NEDSAT MOMS EN DÅRLIG OG DYR MÅDE AT SKABE JOBS PÅ

29. september 2003 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: NEDSAT MOMS EN DÅRLIG OG DYR MÅDE AT SKABE JOBS PÅ Forsøget i en række EU-lande med nedsat momssats på visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser viser, at dette er en uhensigtsmæssig måde at søge at skabe flere jobs på. EU-kommissionen foreslår derfor, at forsøgsordningen, der udløber den 31. december 2003, ikke videreføres. AE er enig i denne vurdering, jf. vedlagte høringssvar. Formålet med forsøget var at øge beskæftigelsen og formindske undergrundsøkonomien. De vigtigste analyseresultater er: Momsnedsættelsen slår ikke fuldt igennem på priserne Medlemsstaterne konstaterede ved deres prisregistreringer, at momsnedsættelsen aldrig slår fuldt igennem på forbrugerpriserne. En del af momsnedsættelsen er blevet udnyttet til at forhøje tjenesteydernes avancer. Ingen signifikant beskæftigelsesvirkning Der er ikke i medlemsstaternes rapport fastlagt nogen sikker beskæftigelsesvirkning af momsnedsættelsen. Foranstaltningens ringe effektivitet Sammenholdt med andre foranstaltninger, der direkte tager sigte på arbejdskraftomkostningerne, knytter der sig større budgetudgifter pr. skabt job til momsnedsættelsens beskæftigelsesmæssige virkninger. Beregnet på EU-plan vil en nedsættelse af arbejdskraftomkostningerne ved samme budgetudgift skabe 52 procent flere jobs end en momsnedsættelse. Undergrundsøkonomi: evalueringen er vanskelig De fleste resultater har kun hypoteseværdi, da der ikke har kunnet påvisen en eventuel årsagssammenhæng mellem foranstaltningen og en formindskelse af det sorte arbejde. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\moms-fh.doc

2 NEDSAT MOMS EN DÅRLIG OG DYR MÅDE AT SKABE JOBS PÅ Forsøget i en række EU-lande med nedsat momssats på visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser viser, at dette er en uhensigtsmæssig måde at søge at skabe flere jobs på. EU-kommissionen foreslår derfor, at forsøgsordningen ikke videreføres. AE er enig i denne vurdering, jf. vedlagte høringssvar. Gældende EU-regler vedr. momssatser EU-reglerne vedr. momssatser omfatter dels en ordinær sats dels mulighed for at anvende nedsatte momssatser. Den ordinære sats, der gælder generelt, skal som minimum udgøre 15 procent. Samtidig har medlemslandene mulighed for at anvende én eller to nedsatte satser på minimum 5 procent for en række varer og tjenesteydelser, der er opregnet i et særligt bilag. Endvidere gælder en række særordninger, som giver visse medlemslande mulighed for at anvende nedsatte satser i enkelte tilfælde 0-sats på en række varer og tjenesteydelser, som ikke er nævnt i ovennævnte bilag. Kommissionen arbejder på at få disse særordninger ophævet. Herudover er der en forsøgsordning med mulighed for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Denne ordning udløber den 31. december 2003. Kommissionen mener ikke, at forsøgsordningen skal videreføres og gøres permanent. Baggrund for forsøgsordningen Formålet med forsøget er at øge beskæftigelsen og formindske undergrundsøkonomien. Det Europæiske Råd har tidligere præciseret, at "Kommissionen opfordres.. til at tillade de medlemsstater, der måtte ønske det, at eksperimentere med nedsatte momssatser på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som ikke er udsat for grænseoverskridende konkurrence". På denne baggrund blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning med mulighed for nedsatte momssatser for en periode på tre år med virkning fra

