Sikkerhedsudvalgsmøde den 23. juni Mødelokalet A236 kl. 10.30 12.00

Roskilde Sikkerhedsudvalg 13. juni 2006 J.nr.: 042/101-0012 BISI/- Sikkerhedsudvalgsmøde den 23. juni Mødelokalet A236 kl. 10.30 12.00 Henrik Sandbech, DIR, formand Gitte Hellerup Jensen, MIMI, daglig sikkerhedsleder Christel Christoffersen, ATMI (subs. Birthe Viola Hansen) Bernd Münier, SEK (subs. Lene Bruun) Dorethe W. Jensen, MAR (subs. Bjarne Jensen) Iver Steen Hansen, SEK (subs. Betty B. Mogensen) Christian Monies, ATMI (subs. Axel Egeløv) Tina Thane, MIMI (subs. Karin R. Pedersen) Gert Asmund (subs. Bo Riemann) Anne Winding, MIMI Birgitte Sindholt, SEK (referent) Afbud fra: Bernd Münier, Dorethe W. Jensen og Gert Asmund Substitut Lene Bruun, Bjarne Jensen og Axel H. Egeløv er indkaldt 1. Godkendelse af dagsorden (referat fra den 29. marts 2006 er godkendt, ligger på Bazaren) 2. Gennemgang og opfølgning på aktionsliste fra sidste møde vedlagt 3. Meddelelser og orientering fra formand - mundtligt 4. Meddelelser og orientering fra daglig sikkerhedsleder bilag A 5. Ændring af sikkerhedsorganisationen bilag B fra Birgit Laugesen 6. Opfølgning på AT s tilpasset tilsyn 7. Nødtryk i laboratorierne v/det nedsatte udvalg 8. APV overskrift skal være Oprydning bilag C 9. Koordinationsudvalgsmødet den 2. maj 2006 Fugleinfluenza - DMU s forholdsregler bilag D 10. Arbejdsskader 11. ABF- abonnement bilag uddeles på mødet 12. Økonomi bilag E 13. Årsberetning bilag F 14. Næste møde 15. Eventuelt

Sikkerhedsudvalget i Roskilde 21. april 2006 J.nr.: 042/101-0012 BISI/- Sikkerhedsudvalgsmøde den 29. marts 2006 Mødelokalet A236 kl. 10.00 12.00 Henrik Sandbech, DIR, formand Gitte Hellerup Jensen, MIMI, daglig sikkerhedsleder Christel Christoffersen, ATMI (subs. Morten Hildan)) Bernd Münier, SYS (subs. Lene Bruun) Dorethe W. Jensen, MAR (subs. Bjarne Jensen) Iver Steen Hansen, SEK (prioriteret subs. *) Christian Monies, ATMI (prioriteret subs. *) Tina Thane, MIMI (subs. Karin R. Pedersen) Gert Asmund (prioriteret subs. *) Anne Winding, MIMI (prioriteret subs. *) Birgitte Sindholt, SEK (referent) 1) Axel Egeløv, ATMI, 2) Betty B. Mogensen, ATMI, og 3) Bo Riemann) Aktionsliste til dagsordenens punkt 2, 29. marts 2006 efter mødet Emne Ansvarlig Deadline Tilbagemelding Udført/ afsluttet (pkt. tages af kommende aktionsliste) Forslag til ændring af portvagtens højttalermelding. Portvagten skal angive navnet på institutionen, både i den danske og engelske udmelding Hvordan registrerer DMU antallet af medarbejdere til brug i krise- /evakueringssituationer ISH: Skriver brev til portvagten med præcisering af DMU s ønsker GHJ Beredskabsøvelse i 2006 GHJ + HS GHJ påbegynder planlægningen først i april 2006 Renovering af flisebelægninger ISH Parkeringspladsen ved materielgården rettes med grus i løbet af foråret EASY tilmelde DMU GHJ DMU som helhed er tilmeldt oplyst af SiU- Silkeborg Arbejdsmiljøpolitik GHJ ser på opgaven ca. 1. maj 2006. Årsrapport 2005 GHJ Redigeres efter input fra mødet. Når godkendt, lægges den på Bazaren. Nødtryk arbejdsgruppe nedsat AW indkalder til 1. møde Udført Udført

