Strategi for Dagtilbud



Relaterede dokumenter
Udkast til strategi for dagtilbudsområdet

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Børn og Unge i Furesø Kommune

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Børne- og Ungepolitik

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Børne- og Ungepolitik

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

2018 UDDANNELSES POLITIK

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Fælles Pædagogisk Grundlag

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

9 punkts plan til Afrapportering

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børne- og Ungepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Fælles Pædagogisk Grundlag

Den pædagogiske læreplan

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og Ungepolitik

Børne- og familiepolitikken

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Børne- og Ungepolitik

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Transkript:

Strategi for Dagtilbud 2014 2017

Udkast til Strategi for dagtilbudsområdet Vedtaget af Børne-, Unge- og Familieudvalget Udarbejdet af: Afdelingen for Dagtilbud Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2

Forord Hvis vi sikrer, at børn og unge i et land får mulighed for fuldt ud at udnytte deres evner, kundskab til at forstå verden og klogskab til at forandre den, så er udsigterne for fremtiden lyse. Disse indledende ord, som er et citat af småbørnsforsker Urie Bronfenbrenner, beskriver kort vores ambitioner på hele børne- og ungeområdet. I den forbindelse dokumenterer forskningen tydeligt, at et godt dagtilbud varer hele livet! Der er ingen tvivl fra forskningen om, at investering i gode dagtilbud er en forudsætning for at skabe de gode rammer, vi ønsker for vores børn, og kvaliteten af vores dagtilbud har massiv betydning for barnets læringspotentialer videre i skolen og gennem resten af deres liv. Vi kan ikke ændre på det faktum, at der er forskel på de familiemæssige rammer børn vokser under. Med kvaliteten af vores dagtilbud har vi indflydelse på, og vi er klar over, at vi gennem strukturen og organiseringen i vores dagtilbud kan sikre, at alle børn får et godt og vigtigt afsæt. Denne samlede strategi beskriver vores overvejelser og rammer for de næste fire års fortsatte arbejde med at skabe den kvalitet af vores dagtilbud, som børn har brug for. På udvalgets vegne Kirsten Overgaard Børne-, Unge- og Familieudvalget

Indhold 1. Indledning...1 1.1. Status...1 1.2. Strategiens formål...2 1.3. Skabe inkluderede fællesskaber...2 2. Præsentation af vilkår og udviklingstendenser på området...4 3. Særlige fokusfelter for dagtilbudsområdet i perioden 2014-2017...4 3.1. Sproget...5 3.2. Overgange...5 3.3. Forældresamarbejde...6 3.4. Målrettede og praksisnære kurser og løbende kompetenceudvikling...7 3.5. Øget fleksibilitet for børnefamilier...8 3.6. Sundhed...8 4. Det videre arbejde med omsætning af strategien...9

1. Indledning De grundlæggende rammer for arbejdet på dagtilbudsområdet er bl.a. fastlagt via Dagtilbudsloven og gennem de politiske visioner, der er beskrevet i Kommunens Børnepolitik, hvor det bl.a. fremgår at Vordingborg Kommune ønsker at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og hvor barnets selvværd styrkes og videre, at det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at være barn og ung i kommunens institutioner. Omsætningen af lovgivningen og de lokalpolitiske visioner som at styrke den faglige praksis sætter nogle tydelige krav til udviklingen af området. Samtidig er området også præget af et faldende børnetal og dermed færre samlede ressourcer til at løse opgaven. Samlet stiller det høje krav til en løbende tilpasning og prioritering af indsatserne. Det har naturligvis betydning for de vilkår der arbejdes under i kommunens dagtilbud, hvor det mere end nogensinde før er nødvendigt at gøre op med pædagogiske synsninger og vaner, og tilrettelægge en løbende praksisnær faglig udvikling, der skaber en pædagogisk bevidsthed om betydningen af at arbejde systematisk med målstyring, at bygge praksis på faktuel viden og at give plads til arbejdsglæde ved at arbejde med det, der har betydning for de børn, det handler om. 1.1. Status Der har siden 2011 været arbejdet målrettet med at skabe et fælles fundament for det pædagogiske arbejde i Vordingborg Kommune. I starten af 2012 blev der således nedsat en repræsentativ arbejdsgruppe, som udarbejdede det Fælles Pædagogiske Grundlag, der, efter en grundig høringsproces hos alle relevante parter, blev vedtaget politisk i oktober 2012. Det Fælles Pædagogiske Grundlag har siden har fungeret som det vigtige og samlende fundament for hele det kommunale dagtilbudsområde, og et vigtigt led i arbejdet med grundlaget er tilbud om målrettede kurser og kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere på det pædagogiske område. Det Fælles Pædagogiske Grundlag guider og inspirerer personalet, så der er et fælles fagligt sprog og fælles udgangspunkt for den løbende udvikling. Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene skal ikke være ENS, men udgangspunktet læringssynet skal være FÆLLES, så ledere og medarbejdere har en fælles læringsforståelse og løbende kan udveksle erfaringer og dokumentere betydningen af det pædagogiske arbejde. 1

