Beton 2 Maj 2011 Bred vifte af krav til Femernbeton 120 års levetid kræver styr på mange parametre TEMA Tre store anlægsprojekter Succesfuld Bæredygtig Beton Konference Fire prisuddelinger og spændende indlæg Spændende læsning om livet som betonarbejder Ny bog fortæller på godt og ondt om dagligdagen på byggepladsen
2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Få en kompetent dialog om beton..! Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer de tekniske konsulenter: Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen, Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe, Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen. Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5 Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk
Beton TEMA Tre store anlægsprojekter Nr. 2 Maj 2011 28. årgang ISSN 1903-1025 Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 91 Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING 541 422 4 10 26 Bred vifte af specifikke betonkrav skal give Femernforbindelsen 120 års levetid............ 4 Pas godt på den unge beton................ 5 89 tunnelelementer skal forbinde Danmark og Tyskland 6 Loft over CO 2 frametrobeton og armering........ 8 Sådan sikres 100 års betonlevetid til Cityringen..... 10 Jernbaneprojekt bliver stor betonkunde......... 13 Byggeprojekter med mod på innovation søges...... 14 Slagge fra affaldsforbrænding har potentiale som tilslag 15 Kompliceret beton i Den Blå Planet............ 16 Konference satte fokus på bæredygtighed....... 18 Bæredygtigt vandhus................... 20 Flere kandidater til ammoniak i nye huse......... 22 Spændende læsning om livet som betonarbejder..... 24 80 studerende støbte betonbænke............ 25 Industrien forstærker sig til ekstra etager........ 26 Atter tid til Nordisk betonforskningsmøde........ 28 Nu skal permeable belægninger dokumenteres...... 29 Nyt fra Betonelement-Foreningen............ 30 Nyt fra betoncentret.................... 34 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark.......... 36 Tænk på et tal Tænk på et tal. Det kunne fx være 3.146, som er summen af 128, 518 og 2.500. Gang så tallet med 1.000. Resultatet er 3.146.000. Tilføj enheden kubikmeter, og du har et bud på den mængde beton, der skal bruges til tre store anlægsprojekter: Ny jernbane til Ringsted, Metro Cityring og Femernforbindelsen. Hvis vi antager, at en rotérbil kan levere 10 kubikmeter beton, svarer det til cirka 315.000 læs. Så heldigvis bruges hovedparten af betonen i Femernforbindelsens tunnelelementer, der støbes på land og sejles ud til den endelige placering. Ellers ville der blive travlt på vejene omkring de danske betonværker. Den store mængde beton viser, at beton er og bliver samfundets vigtigste materiale til anlæg og byggeri. Heldigvis for bæredygtigheden består beton består primært af sand, grus og sten. Hvis de tre projekter skulle realiseres med andre materialer, ville både miljøbelastningen og prisen være kolossal. Artiklerne i dette nummer sætter også fokus på betonkonstruktionernes holdbarhed og de forskellige strategier for levetidsdesign, der anvendes for at eftervise 100 eller 120 års levetid. Det handler igen om bæredygtighed jo længere levetid og jo mindre vedligehold, desto større bæredygtighed, som skal måles over hele levetiden. Forside Dansk Industri genbruger de bærende konstruktioner ved modernisering af Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. www.danskbeton.dk jbn
Bred vifte af specifikke betonkrav skal give Femernforbindelsen 120 års levetid Delmaterialer, betonsammensætning, produktionsudstyr, udstøbning, efterbehandling, certificering og uddannelse. Det er bare nogle af de områder, hvor Femern A/S vil stille betonkrav. Umiddelbart kunne en bygherre blot kræve betonkonstruktioner med en levetid på 120 år uden at stille yderligere og specifikke krav. Men i praksis stilles traditionelt en række detaljerede krav til en lang række parametre. Men hvilke krav, og hvad skal værdierne være? Denne problematik var et vigtigt emne for den ekspertgruppe som Femern A/S i marts 2009 nedsatte med civilingeniør Ulf Jönsson fra Femern A/S og civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon A/S i spidsen. Ekspertgruppen skulle afklare, hvordan betonkonstruktionerne til den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland får en levetid på 120 år i et aggressivt, marint miljø og hvorledes kravene svarende hertil skulle formuleres over for entreprenøren. Svært at eftervise levetid En bygherre som Femern ønsker en høj grad af vished for den lange levetid via håndterbare og kontrollerbare krav til betonen og betonarbejdet. På baggrund af Ekspertgruppens arbejde har Femern konkluderet, at det ikke er en farbar vej blot at stille krav om 120 års levetid. Hovedproblemet heri er, at det vil være umuligt at eftervise, om entreprenørens løsning Betonkonstruktionerne i den faste forbindelse til Tyskland skal holde 120 år. Det betyder krav til, at delmaterialerne skal være i god kvalitet, og at der sættes grænser for betonsammensætningen fx krav til maksimalt vand-cement forhold. 4