Daglig sikkerhedsleder, DMU Roskilde 13-06-06 Gitte Hellerup Jensen Bilag A Bilag til Sikkerhedsudvalgsmødet, Roskilde juni 2006 Nye bekendtgørelser/vejledninger der kan have interesse: ABF 3, 2006: - Bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 erstatter bekendtgørelse nr. 801 af 4. okt. 1993 (Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet) Bekendtgørelsen beskriver reglerne for, hvordan man håndterer, forebygger og beskytter mod høreskadende støj i arbejdet. -At-Vejledning (Øvrige områder F.2.1) (Arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medlemmer marts 2006, erstatter marts 2000) Vejledningen beskriver reglerne for indhold, omfang samt tilmelding og gennemførsel af uddannelsen. NYT: Indeklima mærket: Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning, som fortæller forbruger og bygningsansvarlige, hvilke byggevarer og produkter, der giver det bedste indeklima. Hvor andre miljømærker koncentrerer sig om indholdet af stoffer, stiller indeklimamærket især krav til hvilke stoffer, der afgives fra materialerne. Læs mere på www.indeklimaportalen.dk Værktøj til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Arbejdsmiljøinstituttet har revideret deres 3 spørgeskemaer, om psykisk arbejdsmiljø. Spørgeskemaerne er et redskab til brug for vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. ABF 4, 2006: At vejledning (Arbejdets udførelse D.1.1) (Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering - januar 2005 erstatter november 2002). Vejledningen fortæller om reglerne for arbejdspladsvurdering (APV), som er lovpligtig ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Virksomheden skal revidere den samlede APV min. hvert 3. år når der sker ændringer i arbejdet eller hvis man gør sig nye erfaringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. At vejledning (Arbejdets udførelse D.3.1) (Løft, træk og skub - september 2005 erstatter 2. udgave oktober 2004) Vejledningen oplyser om arbejdsmiljøreglerne for manuel håndtering og fortæller, hvordan man vurderer risiko for sundhedsskader i den forbindelse. At vejledning (Øvrige områder F.2.4) Page 1 af 3

Daglig sikkerhedsleder, DMU Roskilde 13-06-06 Gitte Hellerup Jensen Bilag A (Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde marts 2006 erstatter At-anvisning nr. 6.1.0.4 april 1999) Vejledningen definerer, hvornår og hvordan man opretter en sikkerhedsorganisation. Den fortæller også om arbejdsgiverens pligter og rettigheder i forbindelse med virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. At vejledning (Øvrige områder F.2.5) (Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter marts 2006 erstatter At-anvisning nr. 6.1.0.4 april 1999) Vejledningen fortæller, hvordan man organiserer sikkerhedsgruppen eller -gruppernes opgaver, funktioner og oprettelse. Vejledningen beskæftiger sig også med reglerne for valg af sikkerhedsrepræsentanter. At vejledning (Øvrige områder F.2.6) (Sikkerhedsudvalg marts 2006 erstatter At-anvisning nr. 6.1.0.4 april 1999) Vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktioner og oprettelse. Den informerer også om funktionen daglig leder af sikkerhedsarbejdet og om oprettelse af hovedsikkerhedsudvalg. At vejledning (Øvrige områder F.2.8) (Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde marts 2006 erstatter Atanvisning nr. 6.1.0.4 april 1999) Vejledningen oplyser om mulighederne for at indgå aftaler om andre former for organisering af sikkerheds og sundhedsarbejdet. Reglerne for sikkerhedsgruppens og sikkerhedsudvalgets opbygning kan fraviges ved en aftale om at organisere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde på andre måder. NYT: Ændring af arbejdsmiljøloven: Folketinget har vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven. Ændringen betyder, at arbejdsgiverens straffeansvar begrænses og at straffen for visse overtrædelser, der begås af ansatte, skærpes. Når arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtigelser inden for områderne - Anvendelse af personlige værnemidler - Udsugningsforanstaltninger - Beskyttelsesudstyr - Forsvarlige arbejdsmetoder - Certifikater til kran og gaffeltruck Kan han ikke idømmes bøde, hvis medarbejderen overtræder lovgivningens krav. Den ansatte kan blive straffet hårdere, hvis overtrædelsen af reglerne er sket forsætteligt eller groft uagtsomt. Loven træder i kraft den 28. april 2006. Læs mere på www.arbejdsmiljoviden.dk Grønlandsk hjemmeside: Arbejdstilsynet har lavet en ny hjemmeside på grønlandsk og dansk. Her formidles alle de grønlandske arbejdsmiljøregler. Læs mere på www.at.gl ABF 5 2006: Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (lov nr. 300 af 19. april 2006) Page 2 af 3