Det fremgår af det Fælles Pædagogiske Grundlag, at vi opfatter barnet som et aktivt individ med iboende kompetencer, der gør, at barnet har krav på at blive medregnet i fællesskabet, ligesom det har krav på at opleve tilknytning til nære voksne og børn. Dette barnesyn tages meget alvorligt og er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde i alle kommunens dagtilbud. 1.2. Strategiens formål Strategiens formål er at fastholde en fælles retning for udvikling af fremtidens dagtilbudsområde i Vordingborg Kommune. Der skal med udgangspunkt i en afdækning af de væsentligste udviklingstendenser for området peges på mulige strategier og indsatser, der tilpasser dagtilbudsområdet til de gældende vilkår, og samtidig gør det muligt at forsætte den udvikling, der er en forudsætning for at kommunens dagtilbud bliver både fagligt og økonomisk bæredygtige enheder, der arbejder i overensstemmelse med dagtilbudslovens bestemmelser. Herudover er det et vigtigt element i strategien at pege på, hvordan kommunens dagtilbud kan medvirke i det forsatte arbejdet med at styrke indsatsen for børn i udsatte positioner og gennem en målrettet og tidlig indsats øge andelen af alderssvarende læringsparate børn. Konkret skal strategien i et fire års perspektiv forsætte udviklingen af et dagtilbudsområde, der overordnet har fokus på børns læring, sundhed og trivsel: Det handler om at hele dagtilbudsområdet har en pædagogisk praksis, der er tilpasset det enkelte barns behov, og som: styrker børnenes sproglige udvikling som en af de vigtigste forudsætninger for, at barnet kan udnytte sine potentialer løbende udvikler de pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer prioriterer forældresamarbejdet og som et led i dette har fokus på struktur og dokumentation af det pædagogiske arbejde bruger digitale løsninger som pædagogisk redskab, hvor det giver mening. 1.3. Skabe inkluderede fællesskaber Vi skal arbejde systematisk med at sikre, at der for alle børn sker den rette læring og udvikling, der giver dem forudsætningerne for den videre læring. Vi skal arbejde systematisk på at mindske det meget store spænd mellem de børn, der sprogligt er mellem de sprogligt dygtigste og de børn, som har vanskeligheder med at udtrykke

