Elektrificering i Danmark - er vi tæt på? Alex Landex
Trafikinvesteringsplanen Nye signaler i hele landet København Ringsted Ringmetro i København Dobbeltspor Lejre Vipperød Vamdrup Vojens Vordingborg Masnedø Orehoved Rødby Øget hastighed Ringsted Odense Hobro Aalborg Odense Hobro Kørestrøm Ringsted Rødby Lunderskov Esbjerg (EL 17/3-09) 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Elektrificeringens historie 1934 Etablering af S-banen med elektrisk drift løbende udvidet 1979 Folketinget besluttede at elektrificere fjernbanen 1986 København H Helsingør 1988 København H Roskilde 1989 Roskilde Slagelse Finansloven for 1990 Elektrificeringen skal stoppe i Odense (senest 93) 1991 Principbeslutning om elektrificering af alle DSB hovedstrækninger 1991 Aftale med tysk trafikminister i i t om el på transitruten t senest 95 1992 Slagelse Korsør 1994 Nedskæring i elprojektets rammer (nedlukning fra 1997) 1995 Fredericia Odense Frem til 1997 elektrificeres der til Nyborg, Padborg og Sønderborg 1997 Storebælt 1997-1998 Forarbejder for elektrificering af Fredericia Århus 1998 København H Københavns Lufthavn, Kastrup 2000 Øresundsbroen 3 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Elektrificering til Århus 4 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
næsten 5 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Status Schweiz Luxemburg Belgien Sverige Holland Bosnien Herzegovina Bulgarien Italien Østrig Polen Spanien Tyskland Rusland Frankrig Slovakiet Ukraine Finland Slovenien Norge Kroatien Ungarn Letland Rumænien Serbien Markadonien Portugal Danmark Tjekkiet Storbritannien Litauen Estland Hviderusland 6 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet 0% 20% 40% 60% 80% 100%
Sammenkobling af IC3 & IR4 7 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
men der er forberedt for eldrift Vamdrup Vojens 8 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Planer om elektrificering Den kollektive trafik styrkes yderligere med massive investeringer i genopretning af skinner på jernbanen og elektrificering af jernbanenettet. Det er tid til at skrinlægge den tidligere SR-regerings osende satsning på dieseldrevne tog. Den strategi var en fejltagelse, som har forsinket den klima- og miljørigtige elektrificering af det danske jernbanenet. Det er et stort og tidskrævende projekt, og derfor vil der stadig på kort sigt køre dieseltog i Danmark, men i takt med at togenes levetid udløber, vil vi gradvis elektrificere og indsætte klima- og miljørigtige g eltog. Citat fra kronik af Lars Løkke Rasmussen & Lars Barfoed i Jyllandsposten 8. december 2008 V og K har fortsat det klare mål, at vi skal have elektrificeret fjerntogene i Danmark. Dette grønne og visionære projekt blev desværre ikke iværksat tilbage i 1999. Men bedre sent end aldrig. Udfordringen er, at vi får indført driftssikre og miljørigtige eltog set i sammenhæng med udrulningen af det gigantiske signalprojekt til 24 mia. kr., der blev vedtaget med den brede trafikaftale fra den 29. januar 2009. Citat fra debatindlæg af Henriette Kjær & Kristian Phil Lorentzen i Berlingske Tidende 4. maj 2009 9 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Tog i Danmark Tog Litra Idriftsat fra Udskiftes 1 IC3 MF 1990 2020 IR4 ER 1995 2025 IC4 MG 2007 20?? MR MR 1978 2008 Øresundstog ET 2000 2030 Desiro MQ 2002 2032 Diesel lokomotiv ME 1981 El lokomotiv EA 1984 Blå vogne Bn 1973 (2009) 1 Antaget en levetid på 30 år Regeringens trafikinvesteringsplan i rækker frem til 2020, men der er kun begrænset elektrificering 10 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Planer for elektrificering Elektrificering til Femern- forbindelsen Elektrificering af en kommende København Ringsted forbindelse Signalprogrammet Sikringsanlæggene immuniseres 11 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Elektrificering en mulig strategi Elektrificering af