Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat kræver finansiering. Når et testområde for udvikling af et demonstrationsprojekt er udvalgt og beskrevet, og når en løsningsmodel for den udvalgte problemstilling er beskrevet, skal der sikres finansiering af den valgte systemløsning. I projektet har der været arbejdet dels overordnet med afdækning af finansieringsmodeller i samarbejde med bl.a. Danida, Danmarks Eksportråd, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Eksportkreditfonden. Danish Water Services, der har stor erfaring med finansiering af projekter indenfor vandsektoren, indgår som partner i dette projekt og har bidraget med oplæg og til erfaringsindsamling. Der har været afholdt et offentligt møde udelukkende med fokus på finansiering og flere møder, hvor dette tema har været et centralt element. Præsentationer fra mødet omkring finansiering kan ses her, men også på en række af de øvrige møder har emnet været behandlet f.eks. det seneste møde, hvor præsentationerne kan ses her. Udover på det generelle plan har der i de enkelte arbejdspakker været arbejdet med afdækning af finansieringsmuligheder til aktiviteter omkring de enkelte partnerskaber og i den forbindelse er vanskelighederne ved at finansiere partnerskaber og systemeksport og nogle af barriererne i den forbindelse blevet tydelig og konkrete. I vores erfaringsopsamling er resultater fra konkrete partnerskaber og vores survey blevet inddraget sammen med konklusioner fra møder med fokus på finansiering. Finansiering - oversigt over resultater Finansie ring Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte AP 2 Grundvand Vedrørende grundvandskortlægning forventes kunden primært at betale. Ved demonstrationsprojekter, pilotprojekter og lignende kan der være behov for, at der fra dansk side kan lægges timer eller anden form for bidrag ind i projektet for at vise fordelene med bedre indsats på området. Det gælder ikke mindst i Kina, hvor vi har oplevet en forventning om, at man fra dansk side stiller op med finansiering af timer og omkostninger til modtagelse af kinesiske mødedeltagere, kursister, betaler rejser og omkostninger ved tid til databehandling, rapportering etc. Betaling for ydelser inden for grundvandskortlægning i Kina fordrer tilsyneladende, at de går gennem et firma med adresse i Kina, hvilket skal medtænkes i projektet. Helt konkrete udfordringer har også vist sig ift. at få betaling for eksempelvis luftbårne målinger, hvor der findes bestemte statslige organisationer, som normalt udfører den slags, og hvor det er ukendt med private operatører på dette felt Der er økonomiske gevinster ved forbedret grundvandskortlægning og håndtering, men da de ikke viser ikke sig umiddelbart i form af besparelser eller indtægter, så ser støtte til gennemførelse af demonstrationsprojekter ud til at være afgørende for at komme ind på markedet i en række lande og derigennem fremvise fordelene ved projekterne.. AP 3 Spildeva nd Der er i projektet blevet udarbejdet en finansieringsmodel, baseret på tilbagebetaling via energibesparelser. Planen indeholdt inddragelse af danske banker og EKF. Projektet fik dog ikke mulighed for at bruge planen, da den lokale partner ikke har ønsket at gå konkret Finansieringsmodeller, der involverer danske partnere, samt danske offentlige institutioner (EKF) virkede umiddelbart som en løsning, der vakte interesse hos modtager og den vil kunne anvendes ved projekter fremover. Den lave betaling for vand og energi Støttemidler til udvikling og beskrivelse af en vifte af finansieringsmodeller vil være særdeles oplagt.