Tre store anlægsprojekter TEMA lever op til kravet. Kravet kan derfor ikke anvendes i en kontrakt. Det er også en udfordring at regne sig frem til levetiden. De beregningsmetoder, som i praksis kan bruges til at beregne en betonkonstruktions levetid ud fra forskellige betonparametre, mangler i høj grad veldokumenterede inddata, siger Ulf Jönsson og Christian Munch- Petersen. Dette problem er ofte overset, fordi megen forskning og udvikling blot har drejet sig om at bestemme chlorids indtrængningsdybde i betonen - og ikke om hvor stor en chloridmængde, der sætter korrosionen i gang. Man kan bestemme betons chloridmigrationskoefficient forholdsvis godt. Men der er stor usikkerhed om tærskelværdien for, hvornår der opstår armeringskorrosion på grund af chlorider man mangler så at sige den ene side af ligningen, uddyber Christian Munch- Petersen. Krav til materialer, udstyr og udførelse Femern A/S kommer derfor som bygherre til at stille en vifte af detaljerede betonkrav til den eller de kommende entreprenører. Dette svarer i princippet til fremgangsmåden fra Øresund. Det betyder krav til, at delmaterialerne skal være i god kvalitet, og at der sættes grænser for betonsammensætningen fx krav til maksimalt vand-cement forhold. I forhold til Øresund vil der blive fokuseret endnu mere på emner som produktionsfaciliteter, kvalitetssikring, certificering, uddannelse af medarbejdere og sporbarhed. Udgangspunktet for kravene herunder indholdsfortegnelsen - bliver de velkendte standarder EN 206-1 (beton) og EN 13670-1 (udførelse) og deres understandarder med talrige Femern-bestemte justeringer, uddybninger og tilføjelser for at opnå 120 års levetid i stedet for standardernes 50. jbn Pas godt på den unge beton De første måneder efter støbning er langt mere afgørende for egenskabsudviklingen i beton end hidtil antaget. Det viser de første resultater fra de omfattende laboratorieundersøgelser og fra den eksponeringsplads, som Femern A/S har udført i Rødbyhavn som en del af Ekspertgruppens indsats. Blandt andet er chloridmigrationskoefficienten for unge betoner højere, end vi forventede. På den anden side ser værdierne ud til at udvikle sig meget positivt i hvert fald i det første halve år. Det betyder, at forhold som hærdebetingelser og tidspunktet for første eksponering for saltvand kan blive afgørende for at opnå et godt resultat, siger et af Ekspertgruppens medlemmer, civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon. De første resultater vil blive fremlagt på Dansk Betondag i september 2011. jbn De første måneder er langt mere afgørende for betonen end hidtil antaget. Det viser de første resultater fra de omfattende laboratorieundersøgelser og fra den eksponeringsplads, som Femern A/S har opført i Rødbyhavn. BETON 2 MAJ 2011 5
TEMA Tre store anlægsprojekter 89 tunnelelementer skal forbinde Danmark og Tyskland Fra Grenå til Szczecin. Byer og havne i fire lande står i kø for at huse produktion og arbejdspladser. I februar 2011 kom den politiske opbakning til Femern A/S anbefaling af en sænketunnel mellem Danmark og Tyskland. Derfor vil projekteringen følge dette spor indtil den endelige afgørelse, som først bliver truffet ved behandling af anlægsloven, når alle undersøgelser er afsluttet. Efter planen skal forbindelsen tages i brug i 2020. Femern A/S anbefaler en sænketunnelløsning, fordi den indebærer færrest risici både i anlægsperioden, og når tunnelen er i drift. Anbefalingen sker på baggrund af en foreløbig, samlet vurdering af ikke mindst miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold, herunder sejladssikkerhed, tekniske, trafikale, tidsmæssige og økonomiske forhold. Sænketunnelen mellem den danske og den tyske kyst bliver 17,6 km lang. Baseret på erfaringer fra Øresundsforbindelsen skal tunnelen samles af 79 standardelementer med en længde på 217 m og 10 kortere specialelementer. Elementerne produceres på land på en eller flere særligt indrettede produktionspladser. Herfra sejles elementerne til placering i den udgravede rende og kobles sammen med det foregående element. Tunnelen beskyttes af et 1,2 m tykt lag sten. Prisen for en tunnelløsning er 37,9 mia. kroner (2008 priser). 22 byer eller store havne har meddelt Femern A/S, at de er interesserede i at huse de produktionsanlæg, der skal fremstille tunnelelementerne. De bedst egnede steder vil blive udvalgt i 2011. Valget står mellem Grenå, Kalundborg, København (Frihavnen), Nyborg, Odense/Lindø, Orehoved (Guldborgsund), Spodsbjerg, Stigsnæs, Sydlollands kyst (Rødbyhavn), Vordingborg og Aabenraa samt Malmø Havn i Sverige. I Tyskland er det Kiel, Lübeck, Rendsburg, Wismar, Grossenbrode, Sassnitz og Rostock, der har meldt om interesse, og i Polen Gdansk, Swinoujscie og Szczecin. Flere faktorer spiller ind. Nærhed på linjeføringen er vigtigt for at mindske risikoen og udgiften til transport. Produktion af tunnelelementer placeres mest optimalt op til 120 km fra linjeføringen. En placering længere væk kan også komme på tale, hvis det er økonomisk konkurrencedygtigt. jbn Femern-tunnel Anlægsperiode: 2014-2020 Betonmængde, anslået: 2.500.000 m 3 6