sig. De børn, som er sprogligt stærke lærer hurtigt, hvorimod de børn, som er sprogligt svage, allerede fra begyndelsen har vanskeligheder med læring. Det giver nogle store forskelle i børns livsvilkår, som forskning viser, at dagtilbud, med de rette indsatser, er i stand til at bryde. Der er i dag en klar viden om, at det er i de voksenstyrede aktiviteter, at børn i udsatte positioner og med svage sociale kompetencer har de bedste muligheder for at komme til at spille en betydningsfuld rolle og dermed få den plads i fællesskabet, der er en forudsætning for at udvikle sociale kompetencer. Desværre er det, det modsatte som gør sig gældende i børnenes egne spontane aktiviteter og lege. Det betyder, at ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddene gennem deres arbejde i de kommende år skal være særligt opmærksomme på: At tilrettelægge og planlægge dagen, så der er en vekslen mellem børne- og voksenstyrede aktiviteter. At læring sker gennem relationer til primærpersoner såvel børn som voksne, og derfor er det væsentligt, at de voksne er nærværende og oprigtigt optagede af det enkelte barn At opdele børnene gennem dagen i små aldersopdelte grupper, da det giver bedre muligheder for, at den voksne kan justere sig efter det enkelte barn og skabe betydningsfuld interaktion. At voksne, der arbejder alene har bedre mulighed for at fastholde deres koncentration og fokusere på vedvarende fælles opmærksomhed med børnene. At lytte til børnene og tage afsæt i deres interesser i planlægningen af det pædagogiske arbejde. For at opnå pædagogisk arbejde af høj kvalitet er det således væsentligt, at den voksne på den ene side er godt forberedt og har planlagt de processer, hvor den voksne skal være til stede i sammen med børnene, og på den anden side være til stede i relationen med det enkelte barn, så der kan improviseres og springes ud af planlægningen, når det er nødvendigt af hensyn til det enkelte barn. Kravene til fremtidens dagtilbud har bl.a. med dagtilbudsloven ændret sig meget de senere år, og mulighederne for at udvikle området, i overensstemmelse med intensionerne i lovgivningen, afhænger i høj grad af, om det er muligt at gøre op med pasningsbegrebet, der i stor udstrækning stadig hænger fast ved området.

2. Præsentation af vilkår og udviklingstendenser på området Dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune arbejder med løbende tilpasninger og forandringer inden for samme ressourceniveau, som et nødvendigt vilkår for at opfylde den primære opgave. Det handler både om de generelle vilkår for børnefamilier, kerneopgaven med børns læring, professionalisering af ledelseslaget og den løbende nødvendige opmærksomhed på medarbejdernes faglige opkvalificering. Perspektiverne på opgaven på dagtilbudsområdet er ændret de seneste år med et tydeligt skift i kerneopgaven fra en pasningsopgave som det primære til at være et målrettet lærings- og udviklingsmiljø for de mindste børn. Vordingborg Kommunes dagtilbud arbejder ud fra kommunens børnepolitik, der indholdsmæssigt præciserer, at børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der danner grundlag for al udvikling og læring. Det handler om et menneskesyn, der bygger på respekt for forskellighed og med en forudsætning om, at alle har ret til at være en del af et fællesskab og kunne tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at bidrage til og begå sig i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik har som overordnet mål at udfordre alle børn og unge, så de klarer sig bedre i morgen, end de gør i dag. Dette overordnede mål skal vi nå ved at: Alle børn og unge trives Alle børn og unge udfolder deres potentialer Alle børn og unge er med i fællesskaber. 3. Særlige fokusfelter for dagtilbudsområdet i perioden 2014-2017 I arbejdet med den forsatte udvikling af dagtilbudsområdet er der en række særlige fokusfelter for perioden 2014-17. Fokusfelterne er både af strukturel og mere konkret pædagogisk karakter. De bygger alle ovenpå Det Fælles Pædagogiske Grundlag, som allerede er det fælles udgangspunkt for arbejdet på hele Dagtilbudsområdet. Det handler om det arbejde, de enkelte dagtilbud gør med børnene, og de rammer de skaber for dem. Der er for perioden 2014-2017 valgt følgende fokusfelter: Sproget Overgange Forældresamarbejde Målrettede og praksisnære kurser og løbende kompeteceudvikling Øget fleksibilitet for børnefamilier Sundhed

