TEKNIK OG MILJØ HERNING KOMMUNE Bilag 17: Miljøvurdering af Tillæg 18 til Spildevandsplan 2009-2020 for Herning Kommune OVERPUMPNING OG SEPARATKLOAKERRING I HERNING NORD Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8086 miklp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.00.05-P16-1-12 Kontaktperson: Lene Hahn, miklh@herning.dk Udarbejdet af: Lise Præstegaard, COWI A/S Dato: 31-07-2013-1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
1 Ikke-teknisk resumé 4 1.1 Afværgeforanstaltninger og overvågning 5 2 Introduktion 6 3 Baggrund 7 4 Scoping 8 4.1 Høringssvar og behandling heraf 8 4.2 Valg af alternativer 9 4.3 Vurderingstemaer 10 5 Alternativer 12 5.1 Planalternativet 12 5.2 0-alternativet - Den eksisterende spildevandsplan 2009-2020 12 6 Miljøstatus 13 6.1 Lov- og plangrundlag 13 6.2 Vand og jord 13 6.2.1 Udledning af spildevand 13 6.2.2 Vådområder 16 6.2.3 Vandløb, søer og kystnære områder 16 6.2.4 Jordforurening 18 6.2.5 Grundvand 18 6.3 Landskab 19 6.3.1 Geologiske særpræg 19 6.3.2 Skovrejsning/skovnedlæggelse 19 6.3.3 Kulturhistoriske og arkæologiske forhold 19 6.4 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 20 6.4.1 Terrestrisk natur og fortidsminder. 20 6.4.2 Natura 2000 25 6.4.3 Bilag IV-arter 28 6.5 Befolkning og menneskers sundhed 28 6.5.1 Materielle goder 29 6.5.2 Svage grupper (f.eks. handicappede) 29 6.5.3 Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning) 29 6.6 Luft 29 6.6.1 Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg og drift 29 6.6.2 Lugt 30 6.6.3 Støj og vibrationer 30 6.6.4 Lys og/eller refleksioner 30 6.7 Klimatiske faktorer 30 6.8 Ressourcer og affald 31 6.8.1 Vandforbrug 32 6.8.2 Affald 32 6.8.3 Kemikalier, miljøfremmede stoffer 32 6.8.4 Produkter, materialer, råstoffer 32 6.8.5 Jordbalance 33 6.8.6 Trafikmønstre/afvikling/belastning 33-2 -
6.8.7 Arealforbrug 33 7 Miljøvurdering 34 7.1 Vand 35 7.1.1 Målsætninger, tilstande og datagrundlag 36 7.1.2 Vandløb 43 7.2 Landskab 49 7.2.1 Fredning 49 7.2.2 Geologiske særpræg 50 7.2.3 Skovrejsning/skovnedlæggelse 50 7.2.4 Kulturhistoriske og arkæologiske forhold 50 7.3 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 50 7.3.1 Terrestrisk natur og fortidsminder 50 7.3.2 Natura 2000 51 7.3.3 Bilag IV-arter 54 7.4 Klimatiske faktorer 55 7.4.1 Udledning af CO 2 55 8 Konklusioner, anbefalinger og afværgeforanstaltninger 56 8.1 Anbefalinger 56 8.2 Afværgeforanstaltninger 57 8.3 Overvågning 57 9 Referencer 58 10 Bilag 59-3 -
1 Ikke-teknisk resumé Med Tillæg 18 til Spildevandsplan 2009 planlægges ændringer, der vedrører rensestrukturen og seperareringsgraden i det nordlige Herning. Når tillægget er fuldt gennemført i 2032, vil strukturen omfatte 3 renseanlæg: Aulum, Hodsager og Herning. I 0 alternativet (den nuværende plan) nedlægges alle anlæg på nær Herning. Der separeres og kloakrenoveres løbende i planperioden således, at alle 12 omfattede byområder vil være fuldt separerede i 2032. De væsentligste forskelle på tillægget og den gældende plan er, at tillægget omfatter en reduceret centraliseringsgrad og takt for renseanlæggene samtidig med, at der planlægges en øget separeringstakt og inddrages flere byområder i separeringsdelen. Samlet medfører Tillæg 18: Separering af regnvand og spildevand Øget decentralisering, forsinkelse og rensning af regnvandet. Mindre grad af centraliseret spildevandsrensning De væsentlige konsekvenser som følge af planlægningen i Tillæg 18 er positive eller neutrale: Vand Tillægget har størst betydning for Lundby Bæk i Aulum, som vil modtage renset spildevand i mindst 20 år længere i tidligere planlagt. Samtidig øges mængderne når Sørvad, Haderup og Feldborg afskæres hertil. Da renseanlægget i Aulum optimeres til bedre rensning, samtidig med, at der løbende separeres og forsinkes, så alle overløbsbygværker kan nedlægges er den samlede konsekvens, at der udledes mere stof og vand; men at udledningen er væsentlig mere jævn, end tidligere, således at gennemspulinger med pulse af opspædet spildevand under regn undgås. Samlet vurderes det, at der ikke vil være negative konsekvenser for Lundby Bæk så længe separering og forsinkelse gennemføres i takt med centraliseringen. Der er ingen negative konsekvenser for Nissum Fjord, Limfjorden og Storåen. Samlet betyder separeringerne et ophør af den forurening med opspædet spildevand under regn i de små og mellemstore vandløb som nu præger de 12 byområder, hvilket er en væsentlig miljømæssig forbedring. Netop fordi der er tale om mindre vandløb, medfører aflastninger ofte både hydrauliske og stofmæssige belastninger. Stofmæssigt vil der udledes flere miljøfremmede stoffer efter separering og da bassiner har en rensende effekt på disse, er det afgørende for den samlede stofbelastning af recipienterne, at disse etableres i takt med separeringen. Landskab Der skal etableres mange bassiner og disse placeres oftest nær recipienterne i mere eller mindre sårbare landskaber. Oftest placeres bassiner i byområder eller bynære områder; men der er tale om tekniske anlæg som vil være med til at præge landskabet byrummet. - 4 -
Anlæg af overpumpningsledningen vil medføre midlertidige indgreb i landskabet som særligt vil være synlige i det åbne land. Det vurderes dog, at indgrebets negative virkning er kortvarig. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Der vil i anlægsfasen ske midlertidige indgreb i beskyttet natur som følge af anlæg af overpumpningsledningen. Omfanget vil dog blive søgt minimeret i detailplanlægningsfasen, idet hensyn til naturen og arterne balanceres med øvrige hensyn til f.eks. lodsejere mv. Det kan ikke udelukkes, at flere bassiner vil blive anlagt i eller nær beskyttet natur, således at indgreb ikke kan undgås. Dette sker dog kun når andre egnede lokaliseringer ikke kan identificeres. 1.1 Afværgeforanstaltninger og overvågning Miljøvurderingen viser, at de væsentligste miljøpåvirkninger vurderes at kunne blive afværget ved: Vand: Separering, centralisering og bassinetablering udføres samtidigt. Fejlkoblinger undgås. Tilstanden i vandløbene registreres i planforløbet (kvalitativt eller med DVFI målinger) således, at udviklingen følges og eventuelle tilpasninger kan ske løbende. Anlæg af overpumpningsledning skal tilpasses i detailprojekteringen og der skal benyttes styrede underboring hhv. forstærkede elementer ved passage af natur og nær drikkevandsboringer. Landskab: I forbindelse med detailplanlægning af bassinanlæg bør der ske en landskabstilpasning således, at anlæggene ikke fremstår som tekniske anlæg. Der kan indtænkes stianlæg, rekreative muligheder, sammenhæng med eksisterende parkanlæg mv. Natur og arter: Bassiner kan indrettes og drives, så der med tiden opstår forhold der gør bassinerne egnede som biotoper for arter som f.eks. stor vandsalamander mv. Desuden kan driften ske således, at der med tiden udvikles 3 lignende natur. Der vurderes ikke at være yderligere forhold, der vil kræve overvågning ud over den overvågning, der i forvejen finder sted i henhold til gældende lovgivning. - 5 -