Dyckerhoff SULFADUR Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA DS/INF 135-1 Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed, C 3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com
Loft over CO 2 fra metrobeton og armering TEMA Tre store anlægsprojekter Metroselskabet stiller ved anlæg af Cityringen som noget nyt krav til betonproduktionens CO 2 -udledning, som skal være næsten halveret i forhold til den eksisterende Metro. Cityringen, Københavns nye Metrostrækning, tager ved design af stationer og skakte højde for scenarier, som peger på, at CO 2 -begrundede klimaforandringer kan vise sig at hæve vandstanden i Øresund med 2,5 meter i løbet af strækningens levetid. Derfor er det både rimeligt og naturligt, at Metroselskabet I/S samtidig stiller krav til Cityringens bæredygtighed, herunder de kommende betonkonstruktioners egen CO 2 -udledning. Vi foreskriver, at det totale CO 2 -bidrag fra beton og armering skal være mindre end 400 kg pr. kubikmeter, siger construction manager Mikkel Kjær Jensen fra Metroselskabet. Det er ifølge Metroselskabets rådgivere et loft, som det med ny viden og moderne betontyper vil være muligt for entreprenøren at overholde uden dramatiske krumspring. Men dog også et signal om, at omtanke er påkrævet. Det tilsvarende tal for den eksisterende Metro er således beregnet til næsten det dobbelte: 700 kg CO 2 pr. kubikmeter. Den valgte værdi på 400 kg CO 2 pr. kubikmeter er baseret på beregninger, udført af COWI, kombineret med en nedadgående tendens udledt fra udenlandske og danske tunnelprojekter. Omfattende betonopgaver Opgaven er omfattende. To gange 15 kilometer boret tunnel, 17 nye stationer, 5 skakte, 2 kaverner og en række andre opgaver, som i denne sammenhæng kan betegnes som mindre. Selv om fx 800 meter cut & cover tunnel i andre sammenhænge er en betydelig opgave. Tunnelrørene fremstilles af præfabrikerede betonelementer og får en indre diameter på 4,9 meter. Alle stationer og skakte anlægges som cut & cover. Både stationer og skakte udføres med slidsevægge/sekantpæle samt en vandtæt membran og en bærende indre væg for at opnå en robust og tæt konstruktion. Anslået skal der anvendes 518.000 m 3 beton 290.000 m 3 til stationer, 169.000 m 3 til tunneler og 59.000 m 3 til skakte. De store entreprenørarbejder begynder efter sommerferien, når ledningsomlægninger og arkæologiske undersøgelser er afsluttet. Principtegning af den kommende metrostation København H, som anlægges i Stampesgade. Beskedne brandkrav Brandmæssigt er kravene til betonen forholdsvis beskedne. Det er en forholdsvis lempelig brandkurve, vi opererer med. Moderne metrotog kan stort set ikke brænde, og vi kører jo ikke med godsvogne som andre jernbaner, siger Mikkel Kjær Jensen. Cityringen Anlægsperiode: 2011 2018 Betonmængde, anslået: 518.000 m 3 8
Derfor skal tunnelen reelt branddimensioneres efter en situation, hvor der udbryder brand i en tunnelboremaskine. Entreprenøren på projektet blev fundet i slutningen af 2010. Det er Copenhagen Metro Team, som består af tre italienske selskaber: Salini Costruttori S.p.A., Technimont og S.E.L.I. Società Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A. Skjolds Plads Vibenshus Runddel Poul Henningsens Plads jbn Nørrebro Trianglen Tunnelarbejdsplads, Sortedams Sø Tunnelarbejdsplads, Nørrebroparken Nørrebros Runddel Østerport Nuuks Plads Aksel Møllers Have Marmorkirken Gammel Strand Rådhuspladsen Frederiksberg Allé Skaktarbejdsplads, Halmtorvet København H Skaktarbejdsplads, Sønder Boulevard Enghave Plads Cityringen: To gange 15 kilometer boret tunnel og 17 nye stationer i København. 15. april 2010 Eksisterende Metrolinje Cityringen Kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC) Amagerbro Løft kvaliteten til nye højder Systematik. Dokumentation. Udvikling Selv det højeste byggeri har brug for certificeringen med jordforbindelse. Hos Bureau Veritas bliver du mødt i øjenhøjde af erfarne medarbejdere, der kender til byggeriets udfordringer. Den praktiske tilgang har givet os mange venner, og så skader det ikke, at du både kan få CE-mærkning af byggematerialer, produkt-, fpc-, ISO 9001 og OHSAS 18001-certificering samme sted. Bureau Veritas Oldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Østbanegade 55, 2. sal DK-2100 København Ø Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Vestkraftsgade 1 DK-6700 Esbjerg Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas HSE Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk www.bureauveritas.dk BETON 2 MAJ 2011 9
