Udpluk af hovedbudskaber

Transkript

1 Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014 Udpluk af hovedbudskaber Indledning Et åbent kick-off dialogmøde blev afholdt i Udenrigsministeriet den 16. december 2014 som opfølgning på handels- og udviklingsministerens beslutning om at udvikle en ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter til fremme af bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande. I dialogmødet deltog ca. 175 repræsentanter fra erhvervsliv, civilsamfund og fagbevægelse. Efter indledende oplæg fra handels- og udviklingsministeren, Dansk Industris direktør, Thomas Bustrup, Dansk Røde Kors generalsekretær, Anders Ladekarl, og leder af Ulandssekretariatet, Mads Bugge Madsen, blev der afholdt workshops indenfor udvalgte temaer: 1) Virksomhedssamarbejde og innovation; 2) Værdikæde-projekter med fokus på produktivitet og bæredygtighed inden for miljø og arbejdsvilkår; 3) Erhvervsuddannelser og fremme af bæredygtig vækst; 4) Social dialog med fokus på arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder, konflikthåndtering og mægling. I den afsluttende plenum præsenterede rapportørerne hovedbudskaberne fra de tematiske workshops. Nedenfor fremgår et udpluk af disse hovedbudskaber samt punkter noteret af Udenrigsministeriet under de enkelte workshops. Workshop 1: Virksomhedssamarbejde og innovation Behov for mere markedsføring af Danidas erhvervsinstrumenter overfor virksomheder. Mere markedsføring vil medføre mulighed for flere kvalificerede ansøgninger. Et partnerskabsprogram skal ramme bredere end det gør i dag. Behov for større fokus på identifikation af win-win projekter og indtænkning af strategisk CSR. Behov for bedre samarbejde mellem forskellige aktører. Desuden mødesteder, hvor forskellige kompetencer kan matches, så de tilsammen kan gennemføre et succesfuldt partnerskab. Ønske om flere multi-stakeholder partnerskaber. Indsatserne skal være kommercielt bæredygtige back to basics. Økonomisk gevinst er afgørende for en virksomheds interesse i at indgå partnerskab.

2 Behov for bedre synliggørelse af Danidas identitet, rolle, kompetencer og hvad man kan tilbyde. Ønske om en vidensbank med gode eksempler og cases på tidligere gode samarbejder. Ønske om ændrede krav og guidelines samt forenkling af ansøgningsprocessen. Guidelines skal simplificeres, men samtidig også afspejle virkeligheden, herunder reflektere forretningsforståelse. Behov for både traditionelle virksomhedssamarbejder og mere innovative virksomhedssamarbejder. Derfor ønske om én pulje til innovation og én til partnerskaber. Screening af virksomheder kunne evt. ske i et screeningspanel bestående af personer med forskellige kompetencer. SMVer skal have muligheden for at søge Danida-midlerne. Midlerne skal fokusere mere på impact og mindre på revision og kontrol. Regler og procedurer skal være simple og skal ikke ændres så ofte. Danida skal være facilitator og skabe finansiering- og investeringsmuligheder fra andre kilder for virksomhederne. Ambassadens lokalansatte bør opkvalificeres ift. indsigt i og forståelse for det danske erhvervsliv. Kravet om samarbejde skal udvides til at omfatte flere multistakeholder partnerskaber. Ønske om længere implementeringsperiode. Behov for at afsætte ressourcer til at identifikation af potentialet for partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og virksomheder. Opmærksomhed om ikke at komplicere sagen ved at blande for mange hensyn sammen. Ønske om klare definitioner og retningslinjer for hvordan indsatserne måles. Workshop 2: Værdikæde-projekter med fokus på produktivitet og bæredygtighed inden for miljø og arbejdsvilkår Det skal være muligt at arbejde med hele værdikæden. Behov for afdækning af landefokus. Valg af landekreds afhænger af flere kriterier: i) behov for ambassade/repræsentation understøttelse; ii) kritisk masse/de danske partnere har ikke ressourcer til at sprede sig for meget; og iii) relevante virksomheders interesse (skrøbelige stater nok mindre relevante). Delte meninger om evt. sektorafgrænsning og landefokus skal foretages af Danida ift. at sikre størst impact, eller om de gode ideer og initiativer skal bestemme i hvilke sektorer og lande, der skal arbejdes. Det er vigtigt, at værdikædeinstrumentet bliver efterspørgselsdrevet og med lokalt ejerskab. Også gerne mulighed for at arbejde regionalt. 2