3.1. Sproget For Dagtilbud er det væsentligt at arbejde trygheds- og læringsfokuseret. I forhold til sproget er vi opmærksomme på de læringsmål Undervisningsministeriet har opstillet for børns sprog. Her fremgår det blandt andet at Eleven skal kunne veksle mellem at lytte og udtrykke sig, og skal have viden om talesprogets funktioner. For at medvirke til at sikre at børnene, mens de er i et dagtilbud, udvikler et alderssvarende sprog, er det væsentligt at sprogscreene alle 3 og 5 årige. Med dette som udgangspunkt kan der planlægges en målrettet indsats, der tager afsæt i resultaterne herfra. Det har indtil nu været praksis, at det kun er de 3 årige, der sprogscreenes. Fra efteråret 2015 vil vi udvide det til også at omfatte de 5 årige, så de sproglige effekter af det pædagogiske arbejde med børnene, bliver tydeliggjort. Det fremgår af sprogsscreeningen fra 2014 af alle 3 årige i de kommunale dagtilbud, at 8 procent af de 3 årige har brug for en særlig indsats, og 13 procent har brug for en fokuseret indsats. På landsplan er disse tal henholdsvis 5 procent og 10 procent, og det er målet med den fokuserede indsats i kommunens dagtilbud, at Vordingborg Kommune senest i 2016 er på niveau med landsgennemsnittet. Vordingborg Kommune har gennem mere end 10 år haft en såkaldt sprogkuffert, som blev udleveret til alle børn af sundhedsplejerskerne og fulgte med barnet i dagtilbud. Der er brug for en videreudvikling af sprogkufferten, så den bliver til en form for kulturkanon for børn i Vordingborg Kommune. I samarbejde med den ansvarlige for det flerkommunale projekt Kulturtjenesten og biblioteket har vi som mål at udvikle en kulturkanon med bøger og kulturelle aktiviteter, som alle børn i Vordingborg Kommune som minimum SKAL være bekendte med. Det væsentlige er, at alle børn i de kommunale dagtilbud har et fælles kulturelt fundament, som skolerne efterfølgende kan bygge videre på. 3.2. Overgange Daginstitutionerne skal arbejde målrettet for at gøre de ældste børn i institutionerne skoleparate, så færre børn oplever skoleudsættelse. Arbejdet med børnene er i dag beskrevet i de overordnede læreplaner. Målet er, at børnene oplever en tryghed og en velkendthed i forhold til det, der forventes af dem i børnehaveklassen. Det betyder, at de skal have tilegnet sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Det er et fælles ansvar mellem forældre, skole og daginstitution at skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen. I den forbindelse vil mindre børns læring ofte bygge på voksenstruktureret leg og legelignende aktiviteter, så de kan videreudvikle deres færdigheder, viden og erfaringer. Det er målet, at alle børn starter i skole til den normerede tid. Hvis medarbejderne i dagtilbuddene i enkelte tilfælde er tvivl om, hvorvidt et barn er klar til at komme i skole året efter, udarbejdes inden udgangen af august måned - i samarbejde med forældrene - en handleplan, som der jævnligt følges op på. Hvis det efterfølgende bliver nødvendigt at anmode om udsat skolestart udarbejdes en ny handleplan for barnet, som beskriver fokusfelterne for barnets udvikling det kommende år. Generelt er det væsentligt, at forældrene ved hvilke brobygningsaktiviteter der arbejdes med i dagtilbuddet, så børnene bliver klar til skolen. Det er vigtigt, at indskolingslærere og pædagoger gennem fælles møder får afstemt hvilke områder, der vægtes ved skolestart. Der bør løbende og med forældrenes accept udveksles informationer mellem daginstitution og skole omkring barnet, og daginstitutionen udarbejder en profil af barnet, som tager afsæt i den skabelon, der er for elevplaner i Vordingborg Kommune. Formålet er at skabe tryghed blandt forældrene og vise, at det er fælles brobygningsindsatser, der både involverer daginstitutionen og skolen, og som sikrer, at børnene får mulighed for at tilegne sig vigtige færdigheder som koncentration, udholdenhed, ansvarlighed og empati. 3.3. Forældresamarbejde Forældrene er nogle af de vigtigste samarbejdspartnere omkring det enkelte barn. Det er derfor væsentligt, at forældrene får mulighed for at indgå som aktive medspillere i arbejdet. Det kræver bl.a. at forældrene ved, hvordan der arbejdes i institutionerne både i forhold til hele børnegruppen og i forhold til det enkelte barn, og hvad formålet er med det pædagogiske arbejde. Forældresamarbejdet skal være en ressource i det pædagogiske arbejde, og der skal eksperimenteres med at udvide formerne for forældresamarbejdet med metoder, der giver forældrene større indsigt i livet i dagtilbuddet, i børnenes fællesskaber og fælles aktiviteter. I den forbindelse er det væsentlig at bl.a. udbredelsen af BørneIntra medvirker til at styrke informationen til forældrene og inddrage dem mest muligt i det fælles arbejde med børnene. I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er der lagt op til at udvikle digitale løsninger, der kan styrke kommunikationen og vidensdelingen og herigennem blive bedre til at samle og koordinere viden om børns trivsel, udvikling og læring. I dette arbejde forventes BørneIntra også at spille en vigtig rolle.