2 Introduktion Denne miljøvurdering omfatter en vurdering af Tillæg 18 til spildevandsplan 2009-2020 for Herning Kommune. Vurderingen er gennemført i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 samt vejledningen hertil. 2 Miljøvurderingen er baseret på lovens brede miljøbegreb og omfatter Tillæg 18 (planalternativet) samt 0-alternativet, dvs. at tillægget ikke vedtages og at den eksisterende spildevandsplan derfor gennemføres. 1 LBK nr. 936 af 24/09/2009 2 VEJ nr. 9664 af 18/06/2006-6 -
3 Baggrund Tillæg 18 er udarbejdet på baggrund af en vurdering af den eksisterende spildevandsstruktur for Herning Nord samt en revurdering af den struktur, der er planlagt i den gældende Spildevandsplan 2009-2020. Revurderingen har fokuseret på miljømæssige forhold (hensyn til vandmiljøet), bindende planmål i kommende, statslige vandplaner, den anlægsmæssige tilstand/status for renseanlæggene og opgraderingspotentialet heri, samt økonomiske forhold og investeringsbehov. Baggrunden uddybes i selve tillægget samt i en række baggrundsnotater hertil. Disse er oplistet i referencelisten i Tillæg 18. - 7 -
4 Scoping Som en indledende del af miljøvurderingen, er rammerne for miljøvurderingen blevet afgrænset, og der er gennemført en såkaldt scoping. Denne omfatter en beskrivelse af de miljømæssige forhold, der kan forventes at blive påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere for enten at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Der tages udgangspunkt i det brede miljøbegreb som er defineret i loven. Resultatet af scopingen er en præcisering af den forestående miljøvurderings nærmere indhold dvs. en disposition/indholdsfortegnelse til miljørapporten. I scopingen indkredses yderligere det/de alternativer, der skal indgå i den videre miljøvurdering. Samlet omfatter scopingen følgende: En generel, overordnet kortlægning af miljøstatus og forudsætningerne for tillægget og dermed for miljøvurderingen. Dette er omtalt i Kap 5: Miljøstatus, lov- og plangrundlag. Identifikation af øvrige planer og programmer af betydning for tillægget til spildevandsplanen som kan være rammesættende for miljøvurderingen. Disse er også nærmere omtalte i kapitel 5: Miljøstatus, lov og plangrundlag. Identifikation af de miljøvurderingstemaer for hvilke miljøkonsekvenser ikke på forhånd kan udelukkes. Disse temaer er alle nærmere omtalte i kapitel 6: Miljøvurdering. I henhold til miljøvurderingsloven 3 LBK nr. 936 af 24/09/2009 med senere ændringer, skal de myndigheder, der berøres af tillæggets implementering, have mulighed for at udtale sig, inden der tages endeligt stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Der er derfor i perioden dec. 2012 - jan. 2013 gennemført en høring af 4 ugers varighed af berørte myndigheder med fokus på at indhente forslag til forhold der bør inddrages i miljøvurderingen. Høringsmaterialet omfattede et scopingnotat og en kortfattet projektbeskrivelse - et høringsbrev. Disse er vedlagte som bilag. De berørte myndigheder er identificerede med udgangspunkt i Bekendtgørelse om berørte myndigheder med senere ændringer 4. Følgende myndigheder er blevet hørt: Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner samt Naturstyrelsen Ringkøbing. 4.1 Høringssvar og behandling heraf Der indgik kun høringssvar fra Holstebro Kommune, som bemærkede, at kommunen lægger vægt på tilstanden i Storåsystemet og derfor vurderer dette tema som væsentligt. Temaet vandløb behandles indgående i miljøvurderingen. 3 LBK nr. 936 af 24/09/2009: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 4 BEK nr. 1102 af 20/11/2009, Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. - 8 -
4.2 Valg af alternativer Tillægget omfatter ændringer i rensestrukturen i forhold til den eksisterende spildevandsplan, som derfor er det naturlige alternativ. Der har ikke været andre alternativer under overvejelse. Alternativerne er derfor: Planalternativet: Tillæg 18 for den nordlige del af Herning Kommune, som omfatter centralisering af spildevandsrensningen på Aulum, Hodsager og Herning Renseanlæg frem til 2032, løbende udfasning af de øvrige renseanlæg i Herning Nord, samt fuld separatkloakering og decentralisering af regnvandshåndtering i 12 byområder i den nordlige del af Herning Kommune frem til 2032. 0-Alternativet: Den gældende Spildevandsplan 2009-2020 gennemføres. Denne omfatter en centralisering af spildevandsrensningen i den nordlige del af kommunen på Herning Renseanlæg, løbende udfasning af de øvrige renseanlæg i Herning Nord frem til 2020 samt en mindre grad af kloakseparering/decentralisering af regnvandshåndteringen i byområderne. Der foreligger en række tillæg til planen, som primært omhandler separering. En række øvrige planer udstikker rammer og retningslinjer for kommunen, og enkelte af disse planer er medvirkende til at forme tillægget til spildevandsplanen. Disse planer har derfor indirekte indflydelse på miljøvurderingen og resultatet heraf. Plangrundlaget udgøres væsentligst af følgende plantyper: Bindende statslige planer, bindende kommunale planer for arealanvendelse, bindende kommunale sektorplaner/temaplaner (spildevand, drikkevand, affald, klima mv.). Dertil kommer en række andre planer/programmer/visioner mv. som ikke er bindende og derfor har karakter af hensigtserklæringer. Det samlede plangrundlag findes på listeform i Tillæg 18. En spildevandsplan og tillæg hertil skal være i overensstemmelse med statslig vandplanlægning samt den gældende kommuneplan. De statslige vand- og naturplaner opstiller mål for vandområdernes og natura-2000 