WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden har med interesse læst redegørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og redegørelse om den samfundsmæssige bæredygtighed af projektet (VSB) udarbejdet for True North Gems i forbindelse med deres ønske om, at udvinde rubin og safir ved Aappaluttoq nær Qeqertarsuatsiaat i Kommuneqarfik Sermersooq. Projektet må karakteriseres som et mindre projekt, hvis konsekvenser for miljø, natur og samfund er relativt begrænsede. De centrale problemstillinger knytter sig til lokalbefolkningens adgang til området, til hvorvidt projektet vil skabe vækst og udvikling i Qeqertarsuatsiaat og endelig til de miljømæssige konsekvenser af projektet. VVM redegørelsen beskriver disse konsekvenser, hvoraf flere kan imødegås ved planlægning af passende afværgeforanstaltninger. Dog finder vi, at problemstillinger knyttet til støj ikke i tilstrækkelig omfang er beskrevet i redegørelsen. Nedenfor følger vore bemærkninger til de to redegørelser: Bemærkninger til Vurdering af virkning på miljø (VVM) 2. introduktion Både i indledningen og under afsnittet om projektets tidsplan angives en forventet produktionstid på 9 år. Men senere i redegørelsen, blandt andet i tabellen side 15, skrives der 8 år. Og i tabellen er angivet en produktionsperiode dækkende årene 2015-2021, hvilket kun er 7 år. 3. alternativer I afsnittet gennemgås en række alternativer til det foreslåede projekt, herunder alternativer til placering af tailingsdam, procesanlæg mv. WWF bemærker, at afsnittet ikke indeholder en beskrivelse af, om der har været overvejet alternative placeringer af havne, ej heller om minen kunne være anlagt således at man kunne nøjes med en havn.
I afsnittet er redegjort for alternativer til den foreslåede elproduktion, men udgangspunktet for beskrivelsen af alternativer er ikke miljømæssig, men tager alene udgangspunkt i hvad omkostningen ved at etablere vandkraft vil være. Derfor fremgår det ikke, hvilke fordele en alternativ energiproduktion baseret på vandkraft ville give i form af reduceret CO 2 udledning, reduceret partikelforurening, reduceret støj og reduceret risiko for udslip og spild af olie. Og på sigt den samfundsmæssige gevinst ved at etablere et vandkraftværk, som måske kunne forsyne lokalsamfundet med strøm også. I stedet vurderes alene virksomhedens omkostninger ved at etablere vandkraft og det konkluderes, at tilbagebetalingstiden er meget høj set i forhold til minens forventede levetid. Har man undersøgt, om en del af brændstofforbruget til at drive lejren eller værkstedet kunne erstattes med alternative energikilder, eksempelvis et mikrovandkraftværk, vindkraft eller solpaneler? WWF anbefaler, at der indarbejdes tekst om placering af havne. WWF anbefaler, at afsnittet om alternativet til den valgte elproduktion revideres, så det også afspejler de miljømæssige konsekvenser af den valgte løsning set i forhold til alternativet vandkraft eller anden vedvarende energi. 5. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af blandt andet energiforbruget ved driften af minen. På side 13 angives det, at det anslåede forbrug vil være 615.000 l brændstof om året for en 12 måneders sæson. Det står i kontrast til opgørelse af udledning af CO 2, NO x og SO 2, hvor beregningen tager udgangspunkt i et årligt forbrug på 500.000 l (side 39). Det fremgår ikke af teksten hvad de sidste 115.000 l brændstof årligt anvendes til og hvad emissionen herfra er. Når det gælder opbevaring af brændstof, anbefaler WWF, at der stilles krav om opbevaring i tanke, der er egnede til arktiske forhold, og at der etableres opsamlingskar under tankene for at undgå spild til omgivelserne. Affald og spildevand mv. I afsnit om affald og spildevand står der, at affald vil blive brændt i forbrændingsanlæg, men ikke-brændbart affald vil blive sendt til modtagestationen i Nuuk. VVM redegørelsen indeholder ikke eksempler på, hvad det er for affaldsfragmenter, som ventes at være henholdsvis brændbare og ikke-brændbare er der alene tale om affald fra lejren, eller vil det affald der bortskaffes også være gamle dæk, olierester mv. fra værksted og drift af minens maskiner? Endvidere fremgår det ikke om det er bygdeforbrændingsanlægget i Qeqertarsuatsiaat, der anvendes, eller om der ved minen etableres et eget forbrændingsanlæg. Er forbrændingsanlægget monteret med partikelfiltre for at reducere emissioner til omgivelserne? Derimod er det positivt, at virksomheden etableres et rensningsanlæg, der kan rense spildevandet fra lejren. Det fremgår dog ikke af redegørelsen, hvorledes slam fra rensningsanlægget bortskaffes.
