Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1
Indholdsfortegnelse En pædagogisk sundhedsprofil ---------------------------------------------------------------------------------------3 Rapporten -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------3 Redskab og metode -----------------------------------------------------------------------------------------------------4 Resultater ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------6 Sundhed og søvn -----------------------------------------------------------------------------------------------------6 Fysisk aktivitet ---------------------------------------------------------------------------------------------------------7 Mad -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------8 Rygning -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------9 Alkohol ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 10 Social situation ------------------------------------------------------------------------------------------------------ 10 Kroppens udvikling og sex ---------------------------------------------------------------------------------------- 11 Konklusion --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 12 Anbefaling --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 13 2
En pædagogisk sundhedsprofil Sundhedsplejen i Randers Kommune gennemførte fra 2007 til 2009 et sundhedspædagogisk udviklingsarbejde. Arbejdet resulterede i en lang række konkrete sundhedsindsatser, der som omdrejningspunkt blandt andet havde børnenes og de unges aktive deltagelse. En af indsatserne var at udvikle et redskab til undervisning og dialog, med henblik på at få indsigt i børnenes og de unges egne overvejelser og handlinger i forhold til sundhedsfremme. Ønsket var, at redskabet skulle bidrage til at få et tydeligere og mere nuanceret billede af, hvad de unge agerer i forhold til, i forbindelse med valg af livsstil. Sundhedsprofilen var i denne sammenhæng tænkt som et personligt udviklingsværktøj, hvor de unge kan være aktive og deltagende og samtidig blive klogere på sig selv og deres sundhedsvaner. Formålet med profilen var også at skabe et grundlag for at kunne sammenligne børns og unges trivsel og sundhedsadfærd på skoler og i skoledistrikter i Randers Kommune. Samtidig var det et ønske at udvikle et monitoreringsredskab i forhold til sundhed og trivsel, for således at kunne beskrive sundheden og trivslen blandt alle skoleelever i Randers Kommune over tid. Sundhedsprofilredskabet består af et netbaseret spørgeskema. Fra 2009 til 2011 blev skemaet anvendt på enkelte skoler i forbindelse med test af spørgeskemaet og afprøvning af profilen som værktøj i undervisningssituationer. I skoleåret 2011/12 har profilskemaet været et gratis tilbud til alle skoler i Randers Kommune som et pædagogisk værktøj i sundhedsundervisningen på 4. til 9. klassetrin. Forud for ibrugtagningen foretog sundhedsplejerskerne på de fleste af skoler en introduktion til redskabet. Til profilen er der knyttet en statistikdel, der gør det muligt at trække data på klasseniveau, skoleniveau, skoledistriktsniveau og for hele kommunen. Dette betyder, at Sundhedsplejen kan bruge profilen, ikke kun i forbindelse med undervisning i den enkelte klasse, men også til sammenligning af skoler, skoledistrikter og til at beskrive kommunens børn og unge som helhed. Rapporten Denne rapport beskriver sundhed og trivsel blandt børn og unge i 4. til 9. klasse i Randers Kommune i skoleåret 2011/12. Det har været hensigten at give et billede af børnenes og de unges sundhedsadfærd i forhold til en række udvalgte parametre, samt beskrive, hvordan de selv opfatter deres sundhed og sociale situation med venner, familie og skole. 3
Redskab og metode Det netbaserede spørgeskema udfyldes af børnene og de unge i skoletiden, idet klasselæreren sørger for, at besvarelserne afvikles. Eleverne får udleveret en privat pinkode til undersøgelsen. Pinkoden kan kun bruges én gang. Når alle eleverne i en klasse har udfyldt skemaet, vil det være muligt for sundhedsplejersken via login på undersøgelsens hjemmeside at danne sig et overblik over de sundhedsopfattelser, børnene i de enkelte klasser har, og derefter målrette indsatsen. Det er i oversigten ikke muligt at identificere det enkelte barn. Spørgeskemaet består af 77 spørgsmål fordelt på følgende emner: kost, rygning, alkohol, motion, seksualitet og trivsel. Spørgsmålene skal afdække elevernes adfærd i forhold til disse sundhedsparametre, og afdække, hvordan de vurderer deres adfærd og eget liv. Der er også en række spørgsmål om, hvorvidt eleverne ønsker at ændre deres adfærd, og om hvilke faktorer, der kan have betydning for ændringen af adfærden. Elevernes trivsel søges afdækket ved spørgsmål om, hvordan den unge opfatter egen sundhed og sociale situation, herunder venner, familie, skole og trivsel. Endelig er der i spørgeskemaet medtaget spørgsmål om vægt, højde, køn