områdernes tilstand. Målene er bindende (se dog bemærkning herunder) for kommunerne og har dermed direkte indflydelse på spildevandsplanen. De bindende kommunale planer udgøres blandt andet af kommuneplanen, som opstiller rammer for arealanvendelsen og tværgående retningslinjer for en række øvrige områder af mindre betydning for spildevandsplanlægningen. Dertil kommer den kommunale vandhandleplan for implementeringen af de statslige vandplaner. Hverken de statslige vandplaner eller den kommunale vandhandleplan er endeligt vedtaget, idet vandplanerne er blevet erklæret ugyldige grundet fejl i høringsprocessen. De er sendt i offentlig høring frem til d. 23. december 2013, hvorefter de forventes endeligt vedtaget i løbet af første halvår af 2014. Indtil vandplanerne foreligger i endelig, vedtaget form, er det de daværende regionplaner fra 2005 samt målsætningerne heri, der er gældende. Da vandplanerne forventes vedtaget i en form, der ligner udkastene, er der i tillægget dog taget hensyn til både regionplanmålene og de forventede, kommende vandplanmål, således at tillægget er fremtidssikret. Dette forhold er derfor også afspejlet i miljøvurderingen af tillægget. Plangrundlaget er nærmere omtalt i Tillæg 18. - 9 -
4.3 Vurderingstemaer Udgangspunktet for scopingen er, som omtalt, miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. De aspekter/temaer indenfor det brede miljøbegreb, som åbenlyst ikke vil blive påvirket af implementeringen af enten tillægget eller 0-alternativet, undersøges ikke nærmere. I givet fald er dette kommenteret under gennemgangen af temaer og under miljøstatus herunder. I scopingen gennemgås følgende temaer, dækkende miljøvurderingslovens miljøbegreb: Landskab Landskabelig værdi / Byarkitektonisk værdi Grønne områder Geologisk særpræg Skovrejsning/skovnedlæggelse Kulturhistoriske forhold og arkæologisk arv Biologisk mangfoldighed, natur, flora og fauna Dyre- og planteliv inkl., bilag IV arter Beskyttet natur Natura 2000 områder Vand og jord Vådområder Vandløb, søer og kystnære områder Udledning af spildevand Jordforurening Grundvand Befolkning og menneskers sundhed Sundhed og levevilkår Friluftsliv/rekreative interesser Materielle goder Svage grupper (f.eks. handicappede) Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning). Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg og drift. Lugt Emissioner fra evt. trafik Støj og vibrationer Lys og/eller refleksioner Klimatiske faktorer Udledning af CO 2 Ressourcer og affald Vandforbrug Affald/slam Kemikalier, miljøfremmede stoffer Produkter, materialer, råstoffer Jordbalance Trafikmønstre/afvikling/belastning Arealforbrug - 10 -
- 11 -
5 Alternativer Miljøvurderingen skal som minimum omfatte 0-alternativet samt et forslag til plan(-ændring). Alternativerne beskrives kort herunder og der henvises i øvrigt til den eksisterende Spildevandsplan 2009-2020 og selve Tillæg 18 for en uddybende beskrivelse. 5.1 Planalternativet Planalternativet/Tillæg 18 omfatter bibeholdelse af Aulum og Hodsager Renseanlæg frem til min. 2032 samt løbende separering og regnvandsdecentralisering i 12 nordlige byområder frem til 2032. Struktur og virkemidler i Tillæg 18 omfatter centralisering af spildevandsrensningen på 2 anlæg, overpumpning af spildevand hertil fra de nedlagte renseanlæg og disse oplande, samt fuld separering i de berørte byområder og decentralisering og forsinkelse i bassiner af det fraseparerede regnvand samt af det øvrige, uforsinkede regnvandsudløb. Der etableres 43 bassiner i de 12 byområder. Der etableres ingen ny fælleskloakering i forbindelse med, at nye områder byggemodnes. Den løbende implementering suppleres med differentieret optimering af de bevarede renseanlæg således, at den samlede renseeffekt forbedres. 5.2 0-alternativet - Den eksisterende spildevandsplan 2009-2020 Struktur og virkemidler i 0-alternativet omfatter en fuld centralisering frem mod 2020 af spildevandsrensningen i den nordlige del af kommunen på Herning Renseanlæg. Dertil kommer midlertidige anlægsoptimeringer samt en mindre grad af separatkloakering i en række af byområderne. Dertil kommer tiltag såsom spildevandsrensning i det åbne land, kloakering i Ljørring samt implementering af øvrige vedtagne tillæg til den eksisterende spildevandsplan. Implementeringen heraf ændres ikke med vedtagelse af Tillæg 18. - 12 -
6 Miljøstatus I det følgende gives en kort miljøstatus for forhold/miljøparametre, som skønnes relevante i miljøvurderingen, hvilket her hovedsagligt vil sige vandområder og beskyttet natur. Der henvises yderligere til bilag 1: Scopingnotat og høringsskrivelse. Yderligere beskrives en prognose for og trusler mod de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for de Natura 2000-områder, som kan påvirkes, hvis tillægget til spildevandsplanen gennemføres. Denne beskrivelse er overordnet; men dog i et omfang, så det er muligt at vurdere, hvorvidt gennemførelse af plantillægget kan få væsentlig effekt på bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne, jf. Habitatbekendtgørelsen 5. 6.1 Lov- og plangrundlag Lov- og plangrundlaget for spildevandsplanlægning og for miljøvurdering er uddybende beskrevet i kap. 2 i Tillæg 18. 6.2 Vand og jord 6.2.1 Udledning af spildevand Idet følgende gennemgås de forventede udledte mængder af spildevand i statussituationen samt i plansituation for de renseanlæg hvor tillægget til spildevandsplanen medfører ændringer (Tabel 6.1, 6.2 og 6.3). Det antages heri, at også Sunds Renseanlæg opgraderes, så det i restlevetiden opnår en rensegrad, der som minimum er lig rensegraden på Herning Renseanlæg. Ved at centralisere spildevandsrensningen og opgradere de renseanlæg som bevares, opnås en bedre rensegrad. Når der samtidig separatkloakeres i de enkelte oplande, reduceres mængden af regnvand, der tilføres renseanlæggene, hvormed det tilledte spildevand får en mere stabil sammensætning og højere koncentrationer af forurenende stoffer, hvilket igen forbedrer mulighederne for en mere effektiv rensning. Samtidig betyder separatkloakeringen, at risikoen for regnbetingede overløb minimeres/fjernes, hvilket også betyder en reduktion i tilledningen af opspædet spildevand under regn og dermed mindre udledning af organisk materiale og næringsstoffer m.v. direkte til vandmiljøet. Overfladevandet vil fremover afledes lokalt via bassiner. Dette betyder, at den hydrauliske og stofmæssige belastning (med N, P, BI 5, MFS mv. ) 6 flyttes til de vandløb, hvortil bassinerne udleder. 5 BEK nr. 408 af 01/05/2007 "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" samt senere ændringer ved BEK nr. 1443 af 11/12/2007, BEK nr. 63 af 11/01/ 2010 og BEK nr. 1079 af 25/11/2011 6 N,P,BI 5,MFS: Total kvælstof, Total fosfor, biologisk nedbrydeligt organisk stof, Miljøfremmede stoffer - 13 -