3 1. januar 2000. Ordningen blev senere forlænget ét år, således at den udløber den 31. december 2003. Som følge af foranstaltningens forsøgsvise karakter er det fastsat, at de medlemsstater, der deltager i forsøget, skal foretage en nøjagtig evaluering af hvor effektivt, det har været, især med hensyn til jobskabelse. Desuden skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en samlet evalueringsrapport - om nødvendigt ledsaget af et forslag til endelig afgørelse vedrørende momssatsen for arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Ni EU-lande med i forsøget Ni EU-lande valgte af deltage i forsøget: Belgien (B) Luxembourg (L) Holland (NL) Grækenland (EL) Spanien (E) Frankrig (F) Italien (I) Portugal (P) England (UK) Danmark valgte ikke at deltage. De tjenesteydelser, der kunne omfattes af forsøget, skulle opfylde følgende betingelser: a) de skulle være arbejdskraftintensive b) de skulle i stor udstrækning leveres direkte til de endelige forbrugere c) de skulle være overvejende lokale og må ikke skabe konkurrenceforvridning d) der skulle være en snæver forbindelse mellem den prisnedsættelse, der følger af satsnedsættelsen og den forudselige højere efterspørgsel og bedre beskæftigelse.

4 På den baggrund kom forsøgsordningen til at omfatte følgende fem kategorier af tjenesteydelser: 1. små reparationer 2. reparation og renovering af private boliger 3. vinduespudsning 4. pleje i hjemmet 5. frisørvirksomhed Det blev skønnet, at risikoen for konkurrenceforvridning var ringe, idet disse tjenesteydelser i alt væsentligt leveres til endelige forbrugere på lokalt plan. Nedenfor er anført de omfattede tjenesteydelse og medlemslande. Medlemslandene kunne højst vælge tre af de anførte fem kategorier af tjenesteydelser. Omfattede tjenesteydelser og medlemsstater 1. Småreparationer -cykler B L NL - sko og lædervarer B L NL - beklædningsgenstande og linned B EL L NL 2. Reparation og renovering af private boliger B E F I NL P UK 3. Vinduespudsning F L 4. Pleje i hjemmet EL F I P 5. Frisørvirksomhed E L - NL De forskellige momssatser og deres betydning De gældende momssatsers niveauer indebærer, at forskellen mellem den normale sats og den nedsatte sats er uensartet fra medlemsstat til medlemsstat. Når der anvendes en nedsat momssats på en vare eller tjenesteydelse i stedet for den normale momssats, kan dette have forskellige virkninger alt efter disse to momssatsers niveau. I nedenstående tabel vises den normale sats og den nedsatte sats samt forskellen mellem disse to satser i alle de ni medlemsstater, der deltager i forsøget. Det fremgår, at nedsættelsen af momssatsen ved overgang fra den normale sats til den nedsatte sats varierer mellem 9 procentpoint i Luxembourg og Spanien og 15 procentpoint i Belgien.

5 Tabel 1. Gældende momssatser i 2000 (i procent) Medlemsstat Normal sats Nedsat sats Forskel Belgien 21 6 15 Grækenland 18 8 10 Spanien 16 7 9 Frankrig 19,6 5,5 14,1 Italien 20 10 10 Luxembourg 15 6 9 Nederlandene 17,5* 6 11,5 Portugal 17** 5*** 12 Det For. Kongerige 17,5 5 12,5 *) Ændring fra 17,5 procent til 19 procent den 1. januar 2001 **) Ændring fra 17 procent til 19 procent den 5. juni 2002 ***) Den laveste af de to gældende nedsatte satser Forbindelsen mellem sænkning af momssatser og beskæftigelse er ikke direkte. Den hviler på en forudsætning om, at hvis den endelige pris på et gode falder tilstrækkeligt kraftigt, stiger efterspørgslen efter dette gode alt andet lige. For at mekanismen skal fungere, skal momsnedsættelsen føre til et fald i forbrugerprisen på den pågældende tjenesteydelse. Dette prisfald skal være tilstrækkeligt kraftigt til, at efterspørgslen efter tjenesteydelsen stiger. Denne øgede efterspørgsel skal føre til øget produktion. Desuden skal produktionsstigningen dækkes ved nyansættelser og hverken ved produktivitetsforbedringer (hvor man kan producere mere med samme antal ansatte) eller ved forlængelse af arbejdstiden for de allerede beskæftigede. Hvis sælgeren beholder momsbesparelsen og derved blot øger sin egen profit, kan mekanismen ikke fungere som tilsigtet. Momsnedsættelsen bliver i så fald et tilskud til en bestemt sektor i form af skattelettelse. Evaluering af forsøget Når man skal vurdere beskæftigelsesvirkningen af en momsnedsættelse, må det ske med udgangspunkt i den økonomiske situation på det tidspunkt, hvor momsnedsættelsen blev iværksat. Kommissionens analyse viser, at der sidst i 1990'erne havde været kraftig vækst i flere år med faldende arbejdsløshed og inflation.