Finansie ring Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte ind i det, men modellen kan bruges i fremtidige projekter er en udfordring for etablering af nye projekter på området. AP 4 NRW De fleste projekter er endnu ikke kommet så langt, at der er udviklet finansieringsmodeller. Der har i flere projekter vist sig være behov for støtte til feasibility-studier. Det har også i et tilfælde været støttet til et partnerskab fra projektet her. Der har været en diskussion i løbet af projektet om de danske muligheder f.eks. via EKF er tilstrækkelig veludviklede, hvor bl.a. kreditværdighed hos vandselskaber kan være et problem. Der er dog udviklet andre projekter med EKFfinansiering, så det burde også være en mulighed her. Et konkret eksempel er fra Myanmar, som er et land hvor investeringer i infrastruktur primært sker gennem gavebistand eller lån med meget lav rente. F.eks. er den japanske bistandsorganisation JICA meget fremme på markedet og tilbyder gavelignende lån, som det er svært at konkurrere med. De danske finansieringsmuligheder er derfor ikke attraktive endnu, men med åbningen af den danske ambassade i 2014 kan det måske forbedres. Generelt kan der være behov for støtte til feasibility-studier, men derudover bør NRWløsninger kunne finansieres af modtagerne, herunder baseret på lån fra udviklingsbanker, da der er store besparelser på vand og energi forbundet med reduktion af vandspild. Det er oftest nødvendigt at modtagerne også lægger finansiering og deltager i identifikation af finansieringskilder. Det er også med il at fremme ejerskab og lokal interesse for opfølgning. For Myanmar-projektet vil dansk udviklingsbistand til gennemførelse af et pilotprojekt vil være et stort skridt i en rigtige retning. Survey Projekterne er blevet finansieret med f.eks. Danida-programmer som Danida Business Partnerships eller Strategisk Salgsalliancer fra NST Eksportrådet. Miljøministeriets støtte til partnerskaber for miljøteknologi har også været anvendt. Der har også været en høj grad af egenfinansiering, herunder betaling af timer lokalt til Eksportrådet. I nogle tilfælde har partnere i modtagerlandet betalt rejse- og opholdsudgifter til en indledende afklaring. Der er i mange tilfælde manglende incitamenter til vand- og energibesparelser på grund af lave priser, hvilket hæmmer løsninger baseret på vand- og energieffektivisering Investorer/banker er skeptiske til de lovede resultater og derfor tilbageholdende. Det forventes at succesfulde demonstrationsprojekter vil ændre disse holdninger og det erderofr vigtigt at få igangsat flere af disse. Danske rådgivere er for dyre i forhold til lokale, og hvis deres kompetencer skal inddrages, så må der sikres finansiering specifikt. Finansiering af feasibility studier er et problem og der skal sikres midler hertil. Der skal flere midler til at drive opgaven frem til succes, til at facilitere partnerskaber, også i tilfælde hvor selve projektet siden kan være økonomisk rentabelt. Manglende finansiering fra lokale modtagere kan være et problem, men deres kontante bidrag er også vigtigt for projekternes langsigtede bæredygtighed. Projekterne kan være meget langvarige af mange årsager og
Finansie ring Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte derfor må finansieringen tage højde for det. Projekterne skal kunne løbe over lang tid og ikke forvente hurtige resultater. Det er vigtigt at den udenlandske partner har midler i projektet, da det ellers mister værdi for dem og ikke bliver vedligeholdt. Generelt om danske støtteordninger I vores survey har vi stillet en række spørgsmål omkring finansiering og de offentlige støtteordninger, som fungerer som supplement til de erfaringer, som er indhøstet igennem møder og konkrete aktiviteter. Respondenterne i vores survey er blevet spurgt detaljeret til, om de danske støtteordninger virker. Der er overvejende positive, men også blandede svar. Der er dog for få deltagere og svar i de enkelte kategorier til, at man kan sige noget entydig om de danske støtteordninger med det udgangspunkt.
Det samme gør sig i nogen grad gældende ift. påvirkningen fra økonomiske og politiske incitamenter i forhold til partnerskaber, som ikke er entydig, men dog har konsekvenser for valg af demonstrationssite og internationale partnere. Sammenholdt med diskussioner på møder indenfor projektet er meldingen fra deltagerne at valget af BRIK-sande som fokusområder nok har påvirket landevalget. Samtidig blev dr sat spørgsmålstegn ved, om netop disse lande fremadrettet er de mest hensigtsmæssige partnere for danske virksomheder, som i en international sammenhæng og i forhold til lande som Indien og Kina vil være relativt små. En konkret støtte til systemeksport og også udarbejdelse af materiale til støtte for markedsføring og fremvisning af danske kompetencer. Vi har derfor inddraget spørgsmål om anvendelse og behov i analysen. Partnerskaberne anvender markedsføringsmateriale, som er udviklet af forskellige organisationer, herunder statslige. I løbet af projektperioden har ReThink Water udviklet White Papers og videoer, som sammen med et virtuelt showroom markedsfører danske kompetencer. Disse materialer er kun i mindre udstrækning blevet anvendt i IGS-projekterne, da de først er blevet færdige indenfor det seneste 1-2 år, men de giver solide beskrivelser af danske kompetencer og er en af årsagerne til, at der ikke umiddelbart er behov for mere materiale. Finansieringsmodeller Samtidig med gennemførelsen af dette projekt har Miljøstyrelsen bedt et konsulentfirme Innovayt om at udarbejde en analyse omkring eksport af grøn teknologi og grønne systemløsninger med fokus på finansiering af eksportaktiviteter. Denne rapport blev fremlagt på afslutningsmødet den 12. december og giver en overskuelig oversigt over de forskellige finansieringsmuligheder og deres anvendelse både hvad angår danske og internationale modeller og nye og gamle ordninger. Nye projekter, der skal afdække finansieringstyper, kan med fordel tage udgangspunkt i denne oversigt, som kan ses her. Miljøstyrelsen vil arbejde videre med dette tema, og fremlægge resultaterne bl.a. her. Konklusion Afhængig af den konkrete, faglige problemstilling er der forskellige udfordringer omkring finansiering.