Daglig sikkerhedsleder, DMU Roskilde 13-06-06 Gitte Hellerup Jensen Bilag A Det er stadig arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sikkert arbejdsmiljø og at instruere ansatte i at løse opgaverne arbejdsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt men de nye regler gør, at arbejdsgivere i mindre udstrækning kan få bøder for, at ansatte ikke efterlever arbejdsgiverens sikkerhedsanvisning, så arbejdsmiljøloven dermed bliver overtrådt. At vejledning (Arbejdets udførelse D.6.2) (Hånd-arm vibrationer april 2006 erstatter november 2002) Hånd-vibrationer er de rystelser, der påvirker hænder og arme ved brug af maskiner i arbejdet. der er risiko for at få såkaldte hvide fingre ved længere tids påvirkning. Grænseværdien for vibrationsbelastning er på 5,0 m/s². Aktionsværdien er på 2,5 m/s 2 eller der over, og når værdien overskrides skal arbejdsgiveren foretages foranstaltninger for at begrænse belastningen mest muligt. NYT: Arbejdstilsynet har udgivet en ny publikation om arbejdsbetinget stress. Publikationen definerer, hvad stress er, gennemgår de risikofaktorer i arbejdsmiljøet der kan føre til stress og beskriver de vigtigste måder at forebygge arbejdsbetinget stress på. Publikationen kan hentes på www.at.dk Page 3 af 3

APV Vurderingsskema 2006 Bilag C Dato: Afdeling : Rumnummer/feltarbejde : Eventuel projektleder : Sikkerhedsrepræsentant : Sikkerhedsarbejdsleder : Vurderet af : Vurderet den : Næste vurdering : Navn: Fysiske forhold: Arbejdspladsens indretning: Er arbejdsstedet planlagt og indrettet til at udføre det pågældende arbejde. Arbejdslokalets indretning, pladsforhold, inventar/hjælpemidler, transportveje mv. Er arbejdspladsens hensigtsmæssigt indrettet, fornøden plads. Påvirkningens varighed. Belysning: Dagslystilgang, belysningsforhold ved arbejdspladser, gangarealer, apparatur og maskiner. Udendørs belysning. Tilstrækkeligt dagslys, belysningsstyrke, refleksioner, ingen blænding mv. Indeklima: Støv, manglende rengøring, temperatur, træk, luftfugtighed mv. Printere, kopimaskiner, EDB, lugte (gode/dårlige), tobaksrygning. Om temperaturen er afpasset arbejdsopgaverne, utætte døre/vinduer, åbne døre. Fornemmelsen af tør luft skyldes oftest for høje temperaturer, støv eller kemiske stoffer i luften. Støj: Maskiner, apparatur, håndværktøj, ventilationsudstyr, kontorudstyr, transportudstyr m.v. Støjniveau, skiftende støjniveauer, impulslyde, høj/lav frekvens og varigheden af påvirkningen fra høje/lave støjniveauer. Vibrationer: Vibrerende, -slående og roterende apparater, håndværktøj og maskiner. Vibrationsstyrken og varigheden af påvirkningen for vibrationer. Ventilation: Rumudsugning, punktudsugning, stinkskabe, erstatningsluft, kontrolanordning. Regelmæssig vedligeholdse af filtre og anlæg generelt. Utilstrækkelig kapacitet, uhensigtsmæssig konstruktion/anvendelse, kontrolanordningens funktion. Andre fysiske forhold: Ja Problem: Nej ikke relevant Uddybning/løsningsforslag: Problem nr.: Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde Page 1 of 4