Minedriften giver en stor mængde affald i form af gråbjerg og tailings, hvoraf en andel bruges til etablering af infrastruktur, mens store mængder foreslås deponeret i en nærliggende sø. Efter minens nedlukning vil vandstanden i søen dække meget af det deponerede, så søen visuelt fremstår mindre forandret, men det bemærkes at deponeringen naturligvis vil ændre søens struktur permanent. WWF havde gerne set, at der var udarbejdet en visualisering af hvorledes området ser ud i dag og vil se ud under minens drift og efter reetablering af området. Beskrivelsen af de landskabsmæssige konsekvenser af projektet er svære at foretage tilfredsstillende i en redegørelse, men ville kunne understøttes hvis man i højere grad end det, er tilfældet anvendte visualiseringer. I VVM redegørelsen anbefales det, at der gennemføres overvågning af det vand, der pumpes fra gruben og ud i søen, mens andre afværgeforanstaltninger skønnes unødvendige. WWF efterlyser en beredskabsplan for deponering og oprydning, såfremt tungmetalforurening og syredannelse stiger til betydelige niveauer i søen. Ligeledes efterlyser WWF en vurdering af indenfor hvilken tidsramme søen forventes at genoprette sin dynamik og klarhed, efter minen er lukket. Støj Et element af projektets miljømæssige konsekvenser under både etablering og drift er støj. Redegørelsen indeholder desværre begrænsede beskrivelser af støjpåvirkningerne, deres intensitet og periode. I afsnit 5.8.2 beskrives hvorledes der skal etableres en anløbsbro med ydre spunsvægge fyldt med stenbrudsmaterialer. Spørgsmål som støjpåvirkningens omfang (i DB), periode og hvor stort et område der påvirkes af støjen så vi gerne beskrevet i større detalje i rapporten, således at man bedre kunne planlægge afværgeforanstaltninger, eksempelvis planlægge etableringen af anløbsbroen så den havde færrest mulige konsekvenser for dyrelivet i området. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere, om støjen eksempelvis vil have betydning for de havørne, der yngler i området. Under minens drift vil der også være støjproblemstillinger, herunder støj fra brud og knusning i minen, støj fra kørsel på den anlagt vej, fra skibstrafik til området og endelig fra helikoptertrafik. Det bemærkes, at VVM redegørelsen vurderer, at ynglende og fældende fugle i området, herunder havørn, er følsomme overfor helikoptertrafik. WWF støtter rapportens anbefalinger om, at helikoptertrafik til ydre havn minimeres samt at flyvning nord og øst for den indre passage helt undgås. Fjordområdet Ikkatoq, som er udpeget Ramsar-område, bør ligeledes helt friholdes for helikoptertrafik. WWF anbefaler, at der i vilkår for minens drift indarbejdes retningslinjer for hvorledes konsekvenserne af støj fra de mange forskellige aktiviteter i området reduceres således at de har færrest mulige negative konsekvenser for dyrelivet, eksempelvis ved at planlægge støjende aktiviteter udenfor de perioder der er afgørende for fuglenes yngel.