6 I januar 2000, hvor momsen på de arbejdskraftintensive tjenesteydelser blev gennemført, var konjunkturen fortsat gunstig og arbejdsløsheden faldt generelt i alle erhvervssektorer. Udover den almindelige konjunkturudvikling og deraf følgende beskæftigelsesudvikling må det ved vurdering af virkningen af momsnedsættelsen tages i betragtning, om der samtidig er gennemført andre økonomiskpolitiske foranstaltninger, der kan påvirke beskæftigelsen i de berørte sektorer. Dette var tilfælde i flere lande. Hver af de deltagende EU-lande har udarbejdet en evalueringsrapport. Kommissionen har foretaget en sammenfatning heraf. Den har dog været vanskelig at foretage som følge af uensartede metoder i de forskellige lande samt sektorernes forskellighed. Alligevel er der fremkommet nogle vigtige analyseresultater: Momsnedsættelsen slår ikke fuldt igennem på priserne Medlemsstaterne konstaterede ved deres prisregistreringer, at momsnedsættelsen aldrig slår fuldt igennem på forbrugerpriserne. En del af momsnedsættelsen er blevet udnyttet til at forhøje tjenesteydernes avancer. En mulig forklaring kan være risikoaversion blandt sælgerne. De foretrækker en risikofri fremgangsmåde (beholde priserne på samme niveau og øge profitten) frem for en risikobehæftet (sænke prisen og håbe, at efterspørgslen og dermed deres profit vokser). Sektoren for reparation og renovering af boliger synes at være den sektor, hvor erhvervsudøverne har lettest ved at lade momsnedsættelsen slå igennem. Denne situation kan tænkes at skyldes de betydelige midler, der normalt er tale om. Nedsættelsen er dog ofte kun af forbigående karakter. Dette sidste gælder også mere generelt. Det kan konstateres, at når en sektor umiddelbart lader en del af momsnedsættelsen slå igennem, har den senere tendens til at forhøje forbrugerpriserne mere end det, inflationen betinger. Anvendelsen af en nedsat sats dæmper kun forbigående den sædvanlige prisstigning.

7 De vanskeligheder, der er forbundet med at lade momsnedsættelsen slå igennem på forbrugerpriserne, viser, at foranstaltningen ikke virker efter den i direktivet ønskede hensigt. Efterspørgselsfremmende vækst På det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev truffet, fremmede de gunstige økonomiske konjunkturer efterspørgslen og omsætningsfremgangen for samtlige tjenesteydere. Væksten i husholdningernes disponible indkomst er en vigtig del af forklaringen på den konstaterede efterspørgselsstigning. Desuden blev der truffet andre foranstaltninger, navnlig skattemæssige, som bidrog til efterspørgselsstigningen uafhængig af momsnedsættelsen. Medlemsstaternes rapporter gør det ikke muligt at sondre virkningerne af væksten, der var særligt kraftig på dette tidspunkt, fra de eventuelle virkninger af, at momsnedsættelsen delvis slog igennem på priserne. Ingen signifikant beskæftigelsesvirkning Nogle medlemsstater har ført en målrettet beskæftigelses- og støttepolitik, som har været koncentreret om bestemte brancher, navnlig bygge- og anlægssektoren. Når brancherne har forsøgt at producere mere for at imødekomme en stigende efterspørgsel, har de enten haft vanskeligt ved at ansætte nye folk eller søgt at løse problemet ved hjælp af overarbejde. På denne baggrund er der ikke i medlemsstaternes rapporter fastlagt nogen sikker beskæftigelsesvirkning af momsnedsættelsen. Kun to medlemsstater, Frankrig og Italien, mener, at momsnedsættelsen inden for reparation og renovering af boliger har ført til en forholdsvis stor jobskabelse. Der er dog i deres evaluering udeladt en række relevante faktorer, herunder skattemæssige foranstaltninger, der har fremmet reparation og renovering af boliger. Foranstaltningens ringe effektivitet De empiriske undersøgelser af virkningerne af en momsnedsættelse viser, at den aldrig kan blive den mest effektive foranstaltning, og at budgetudgifterne dertil er høje i forhold til dens økonomiske virkninger.