TEMA Tre store anlægsprojekter Betonen til den kommende Cityring skal have en chloridmigrationskoefficient, som tilgodeser både levetid og bearbejdelighed, og som ikke er vanskelig at opnå i praksis. Foto af betonarbejde fra anlæg af den eksisterende metro. Sådan sikres 100 års betonlevetid til Cityringen En lav men ikke urealistisk lav chloridmigrationskoefficient er central i levetidsdesignet, som skal sikre beskyttelse af armeringen i de kommende betonkonstruktioner under København. Chloridmigrationskoefficient er ikke ligefrem et mundret ord. Men øv dig bare på at sige det alligevel, for det bliver snart et centralt begreb for beton til større anlægskonstruktioner med krav til lang levetid. Det mener COWI s fagansvarlige for nye betonkonstruktioner, civilingeniør, Ph.d. Carola Edvardsen, som er overbevist om, at begrebet om 10 år er indarbejdet i Eurocode 2. Alle rådgivere kommer til at bruge chloridmigration som en meget væsentlig parameter ved levetidsdesign for betonkonstruktioner, siger Carola Edvardsen. Fortsættes side 12 10
Dynamon System Nanoteknologi i betonens tjeneste Dynamon-systemet inkluderer specialprodukter til elementindustri, færdigbeton og infrastrukturprojekter. Chronos Superplastificeringer til elementindustri Til beton med store krav til tidligstyrker. Superplastificeringer til færdigbeton Til beton som holder bearbejdeligheden i lang tid. R.E.A.L. NYHED! Ny teknologi til beton med flere timers åbningstid uden tab af tidligstyrke. Robustness Enhancing Admixture Line Til pumpet beton og selvkompakterende beton uden separation og bleeding. Superplastificeringer til gulvbeton Til beton med god bearbejdelighed og kontrolleret afbinding. Multi-purpose superplastificering Til beton med projekttilpassede egenskaber. Oslo Gardermoen Airport Mapei Denmark A/S www.mapei.com Falkoner Allé 7,4-2000 Frederiksberg Tlf: +45 69 60 74 80 Fax: +45 69 60 74 89 post@mapei.dk www.mapei.dk ADHESIVES SEALANTS CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING
Fortsat fra side 10 I første omgang bliver en tilpas lav chloridmigrationskoefficient den styrende faktor for at opnå 100 års levetid for betonkonstruktionerne til Cityringen, Københavns ny Metrostrækning, som efter planen åbner i 2018. COWI udgør sammen med den engelske rådgiver Arup og franske Systra det konsortium, som rådgiver bygherren, Metroselskabet I/S, om Cityringens bygge- og anlægsarbejder og som derfor har fastlagt de overordnede krav til den beton, der skal anvendes. Ud over migrationskoefficienten er det fx styrke- og miljøklasser for konstruktionerne. Design & Construct Den endelige betonsammensætning er entreprenørens afgørelse, idet Cityringen blev udbudt som Design & Construct. Udbuddet blev i øvrigt vundet af Copenhagen Metro Team, der består af tre italienske selskaber: Salini Costruttori S.p.A., Technimont og S.E.L.I. Società Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A. Levetiden afhænger overordnet af, hvor godt armeringen i tunnelelementerne er beskyttet mod indtrængende chlorider fra enten havvand, hvor metroen føres tæt på Øresund og Københavns kanaler, eller fra nedsivende vejsalt. I dag har vi gode modeller til at beregne levetiden, og derfor kommer chloridmigrationen i fokus i stedet for v/c-forholdet,, siger Carola Edvardsen. Baggrunden er, at chloridmigrationen kan variere meget i forskellige betoner, selv om v/c-forholdet er det samme. Brug af slaggecement giver fx en meget lavere værdi end portlandcement, og såvel flyveaske som mikrosilica nedsætter migrationen. Vi har valgt at foreskrive en chloridmigration på højst 5 10-12 m 2 /s, som svarer til en levetid på 100 år for det konkrete tunnelprojekt, siger Carola Edvardsen. Tilgodeser levetid og bearbejdelighed Nogle læsere vil måske huske, at der til Storebæltsbetonen blev forskrevet en næsten 10 gange lavere migrationskoefficient. Det var en teoretisk værdi, fordi vi ikke den gang havde de levetidsmodeller, vi har nu. Og i øvrigt en værdi, der førte til en beton, som var meget vanskelig at udstøbe. Den værdi, vi forskriver nu, tilgodeser både levetid og bearbejdelighed, og den er ikke vanskelig at opnå i praksis, fortsætter Carola Edvardsen, som tilføjer at migrationskravet kun gælder ved brug af sædvanlig armering. Der gælder således andre krav, hvis entreprenøren vælger at armere tunnelelementerne med stålfibre, som gør konstruktionen mere robust over for korrosion. Fiberarmering kan være en mulighed, fordi tunnelelementer på grund af tunnelens cirkulære tværsnit primært har brug for armering under transport og montage. Levetidsdesignet er baseret på resultater fra forskningsprojektet DuraCrete og ikke DS/EN 1992-1-1 (EC2) og DS/EN 206/DS2426, fordi krav til beton i disse normer gælder for almindelige betonkonstruktioner og er baseret på en levetid på 50 år. Desuden indgår fib Model Code for Service Life Design. DS/EN-standarderne gælder dog for materialer (cement, tilslag, vand, flyveaske, mikrosilika etc.), afprøvning og kontrol samt overensstemmelseskriterier med nogle justeringer eller tilføjelser. jbn NOTER Rambøll skal designe bro ved Edinburgh Rambøll skal i samarbejde med Gifford, Grontmij UK og Leonhard, Andre & Partners (LAP) designe Forth Replacement Crossing, som består af