De samlede vand- og stofmæssige konsekvenser heraf, er beregnet og/eller kvalitativt beskrevet i kapitel 7, Miljøvurdering. Herunder ses den aktuelle statusudledning (2012).: Tabel 6.1 Statusudledning for 2012 (Herning Vand, 2012). *vægtede middelværdier. Vandmængde BI 5 Total-N Total-P Recipient m 3 /år m 3 /døg n mg/l* kg/år mg/l* kg/år mg/l * kg/år Haderup RA Haderis Å 44.085 121 9,4 414,4 16,9 745,0 2,5 110,2 Feldborg RA Nr. Feldborg Bæk 50.761 139 5,69 288,8 13 659,9 1,5 76,1 Hodsager RA Storå 49.717 136 159 7.905,0 11 546,9 1,2 59,7 Sørvad RA Vegen Å 140.651 385 3,8 534,5 6,3 886,1 0,4 56,3 Aulum RA Sunds RA Lundby Bæk Tværmose Bæk 514.690 1410 3,2 1.647,0 4,8 2470,5 0,3 154,4 1.199.330 7 3358 2,4 2.769 4,13 4814 0,28 314 I alt 1.999.234 5550 13.559 10122 456,7 Tabel 6.2 Den planlagte merudledning af spildevand fra Herning Renseanlæg efter centralisering i henhold til Spildevandsplan 2009-2020 (Herning Vand, 2012). Udledningen vil ske til Herningsholm Å. Slutrecipienten er Nissum Fjord. Den nuværende udledning fra Herning Renseanlæg er ikke medregnet. *vægtede middelværdier. Vandmængde BI 5 Total-N Total-P m 3 /år m 3 /døgn mg/l* kg/år mg/l* kg/år mg/l* kg/år Herning RA Herningsholm Å 1.999.234 5550 13.559 10122 456,7 Nissum Fjord 1.999.234 5550 13.559 10122 456,7 7 Stor belastning pga. voldsom indsivning. ca. 500.000 m 3-14 - d.d.-2018 Vandmængde BI5 Total-N Total-P
m 3 /år m 3 /døgn mg/l* kg/år mg/l* kg/år mg/l* kg/år Haderup RA Haderis Å 44.085 121 9,4 414,4 16,9 745,0 2,5 110,2 Feldborg RA Nr. Feldborg 50.761 139 5,69 288,8 13 659,9 1,5 76,1 Bæk Limfjorden 94.846 260 703 1.405 186 Hodsager RA Storå 49.717 136 159 7.905,0 11 546,9 1,2 59,7 Sørvad RA Vegen Å 140.651 385 3,8 534,5 6,3 886,1 0,4 56,3 Aulum RA Lundby Bæk 514.690 1410 3,2 1.647,0 4,8 2470,5 0,3 154,4 Sunds Tværmose 699.330 8 1916 2,4 1678,4 4,13 2888 0,28 195,8 bæk Nissum Fjord 1.233.056 3847 168,4 11764,9 26,23 6791,5 2,18 466,2 2018-2020 Vandmængde BI5 Total-N Total-P m 3 /år m 3 /døgn mg/l* kg/år mg/l* kg/år mg/l* kg/år Hodsager RA Storå 49.717 136 3,2 159,1 3 149,2 0,2 9,9 Sørvad RA Vegen Å 140.651 385 3,2 450,1 3 422,0 0,2 28,1 Aulum RA Lundby Bæk 609.536 1670 3,2 1.950,5 3 1828,6 0,2 121,9 Sunds RA Tværmose 199.330 546 2,4 478,4 4,8 956,8 0,28 55,9 Bæk Nissum Fjord 999.234 2.737 12 3.038 14 3.357 1 216 2020-2022 Vandmængde BI5 Total-N Total-P m 3 /år m 3 /døgn mg/l* kg/år mg/l* kg/år mg/l* kg/år Hodsager RA Storå 49.717 136 3,2 159,1 3 149,2 0,2 9,9 Sørvad RA Vegen Å 140.651 385 3,2 450,1 3 422,0 0,2 28,1 Aulum RA Lundby Bæk 609.536 1670 3,2 1.950,5 3 1828,6 0,2 121,9 Sunds via (overpumpet) Herning Storå 199.330 546 2,4 478,4 4,8 956,8 0,28 55,9 Nissum Fjord 999.234 2.737 12 3.038 14 3.357 1 216 2020-2032 Vandmængde BI5 Total-N Total-P m 3 /år m 3 /døgn mg/l* kg/år mg/l* kg/år mg/l* kg/døgn Hodsager RA Storå 49.717 136 3,2 159,1 3 149,2 0,2 9,9 Aulum RA Lundby Bæk** 750.187 2055 3,2 2.400,6 3 2250,6 0,2 150,0 Sunds via (overpumpet) Herning Storå 199.330 546 2,4 478,4 4,8 956,8 0,28 55,9 Nissum Fjord 999.234 2.737 12 3.038 14 3.357 1 216 8 Stor belastning pga. voldsom indsivning på ca. 500.000 m 3 /år. Disse forsvinder efter 2018 pga. tidlig separering. Der fjernes yderligere 500.000 m 3 /år regnvand v. separeringen. - 15 -
Tabel 6.3 Udledning af spildevand jf. tillægget til spildevandsplanen. Tabellen viser kun de renseanlæg, hvor tillægget medfører ændringer i forhold til planen. Den nuværende udledning fra Herning Renseanlæg vises således ikke. RA=Renseanlæg. *vægtede middelværdier. **Både Lundby Bæk og Herningsholm Å løber i Storå. 6.2.2 Vådområder Der findes vådområder nedstrøms i Storå-systemet, men disse er beliggende i stor afstand fra de enkelte renseanlæg/byområder og forventes ikke berørt af gennemførelsen af enten den gældende spildevandsplan eller af Tillæg 18. 6.2.3 Vandløb, søer og kystnære områder På nuværende tidspunkt sker udledningen af spildevand fra Feldborg, Haderup, Herning, Aulum, Sørvad, Sunds og Hodsager Renseanlæg til vandløbene Nr. Feldborg Bæk, Haderis Å, Herningsholm Å, Lundby Bæk, Vegen Å og Storå. Feldborg Bæk og Haderis Å er en del af hovedvandopland 1.2 Limfjorden, mens Herningsholm Å, Lundby Bæk, Vegen Å og Storå er del hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Nr. Feldborg Bæk er et tilløb til Haderis Å og begge vandløb er således del af Karup Å- systemet. Den aktuelle tilstand i vandløbene ses herunder. Flere detaljer herom ses i øvrigt i afsnit 7.1.1: Målsætninger. Tabel 6.4 Målsætning, status og vandføring for påvirkede vandløb. (Oplysninger fra Herning Vand). Vandløb Målsætning (RP2005 og udkast til VP) 9 WinBio status (os = opstrøms; ns = nedstrøms). Vandføring,Qmm, (l/s) Nr. Feldborg Bæk B1 Gyde- og yngelopvækst vand for laksefisk (okkerpåvirket). God økologisk tilstand. Moderat økologisk tilstand. De seneste data for station 85032280 ns. for Feldborg Renseanlæg er fra 2007 og viser DVFI 4. 47 Haderis Å B1 Gyde- og yngelopvækst vand for laksefisk. God økologisk tilstand. God økologisk tilstand. De seneste data for station 8503213 ns. for Haderup RA er fra 2000 og viser DVFI 5. 750 Hernings ningsholm Å B3 Karpefiskevand. God økologisk tilstand. Moderat økologisk tilstand. De seneste data (fra 2007) for station 5420027 ns. for Herning RA viser DVFI 4. Lundby B3 Karpefiske- Moderat økologisk tilstand. 30 9 RP2005: Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt angiver Fiskevandsmålsætninger VP: Vandplanudkast angiver tilstandsmålsætninger - 16 -