APV Vurderingsskema 2006 Psykiske forhold: Arbejdstid: Har du selv indflydelse på placering af din arbejdstid jvf..flexregler. Er der meget overarbejde? Kan overarbejdet afspadseres? Tidspres: Deadlines. Skal man anstrenge sig ekstraordinært for at nå det daglige arbejde? Er du nød til at tage arbejdet med hjem for at kunne nå det? Tempopres, enkeltvis eller i grupper. Varighed af tidspresset. Tid til egen oplæring eller oplæring af andre. Er der tid til pauser sammen med dine kolleger? Ensformighed/kompetenceudvikling: Er der udviklingsmuligheder indefor ens arbejdsområde? Bliver der lyttet til ønsker om efter uddannelse o.lign.? Er arbejdet meningsfyldt og varieret? Indflydelse: Er der mulighed for at planlægge ens eget arbejde? Er der klare og entydige krav til ens arbejde? Passer opgaverne til ens kvalifikationer? Alene arbejde: Er der meget alene arbejde, eller arbejde hvor man er isoleret fra sine kolleger? Andre psykiske forhold: Ja Problem: Nej ikke relevant Uddybning/løsningsforslag: Problem nr.: Sygefravær: Har du gener af dit arbejde? Er der forhold i dit arbejdsmiljø, evt. noget af ovennævnte, der kan medvirke til sygefravær.? Ergonomiske forhold: Arbejdsstillinger: Siddende, stående, gående, liggende, knæliggende eller hugsiddende arbejde Løftehøjde, knæ- eller rygliggende arbejde, foroverbøjede og sidevredne arbejdsstillinger, langvarig "fastlåsning" i samme kropsstilling, arbejde med højt løftede arme, akavede håndledsbøjninger. Pauser. -påvirkningens varighed Tungt arbejde Fysisk krævende arbejde, fx tunge løft, gentagne løft, uhåndterlige emner, træk og skub af tunge emner. Byrdernes vægt og håndterbarhed, er der mulighed for at løfte tæt inde til kroppen (?), omgivelsernes beskaffenhed, den samlede håndterede vægt over arbejdsdagen, bæres byrderne og i givet fald hvor langt (?), instruktion i korrekt arbejdsteknik. EGA Ensidigt Gentaget Arbejde Arbejde som indebærer hyppige gentagelser af den samme arbejdsoperation. Hyppigheden hvormed arbejdsoperationen gentages, kraft og præcisionskrav, variationer, pauser, -påvirkningens varighed. Ja Problem: Nej Ikke relevant Uddybning/løsningsforslag: Problem nr.: Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde Page 2 of 4

APV Vurderingsskema 2006 Tekniske hjælpemidler Udformningen af hjælpemidlerne i forhold til den menneskelige anatomi, vægten af håndholdte tekniske hjælpemidler, kraften som skal til for at betjene hjælpemidlet. Passer håndtag m.v. til håndens form og størrelse? Kan apparatur/håndværktøjer anbringes fornuftigt? Kan betjenings-knapper håndteres i hensigtsmæssige kropsstillinger samtidig med at viserudslag og eventuelle display overvåges? Andre ergonomiske forhold Kemiske forhold: Stoffer og materialer Stoffer og materialer med sundhedsskadelige virkninger fx kræft, allergi, irritation mv. Stoffer, materialer og tungmetaller der udvikler dampe, aerosoler, støv og fibre er hudgennemtrængelige eller virker ætsende, irriterende, allergifremkaldende mv. Er personer, der arbejder med kræftrisikable stoffer registreret? (kræftskemaer) Er arbejde med eksplosions farlige stoffer registreret? Arbejdspladsbrugsanvisning Manglende instruktion i anvendelse af kemikalier og eventuelle personlige værnemidler. Forkert brug af apparatur og tekniske hjælpemidler. Risikofyldte stoffer eller processer, der udvikler farlige kemikalier/gasser - Instruktion bør gives til nyansatte og afløsere, samt ved indførsel af nye kemiske stoffer. Instruktionen skal gælde både kemikalier og det tekniske udstyr. Er der APB-er på de stoffer der arbejdes med? Opbevaring af kemikalier/gasser Giftighed, brandfare, ætsning og eksplosionsfare Opbevaringsmulighed fx aflåselige giftskabe, skabe med udsug. Maksimale mængder brand/eksplosionsfarlige kemikalier i lokalet. Bortskaffelse Tvivl og usikkerhed angående korrekt bortskaffelse af kemikalier/affald. Uhensigtsmæssig sammenblanding af kemikalier Er der klare og præcise beskrivelser af hvordan affaldet behandles. Er der korrekt mærkede og egnede beholdere til de enkelte affaldstyper. Andre kemiske forhold Problem: Ja Nej Ikke relevant Uddybning/løsningsforslag: Problem nr.: Biologiske forhold: Mikroorganismer Arbejde/inkubering mv. hvori der indgår eller frigives bakterier, virus, svampe, parasitter mv., som kan påvirke organismen ved indånding (aerosoler, støv mv.), optagelse gennem hud/slimhinder eller fordøjelsessystemet. Muligheden for påvirkning fra mikroorganismer som kan forårsage infektionssygdomme, allergier, toksiske effekter m.v. - hvor meget, - varighed. - hvor ofte- Er projekter, hvor der arbejdes med genmodificeret materiale og/eller biologiske agenser i risikogruppe 2-4, anmeldt til arbejdstilsynet? Ja Problem: Nej ikke relevant Uddybning/løsningsforslag: Problem nr.: Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde Page 3 of 4