en ca. tre km lang bro over Forth flodens udmunding ved Edinburgh i Skotland. Broen bliver en skråstagsbro med to spænd, hver på 650 m. Broen over floden Forth bliver Skotlands og Nordeuropas største broprojekt de kommende år. Årets unge rådgiver Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) har kåret Frank Schwartz fra COWI som årets unge rådgiver. Prisen er et syv måneder langt uddannelsesprogram i ledelse, som International Federation of Consulting Engineers (FIDIC) står for. Kåringen sender også automatisk Frank Schwartz videre til konkurrencen om at blive til årets europæiske, unge rådgiver i 2011. PL Beton lukker Elementfabrikken PL beton i Muleby på Bornholm vil blive lukket i sommerens løb, når de sidste ordrer er leveret. Omsætningen er på grund af krisen i byggeriet faldet til en tredjedel. Viden om radon fra SBi Det nye Bygningsreglementet 2010 stiller et målbart krav til det maksimale radonindhold i nye bygningers indeluft. Derfor har SBi netop udgivet to anvisninger om radon. SBi-anvisning 232, Radon kilder og måling, redegør for radons oprindelse og indvirkning på menneskers sundhed. Anvisningen beskriver metoder til måling af radonindholdet i en bygnings indeluft og metoder til lokalisering af indtrængende radon. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger, der indeholder en række byggetekniske løsninger, som forebygger radonindtrængning i nybyggeri. 12
Tre store anlægsprojekter TEMA Den ny banestrækning vil få rammebroer, hvor banen føres i tunnel eller i smalle passager. Jernbaneprojekt bliver stor betonkunde Med over 100 større og mindre betonkonstruktioner skal der i de kommende år bruges masser af beton ved etablering af den nye jernbane fra København til Ringsted via Køge. De danske betonblandeanlæg kommer i sving, når Banedanmark begynder at anlægge den nye dobbeltsporede jernbane fra Vigerslev i København til Ringsted via Køge. Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre konstruktioner, før banen er klar til drift. Anlægsloven trådte i kraft i slutningen af maj 2010. Hermed var der grønt lys fra Folketinget til Banedanmark om at gå i gang med at projektere forbindelsen, så den nuværende trafikflaskehals København-Roskilde- Ringsted elimineres. Den nye bane bygges med mulighed for at køre op til 200 km/h med persontog, og den er forberedt til hastigheder på op til 250 km/h. Banen vil som hovedregel følge motorvejene. Over 100 betonkonstruktioner Efter planen skal den nye banestrækning være klar til brug i 2018. Men først skal der opføres 45 vej- og banebroer, 4 tunneler på i alt cirka 1.750 meter, 3 specialbroer på i alt cirka 800 meter, et pæledæk på cirka 1.000 meter, 36 stibroer plus diverse faunapassager, støttemure m.v. Hertil kommer en række nye perroner og en ny station, Køge Nord. Plus det løse, fristes man til at skrive, som fx sveller og fundamenter til køreledningsanlæg. "Vi regner med at bruge 2,5 til 3 milliarder kroner på betonkonstruktioner", siger anlægschef Jette Aagaard fra København-Ringsted Banen, som er Banedanmarks projektorganisation for opgaven med cirka 25 medarbejdere. Hele projektet har et budget på 10,4 milliarder kroner. Internationale rådgivere I januar 2011 tog projektet et langt skridt fremad, da Banedanmark skrev kontrakt med et dansk-tysk-svensk rådgiverkonsortium bestående af Atkins Danmark A/S og EKJ Consulting Engineers A/S, begge fra Danmark, Ingenieurbüro Dipl.-Ing. H. Vössing GmbH fra Tyskland samt svenske Sweco Infrastructure AB. Konsortiet skal fastlægge den endelige linjeføring, udarbejde kravspecifikationen for stationen Køge Nord, opstille rammer for en lang række delopgaver samt udarbejde udbudsgrundlag for entreprenør opgaverne i forbindelse med spor, køreledning og stærkstrømsanlæg til den elektrificerede bane. Fortsættes side 14 BETON 2 MAJ 2011 13
Fortsat fra side 13 Grontmij Carl Bro A/S vandt i marts 2011 rådgivningskontrakten på jord- og naturområdet i forbindelse med banen. Roskilde Ny Ellebjerg Innovative udbud Alle entrepriser kommer i EU-udbud, og projektet gennemføres på engelsk. "Vi vil udbyde opgaverne i større og mindre bidder, så der både er interessante opgaver for internationale konsortier og for mindre, måske danske, virksomheder", siger Jette Aagaard, som erkender, at det er et stort og ambitiøst projekt at gennemføre mere eller mindre samtidig med en omfattende række af brorenoveringer både i regi af Banedanmark og Vejdirektoratet samt Metro Cityring og Femern-projektet. "Derfor vil vi også gerne være innovative, både med løsninger og i udbudsfasen. Vi vil både udbyde totalentrepriser og detailprojekter, og vi vil gerne have entreprenører og leverandører med til at nytænke og finde de bedste løsninger", fortsætter Jette Aagaard, der som eksempel peger på, at elementbroer kan være med til at mindske trafikgenerne på de eksisterende veje i anlægsperioden. For at fremme innovationen vil fire broer som pilotprojekt blive udbudt som "udbud med forhandling", hvor de bydende selv kan foreslå