Bæk vand. God økologisk tilstand. De seneste data for station 5220047 ns. for Aulum RA er fra 2013. hvor DVFI var 3. Storå v. Hodsager B2 Laksefiskevand. Høj økologisk tilstand. Ifølge vandplanens GISkort har Storå ved Hodsager høj økologisk tilstand. I WinBio er de seneste data fra 2012. På dette tidspunkt var DVFI 7 ved Store Rotvig, der ligger umiddelbart opstrøms for Hodsager RA. 4000 (ved Holstebro) Tværmosebækken D målsat. God økologisk tilstand. Ifølge vandplanens GISkort har Tværmosebækken (station 5530009) god økologisk tilstand, men ifølge WinBio er de seneste data fra 2007, hvor DVFI var 3, dvs. ringe biologisk tilstand. 2 km nedstrøms Sunds RA var DVFI 6; men data stammer fra 2003. Ingen data Vegen Å B2 Laksefiskevand. God økologisk tilstand. God økologisk tilstand. De seneste data for station 5140065 ns. for Sørvad RA er fra 2011 og viser DVFI 5. Der er målopfyldelse på denne strækning af vandløbet. 65 Tilstanden i Nissum Fjord hhv. Ringkøbing Fjord jf. udkast til vandplanerne for de to områder ses herunder: - 17 -
Tilstanden i Limfjorden er i udkastet til vandplanen herfor, i den relevante del af fjorden, angivet som Moderat Økologisk tilstand og som "ikke god kemisk tilstand". 6.2.4 Jordforurening Det vurderes ikke, at hverken den gældende plan eller Tillæg 18 vil forårsage jordforurening eller berøre eksisterende, kortlagte forureninger. Jordforurening er derfor ikke et miljøtema i vurderingen; men vil blive håndteret i forbindelse med detailprojektering og implementering, hvis der skulle blive behov herfor. 6.2.5 Grundvand Det vurderes ikke, at hverken planalternativet eller 0-alternativet vil påvirke grundvandet. Bassiner foreslås ikke placeret indenfor indvindingsoplandes beskyttelseszoner i hverken den gældende spildevandsplan eller i Tillæg 18. Der etableres membraner under bassinerne i det omfang det vurderes at være miljømæssigt nødvendigt. Dette planlægges i forbindelse med den fremtidige detailprojektering af bassinerne og den heraf følgende myndighedsbehandling. Forholdet vil derfor blive behandlet nærmere i forbindelse hermed. Grundvand indgår derfor ikke yderligere i miljøvurderingen. - 18 -
6.3 Landskab Fredninger Der kan dispenseres fra en fredning efter Naturbeskyttelseslovens kapitel 6, så længe der ikke er tale om, at det ansøgte strider mod fredningens formål, og kun såfremt det i øvrigt ikke indebærer forringelser af naturtypernes tilstand og arternes levesteder. Den gældende plan berører ingen fredninger umiddelbart; mens Tillæg 18 kan berøre to fredninger: I Hodsager er der planlagt anlæg af bassin indenfor fredningen af Stovbæk Krak. Formålet med fredningen er at sikre en bevarelse og fremtidig pleje af et naturskønt område. Der må ikke foretages terrænændringer inden for fredningen. I Tjørring placeres et bassin inden for et forslag til fredning af Gødstrup Sø. Fredningen forventes blandt andet at omfatte landskabelige samt kulturhistoriske interesseområder. Der må derfor blandt andet ikke opføres bygninger eller etableres flerårige afgrøder, der kan skærme for udsigten til og fra søen. Fredningssagen er endnu ikke afgjort af Fredningsnævnet. 6.3.1 Geologiske særpræg Det danske landskabs historie er lang og landskabet er under stadig forandring. Mange steder i landskabet kan man se markante eksempler fra den geologiske historie og de bevaringsværdige, geologiske spor skal friholdes for anlægsaktiviteter i videst mulige omfang. I Vind og Ørnhøj findes det geologiske interesseområde Skovbjerg Bakkeø. Området eksemplificerer de særlige landskaber og jordbundsforhold, som karakteriserer bakkeøer. Bakkeøer er udjævnede landskaber fra næstsidste istid. Området er allerede påvirket af byområderne og er derfor ikke uberørte. Tillæg 18 omfatter planer for etablering af bassiner i de to byområder og dermed indenfor det geologiske interesseområde. Temaet vurderes ikke nærmere, da det ikke anses for væsentligt grundet den eksisterende forstyrrelse og landskabets semiurbane karakter. 6.3.2 Skovrejsning/skovnedlæggelse Hverken den gældende spildevandsplan eller Tillæg 18 berører skovrejsningsområder og forholdet er derfor ikke relevant. 6.3.3 Kulturhistoriske og arkæologiske forhold Fortidsminder Registrerede fortidsminder er omgivet af en 100 m beskyttelseszone og der må ikke foretages ændringer af selve fortidsminderne eller af terrænet indenfor beskyttelseszonen. Beskyttelseszonerne har betydning for oplevelsen af fortidsminder i landskabet og sikrer deres fortsatte synlighed og karakter. Friholdelse af zonen for anlægsaktiviteter sikrer fortidsminder som markant elementer i landskabet. - 19 -
Der kan dog søges og opnås dispensation til at ændre tilstanden af arealer indenfor zonen om nødvendigt. I den forbindelse har det ofte betydning om anlægsaktiviteter dominerer permanent (f.eks. byggeri i højden) eller om der er tale om anlæg af transmissionsledning under jorden, som påvirker midlertidigt. Fortidsminder er beskyttede i medfør af museumsloven mens beskyttelseszonen hører under naturbeskyttelsesloven. Fortsat implementering af den gældende spildevandsplan eller Tillæg 18 vil ikke påvirke fortidsminder/beskyttelseszoner i Herning Nord permanent, da ingen permanente anlæg er planlagt placeret indenfor beskyttelseszoner for fortidsminder. Kulturmiljø Omkring kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, er der fastsat en kirkebyggelinje med en diameter på 300 inden for hvilken der ikke uden dispensation må etableres byggeri/anlæg, der er højere end 8,5 m over terræn. Dette tjener til at sikre en fortsat oplevelse af kirkerne som synlige og betydningsfulde markører i kulturmiljøet i og omkring (lands)byerne. Der er fastlagt kirkebyggelinje for kirker i alle 12 byområder som er omfattede af Tillæg 18. Den gældende spildevandsplan og Tillæg 18 berører ingen kirkebyggelinjer med anlæg i højden. 6.4 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Terrestrisk natur kan blive påvirket af spildevandsanlæg/afløbsinstallationer i bred forstand: I forbindelse med anlæg og drift af bassiner, udbygning af renseanlæg, (ny)anlæg og drift af pumpestationer og ledninger mv. Våd natur med tilknytning til overfladevandssystemerne kan blive påvirket som følge af de ændringer, som implementering af planalternativet eller 0-alternativet kan medføre for den eksisterende hydrologi og vandkvalitet. Nærmere omtale ses under Vand og jord. 6.4.1 Terrestrisk natur og fortidsminder. Ledningstracé En række naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 10 3. Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumslovens 29a 11. I forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensning, vil placering af spildevandsledninger/transmissionsledninger midlertidigt medføre indgreb og dermed kunne påvirke nogle af disse områder. Miljøstatus for de enkelte områder i relation hertil er, at de ikke er berørt af eksisterende spilddevands-transmissionsledninger (overpumpningsledninger). I Tabel 6.5 og Tabel 6.6 oplistes hvor spildevandsledningen potentielt vil kunne påvirke beskyttede naturtyper eller beskyttede sten- og jorddiger. Når tracéet detailplanlægges og projekteres, tages der hensyn til lodsejere, krydsning af sårbar natur, fortidsminder, tekniske anlæg, drikkevandsboringer mv. hvorfor der kan ske en tilpasning af tracéet i forbindelse med detailprojekteringen. 10 LBK nr. 933 af 24. september 2009 - Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, med senere ændringer 11 LBK nr. 1505 af 14. december 2006 - Bekendtgørelse af museumsloven, med senere ændringer - 20 -
Tabellen herunder viser derfor ikke nødvendigvis de endelige krydsninger; men den kan give et fingerpeg om hvor der kan være behov for justering. I alt krydser ledningerne 16 beskyttede vandløb, 15 beskyttede, terrestriske områder (hede, overdrev, eng, mose), 1 fredskov og 5 sten- eller jorddiger. Ledningerne forventes at passere tæt forbi/i kanten af 1 vandløb, 1 hede, 1 vandhul, 3 fredskove, og 8 sten- eller jorddiger. Tabel 6.5 Stationering Tabellen viser ved hvilke stationer ledningstracéet kan komme til at ligge tæt ved eller rammer beskyttede naturtyper eller beskyttede sten- og jorddiger. Tabellen dækker alle ledningstracéets delstrækninger fra Haderup til Gullestrup. Naturpåvirkning Haderup - Feldborg 300-500 Ledning krydser område med 3-beskyttet overdrev Direkte 2500 Ledning drejer udenom enden af et beskyttet stenog jorddige. 2500-5300 Ledning følger vej langs og gennem fredskovsareal (Nordre Feldborg Plantage). 4100-5300 Ledning forløber langs vej og langs beskyttet stenog jorddige Nær Direkte Nær 5600 Ledning krydser beskyttet sten- og jorddige. Direkte 6500 Ledning krydser 3-beskyttet vandløb (Feldborg Mose). Direkte Feldborg - Hodsager 3150 Ledning rammes spids af areal med 3-beskyttet mose. Direkte 3300-3400 Ledning krydser areal med 3-beskyttet eng. Direkte 3400 Ledning forløber tæt ved 3-beskyttet vandhul. Nær ~3450 Ledning krydser 3-beskyttet vandløb (Hodsager Lilleå). 5550 Ledning skærer en smal stribe 3-beskyttet hede, der forbinder to arealer med beskyttet heder. Direkte Direkte 6650-6850 Ledning forløber i areal med 3-beskyttet overdrev. Direkte Hodsager - Aulum 50-400 Ledning forløber i areal med 3-beskyttet overdrev (samme som ovenstående 6650-6850). Direkte 400-500 Ledning forløber langs beskyttet sten- og jorddige. Nær 400-1000 Ledning forløber og indenfor areal med 3-beskyttet eng. 700 Ledning krydser mellem Storå og et lille vandløb (tilløb til Lilleå). Begge beskyttet af 3. Direkte Nær 900 Ledning krydser 3-beskyttet vandløb (Storå). Direkte 1600 Ledning krydser smal stribe med 3-beskyttet hede. Direkte 2100 Ledning forløber tæt ved 3-beskyttet hede. Nær 3000 Ledning krydser 3-beskyttet vandløb (Lindholt Direkte - 21 -
Grøft). 5700 Ved styret underboring krydser ledningen 3- beskyttet vandløb (Varhede Å) og 3-beskyttet eng. Direkte 6400-6500 Ledning krydser beskyttet sten- og jorddige. Direkte 6700-7150 Ledning løber langs med 3-beskyttet vandløb (Lundby Bæk). 7150-7300 Ved styret underboring krydser ledningen to 3- beskyttede vandløb (Lundby Bæk og senere Tved Bæk). Nær Direkte Aulum - Ørre 1150 Ledning krydser beskyttet sten- og jorddige. Direkte 1700 + 1900 Ledning forløber tæt ved enden af to beskyttede sten- og jorddiger. 2400 Ledning krydser 3-beskyttet vandløb (Skjerk Søndre Bæk). 3600 Ledning forløber tæt ved enden af beskyttet sten- og jorddige. 6300-6415 Ved styret underboring krydser ledningen et 3- beskyttet vandløb (Løven Å) og et areal med 3- beskyttet eng. Nær Direkte Nær Direkte Ørre-Sunds 100-200 Ved styret underboring krydser ledningen et 3- beskyttet vandløb (Herningsholm Å). Direkte 800-900 Ledning forløber i kant af 3-beskyttet overdrev. Direkte 900-1000 Ved styret underboring krydser ledningen et 3- beskyttet vandløb (Storå [Højris Å]). 1400-4050 Ledning forløber langs areal med fredskov. Ledningstracé og fredskov er adskilt af vej. 2000-2300 Ledning forløber i kant af areal med 3-beskyttet hede. 4000-4200 Ledning forløber i kant af areal med 3-beskyttet hede. 8275 Ved Sunds RA føres ledningen under 3-beskyttet vandløb (Tværmosebækken) ved styret underboring. Direkte Nær Direkte Direkte Direkte Sunds-Gullestrup 600 Ved styret underboring krydser ledningen et 3- beskyttet vandløb (Kærgård Bæk [Kølbæk]). 2200 Ledning krydser 3-beskyttet vandløb (Mølsted- Kølbæk Grøft). Direkte Direkte 3400 Ledning krydser beskyttet sten- og jorddige. Direkte 3400-3500 Ledning forløber i areal med 3-beskyttet eng. Direkte 3500-3600 Ved styret underboring krydser ledningen et 3- beskyttet vandløb (Storå [Højris Å]) og en del af arealet med 3-beskyttet eng. 3900 Ved styret underboring krydser ledningen et beskyttet sten- og jorddige. Direkte Direkte - 22 -
3900-4300 Ledning forløber langs beskyttet sten- og jorddige, der er placeret i kanten af et areal med fredskov. 4250 Leding skærer tæt forbi enden af et beskyttet stenog jorddige. Nær Nær 4900-5792 Ledning forløber i kant af areal med fredskov. Nær Tabel 6.6 Stationering Tabellen viser hvor ledningstracéet mellem Sørvad og Aulum ligger tæt ved eller rammer beskyttede naturtyper eller beskyttede sten- og jorddiger. Naturpåvirkning Sørvad - Aulum 100 Ved styret underboring krydser ledningen et 3- beskyttet vandløb (Vegen Å) og forløber i overgangen mellem et areal med 3-beskyttet eng og et areal med 3-beskyttet mose. 6900-7000 Leding skærer enden af et beskyttet sten- og jorddige. Direkte Direkte 7200 Ledning krydser et beskyttet sten- og jorddige. Direkte 8500-8850 Ledning forløber i kanten af areal med 3-beskyttet mose og tæt ved 3-beskyttet vandløb (Lundby Bæk). På strækning lægges ledning ved styret underboring. 