8 I den franske rapport viser tallene, at omkostningerne ved direkte at skabe ét job er særdeles høje, nemlig på ca. 89.000 EUR årligt (svarer til ca. 665.000 kr.) Sammenholdt med andre foranstaltninger, der direkte tager sigte på arbejdskraftomkostningerne, knytter der sig altså større budgetudgifter pr. skabt job til momsnedsættelsens beskæftigelsesmæssige virkninger. Specielt med henblik på denne evalueringsrapport har Kommissionen ved hjælp af sin makroøkonomiske model QUEST foretaget en simulation af en momsnedsættelse sammenholdt med en nedsættelse af arbejdskraftomkostningerne. Der er benyttet den for momsnedsættelsen gunstigste forudsætning om, at momsnedsættelsen slår fuldt igennem på forbrugerpriserne. Beregnet på EU-plan vil en nedsættelse af arbejdskraftomkostningerne ved samme budgetudgift skabe 52 procent flere jobs end en momsnedsættelse. Undergrundsøkonomi: evalueringen er vanskelig Formålet med forsøget med nedsat moms var dels at øge beskæftigelsen dels af formindske undergrundsøkonomien. Medlemsstaterne har kun afgivet få oplysninger om virkningen af momsnedsættelsen på undergrundsøkonomien. De fleste resultater har kun hypoteseværdi, da der ikke har kunnet påvises en eventuel årsagssammenhæng mellem foranstaltningen og en formindskelse af det sorte arbejde. Konklusion Kommissionens rapport om forsøgsordningen konkluderer, at momsnedsættelsen kun i meget begrænset omfang har givet lavere priser for de berørte ydelser i de deltagende lande. Den har ikke medvirket til at fremme beskæftigelsen. Kommissionen anfører, at nedsat moms statsfinansielt er en dyr måde at skabe jobs på. Derfor mener Kommissionen ikke, at forsøgsordningen skal videreføres og gøres permanent. AE er enig i denne vurdering, jf. vedlagte høringssvar.

9 p:\gs\momssatser-fh.doc Skatteministeriet tbr@skm.dk 10. september 2003 Vedr. høring om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår de nedsatte satser for merværdiafgiften KOM (2003) 397 AE kan tilslutte sig Kommissionens forslag om at forenkle reglerne vedrørende nedsatte momssatser ved at ophæve de forskellige særordninger for de enkelte EU-lande. AE kan ligeledes støtte forslaget om, at forsøgsordningen med nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, der udløber den 31. december 2003, ikke skal videreføres, idet AE er enig i vurderingerne i Kommissionens rapport om forsøgsordningen. Her konkluderes, at momsnedsættelsen kun i meget begrænset omfang har givet lavere priser for de berørte ydelser, og at den ikke har givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning. AE er enig i, at nedsat moms statsfinansielt er en dyr måde at skabe jobs på. Det foreliggende forslag fra Kommissionen vedrørende nedsatte satser for momsen er efter AE's opfattelse et skridt i den rigtige retning, idet målet fortsat bør være at afskaffe anvendelsen af nedsatte momssatser, således at der kan blive tale om en enkelt generel momssats. De formål, der ønskes tilgodeset med nedsatte momssatser som f.eks. sociale, beskæftigelses eller miljøhensyn, kan bedst fremmes med andre virkemidler. Med venlig hilsen Frithiof Hagen