løsninger. Ringsted Ny jernbane Eksisternde jernbane Ny station Eksisternde station Køge Nord 0 5 Km Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre konstruktioner på den ny jernbanestrækning fra Ellebjerg til Ringsted. Tidsplanen for de forskellige udbudsrunder forventes at være klar i løbet af 2011, så de første arbejder kan påbegyndes i slutningen af 2012 eller begyndelse af 2013. Køge jbn Byggeprojekter med mod på innovation søges TailorCrete søger projekter til demonstration af nyudviklede teknologier Skal din virksomhed i gang med et innovativt byggeprojekt, hvori der indgår beton? Så har konsortiet bag det store, europæiske forsknings- og udviklingsprogram TailorCrete måske et godt tilbud, der kan gøre projektet endnu mere nyskabende. Vi søger nu demonstrationsprojekter i form af innovative byggeprojekter, der vil samarbejde med Tailor- Crete om at implementere de nyudviklede teknologier i 14 byggeprocessen. Det er vores ambition, at de udviklede teknologier skal demonstreres gennem konkrete byggeprojekter, siger arkitekt Thomas Juul Andersen fra Betoncentret på Teknologisk Institut, som er projektleder for TailorCrete. TailorCrete udvikler helt nye, digitaliserede og industrialiserede metoder til at fremstille ikke-standardiserede betonkonstruktioner til fremtidens spændende betonarkitektur. Således forskes der både i forskallings-, armerings- og betonteknologi. TailorCrete arbejder med in-situ beton og betonelementer til såvel bærende som ikke-bærende konstruktioner. TailorCrete er medfinansieret af EU s 7. rammeprogram. Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner for en fireårig periode. Teknologisk Institut er overordnet koordinator og projektleder. De øvrige deltagere er: Bekaert, Chalmers, Czech Technical University, DesignToProduction, Dragados, El Caleyo Technologías, ETH Zürich, Gibotech A/S, Grace, Paschal Danmark A/S, Superpool, Unicon A/S og Syddansk Universitet. jbn
Slagge fra affaldsforbrænding har potentiale som tilslag Nyt udviklingsprojekt skal belyse mulighederne for at bruge slagge fra affalds forbrænding som bæredygtigt tilslag i beton En ny type fint tilslag til beton kan blive resultatet af et miljøprojekt, som miljøvirksomheden Afatek A/S har igangsat. Projektet skal blandt andet se på mulighederne for at bruge bundaske fra affaldsforbrænding i beton på linje med flyveaske og mikrosilica. Afatek A/S modtager, sorterer og afsætter forbrændingsslagge i form af bundaske fra fem sjællandske affalds forbræn dingsanlæg. Virksomhedens opgave er at sikre genanvendelse af slaggen på en både økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Hidtil er slaggen primært blevet brugt som bundsikring og opfyldning ved vejbygning. En anvendelse, hvor slaggen faktisk har bedre tekniske egenskaber end stabilgrus. Metalpriser driver udvikling Men i dag er det muligt at fjerne rester af metal så effektivt, at den mineralske del af slaggen måske også kan anvendes som et værdifuldt tilslag i beton. Det er de stigende råvarepriser på metal, der driver udviklingen af de teknologier, der kan finde og fjerne metalrester fra slaggen. Vi håber i projektet at kunne fortsætte denne udvikling, så vi også kan fjerne metalpartikler, der er mindre end to millimeter, siger direktør Jens Kallesøe fra Afatek. Det vil dels gøre det muligt at genbruge en større del af slaggens metalindhold, dels frembringe en forholdsvis ren mineralfraktion, som kan anvendes til mere værdifulde formål end fyld under motorveje. Ud over Afatek deltager Betoncentret på Teknologisk Institut, IBF og DTU i projektet sammen med hollandske og schweiziske udviklingsinstitutter og virksomheder. Dansk Beton har en plads i projektets styregruppe. Vægt på bæredygtighed Betoncentret og IBF skal bidrage til at udvikle og demonstrere anvendelse af affaldsforbrændingsslagge i beton og finde ud af, hvilke betonprodukter slaggen kan finde anvendelse i. DTU bidrager med livscyklusanalyser af de potentielle løsninger. Som en offentlig ejet miljøvirksomhed lægger vi stor vægt på, at slaggen anvendes bæredygtigt, understreger Jens Kallesøe, som tilføjer, at projektet udspringer af et ønske om at skabe innovation inden for bæredygtig udnyttelse af restprodukter. Afatek finansierer sammen med Amagerforbrænding derfor selv udviklingsprojektet med 10 millioner kroner. Projektet er femårigt, men hovedparten af delprojekterne afsluttes efter de første tre år. jbn Projektet skal undersøge mulighederne for at bruge slagge, der er renset for metalrester, som tilslag i beton. Vi vil gerne finde en mere værdifuld anvendelse af slaggen end som opfyldning ved vejbygning, siger direktør Jens Kallesøe fra Afatek. BETON 2 MAJ 2011 15