APV Vurderingsskema 2006 Kemikalier, enzymer, antibiotika Arbejde/inkubering mv. hvori der indgår eller frigives enzymer, antibiotika mv., som kan påvirke organismen ved optagelse gennem hud/slimhinder eller fordøjelsessystemet. Muligheden for påvirkning fra enzymer, antibiotika mv. som kan forårsage infektionssygdomme, allergier, resistens m.v., - hvor meget, - varighed, - hvor ofte. Arbejdspladsbrugsanvisning Manglende instruktion i anvendelse af mikroorganismer, enzymer, antibiotika, kemikalier og eventuelle personlige værnemidler. Forkert brug af apparatur og tekniske hjælpemidler. Instruktion bør gives til nyansatte og afløsere, samt ved indførelse af nye stoffer. Instruktionen skal gælde både stoffer og det tekniske udstyr. Er der APB-er på de stoffer der arbejdes med? Bortskaffelse Tvivl og usikkerhed angående korrekt bortskaffelse af stoffer. Uhensigtsmæssig sammenblanding af kemikalier/affald. Er der klare og præcise beskrivelser af hvordan affaldet behandles. Er der korrekt mærkede og egnede beholdere til de enkelte affaldstyper. Andre biologiske forhold Helsefysiske forhold: Ikke ioniserede kilder Kilder der udsender ikke ioniserende stråling fx lasere, mikrobølgesendere, ultralydsapparater, uv-lys mv. Desuden anlæg der genererer lavfrekvente magnet- og elektriske felter. Mulighed for skader afhængig af påvirkningens intensitet, energi og varighed. Strålingskilder Arbejde hvori der indgår åbne radioaktive kilder (isotoper), som kan påvirke organismen gennem sår, slimhinder eller fordøjelsessystemet. Arbejde ved apparatur hvori der indgår radioaktive kilder, der kan på virke organismen. Muligheden for påvirkning fra radioaktive isotoper. Specielle adgangsforhold. Vurdering af eksponering/klassificering skal foretages inden kilderne tages i brug. Evt. anvendelse af dosimeter. Er projekter, hvor der arbejdes med radioaktivt materialer, anmeldt til afdelingens isotop ansvarlige? Instruktion Manglende instruktion i håndtering af strålingskilder Speciel instruktion skal gives til medarbejdere, der arbejder med strålingskilder. Instruktionen skal gælde både isotoper, teknisk udstyr og laboratorie. Bortskaffelse Tvivl og usikkerhed angående korrekt bortskaffelse af strålingskilder. Uhensigtsmæssig sammenblanding af kemikalier/affald. Er der klare og præcise beskrivelser af hvordan affaldet behandles. Er der korrekt mærkede og egnede beholdere til de enkelte affaldstyper. Andre helsefysiske forhold Ja Problem: Nej Irrele vant Uddybning/løsningsforslag: Problem nr.: Ulykkesfare: Ja Problem: Nej Irrele vant Uddybning/løsningsforslag: Problem nr.: Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde Page 4 of 4