I forhold til AP 2 er erfaringer, at der bør være finansiering fra lokale partnere, evt. i kombination med udviklingsbanker. Det kan være vanskeligt at sikre finansiering til forbedring af aktiviteter, som institutionerne traditionelt har udført og støtte til demonstrationsprojekter vil i også i nye lande være en nødvendighed. I forhold til AP3 har der været udviklet en model baseret på tilbagebetaling via energibesparelser og med inddragelse af danske banker og EKF. Den kan anvendes af fremtidige projekter, men det skønnes at der fortsat vil være behov for støtte til igangsættelse af projekter. Mere information kan ses her I forhold til AP 4 har støtte til feasibility-studier været en udfordring ligesom der fortsat er behov for støtte til demonstrationsaktiviteter for at kunne påvise danske kompetencer. På længere sigt bør projekterne dog være rentable baseret på vand- og energibesparelser. Generelt er følgende barrierer for demonstrationsprojekter blevet identificeret: Manglende incitamenter til vand- og energibesparelser på grund af lave priser været en barriere for projekter. Tidshorisont det skal være muligt at arbejde med langvarige projekter Midler til projektstart og demonstration, så man kan komme i gang med aktiviteterne. Manglende lokal finansiering Finansiering af feasibility-studier ser nogle partnere som et problem, mens andre mener, at projekternes rentabilitet bør ses ved partnernes og modtagernes evne til at identificere midler til feasibility-studier på markedsvilkår. I diskussioner på møderne er det flere gange blevet fremhævet, at danske virksomheder oplever ulige konkurrencevilkår, når de danske konkurrenter i lande som Tyskland, Holland, Frankrig og Japan tilbyder en dækning af udgifter til forundersøgelser på mellem 50 og 100 % og generelt opleves som meget mere generøse i forhold til offentlig støtte af eksportfremme. I den sammenhæng er der blevet fremlagt et forslag om en Revolving fund, der kan søtte udvikling og 50 % af de indledende feasibility omkostninger. Kunden skal så bidrage med en bankgaranti på 50 %, der udbetales, hvis projektet ikke vindes eller ikke udbydes seneste 6 måneder start. Fondens midler betales tilbage med 5% forrentning ved projektimplementering. Såvel rådgivere, producenter og entreprenører kunne gøre brug af et sådant instrument, som skal kunne hvile i sig selv, og kunne finansiere nye projekter baseret på indtjeningerne fra de hidtidige aktiviteter. Virker de danske støtteordninger I forhold til danske støtteordninger vil den mest rimelige konklusion ud fra datagrundlaget i vores survey og diskussioner på møder og med partnere være, at ikke alle støtteordninger virker fuldstændig efter hensigten eller optimalt for partnerne. Det var også konklusionen på et specifikt møde om finansiering i 2011, hvor det også blev påpeget fra flere sider, at der mangler konkrete erfaringer med finansiering af systemeksport, og der er behov for konkret at sætte flere projekter i gang, før man med sikkerhed kan sige noget om de danske støtteordninger. Dette erfaringsmateriale findes endnu ikke entydigt. Som eksempel på ovenstående kan også spørgsmålet om risikovillighed ses. Nogle partnere fremhæver, at der er behov for øget risikovillighed, særligt i relation til offentlige projekter, hvor bankerne er dårlige til at yde lån, også selvom EKF stiller garanti og hvor der er behov for flere støtteordninger. Andre ser risikovillighed (og sagsbehandlingstiderne i den offentlige administration) i sammenhæng med behovet for en ansvarlig offentlig forvaltning, hvor der ikke er unødig risiko ved anvendelse af midler og dermed ikke kan stille spørgsmålstegn ved brugen af borgernes penge. På den baggrund anbefales en nærmere analyse af danske støtteordningers anvendelse ift. systemeksport og miljøteknologi. En sådan analyse kan også inddrage spørgsmålet om en Revolving Fund samt se på udenlandske støtteordninger i forhold til danske virksomheders konkurrencesituation. En af de helt store barrierer omkring lave priser på vand og energi kan ikke løses i en dansk sammenhæng, men bør indgå i politiske dialoger med samarbejdslande, hvor man kan pege på danske erfaringer både økonomisk og miljømæssigt.
Det er fra flere partnere blevet påpeget, at der er behov for mere støtte til afdækning af markedsvilkår, barrierer og indledende studier, hvor man ikke støtter de enkelte partnerskaber så direkte, men støtter virksomhedernes muligheder for at udvælge lande og markeder på baggrund af en konkret analyse af potentialer og barrierer. For SMV er er der særlige problemstillinger og støttebehov omkring finansiering og det vi tage op i afsnit 12