Den Blå Planet i Kastrup indvies i foråret 2013. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S. Kompliceret beton i Den Blå Planet Kraftig armering og mulighed for omfattende katodisk beskyttelse skal sikre Den Blå Planets store tanke og bassiner lang levetid De store tanke til det kommende akvarium, Den Blå Planet, stiller særlige krav til beton og betonarbejde. Kombinationen af store vandtryk, saltvand, lang levetid og total tæthed kræver både meget omhyggelig udførelse og kraftige konstruktioner. Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Akvariet skal indeholde sektioner med bl.a. varmt ferskvand, koldt ferskvand, varmt saltvand, koldt saltvand, en regnskov, et oceanarium og en udendørs sø. Den spændende bygning opføres ud til Øresund nord for Kastrup Havn og tæt på lufthavnen. Både af hensyn til revnevidder og styrke er bundpladen til den kæmpestore oceantank så hårdt armeret, at det er en udfordring at udstøbe den 0,5 meter tykke konstruktion. Det samme gælder nogle af de hårdest belastede vægge, som er op til én meter tykke. "Som entreprenør kunne jeg da godt tænke mig, at rådgiverne tegnede armeringen i den rigtige skala på tegningerne. Så burde de med det samme kunne se, hvor svært det vil blive at udstøbe konstruktionen ordentligt, siger sektionsdirektør Esper Christophersen fra MT Højgaard som et fagligt drilleri til de rådgivende ingeniører. For at løse opgaven og opnå den ønskede, høje betonkvalitet har MT Højgaard udvalgt de bedste betonsjak til projektet, der også har flere funktionærer tilknyttet end andre projekter af samme størrelse. Katodisk beskyttelse Ud over masser af armering bliver betonkonstruktionerne forberedt for katodisk beskyttelse af armeringen. Faktisk bliver der indstøbt anodebånd med 15 centimeters mellemrum - op mod 40 kilometer anodebånd i alt. Normalt udføres katodisk beskyttelse i felter, men her bliver hvert anodebånd ført selvstændigt ud af konstruktionen. Derefter testes hvert enkelt bånd elektrisk før udstøbning. "Vi har valgt den løsning for at opnå høj pålidelighed. Udfald på enkelte bånd er acceptabelt, dog ikke mere end to ved siden af hinanden. Hvis vi havde serieforbundet anodebåndene, som man ofte gør, ville større områder være ubeskyttede ved blot en enkelt fejl", forklarer Esper Christophersen. Den katodiske beskyttelse skal først sættes i drift, når elektriske målinger på et tidspunkt viser, at der er risiko for armeringskorrosion. Nej tak til SCC MT Højgaard har fravalgt selvkompakterende beton til tankene, selv om det måske kunne gøre det nemmere at udstøbe de hårdt armerede konstruktioner. Vi har langt mere viden om at styre temperatur og revneudvikling i traditionel beton. Så vi har valgt at være forsigtige og ikke bruge SCC til den store, vandtætte bundplade. Fordelene er ikke risikoen værd i dette til- 16 16
fælde, hvor tidsplanen er meget vigtig", siger Esper Christophersen. Således er det allerede meldt ud, at Den Blå Planet holder indvielse med royalt besøg i marts 2013. MT Højgaard skal aflevere byggeriet i november 2012. "Trods den strenge vinter i år holder tidsplanen så godt som", tilføjer Esper Christophersen. 630 mio. kroner Den Blå Planet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S i samarbejde med Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende Ingeniører, Kvorning design & kommunikation, Jesper Kongshaug Architechtural Lighting, Anders Jørgensen Sound Design og Gade & Mortensen Akustik. Hovedparten af bygningens konstruktioner støbes insitu. Bygningens bruttoareal bliver på ca. 9.000 kvadratmeter med et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter plus parkeringsplads. Bundpladen til oceantanken er meget hårdt armeret. De først støbninger var meget vellykkede, idet kun ganske få af de mange anodebånd viste sig ikke at fungere. I alt skal der bruges 40 km anodebånd til konstruktionen. Anlægsbudgettet er på 630 mio. kr. i 2006-priser. Pengene kommer fra Realdania, Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Det forventes, at ca. 700.000 gæster hvert år vil besøge akvariet. Den Blå Planet skal afløse det nuværende Danmarks Akvarium i Charlottenlund, som blev indviet i 1939. En historisk detalje er, at Danmarks Akvarium blev opført af Knud Højgaard, hvis navn i dag indgår i MT Højgaard. Derfor var det meget forståeligt - afgørende for MT Højgaard at vinde entreprisen på jord- og anlægsarbejder, råhusarbejder og byggeplads. Hoffmann A/S vandt entreprisen på installationer, Kai Andersen A/S vandt stålentreprisen og entreprisen på tag og facader, E. Pihl & Søn A/S står for apteringsarbejdet og akvarieteknikken leveres af Advanced Aquarium Technologies fra Mooloolaba, Australien. jbn NOTER Titandioxid tilpasses dansk lys Et treårigt forskningsprojekt på Betoncentret, Teknologisk Institut, skal skabe et gennembrud for brug af titandioxid (TiO 2 ) i beton med selvrensende overflade og evne til at nedbryde en række forskellige luftforureninger. Projektets formål er at fjerne den væsentligste barriere for at opnå gode resultater med TiO 2 på danske breddegrader. I Danmark indeholder sollyset langt mindre UV-lys end længere sydpå, hvor man opnår gode resultater med TiO 2. Løsningen ligger i at modificere TiO 2, så synligt lys kan nære de nedbrydende processer. Projektet er finansieret af EU. Det gennemføres som et postdoc-projekt af den italienske forsker Andrea Folli. Ny Alectiadirektør Jens Moberg tiltrådte 5. april 2011 som administrerende direktør for Alectia Gruppen. Jens Moberg er HD i afsætning og har tidligere været ansat i Better Place, Microsoft og IBM BETON 2 MAJ 2011 17