9190 Ledning føres under 3-beskyttet vandløb (Tved Bæk) ved styret underboring. Nær Direkte Regnvandsbassiner Der er planlagt etablering af ca. 43 regnvandsbassiner i 12 forskellige byer i den nordlige del af Herning Kommune, som følge af Tillæg 18. Bassinerne skal sikre afvandingen af regn- og overfladevand som følge af separatkloakeringen i byerne. Bassinerne fungerer som forsinkelsesbassiner, der sikrer en neddrosling af udløbene så hydraulisk overbelastning undgås. Der finder desuden en vis stofomsætning og adsorption af forurenende stoffer til substratet sted, hvorfor udløbsvandet vil være renere end indløbsvandet. Af de ca. 43 bassiner, der er skitseret i planalternativet, er ca. 18, planlagt etableret indenfor områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, eller på matrikler, der tillige rummer 3 beskyttet natur. Placering af de enkelte regnvandsbassiner er overordnet set tilpasset og optimeret i forhold til de tilknyttede oplande, dybdepunkter og de eksisterende plan- og naturforhold efter, at planforslaget har været rundsendt i en intern stjernehøring i relevante afdelinger i Herning Kommune. Pumpning til bassiner undgås. Den endelige bassinplacering og omfanget af eventuelle indgreb afgøres først når der detailprojekteres. I den forbindelse behandles konkrete ansøgninger i Herning Kommune i henhold til gældende lovgivning på plan-, natur- og miljøområdet m.fl. - 23 -
Nedenfor en oversigt over bassiner, der ønskes placeret i eller nær 3-beskyttet natur. Miljøstatus for de beskyttede områder i relation til spildevandplanlægning i øvrigt er, at disse ikke er berørte af spildevandsanlæg. Tabel 6.7 Oversigt over, hvilke regnvandsbassiner der er "principplacerede" på områder, der er 3-beskyttede eller på matrikler, der tillige indeholder 3-beskyttede områder. Der kan ske tilpasning i detailprojekteringen. By Antal bassiner i alt Mulig placering i 3-område Matrikel nr. (omtrentlig placering). Aulum 9 stk. Eng ved Højager. Mose ved Rugbjergvej. Eksisterende sø ved Rugbjergvej. Mose på matriklen. Vest for Tvedvej. Gødstrup 1 stk. Mulighed for ikke-registrerede 3- arealer. 2e Lyndby By, Avlum 4gæ Lergrav Hgd., Avlum 1z Lundby By, Avlum 12c Tved By, Avlum 1bb Gødstrup Præstegård, Snejbjerg Hodsager 2 stk. - - Sinding 1 stk. Eng mellem Ørrevej og Sindingvej. 2af Den vestlige Del, Sinding Skibbild-Nøvling 5 stk. Mose på matriklen. Udleder desuden til 3-sø. Ved Gefionsvej. Sunds 5 stk. Sø ved Sundsvej. Sø ved Hjejlevej. 5am Den nordvestlige Del, Nøvling 1fb Torup By, Sunds 16 Sunds Præstegård, Sunds Timring 2 stk. - - Tjørring 1 stk. Mulighed for ikke-registrerede 3- arealer. Vildbjerg 9 stk. Sø ved Rypevej. Eng på matriklen. Ved Lysgårdvej. Sø ved Østergade. 1) Sø på mark ved Solsikkevej. Sø ved Solbrinken. Sø ved Estlandsvej. 8a Tjørring, Herning Jorder 2dp Burgård, Vildbjerg 4a Lysgård, Vildbjerg 2) 4aa Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg 4b Burgård, Vildbjerg 3) 11b Burgård, Vildbjerg Vind 1 stk. - - Ørnhøj 4 stk. - - 12n Burgård, Vildbjerg Ørre 2 stk. Eng ved Ørre Byvej. Eng på matriklen. Øst for kryds mellem Ørre Byvej og Foldagervej. 1be Ørre By, Ørre 3a Ørre Gde., Ørre Alle indgreb, der ændrer ved tilstanden af 3-beskyttede naturtyper, kræver forudgående dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, ligesom indgreb, der ændrer tilstanden af 29a- - 24 -
beskyttede sten- og jorddiger, kræver dispensation fra Museumsloven. Disse forhold håndteres i forbindelse med detailprojekteringen og den dertil hørende myndighedsbehandling. Herning Kommune har i sin interne stjernehøring på forhånd vurderet hvor det har været nødvendigt at justere en principplacering og hvor der vil kunne opnås de nødvendige dispensationer. De foreslåede placeringer er et resultat af denne vurdering. 6.4.2 Natura 2000 En række naturtyper, dyre- og plantearter er beskyttet i medfør af EU's habitatdirektiv 12, der er implementeret i dansk lovgivning i Habitatbekendtgørelsen 13. Ingen bassiner, renseanlæg eller tilhørende ledningsanlæg, som er omfattet af Tillæg 18 er placeret indenfor Natura 2000 områder. Tillægget til spildevandsplanen kan potentielt påvirke tre Natura 2000 områder, der alle ligger nedstrøms for renseanlæggene. Alle Natura 2000-områder omfatter flere habitat- og/eller fuglebeskyttelsesområder: N16 "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg" Habitatområde H16 Fuglebeskyttelsesområder F8, F12, F13, F19 og F20 N40 "Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder" Habitatområder H40, H226 og H227 N65 "Nissum Fjord" Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 I N16 er det Habitatområde H16 "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg" og Fuglebeskyttelsesområde F12 "Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage", som potentielt kan påvirkes af en ændret tilførsel af vand og forurenende stoffer 14 fra Karup Å. I N40 er det Habitatområde H40 "Karup Å", der potentielt kan påvirkes af ændret tilførsel af vand og forurenende stoffer.. I N65 "Nissum Fjord" er det begge områderne: Habitatområde H58 og Fuglebeskyttelsesområde F38, der kan påvirkes af ændret tilførsel af vand og forurenende stoffer til Storåsystemet. Status for områderne i forhold til spildevandsplanlægningen er angivet nedenfor. Udpegningsgrundlaget for de nævnte områder er gengivet nedenfor i Tabel 6.8. Tabel 6.8 Oversigt over naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne N16, N40 og N65. Disse områder ligger nedstrøms for planområdet og derfor vurderes det om tillægget til spildevandsplanen kan have væsentlig effekt på områderne. Grå farve indikerer, at det på forhånd er usand- 12 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med senere ændringer 13 BEK nr. 408 af 1. maj 2007 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, med senere ændringer 14 Forurenende stoffer er primært organisk stof, næringsstofferne N og P samt miljøfremmede stoffer MFS. - 25 -
synligt, at naturtypen eller arter kan påvirkes af spildevandsplantillægget. I skemaet anvendes følgende forkortelser: X = På udpegningsgrundlaget, T = Trækgæst; Y = Ynglende Kode Naturtype - Dansk navn N16 N40 N65 1110 Sandbanke X 1140 Vandflade X H16 H40 H58 1150 Lagune * X X 1160 Bugt X 1170 Rev X 1210 Strandvold med enårige planter X X 1220 Strandvold med flerårige planter X 1230 Kystklinte/klippe X 1310 Enårig strandvegetation X X 1330 Strandeng X X 2110 Forklit X 2120 Hvid klit X 2103 Grå/grøn klit * X X 2140 Klithede* X X 2160 Havtornklit X 2170 Grårisklit X 2190 Klitlavninger X X 2250 Enebærklit * X 2310 Visse-indlandsklit X 2330 Græs-indlandsklit X 3130 Søbred med småurter X X 3140 Kransnålalge-sø X X 3150 Næringsrig sø X X X 3160 Brunvandet sø X 3260 Vandløb X X X 4010 Våd hede X X 4030 Tør hede X X X 5130 Enekrat X X 6210 Kalkoverdrev X 6230 Surt overdrev * X X X 6410 Tidvis våd eng X X X 6430 Urtebræmme X 7140 Hængesæk X 7220 Kildevæld * X X 7230 Rigkær X X X 9110 Bøgeskove på mor X 9160 Ege-blandskov X 9190 Stilkege-krat X 91D0 Skovbevokset tørvemose * X X 91E0 Elle- og askeskov * X X - 26 -