Det er desuden væsentligt, at der løbende arbejdes med at styrke samarbejdet mellem forældre og relevante fagpersoner omkring det enkelte barn og børnegruppen. I den sammenhæng skal børnenes udvikling forstås i tæt relation til de forskellige rammer, som dagtilbuddet og hjemmet udgør. De voksne, der er omkring børnene, kan have ganske forskellige billeder af børnene, da de er sammen med dem i forskellige situationer, og det er vigtigt at være bevidste om i samarbejdet omkring børnene. 3.4. Målrettede og praksisnære kurser og løbende kompetenceudvikling Et systematisk arbejde med læring i dagtilbuddene vil gøre det muligt at mindske forskellen mellem børn fra ressourcestærke og ressourcesvage hjem, og dermed give flere børn flere muligheder. Læring i dagtilbuddene kræver forskellige organiseringsformer dagen igennem alt efter børnenes alder, og først og fremmest er det en forudsætning, at det er muligt at arbejde med børn i mindre og aldersopdelte grupper hver dag. Der skal i dagtilbuddene løbende varetages et arbejdet med at planlægge, strukturere, gennemføre og dokumentere den pædagogiske læringsproces og de mål læreplanerne opstiller. Kurser og kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne har medvirket til at introducere medarbejderne for nogle anvendelige pædagogiske værktøjer, metoder og principper, der styrker systematikken og dokumentationen af det pædagogiske arbejde. I den kommende periode er der ingen tvivl om, at det er en stor og vigtig ledelsesmæssig opgave, at holde fast i at bruge de nye metoder, som en naturlig del af arbejdet, da det også er med til løbende at tydeliggøre, hvordan der er arbejdet med børnegruppen og det enkelte barn, og hvad der i den forbindelse har virket, og hvor der er brug for en justering af de pædagogiske indsatser. Den løbende og tætte ledelsesmæssige opfølgning og systematik skal sikre, at de voksne omkring børnene er bevidste om betydningen af eget arbejde, og som en naturlig del af arbejdet også løbende medvirker til at udvikle den fælles pædagogiske praksis. Det betyder, at der i de kommende år er et særligt fokus på at: udvikle og gennemføre relevante og praksisnære interne kurser, uddannelse og projektforløb for medarbejderne på hele det pædagogiske område. bruge tilsynskonceptet som en del af den overordnede løbende opfølgning på de pædagogiske indsatser bruge pædagogiske vejledere til løbende at give feedback til medarbejderne i institutionerne i forhold til medarbejdernes egen praksis, så ledelsen og medarbejderne motiveres for yderligere at udvikle det systematiske pædagogiske arbejde til gavn for børnene.