Konference satte fokus på bæredygtighed Jens Meinheit fra tyske SF-Kooperation GmbH fortalte om permeable belægninger Deltagerne var uhyre tilfredse med Bæredygtig Beton Konferencen 2011, som fandt sted den 22. marts i Musikhuset Aarhus. Konferencen var arrangeret af Dansk Beton, som efterfølgende kunne konstatere, at krydserne blev sat i felterne tilfreds og meget tilfreds på evalueringsskemaerne og at 90 procent af de svarende deltagere ville deltage i en tilsvarende konference næste gang. Dansk Betons formand, direktør Ole Nørklit fra Unicon, fastslog i sin åbningstale, at bæredygtigt byggeri fremover bliver endnu mere vigtigt, og at det er i den sammenhæng, Bæredygtig Beton Konferencen skal ses. Vi er sikre på, at beton har endnu mere bæredygtighed at byde på Arkitekt maa Lone Wiggers fra Arkitektfirmaet C. F. Møller satte lighedstegn mellem bæredygtighed og sand arkitektonisk kvalitet. end i dag. Dansk beton vil gerne love at spille aktivt med, når det gælder om at finde og udnytte mulighederne, sagde han. Der var både arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, betonleverandører og mediefolk blandt deltagerne, som hørte om bæredygtigt byggeri - fra permeable belægninger til hedonistiske skibakker på toppen af et forbrændingsanlæg. På konferencen præsenterede Dansk Beton også en ny publikation, Betons Bæredygtige Fordele, som overskueligt gennemgår alle aspekter af betons bæredygtighed. jbn In-Situ Prisen 2011 blev vundet af Nibsbjerg Vandcenter for samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse af beton. A2 Arkitekterne og entreprenøren MT Højgaard fik overrakt In-situ Prisen 2011 af bedømmelseskomiteens formand, arkitekt maa Signe Kongebro. Bygherren Vestforsyning fik samtidig overrakt en plakette til at hænge op på Vandcentret. Betonprisen 2011 tilfaldt centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut for mange års succesfuld indsats for at sikre sammenhæng mellem forskning, udvikling og anvendelsen af beton i dansk byggeri. Prisen blev overrakt af Jørgen Schou, formand for Dansk Betonforening. 18
Vandcenter vandt In-Situ prisen Arkitekt David Goehring fra den hollandske arkitektvirksomhed RAU talte om koncepterne oneplanetarchitecture og Cradle-to-Cradle. Engagement prægede arkitekt Bjarke Ingels indlæg om hedonistisk bæredygtighed, i modsætning til bæredygtighed baseret på fravalg, frygt og dårlig samvittighed. På bæredygtig Beton Konferencen blev det afsløret, at Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro vandt In-situ Prisen 2011. Prisen blev overrakt til A2 Arkitekterne og entreprenøren MT Højgaard, der sammen med bygherren Vestforsyning står bag byggeriet. Det midtjyske vandværk er helt igennem in-situ støbt. "Bygningens samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse af betonen gør Nibsbjerg Vandcenter til et lille stykke vandkultur. Rå og naturlig beton giver for eksempel bygningen et rent udtryk, som passer godt med vandværkets opgave med at levere rent vand," forklarede formanden for bedømmelses komitéen, arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects. Betonelement-Prisen 2011 blev vundet af arkitekten Bjarke Ingels fra Tegnestuen BIG for VM Bjerget. Bjarke Ingels fik også Utzon-Statuetten, der lige som prisen blev overrakt af adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen. Bæredygtig Beton Prisen 2011 gik til DANVA Vandhuset i Skanderborg for kreativ brug af beton, der på én gang skaber oplevelser og bidrager til en miljørigtig og fremtidssikret håndtering af regnvand. Repræsentanter for rådgiveren COWI, entreprenøren A. Enggaard A/S, arkitekten AART og bygherren DANVA fik overrakt diplom og statuette af dommerkomiteens formand, Julian Weyer fra arkitektfirmaet C. F. Møller. BETON 2 MAJ 2011 19
VINDER AF BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2011: Bæredygtigt vandhus Bæredygtighed, miljørigtig håndtering af regnvand og kreativ brug af beton præger DANVA Vandhuset i Skanderborg. Regnvand fra taget opsamles og udspyes som et mindre vandfald til vandrender via en række vandbede af pladsstøbt beton, hvor planter kan drikke løs, før det overskydende vand udledes til nedsivning i et vådområde. Permeable betonbelægninger tillader nedsivning af regnvand fra parkeringspladsen, og en del af parkeringsarealet fungerer som overløbsbassin ved voldsomme regnskyl, så DANVA ikke belaster kommunens kloaksystem. Derudover er huset udført i lavenergiklasse 1 ved blandt andet at udnytte betons termiske masse i konstruktionen. Bygherre: Dansk Vand- og Spildevandsforening Arkitekt: Arkitektgruppen AART Ingeniør: COWI A/S Entreprenør: A. Enggaard A/S Opført: 2010 Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mø 20