6. Miljøstilstand og vurdering af virkninger på miljøet Afsnit 6.3 beskriver alene væsentlige klimaparametre for området i dag, herunder nedbør og temperaturer. Den foreslåede mines levetid er relativ kort, men de ændringer man laver i områder, eksempelvis ved at deponere tailings i sø og ved at anlægge veje og havn i området, har en væsentlig længere levetid. Derfor havde det være relevant om afsnittet vedr. klima indeholdt en vurdering af, hvorvidt klimaforandringerne vil have nogen effekt for projektet? Afsnittet om landskabet og geologien ved projektområdet indeholder en beskrivelse af, hvorledes området vil se ud når vandtanden sænkes. Billedet fra området understøtter dette, men det ville have styrket forståelsen hos læseren, hvis der var udarbejdet en visualisering af, hvordan området vil tage sig ud under minens drift, hvor søen anvendes til deponering, og hvorledes området vil se ud når minen er lukket ned og området reetableret. Afsnittet indeholder en beskrivelse af vandkvalitet og hydrologi i både Ukkaata Qaava søen, elven med udløb fra søens nordlige del og fjorden. Det fremgår blandt andet, at der lever få arter krebsdyr i søen men ingen fisk. De hydrologiske påvirkninger af projektet knytter sig også til sænkning af vandstanden i søen. Det beskrives, hvorledes en ekstra udledning på ca. 8.5 millioner m 3 vand i løbet af få måneder ikke er en ubetydelig udledning, men at det alligevel vurderes at denne ligger indenfor en naturlig år-til-år variation knyttet til udsving i nedbør. WWF bemærker hertil, at man bør beskrive et worst case scenario, hvor der både er en naturlig høj udledning grundet store nedbørsmængder og en ekstra udledning grundet projektet. Hvad vil konsekvensen heraf være for området, og hvilke afværgemekanismer vil man kunne anvende for at begrænse de negative konsekvenser? Påvirkningerne omfatter også emissioner til omgivelserne fra forbrænding af brændstof, affald mv. Tabel 6-4 indeholder emissionstal baseret på et brændstofforbrug på 500.000 l brændstof årligt, men som fremhævet tidligere angives et andet forbrugstal andre steder i rapporten. Endvidere kan det undre, at der er anvendt en standard emissionstal fra gravemaskiner når størstedelen af brændstofforbruget må forventes at ske ved elproduktion til drift af minen. WWF anbefaler at der laves en emissionsopgørelse, der bygger på emissioner fra de relevante aktiviteter i lejren, herunder også elproduktion. Et element, der ikke er belyst i rapporten, er sod. Arktisk Råd har gennem en årrække arbejdet med at belyse konsekvenserne af sodpartikler (black carbon), og belyst hvorledes udledningen af sod nær isdækkede område kan forbindes til en øget opvarmning. Men VVM redegørelsen indeholder ikke en beskrivelse af sodemissioner fra minen, ligesom relevante afværgeforanstaltninger (partikelfiltre) ikke er beskrevet. 7. Kumulative virkninger Afsnittet om de kumulative virkninger fra dette og andre projekter og aktiviteter i området er begrænset til fem linjer. Der konkluderes kort, at der ikke er andre aktiviteter under udviklingen i området.
Man kunne have anlagt et lidt bredere perspektiv på dette og udbygget vurderingen til at omfatte andet end det umiddelbare område nær Qeqertarsuatsiaat, evt. ved at beskrive kort de licenser der er udstedt til efterforskningsaktiviteter i området mellem Nuuk og Paamiut (se nedenfor: udsnit af aktuelle licenskort hentet hos www.bmp.gl). Hvilke aktiviteter er der aktuelt i gang, og hvad ville de kumulative effekter være om man forestillede sig, at flere af disse ressourcer blev udnyttet? Hvorledes vil område blive påvirket af øget skibstrafik og flytrafik, hvilke risici knyttes der hertil ift. oliespild og forstyrrelser af natur, og hvad er de kumulative effekter af flere realiserede projekter for emissioner til luften, herunder Co 2 og sod? I rapport om den samfundsmæssige bæredygtighed af projektet fremføres eksempelvis, at havnen i Nuuk vil opleve et øget pres fra fremtidige olie- og mineprojekter i området (VSB, side 127). Det anses at det øgede pres kan have negative konsekvenser for miljøet. Dette er et eksempel på, at det er relevant at se konsekvenserne af dette projekt i relation til øvrige projekter i hele regionen. WWF anbefaler en revision af beskrivelsen af projektets kumulative virkninger, hvor fokus ikke alene er på nærområdet Qeqertarsuatsiaat. at Grønlands Selvstyre arbejder strategisk med landets vandkraftressourcer for at sikre at vedvarende energi indarbejdes i udviklingen af råstofaktiviteter hvor det er muligt. Figur 1 Skærmbillede fra www.bmp.gl, aktuelle licenser (11. september 2013)