APV Vurderingsskema 2006 Maskiner/værktøj Maskiner med roterende, skærerende, bearbejdende værktøjer, eller roterende bevægelige dele. Farens omfang fx ved uafskærmende dele, ved skærende/bearbejdende værktøjer. Transport og færdsel Intern og ekstern transport og adgangsveje. Adgangsvejenes beskaffenhed. Transportmidlernes beskaffenhed fx rulleborde med kant mv. Smittefare Biologiske agenser, gylle, slam, jord mv. Behov for vaccination, arbejdshygiejne. personligeværnemidler. Feltarbejde Arbejde i højder fx stilladser, stiger, master samt sejlads mv. Farens omfang for nedstyrtning og fald. Bæreevne/belastningsevne forhold fx vægt. Vejr og vind forhold. Anvendelse af personlige værnemidler og redningsudstyr fx line, hjelm mv. El-installationer El-installationernes tilstand Dårlig vedligeholdelse, forkert brug, håndtering i våde omgivelser, slidtage. Andre ulykkesfarer Er der eftersyn på centrifuger (bord centrifuger er undtaget)? Er der eftersyn på autoklaver? Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde Page 5 of 4

Bilag D AVIÆR INFLUENZA: FORHOLDSREGLER FOR DMU MEDARBEJDERE MED FELTARBEJDE I DK OG UDLANDET TIL MINIMERING AF SMITTERISIKO MELLEM VILDE FUGLE OG FJERKRÆBESÆTNINGER (I) OG MELLEM VILDE FUGLE OG MENNESKER (II). I. DMU s retningslinier for vask og desinfektion i forbindelse med færdsel i fuglekolonier, håndtering af levende fugle og oliering af æg for at undgå smitteoverførsel af Aviær influenza. Beliggenhed Aktivitet Vask og desinfektion Karantæne Beskyttelses- eller overvågningszoner Færdsel i fuglekoloni uden direkte kontakt med fugle Almindelig hygiejne dvs. hånd- og støvlevask med sæbe. Udstyr eller værktøj der kan have været i kontakt med gødning eller lign. skal vaskes og desinficeres f.eks. med 1 % Virkon S dagligt eller ved skift af lokalitet. Færdsel i koloni Oliering af æg Håndtering af levende fugle Beliggenhed Aktivitet Vask og desinfektion Karantæne Resten af landet Færdsel i koloni Oliering af æg Håndtering af levende fugle Eventuelt beskidt overtrækstøj (kedeldragt eller lign) tages af og kommes i en pose inden afgang fra området. Tøjet vaskes med sæbe eller smides væk. Støvler vaskes med sæbe eller skylles og desinficeres f.eks. med 1% Virkon S inden afgang fra området. Hænder vaskes med vand og sæbe eller desinficeres med sprit 70-85% eller andet virksomt desinfektionsmiddel. Udstyr eller værktøj der har været i kontakt med fugle, gødning eller lign. skal vaskes og desinficeres inden næste brug. 48 timers karantæne til kontakt med fjerkræ

II. Ny vejledning om fugleinfluenza (marts 2006). (Sundhedsstyrelsen i samarbejde med bl.a. Fødevarestyrelsen og Arbejdstilsynet). Udbrud i fjerkræbesætninger anses fortsat for at være mere risikofyldt, hvad angår smitte til mennesker, end udbrud blandt vilde fugle. Imidlertid er der på baggrund af udbrud af H5N1 influenza hos såvel vilde fugle som fjerkræ, der ser ud til at udvikle sig til en verdensomspændende epizooti (panzooti), opstået behov for vejledning også om forebyggelse af smitte fra vilde fugle. I vejledningen beskrives influenza hos fugle (aviær influenza) samt smitte til andre dyr og mennesker. Risikoen for smitte til mennesker er meget lille og kræver tæt kontakt. Vejledningen beskriver tre risikoniveauer og de foranstaltninger, der anbefales. Risikoniveau 1: Sporadisk kontakt med fugle eller deres efterladenskaber. De vigtigste forholdsregler er håndvask med sæbe efter evt. fuglekontakt samt at undgå at røre ved syge eller døde fugle. Risikoniveau 2: Intensiv kontakt med døde, formodet smittede vilde fugle. De vigtigste forholdsregler er at undgå at blive forurenet på tøj og slimhinder ved at bruge passende engangs beskyttelsestøj og handsker samt maske for at undgå at indånde støv. Risikoniveau 3: Kontakt med formodet smittede eller bekræftet smittede fjerkræbesætninger. Beskyttelsestøjet skal her leve op til nærmere definerede standarder. Som en ekstra foranstaltning iværksættes profylaktisk behandling med Tamiflu (oseltamivir). Kalø 10.maj 2006