Hvis Vordingborg Kommune skal leve op til Dagtilbudsloven, skal der som nævnt fokuseres på læring i dagtilbuddene og på at skabe rammer og organiseringer, der gør læring muligt. Her er det bl.a. nødvendigt løbende at styrke de faglige pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer i overensstemmelse med den nyeste forskningsmæssige viden om børns udviklingsmæssige behov for forudsætninger for at kunne lære. 3.5. Øget fleksibilitet for børnefamilier Det moderne samfund stiller nogle helt andre krav til den enkeltes fleksibilitet og skellet mellem fritid og arbejdstid bliver mere og mere udvisket. Det giver naturligvis nogle fordele idet flere og flere mennesker har mere fleksible arbejdstider, og dermed mere fleksibelt kan indrette både hvor, og hvornår de arbejder. Kommunalbestyrelsen har i august 2014 truffet beslutning om en ændret struktur på dagtilbudsområdet, hvor ni børnehaver omdannes til ni integrerede 0-6 daginstitutioner. Dette skal bl.a. medvirke til at øge fleksibilitet og sammenhængen for børnefamilierne, og sikre at der er dagtilbudsmuligheder både i byerne og i kommunens yderområder. Derudover skal der som følge af den gennemførte strukturændring og afledte økonomiske råderum på området sikres en udvidet åbningstid fra 5.45-19.00 i nogle udvalgte institutioner i kommunens, så det bliver nemmere at være pendlerfamilie eller have differentierede arbejdstider. I Dagtilbud vil vi hele tiden arbejde mod at udvikle vores hjemmeside, så borgerne som udgangspunkt vælger at bruge de digitale selvbetjeningsmuligheder, og selv finder de svar de har brug for på hjemmesiden. Vi vil arbejde mod at 95 procent af al kommunikation med borgeren foregår digitalt og dermed giver færre telefonopkald. Som tidligere beskrevet skal brugen af BørneIntra i alle kommunens daginstitutioner og dagplejen fungere som den fælles kommunikationsplatform, som skal styrke dialogen mellem forældre og dem enkelte daginstitution/dagplejer. Værktøjet skal samtidig medvirke til at styrke den løbende dokumentation af det pædagogiske arbejde i institutionerne. 3.6. Sundhed Alle medarbejderne i Dagtilbud skal være med til at vejlede forældrene omkring kost og bevægelse, hvilket blandt andet betyder, at de skal være bevidste om den betydning deres engagement har.

Vi vil i Dagtilbud hele tiden arbejde struktureret med at organisere dagen i de enkelte dagtilbud, så der sker en vekslen mellem stillesiddende aktiviteter og aktiviteter af mere fysisk karakter. Dette skal ske med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Alle pædagogiske medarbejdere skal hjælpe børnene med at opleve, at fysisk bevægelse er rart og, hvordan de mærker, hvornår de har brug for bevægelse. Vi har udarbejdet en vejledning om sund kost og bevægelse, som kan støtte både det pædagogiske personale og forældrene i at vælge de sunde løsninger, og der vil løbende blive fulgt op på dette arbejde. I dagtilbud skal vi løbende øge kendskabet til de muligheder Vordingborg Kommune har for udeliv, hvor der både er fokus på motion og bevægelse, læring og udvikling og stimulering af sanser. Børn i vores dagtilbud skal sikres kendskab til naturen og kulturen, der er lige uden for døren, og de skal lære at få det som en naturlig del af hverdagen at bruge det. 4. Det videre arbejde med omsætning af strategien Det videre arbejde med omsætning af den fireårige strategi handler om forsat at arbejde med at skabe en kulturændring, der, som overordnet værdi, tror på at børn lærer sig det, de er en del af, det de ikke er en del af, kan de ikke lære af. Strategien skal på alle områder arbejde på at omsætte dette i praksis. Det gælder både i forhold til organisering, tildeling af støtteforanstaltninger, indsatser for børn i udsatte positioner, løbende faglig udvikling og det pædagogiske dokumentationsarbejde. Som bilag til denne strategi er udarbejdet en mål- og progressionsplan for Dagtilbud.