København- Ringsted og til Femern Elektrificering til Holbæk og evt. videre til Kalundborg Nuværende sjællandske regionaltogstrafik til/fra København er elektrisk Færre miljøproblemer på Nørreport Elektrificering til Esbjerg Samkørsel med tog til Sønderborg Lunderskov-Esbjerg er praktisk talt immuniseret 12 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Esbjerg Lunderskov IC 828 RE 3339 Esbjerg 11:41 11:48 Lunderskov (12:19½) 12:39 Kolding 12:33 12:49 Fredericia (ank) 13:02 Fredericia (afg) 13:17 Odense 13:13 København H 14:53 Vejle 13:38 Århus 14:34 Elektrificeret 80% 14-23% Elektrificeret 100% 45-54% 54% Elektrificeret 100% 80% 13 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Elektrificering en fortsat strategi Elektrificering Lunderskov Esbjerg Elektrificering af sjællandske regionalbaner Elektrificering af hovedbanenettet Skal der fortsat være direkte forbindelser til/fra København? Behov for en prioritering Gentænkning af jernbanedriften i Danmark Køge Næstved København Køge Næstved 14 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Tidsperspektivet 2018 København-Ringsted Køge-Næstved Femern Bælt Følges signalprojektet: Ca. 15% billigere pga. immunisering 2019 København-Århus- Aalborg-Frederikshavn (København-Esbjerg) 2020 København-Kalundborg København-Herning- Struer Århus-Langå-Struer 15 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Jokeren?? To strategier: 1. Fremskynd elektrificering af hovednettet t 2. Fremskynd elektrificeringen af regionalbanerne 16 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Elektrificering koster Ringsted-Rødby: 1,1-1,2 mia. kr. Lunderskov-Esbjerg: 0,5-0,7 07 mia. kr. Roskilde-Kalundborg: 0,5-0,7 mia. kr. Køge-Næstved: 0,2-0,3 mia. kr. 15% 10% 5% 45% Fredericia-Århus: 1,3-1,6 mia. kr. Århus-Aalborg: 1,6-1,9 mia. kr. Aalborg-Frederikshavn: 0,5-0,8 mia. kr. Vejle-Struer: Ca. 0,83 mia. kr. Alle analyser påpeger usikkerheder i anlægsoverslaget da der mangler en mere konkret projektering Priser uden reserve som følge af Ny Anlægsbudgettering 25% Kørestrøm Immunisering Profilarbejder Strømforsyning Fjernstyring af kørestrøm 17 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Fordele og ulemper Mulighed for strøm fra forskellige kilder (olie, gas, kul, vind, vand) Mulighed for grøn strøm Lokal luftforurening undgås Billigere drift (op til ca. 30%) Mulighed for indkøb af standardmateriel til høj hastighed Mulighed for direkte godstog Ingen lokomotivskift Kortere køretider Bedre accelerationer Højere tophastighed Regenerativ bremsning Bedre opkobling på det europæiske jernbanenet København-Hamborg-Frankfurt-Zürich Århus-Hamborg-Berlin-Dresden-Prag 18 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Anlægsomkostninger Mindre udvidelse af fritrumsprofil Eksproportioner Risiko for fejl på kørestrømsanlæg Nedrevne køreledninger Strømafbrydelser Immunisering af elektriske anlæg Afventes signalprojektet spares ca. 15% af anlægsinvesteringen Banearbejder kan vanskeliggøres Mindre plads i sporet Kørestrømmen skal afbrydes Opbygning g af ny projektorganisation Løbende planlægning, projektering og udførelse billiggør projektet og sikrer kompetencerne
Konklusion Den danske elektrificering har gået langsomt og er nu gået i stå Elektrificeringen genoplives København Ringsted Femern-forbindelsen Strategien for videre elektrificering afhænger ikke nødvendigvis af IC4 Lunderskov Esbjerg kan være første etape Mange fordele ved elektrificering, men også ulemper Fordele og ulemper (pris) skal opvejes overfor hinanden Planlagt elektrificering Koordinering med signalprogrammet Udskiftning af MR- og IC3-togsæt samt lokomotiver Behov for en samlet (kontinuert) plan 19 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Fremtiden på skinner Alex Landex Institut for Transport Danmarks Tekniske Universitet al@transport.dtu.dk 20 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet