværende gårde og husmandssteder bærer kulturmiljøet Gl. Hasseris stadig præg af at være en landsby, som ses med den gennemgående vej Bygaden og gårdene i området. Nyere bebyggelser integreres med eksisterende bygningsmasse og der værnes om de oprindelige huse. Enkelte huse har høj arkitektonisk værdi der trækker kulturmiljøet op, men det er i lige så høj grad bebyggelsesstrukturen som har betydning for kulturmiljøet. Landsbyen har en menneskelig skala. Bygningernes beliggenhed ved de smalle veje, gyderne, den grønne karakter samt den tætte relation til naturen, gør området unikt. Der er ikke mange steder hvor landsbykarakteren er intakt så tæt ved en større by. ANBEFALING Historien om landsbyen er værd at værne om. Det anbefales at de overordnede strukturer for kulturmiljøet bevares med bebyggelsernes karakter, vejenes forløb og ikke mindst samspillet med den omkringliggende natur. Eksisterende huse og gårde skal der værnes om, kan ombygges til tidssvarende boligereller erhverv. Ny bebyggelse skal tage udgangspunkt i Gl. Hasseris strukturer og videreføre kvaliteterne, herunder værne om de tilbageværende kig til engene. Samtidig skal området kunne rumme en nutidig fortolkning af arkitekturen. Øst-vest vendte bygninger Smalle passager gennem Gl. Hasseris Anden udnyttelse af tidligere landbrugsbygninger til boliger/erhverv Tæt bebyggelse danner intime rum Engene vest for Gl. Hasseris Bygningsdetaljerne ved stuehus og lade
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
LOKALPLAN Udkast. Boliger og erhverv, Bygaden 20, Hasseris
LOKALPLAN 3-3-115 Boliger og erhverv, Bygaden 20, Hasseris 08.04.2019 Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 7 Projektet 9 Til lokalplanforslaget 12 Anbefaling
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018
NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 Gadekær 7 Matr. nr. 15a, Gedved By, Tolstrup Introduktion OVERSIGT GEDVED LOKALCENTERBY Ramme Gedved er i Kommunalplan 2017 udpeget som en af Horsens Kommunes
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder
NETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur: 90 lokale foreninger 600 personlige medlemmer 40 frivillige 4 fagudvalg 1 sekretariat Utallige samarbejdsparter Lokalplaner: Svar i høringsfasen Støtte
Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY
LOKALPLAN 05-049 BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål............................................................................ Lokalplanområdet...................................................................................
DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Debelvej Landsejerlav Allerslev By, Outrup 325 Kommune nr. 573 Hus nr. 30 Matrikel
Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 [email protected] www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
. oktober 20 Engvejen a 20 gnings nr. Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) (gningens anvendelse: 20) Tagmateriale, terrasseudhæng, gavl. Lav fortælleværdi Bidrager ikke til at fastholde miljø. Malet,
K O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Ølgodvej Landsejerlav 3303, Dejgård By, Horne Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Karl Postsvej Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 2017 Betegnelse
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Vestslugen Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Kommuneplantillæg 34 Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev
Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev August 2017 Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde [email protected] Hvad er et kommuneplantillæg? Et
KULTURSTATION VÆRLØSE. - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren
KULTURSTATION VÆRLØSE - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren KULTURSTATION VÆRLØSE 02.11.2006 VISION FOR KULTURSTATION VÆRLØSE
På matriklen ligger ifølge BBR fire bygninger, heraf er tre SAVE-vurderede.
Direktionens Stabe Horsens Museum Sundvej 1A, Postbox 42 8700 Horsens Telefon: 76292929 [email protected] www.horsenskommune.dk Sagsnr: HOM 3517 Sanne Wenzel Jespersen Teknik og Miljø Horsens Kommune Dato:
Bevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
F R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅLE PRÆSTEGÅRD HEDENSTED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 16.09.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2011-7.82.07/766-0001 Kommune: Hedensted Kommune
Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest
By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 [email protected] 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder
Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet
Boliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Tillæg nr. 5. Nidogaard, Solrød Landsby. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:
Tillæg nr. 5 Nidogaard, Solrød Landsby til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG i høring: 13.09.2018-11.10.2018 Tillæg nr. 5 - Nidogaard - Solrød Landsby Tillæg nr. 5 - Nidogaard - Solrød Landsby Baggrund og
UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR
LOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Bevaringsværdig bygning på Bodumvej 136, 6200 Aabenraa er ansøgt nedrevet
Plan Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 29-01-2019 Sagsnr.: 19/7579 Kontakt: Frederikke S. Winther Direkte tlf.: 7376 8805 E-mail: [email protected] Bekendtgørelse Bevaringsværdig bygning på
For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan (2. forelæggelse)
Punkt 8. Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan 4-10-101 (2. forelæggelse) 2014-18977 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor
For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
NOTAT OM BYGNINGSVURDERING RYETGAARD, RYETHØJVEJ 7, 3500 VÆRLØSE
NOTAT OM BYGNINGSVURDERING RYETGAARD, RYETHØJVEJ 7, 3500 VÆRLØSE 26.01.2016 Bygning 1 Arkitektonisk værdi: 3 Arkitektonisk vurdering: Velproportioneret længehus med taktfaste facader pga. bindingsværkets
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Drammelstrup 4 Rosmus 8 Gravlev
m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
SOFIENDAL ENGE SYD. C. F. Møller Aalborg Kommune Sofiendal Enge Syd. Nørresundby. Aalborg V AALBORG C. Hasseris. 10 min Vejgaard.
SOFIENDAL ENGE SYD C. F. Møller Aalborg Kommune Sofiendal Enge Syd AALBORG LUFTHAVN 20 min Nørresundby Aalborg V Hasseris AALBORG C 10 min Vejgaard Kærby Frydendal Aalborg Øst Frejlev 5 km SOFIENDAL ENGE
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en
Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: [email protected] 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.
BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår
København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