Bilag til SiU 29 marts 2006 Bilag E Økonomioversigt for sikkerhedsudvalget, Roskilde 2006 Budget (2006): 10.000 kr. Dato: Beskrivelse: Beløb Beløb Udgift Indtægt 17-01-2006 Bekendtgørelser 908 148,80 09-02-2006 Abonnement (Arbejdsmiljø) 398,00 09-03-2006 Kantinerekvisition (½ årsmøde 21-03-06) 222,75 27-03-2006 Kontigent SSID 850,00 02-05-2006 At-vejledning C.0.9 64,00 05-05-2006 At-vejledning F24, F25, F26, F28 112,00 Total 1795,55 0,00 Difference

Bilag til SiU 29 marts 2006 Bilag E 1795,55

Årsberetning 2005 for sikkerhedsudvalget, DMU Roskilde Version 2 Bilag F til SiU-mødet den 23. 06.2006 Danmarks Miljøundersøgelser SiU Roskilde Juni 2006 dsl/ghj Årsberetning for sikkerhedsudvalgets arbejde i 2005 Møder i 2005: Sikkerhedsudvalget (SiU) har afholdt 4 møder i 2005, marts, juni, september og december. Der har desuden været afholdt 2 halvårs møder i marts og oktober. Der var ikke noget specielt tema på disse to møder. Der har i maj været afholdt det årlige fælles DMU sikkerhedskoordinationsmøde. Mødet blev afholdt som videomøde. På sikkerhedskoordinationsmødet blev der givet en status for sikkerhedsarbejdet på de 3 tjenestesteder. Derudover er der afholdt møder i sikkerhedsgrupperne i de forskellige afdelinger. De vigtigste emner, der har været arbejdet med i Sikkerhedsorganisationen (SiO) i 2005 har været: Arbejdspladsvurderinger: I alle afdelinger har arbejdsbetinget stress været et gennemgående problem i arbejdspladsvurderingerne. Ledelsen har i samarbejde med sikkerhedsgrupperne og evt. tillidsmænd taget hånd om problemet. I AM, MAR og ATMI har man i løbet af året haft besøg af en konsulent fra Videncenter for Stress. I de andre afdelinger har man taklet problemet på andre måder. Forurening af drikkevandet: Der blev i juni 2005 fundet er forhøjet indhold af coliforme bakterier i drikkevandet fra RISØ. Dette betød et forbud mod at drikke vandet. Forløbet mht. information blev kritiseret. Der er efterfølgende udarbejdet en vejledning til takling af lignende situationer. (Vejledningen er blevet afprøvet i forbindelse med spild af benzin i fryserum i C-fløj). Nedrivning af reaktorer, RISØ: Nogle artikler i dagspressen om risici i forbindelse med nedrivningen af reaktorerne på RISØ gav anledning til bekymring hos nogle medarbejder. HS har efterfølgende været til møde med direktøren for DD. DD informerer løbende DMU, når der sker fysiske aktiviteter, som kan være af interesse for DMU. Medarbejderne vil blive orienteret via Bazaren. Støj/hyletone i B-fløj: Der har været klager over støj i B-fløjen. Der har i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanterne i MAR og MIMI været udført forsøg for at finde kilden til støjen samt kommet med nogle forslag til, hvad der kunne mindske støjen. Man har desuden haft en konsulent til at se på sagen. Der er løbende blevet gjort nogle tiltag, som har mindsket støjen. Der arbejdes stadig på sagen i 2006. Korte meddelser: Revidering af sikkerhedshåndbogen Afholdt 1. hjælpskurser (3 grundkurser + 1 repetitionskursus) Ny formand (Henrik Sandbech) for sikkerhedsudvalget juni 2005 Rygning på fællesarealer blev forbudt fra 1. august 2005 side1 af 3