9. Miljøovervågning VVM redegørelsen lægger op til, at der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen under opførelse, drift og nedlukning af minen. WWF bemærker hertil, at støj ikke indgår i programmet og at redegørelsen ikke indeholder beskrivelse af en beredskabsplan, såfremt der registreres betydelig forurening i området som følge af enten minens opførelse, drift eller senere nedlukning. 10. Nedlukningsplan for minen og genopretning af området VVM redegørelsen beskriver hvorledes nedlukning og reetablering af området er en integreret del af projektet. Der lægges op til at bygninger, udstyr og andre installationer fjernes, og at pladser mv. udjævnes. Uanset dette bemærkes det dog, at minen vil medføre permanente forstyrrelser af blandt andet vegetationen i området. WWF ønsker at bemærke hertil, at deponeringen af gråbjerg og tailings også vil medføre permanente ændringer af Ukkaata Qaava søen WWF er enige i, at nedlukning og reetablering er integreret del af projektet. Desværre er der flere historiske eksempler på, at miner er blevet lukket ned og forladt uden at den fornødne oprydning har fundet sted. Grønlands Selvstyre bør søge at sikre sig, at der i projektet er stillet garanti for den fornødne oprydning og reetablering. WWF anbefaler, at der til nedlukningsplanen udarbejdes et overvågningsprogram, eksempelvis et femårigt program der sikrer en monitering af området natur og miljø, i en periode efter at nedlukningen og reetableringen er gennemført. Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) Dialogen mellem virksomheden og lokalebefolkningen Der står nævnt i redegørelsen, at fiskere og jægere ved visse lejligheder har afstået fra benyttelse af Tasiusaa området pga. af manglende forståelse for retningslinjer i forhold til betrædelse af området, og at der har været utilfredshed og forvirring fra lokalbefolkningens side i forhold til deres ret til indsamling af rubiner i området. Der står specifikt nævnt i redegørelsen, at fiskerne/jægerne ønsker en nem kommunikation med mineselskabet eller en repræsentant, de kan kontakte ( ). WWF bemærker hertil, at TNG har et ansvar for at have en dialog med befolkningen og for at udarbejde klare retningslinjer for befolkningens adgang til området, herunder indsamling af rubiner, fiskeri og fangst og andre rekreative formål. Disse skal kommunikeres klart til virksomhedens ansatte og til befolkningen i
Qeqertarsuatsiaat og de omkringliggende samfund. WWF støtter ideen om en lokal tillidsrepræsentant, som sikrer en god dialog mellem befolkningen og virksomheden i disse spørgsmål. Jobs og økonomisk udvikling For lokalsamfundet er det afgørende, at etableringen af en mine giver nye jobs og nye muligheder for opkvalificering af arbejdsstyrken. WWF vil anbefale, at TNG arbejder målrettet for at tilbyde kurser og træning for ufaglærte fra lokalområdet, således at minen og virksomheden er med til at skabe udvikling af lokalsamfundet. Minens levetid er begrænset, men vil kunne give de ansatte erfaringer og opkvalificeringer der måske kan give dem adgang til at søge jobs ved andre miner når rubinminen lukkes ned. Der lægges i projektet op til, at sorteringsanlæg og kontor placeres i Nuuk snarere end i Qeqertarsuatsiaat. Men det er vigtigt, at der tænkes i måder hvorpå projektet kan bidrage til udviklingen af Qeqertarsuatsiaat, eksempelvis ved at der tilbydes længere kontrakter for ansatte for at kunne tiltrække arbejdskraft fra andre dele af landet eller at der tilbydes personaleboliger til de, der måtte ønske at flytte hertil. Helbred En sundhedsmæssig problemstilling, der skal tages hensyn til i dette projekt såvel som i øvrige, er de konsekvenser som støv, støj og affald måtte have på befolkningen og medarbejderne ved minen. I redegørelsen beskrives det hvorledes støj fra transport med helikopter er til gene for beboerne i området. Heliporten er beliggende i udkanten af bygden, men er det undersøgt hvorvidt støjen kan reduceres ved at bruge indflyvningsruter der begrænser støjpåvirkningen på bygden eller ved at begrænse flyvningerne til bestemte tidsrum? Foruden menneskers helbred har støj også konsekvenser for dyrelivet lokalt og som anført ovenfor finder WWF, at det skal sikres at støj fra helikoptere og anden aktivitet ikke forstyrrer dyrelivet. Med venlig hilsen Mette Frost Mette Frost Programmedarbejder, Grønland Greenland policy officer WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Phone +45 3536 3635 /Direct +45 3524 7847 m.frost@wwf.dk www.wwf.dk