sider af et Fællesskab

Relaterede dokumenter
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Studie 12 Menigheden 67

IBELCAMPING Bibeltimer 2013

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Mark. 16,14-20.

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet år. Troy Fitzgerald. Unge

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Helligånden og Åndens gaver

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Henrik. September 2008 Side 3

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Sidste søndag i kirkeåret lyder som om, vi er lige ved at blive indhentet. Indhentet i dette tilfælde af advent. Første søndag i advent.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Velkomst og tema: Prædiken:

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet).

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Johannesevangeliet 17

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

ROMERBREVET 12 V6 VI HAR FORSKELLIGE NÅDEGAVER, ALT EFTER DEN NÅDE, VI HAR FÅET: DEN, DER HAR PROFETISK GAVE, SKAL BRUGE DEN I OVERENSSTEMMELSE

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

appendix Hvad er der i kassen?

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

Transkript:

sider af et Fællesskab

Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste og Økonomi - 4 sider med betydning for vores trivsel og for det budskab som vi ønsker at bringe vores omverden. En menighed, hvor Jesus er i centrum, hvor vi oplever troen som noget levende, og hvor vi lærer hinanden at kende. En menighed hvor vi ønsker at tjene med de evner og gaver, som Gud har velsignet os med. Vi tror på, at vores menighed, trods alle de ting der kan gå galt, er en del af den åndelige familie, som Gud har valgt at bruge her på Jord! Vi har ikke svar på alle spørgsmål og tager ikke patent på særlige løsninger - men vi ønsker at gøre vores bedste, for at Guds Rige må få fremgang. Hæftet forsøger ikke at afdække alle aspekter af menighedens liv - og gør sig ikke til talsmand for alles holdninger. Før vi går i gang med de 4 sider vil vi gerne, ganske kort, beskrive Kristent Fællesskab i Rødovres historie og menighedssyn. Vi håber at denne bog må give dig lyst til at være en del af menigheden her. Gud til ære og os alle til gavn! Velkommen!

Historie Kristent Fællesskab begyndte i 1947 som Hvide Marker, en bedekreds, der stod bag to udsendte missionærer. Bedekredsen blev udvidet med bibelundervisning, og derfra udviklede arbejdet sig til også at omfatte ungdomsarbejde, lejre og stævner. I 1955 var Hvide Marker vokset så meget, at det var naturligt at danne en frimenighed og afholde gudstjenester hver søndag. Menigheden fik da navnet Kristent Fællesskab. I mange år mødtes menigheden i centrum af København, men har siden 2002 holdt til i Højnæskirken i Rødovre. Menighedssyn Helligånden er givet til alle troende, da de kom til tro. Helligåndens fylde viser sig ved, at de bærer åndens frugt, ikke nødvendigvis ved specielle nådegaver. Hele Bibelen er Guds ufejlbarlige ord åbenbaret af Helligånden og er retningsgivende for menigheden. Menigheden er en åndelig familie, som man indlemmes i, når man kommer til tro. I Kristent Fællesskab søges menighedslivet praktiseret så enkelt, som det er skitseret i Ny Testamente. Vi har ikke registreret medlemskab, men er åbne for alle, som ønsker at følge Jesus Kristus. Menigheden praktiserer troendes dåb, som sker på begæring af dem, der er kommet til tro. De, der kan hvile i deres barnedåb, påtvinges ingen ny dåb. Kristent Fællesskab består i dag af selvstændige menigheder i København og Odense, ledet af selvsupplerende ældsteråd.

Vision Vores mål og værdier kan sammenfattes i følgende sætning: Vi ønsker at hjælpe mennesker til at komme til tro på Jesus Kristus og til at blive helhjertede efterfølgere af Ham For at det skal lykkes, har vi valgt at lægge vægt på følgende områder af menighedens liv, der tilsammen søger at dække hverdag og højtid - den personlige tro og fællesskabet i praksis. I forholdet til Gud Tilbedelse - at Guds storhed kalder på en overgivelse, der kommer fra hjertet Bibelsk - at Bibelen er vores rettesnor for lære, holdning og praksis Oplevelser - at Gud ved Helligånden giver den enkelte personlige oplevelser I forholdet til den troende Discipelskab - at den troende er kaldet til at efterligne Jesus og derigennem blive mere og mere som ham Nådegaver - at Gud giver alle troende nådegaver til at opbygge Guds rige Fællesskab - at kristenlivet bliver udtrykt i omsorgsfulde relationer både i og uden for menighedens fællesskab I forhold til den omgivende verden Missionsbefalingen - at Jesus er den eneste vej til Gud, og at Gud har valgt at gøre Ham kendt gennem menigheden Samfundet - at menigheden er sat til at tjene og engagere sig i samfundet. Synlighed - at evangeliet klarest kan formidles gennem kulturelt relevante udtryksformer af høj kvalitet Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet i lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Matthæusevangeliet 28:19-20