Årsberetning 2005 for sikkerhedsudvalget, DMU Roskilde Version 2 Bilag F til SiU-mødet den 23. 06.2006 SU-Roskilde har besluttet et total rygeforbud fra 1. januar 2007 Forbud om brug af mobiltelefoner ophævet oktober 2005, dog er der stadig visse steder de ikke må bruges pga. signalforstyrrelser til apparatur DMU s medarbejdere fik tilbudt gratis influenza vaccine Udarbejdelse af fælles DMU vejledning, Feltarbejde i Grønland Opgaver i 2006: I 2006 vil nogle af opgaverne ude i afdelingerne samt i sikkerhedsudvalget være: Opfølgning af Arbejdstilsynets tilpasset besøg EASY (elektronisk anmeldelse af arbejdsskader) APV 2006. Sygefravær skal med i APV-en Alarmsystem (nødtryk i laboratorier) Henvendelser til NMC og sygeplejerske på RISØ Der har i alt været 33 henvendelser til NMC (Nordic Mental Corporation) i perioden 1. december 2004 30. november 2005. I samme periode sidste år var der 26 henvendelser. Ud af disse 33 var de 22 henvendelser fra Roskilde. 14 ud af de 33 henvendelser var arbejdsrelateret, hvoraf de 6 omhandlede stress/udbrændthed. Ifølge opgørelse fra sygeplejersken på Risø har der været 5 henvendelse vedr. vaccinationer og 1 akut henvendelser om arbejdsskader. Der har derudover været 12 konsultationer af forskelligt art og almindelige serviceydelser. Arbejdsskader/arbejdsulykker: Der har i 2005 været 4 indberetninger om arbejdsulykker eller arbejdsmiljøproblemer til Sikkerhedsudvalget, hvilket er 2 færre end i 2004. De 2 af indberetningerne har medført ændring af adfærden ved arbejde i laboratorierne. Skærpet brug af sikkerhedsbriller samt vejledning til opbevaring af prøver i køle- og fryserum. De 2 andre tilfælde kan betragtes som engangshændelser, som der er taget aktion på i sikkerhedsgrupperne. Interne anmeldelser Eksterne anmeldelser År Anmeldelser I alt Uheld uden personskade Uheld med personskade Arbejdsbetinget Lidelse Arbejdsulykke Arbejdsbetinget lidelse 2005 4 1 1 2 Der foretages en opsamling af hændelser gennem årene fordelt på hændelsestyper. I DMU s sikkerhedsorganisation skelnes der i forbindelse med arbejdsulykker mm. imellem fem hovedgrupper: 1. Uheld uden personskade, anmeldt internt 2. Uheld med personskade, anmeldt internt 3. Arbejdsbetingede lidelser, anmeldt internt 4. Arbejdsulykker hvor der også kan være personskader, anmeldt eksternt 5. Arbejdsbetingede lidelser, hvor det ikke skyldes en pludselig hændelse, men er udtryk for en kortere eller længerevarende påvirkning med stigende skader til følge, anmeldt eksternt. side2 af 3

Årsberetning 2005 for sikkerhedsudvalget, DMU Roskilde Version 2 Bilag F til SiU-mødet den 23. 06.2006 Statistik over arbejdsulykker/arbejdsbetinget lidelser anmeldt internt eller eksternt Interne anmeldelser Eksterne anmeldelser År Anmeldelser I alt Uheld uden personskade Uheld med personskade Arbejdsbetinget lidelse Arbejdsulykke Arbejdsbetinget lidelse 1992 2 2 1993 1 1 1994 2 2 1995 4 1 2 1 1996 2 2 1997 8 2 2 2 1 1 1998 15 3 4 6 2 1999 9 3 3 1 2 2000 12 8 2 2 2001 9 4 1 3 1 2002 6 2 1 1 2 2003 11 4 5 2 2004 6 2 1 1 1 1 2005 4 1 1 2 Hilsen Gitte Hellerup Jensen Daglig Sikkerhedsleder i Roskilde side3 af 3