Kode Arter H16 N40 F12 1037 Grøn kølleguldsmed X H58 F38 1095 Havlampret X X 1096 Bæklampret X X 1099 Flodlampret X X 1103 Stavsild X 1106 Laks X 1166 Stor vandsalamander X 1318 Damflagermus X 1355 Odder X X X 1365 Spættet sæl X 1831 Vandranke X - Rørdrum Y - Knopsvane T - Pibesvane T - Sangsvane T T - Kortnæbbet gås T T - Bramgås T - Lysbuget knortegås T - Pibeand T T - Krikand T - Spidsand T - Hvinand T - Toppet skallesluger T T - Stor skallesluger T - Rørhøg Y - Plettet rørvagtel Y - Klyde YT - Hvidbrystet Præstekrave Y - Almindelig Ryle Y - Brushane Y - Lille kobbersneppe T - Splitterne Y - Fjordterne Y - Havterne Y - Dværgterne Y Y I Natura 2000-planerne for de tre områder, er der angivet en forventet, opnåelig tilstand for naturtyperne, se Figur 6.1. - 27 -
Figur 6.1 Målsætninger og tilstandsklasser for naturtyper, fra værst mulige økologiske tilstand (dårlig) til bedst mulige økologiske tilstand (høj). Kilde Natura 2000-planerne. 6.4.3 Bilag IV-arter På habitatdirektivets bilag IV er opført en række dyre- og plantearter, hvis økologiske funktionalitet ikke må påvirkes væsentligt, og både de og deres yngle- og fødesøgningsområder er beskyttet, uanset om områderne ligger inden for eller uden for Natura 2000-områder. Nogle af bilag IV-arterne er også udpegningsgrundlag for visse Natura 2000-områder. Målsætningen for bilag IV-arter er, i Natura 2000-planerne, angivet som gunstig eller ugunstig, eventuelt med en begrundelse herfor. Størstedelen af udledningen af spildevand, som følge af planalternativet, sker til Storeåsystemet. Nr. Feldborg Bæk og Haderis Å er begge dele af Karup Å-systemet. Bilag IV-arter, der potentielt kan påvirkes af spildevandsudledning, er arter, der lever i eller nær vandløbet. I Storå-systemet omfatter det laks, odder og lampretter (bæk-, flod- og havlampret), der alle er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N65, se Tabel 6.8. Desuden findes bilag IV-arterne odder, damflagermus, vandflagermus, sydflagermus og grøn kølleguldsmed samt muligvis stor vandsalamander i eller nær Storå-systemet i områder, der berøres af udledninger. Nogle af disse arter er ligeledes på udpegningsgrundlaget for et eller flere af de berørte Natura 2000-områder. Udover bilag 4 arterne findes også flere sjældne arter (der er overlap) på den danske rødliste i- eller ved Storåen. De rødlistede arter odder (VU), ål (CR), stalling (VU), laks (VU) og havlampret (VU) forventes at kunne findes i de dele af Storå-systemet, som påvirkes af spildevandsudledningen. CR angiver kritisk truede arter og VU angiver sårbare arter. 6.5 Befolkning og menneskers sundhed Generelt betyder spildevandsrensning og separering, at vandområderne bliver renere og dermed forbedrer miljøet og det sundhedsmæssige aspekt i forbindelse med f.eks. den rekreative brug af vandløb og søer. Der er ikke afgørende forskel på planalternativet og 0-alternativet i den forbindelse og overordnet set er det positivt for befolkning og sundhed, at spildevand og regnvand renses. Forholdet behandles ikke videre. - 28 -
6.5.1 Materielle goder Afløbssystemet repræsenterer samlet set store værdier og der investeres væsentlige summer i vedligeholdelse og opgradering af systemet. Overordnet set er der ikke afgørende forskel mellem planalternativ og 0-alternativ og der er i begge tilfælde tale om positive samfundsværdier. Forholdet behandles ikke yderligere. 6.5.2 Svage grupper (f.eks. handicappede) Vurderes ikke at være relevant. Begge alternativer forekommer neutrale i forhold til svage grupper og forholdet behandles ikke nærmere. 6.5.3 Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning) Der er ikke identificeret væsentlige risici i forbindelse med de to alternativer. Forhold vedrørende udslip af spildevand og lækager på ledningsanlæg mv. er kort omtalt i afsnittet om vand i Kap. 7 - Miljøvurdering. 6.6 Luft 6.6.1 Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg og drift I forbindelse med anlægsarbejder kan der forekomme midlertidig støv- og aerosoldannelse. Disse påvirkninger er midlertidige og begrænsede i geografisk omfang, og de vurderes derfor ikke nærmere. Der forventes ikke væsentlig øget lugt eller luftforurening som følge af planforslaget, idet de anlæg, der bevares (Hodsager og Aulum), også opgraderes så de teknisk og renseeffektivitetsmæssigt modsvarer den øgede belastning, før der tilføres mere spildevand. 0-alternativet med centralisering af spildevandsrensningen i den nordlige del af kommunen vil grundet Herning Renseanlægs bynære placering potentielt medføre en risiko for øgede lugtgener i berørte områder i Herning. Det skyldes, at 0-alternativet forudsætter en forøget drift på nuværende anlæg og kloaksystemer. Til gengæld vil de 6 renseanlæg i Aulum, Hodsager, Feldborg, Haderup, Sørvad og Sunds blive nedlagt i 0-alternativet, og der vil der derfor ikke være nogen lugtgener fra renseanlæg i disse byer længere. Lugtpåvirkningen i 0-alternativet vurderes dog ikke væsentlig i Herning, da der allerede i dag er gjort en stor indsats for forebyggelse af lugtgener på Herning Renseanlæg, som kan videreføres. Der vil være en midlertidig øget belastning fra anlægsaktiviteterne ved Aulum samt en øget trafik til Aulum Renseanlæg, når det er udbygget. Der vil derfor kunne forekomme en midlertidig stigning i trafikrelaterede emissioner, også i forbindelse med nedlæggelse af renseanlæggene i Feldborg, Haderup, Sørvad og Sunds. I 0-alternativet vil der ske en udbygning af Herning Renseanlæg, som både i anlægsperioden og driftsperioden vil medføre en midlertidig stigning i trafikrelaterede emissioner. Der vurderes ikke at være væsentlige forskelle mellem planforslaget og 0-alternativet i trafikrelaterede emissioner, men en påvirkningerne har forskellige geografiske fordelinger. - 29 -