Fællesskab Gudstjenesten søndag formiddag er menighedens højdepunkt - men hvad med resten af ugen? Selve gudstjenesten kan vanskeligt dække alle sociale og åndelige behov, og det er derfor vigtigt at alle, der ønsker at gøre Kristent Fællesskab til deres åndelige hjem, også har mulighed for at være en del af et mindre fællesskab - en netværksgruppe. Et sted hvor man lærer andre at kende, og selv bliver kendt. Et sted hvor man tjener andre, og selv bliver betjent. Et sted hvor man accepterer andre, og selv bliver accepteret. Omdrejningspunktet i disse grupper er vores fælles tro på Jesus. Derfor er bibelstudie, lovsang og forbøn et vigtigt indhold i gruppens samvær. Disse elementer er vægtet forskelligt fra gruppe til gruppe. Teen- og ungdomsgrupperne fungerer også som sådanne fællesskaber. Her bliver der taget hånd om den enkelte, og mange oplever, at kristendommen får ansigt og bliver til noget vedkommende og trygt. Som supplement til netværksgrupperne tilbyder vi tidsbegrænsede kurser, hvor man kan mødes for at blive klogere på et enkelt område. Det kan være Alpha-kursus, forkynderværksted, en studiekreds om f.eks. 1. Mosebog, børneopdragelse, besøgstjeneste og meget mere - kun fantasien (og tiden) sætter grænser. Hold øje med de aktuelle tilbud i menighedsbladet eller på hjemmesiden. De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne Apostlenes Gerninger 2:42

Tjeneste I en menighed er der ligesom i ethvert andet hjem mange opgaver, der skal udføres, for at det hele kan hænge sammen. Der er både praktiske og indholdsmæssige opgaver omkring gudstjenesten. Der er mange arbejdsgrene blandt børn og unge, voksne og ældre. Der er behov omkring os - et evangelium der skal formidles - og en bygning som skal vedligeholdes! Hvis du har valgt at gøre Kristent Fællesskab til dit åndelige hjem, vil det være naturligt, at du finder et sted, hvor du kan bruge de gaver, som Gud har udstyret dig med. Alle arbejdsgrene forsøger vi at bemande med frivillige, der tager opgaven på sig og investerer af deres tid og evner. Nogle områder klarer sig fint, andre mangler ressourcer! For at hjælpe den enkelte med at finde den rette tjeneste gennemfører vi med jævne mellemrum et såkaldt Nådegavekursus. Kurset tager udgangspunkt i, at alle har fået evner og gaver fra Gud - nådegaver til at tjene med. Hvordan får det indflydelse på mit engagement i menigheden? Kursets indhold er meget praktisk. Hvad er det jeg brænder for? Hvor ligger mine evner? Hvordan arbejder jeg bedst? Kurset afsluttes med en samtale, hvor den enkelte får mulighed for at spore sig ind på en ny tjeneste - eller blive bekræftet i at være i rette tjeneste. Mulighederne er mange og forskelligartede. Nogle meget synlige - andre næsten skjulte. Dog har de alle en betydning for menighedens trivsel: For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Romerbrevet kap. 12 vers 4

Økonomi Som tidligere nævnt, bæres arbejdet hovedsageligt af frivillig arbejdskraft. Menigheden har dog valgt at aflønne enkelte deltidsmedarbejdere for at frigøre den tid menighedsarbejdet kræver. Kristent Fællesskab har også udgifter til: husleje og bygningsvedligeholdelse; honorar til udefra kommende talere; understøttelse af missionsselskaber, missionærer og humanitært arbejde i forskellige lande; møder og kontorhold, samt udgivelse af Menighedsbladet. Menigheden får kun meget begrænset tilskud fra Staten, så udgifterne dækkes derfor af frivillige gaver. Det vil i praksis sige, at de, der kommer regelmæssigt i forsamlingen og opfatter Kristent Fællesskab som deres menighed, i fællesskab dækker udgifterne. Vi mener, at Bibelen tydeligt siger, at en kristen skal give en del af sin indkomst til menigheden så vel som til alment godgørende formål. Vi ønsker dog ikke at lægge pres på nogen til at betale et bestemt beløb, da vi mener, det grundlæggende er en sag mellem den enkeltes samvittighed og Gud. Hvis du opfatter Kristent Fællesskab som din menighed, vil vi opfordre dig til at bidrage til menighedens drift. Det kan gøres ved at lægge penge kirkens indsamlingsbøsser, eller ved at indbetale din gave på menighedens konti. Gaver er fradragsberettigede - både efter den generelle fradragsregel og i forbindelse med et såkaldt gavebrev. Hvis du har spørgsmål angående dine muligheder for at give, om reglerne for fradrag eller generelt om Kristent Fællesskabs økonomi, er du meget velkommen til at henvende dig til menighedens kasserer. "Men enhver skal give, som han har hjerte til ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver." 2. Korintherbrev 9:7

Praktiske oplysninger Som nævnt har Kristent Fællesskab til huse i Højnæskirken i Rødovre, hvor du er velkommen til gudstjeneste hver søndag kl. 10.30. På vores www hjemmeside kan du altid finde oplysninger om menighedens andre møder, de forskellige arbejdsgrene og aktuelle begivenheder. Hjemmesiden indeholder også oplysning om hvem der er ansvarlig for de forskellige områder af menighedslivet, e-mail-adresser til kontaktpersoner mm.. Du er også velkommen til at kontakte menighedens ledelse v. Sven Straarup på tlf. 44 91 16 41. www.kristentf.dk

Med dette hæfte ønsker vi at fortælle dig om Kristent Fællesskab i Rødovre. Et fællesskab, som består af mennesker, der sammen ønsker at leve troen på Jesus Kristus ud i hverdagen. Hvilke forventninger har vi til det fællesskab og til hinanden? Og hvilke muligheder har vi for at være engageret på en god og inspirerende måde? Vi har valgt at sætte fokus på 4 sider af menighedslivet og håber, at du efter endt læsning selv får lyst til at gå på opdagelse - og får lyst til at gøre Kristent Fællesskab til din kirke! På menighedens vegne Ældsterådet Marts 2008 Kristent Fællesskab i Rødovre Højnæskirken Højnæsvej 60 - Rødovre - www.kristentf.dk