3 Administrationen af instrumenterne og kravene til virksomhederne (om eksempelvis dokumentation for udgifter) skal lettes, så tid og ressourcer kan bruges på projektimplementering. I linje hermed skal rammerne for instrumenterne være fleksible og resultatfokuserede. Det kunne overvejes at outsource administrationen. Behov for en art markedsplatform, hvor partnere kan mødes, ideudvikle, lære fra hinanden mv. Forslag om at Danida/ambassaderne faciliterer et forum for de virksomheder, NGO er og andre danske organisationer, der arbejder i et givent land, således at potentielle samarbejdspartere kan finde hinanden ude. Eventuelt kan sådan et forum beriges af deltagelse af lokale virksomheder, der arbejder i samme branche(r) og repræsentanter fra civilsamfundet. Behov for helhedsorientering i såvel det enkelte projekt (inden for sektoren eller på tværs af sektorer) som i den samlede indsats (2+2=5). Det er i helheden merværdien skabes. Altafgørende med forudsigelighed og stabilitet til det lange seje træk. Forudsætning for resultater. Ambassadens rolle skal afklares (understøtte, sikre synergi og sammenhæng og policydialog). Risikovillighed bør indbygges som en central komponent i instrumentet. Forskel på at fremme danske erfaringer og løsninger (bl.a. i fht. social dialog og andelsbevægelse) og en egentlig binding til danske virksomheder. Binding er uhensigtsmæssig. Anerkende kompleksitet og at det tager tid og rum at sikre dialog mellem de forskelligartede partnere (inkl. mellem danske virksomheder og CSO er). Fokus på etablere fælles og transparente målsætninger. Fokus på rammer, der giver fleksibilitet til innovation i partnerskaber og samarbejder. Styre på mål og resultater (undgå bureaukratisk/regelfikseret instrument). Vigtigt at have øje for skalérbarhed. Behov for adressering af systemiske flaskehalse - mulig tilgang til afgrænsning. Genoverveje mål for forventede resultater ikke fokusere på direkte jobskabelse, men på bæredygtighed og beskæftigelse bredt. Vigtigt at tænke i hele værdikæder og samtænke med landeprogrammer og øvrige indsatser i det relevante udviklingsland. Vigtigt at der ligger ordentlige analyser af udfordringer i en given værdikæde til grund for et værdikæde-projekt. Gerne challengebased tilgang for at sikre at projekterne bliver løsninger på konkrete udfordringer i den pågældende værdikæde. Vigtigt at sikre at projekterne også bliver kommercielt bæredygtige. Tænke i hubs/platforme til at facilitere multistakeholder tilgange. 3

4 Workshop 3: Erhvervsuddannelser og fremme af bæredygtig vækst Danske erhvervsuddannelser kan noget især ejerskabet hos arbejdsmarkedets parter som sikrer, at uddannelser modsvarer efterspørgsel, samt at de har stor praktikdel/vekseluddannelser. Endelig at erhvervsuddannelser har prestige blandt de unge et aktivt tilvalg. Erhvervssamarbejde forudsætter uddannelse, hvilket skal styrkes i erhvervsinstrumenterne. En udfordring at erhvervsuddannelser har lav status og mange dårlige erfaringer på området i Danmark. Anbefalinger til nye erhvervsinstrumenter: 1) Give mulighed for at indtænke uddannelseskomponenter, hvor det er relevant; og 2) Tænke effekt udover det konkrete projekt, etablere kontakter og koble til myndighedssamarbejde. NGOer kan spille en rolle ift. påvirkning af den lokale uddannelsespolitik og - myndigheder. Opmærksomhed på egne begrænsninger - realistiske mål, men med ambitiøse strategier. Viden og uddannelse er fundamentalt for vækst og beskæftigelse. Fokus på hele værdikæden ifm. erhvervsuddannelser i udviklingslande. Forslag om at skabe et partnerforum med et sekretariat, som kunne hjælpe med at samle kompetencer og sætte partere sammen. Tiltag/valg af erhvervsuddannelsesfokus bør tage udgangspunkt i de lokale behov. Evt. fokus på udvalgte erhvervsuddannelser og med særlige danske spidskompetencer fx viden-, service- og landbrugssektoren. Forslag om at der i bestyrelserne for erhvervsskolerne var repræsentanter fra alle arbejdsmarkedets parter. Workshop 4: Social dialog med fokus på arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder, konflikthåndtering og mægling En ny pulje til fremme af social dialog skal give mulighed for at udviklingslande skal drage gavn af dansk trepartsmodel. Ønske om at kunne realisere flere, brede partnerskaber drevet af at arbejdsmarkedets parter nu taler sammen. Trække på erfaringerne fra tidligere indsatser på området. Anvende ILOs definition af Social Dialog ift. afgrænsning/fokus for puljen. Vigtigt at indsatser tager afsæt i lokal efterspørgsel (arbejdsmiljøforbedringer, mægling mv.) og sikre lokal forankring. En udfordring at der i nogle udviklingslande er meget svage erhvervsorganisationer og ringe organisering. Opbygge institutionel kapacitet parallelt med indsatser på virksomhedsniveauet. En ny, relativt beskeden pulje bør anvendes til piloterende projekter, der kan knyttes til indsatser under øvrige erhvervsinstrumenter/programmer og dermed evt. katalysere 4

5 større indsatser samt have blik for, hvor indsatser kan have interesse for dansk erhvervsliv. Puljen bør være åben for projekter i alle lande, der opfylder DAC kriterier. Prioritering af lande hvor Danmark er repræsenteret eller dansk erhvervsliv har interesser giver mening, og værdifuldt at kunne trække på ambassader til at skabe kontakt lokalt. Den videre proces Input fra dialogmødet i december 2014 samt fra fremtidige eksterne møder vil blive inddraget i Udenrigsministeriets videre arbejde med at udvikle en ny strategisk platform for innovative partnerskaber til fremme af bæredygtig vækst og beskæftigelse, herunder nye erhvervsinstrumenter. Kontoret for Grøn Vækst, Udenrigsministeriet 5