og alder. Ikke alle klasserne får stillet alle spørgsmål. F. eks. svarer 4. og 5. klasse ikke på spørgsmål om rygning, alkohol, sex og stress. For 6. og 7. klassernes vedkommende er nogle af spørgsmålene om alkohol og sex taget ud. De svar, der er brugt til rapporten, er indgivet efterår 2011 og forår 2012; dataudtræk er foretaget d. 25. juni 2012. Børnenes og de unges svar kan som omtalt danne udgangspunkt for en vigtig dialog om sundhedsvaner og trivselsspørgsmål, men med en undersøgelse som denne er det ikke muligt at afdække årsagssammenhænge. Pilottest og repræsentativitet For at vurdere skemaets anvendelighed, inden spørgeskemaet blev brugt i bredere udstrækning, blev det pilottestet i to 8. klasser. Eleverne brugte ca. 10 minutter på at besvare spørgsmålene i spørgeskemaet. Som supplement til afprøvningen blev eleverne bedt om at besvare nogle evalueringsspørgsmål, der drejede sig om net-versionens udseende og valg af emner, om 4
spørgsmålene var relevante og forståelige mm. Efter afprøvningen blev skemaet og spørgsmålene rettet til. Efter pilottesten er skemaet løbende blevet udviklet og udvidet, bl.a. med spørgsmål til de yngste aldersklasser. Undersøgelsen af børn og unges sundhed og trivsel i 2011/12 er ikke repræsentativ, idet de skoler, der har anvendt skemaet, og de børn/unge, der har besvaret skemaet, ikke er fundet ved lodtrækning. De udgør derfor ikke et repræsentativt udsnit af kommunens skoler og elever. Andelen af børn/unge på den enkelte skole, der har svaret, er også forskellig fra skole til skole. 37 skoler i Randers Kommune har haft mulighed for at anvende værktøjet i skoleåret 2011/12. På 18 skoler er spørgeskemaet blevet udfyldt, hvilket svarer til 49 af kommunens skoler. De 18 skoler har formodentligt anvendt værktøjet i undervisningen. Antallet af besvarelser på de enkelte skoler varierer fra 11 til 357. I alt har 2417 elever besvaret skemaet, hvilket svarer til 35 af alle skoleelever på de pågældende alderstrin i Randers Kommune. Nogle få elever har ikke besvaret alle spørgsmål. 5
Resultater I det følgende vil svarfordelingen på udvalgte spørgsmål blive gengivet. I hvert afsnit beskrives desuden kort, hvordan det enkelte emne har sammenhæng med børns og unges sundhed. Sundhed og søvn Det er generelt for de børn og unge, der har besvaret skemaet, at de føler sig sunde. 88 svarer, at de føler sig meget sunde eller sunde, 12 føler sig usunde eller meget usunde. Hvor sund føler du dig? N=2417 Meget sund 16 Sund 72 Usund 11 Meget usund 1 I alt 100 Tabel 1. Det handler om dig. 2012 Søvn er en væsentlig vigtig faktor i forhold til børns og unges sundhed, og det er vigtigt, at de er opmærksomme på sammenhængen mellem at få sovet nok på det rette tidspunkt og at føle sig friske til skoledagen. Besvarelserne viser, at langt de fleste børn og unge går i seng på fornuftige tidspunkter, men der er også en del, der i forhold til deres alder kommer sent i seng til daglig. Se Figur 1 og 2. Andel af 4., 5. og 6. klasserne, der går i seng kl. 22 eller senere Andel af 7., 8. og 9. klasserne, der går i seng kl. 23 eller senere 35 30 33 50 49 25 40 20 15 16 4. klasse 5. klasse 6. klasse 30 28 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10 5 7 20 10 17 0 0 Figur 1. Det handler om dig. 2012 Figur 2. Det handler om dig. 2012 6
Nogle børn bestemmer selv, hvornår de vil i seng. Fordelingen af svarene på dette spørgsmål varierer med alderen. I 9. klasse er det over halvdelen af de unge, der selv bestemmer sengetiden, se Tabel 2. Bestemmer du selv hvornår du går i seng på hverdagsaftener? 4. klasse N=455 7. klasse N=352 9. klasse N=251 Ja 5 19 53 Nej 87 62 35 Ved ikke 8 19 12 I alt 100 100 100 Tabel 2. Det handler om dig. 2012 Hvis man ser på, i hvilket omfang de unge i 9. klasse føler sig friske om morgenen, er det under halvdelen (47 ), der føler sig friske. I forhold til, om de unge i 9. klasse har svært ved at falde i søvn om aftenen, er der 21, der svarer Ja, ofte og 57, der svarer En gang i mellem. På spørgsmålet om, hvad de unge i 9. klasse laver lige inden de skal sove, så er der 62, der svarer, at de ser fjernsyn eller spiller computer. Fysisk aktivitet Bevægelse i dagligdagen er af stor betydning for sundhed, velvære og trivsel. Af svarene ses, at langt størstedelen er fysisk aktive i fritiden, om end andelen er lavere blandt de større børn. Er du fysisk aktiv i din fritid? 4. klasse N=456 5. klasse N=459 6. klasse N=458 7. klasse N=356 8. klasse N=378 9. klasse N=266 Ja 93 97 96 95 89 86 Nej 7 3 4 5 11 14 I alt 100 100 100 100 100 100 Tabel 3. Det handler om dig. 2012 7
Andelen, der er fysisk aktive mere end 5 timer om ugen er nogenlunde den samme for alle aldersgrupper, se Tabel 4. Hvor mange timer om ugen er du fysisk aktiv? 4. klasse N=425 5. klasse N=446 6. klasse N=441 7. klasse N=330 8. klasse N=338 9. klasse N=229 +7 40 36 41 37 41 36 5-7 25 32 30 30 32 28 1-5 30 31 28 32 25 34 Under 1 5 1 2 2 2 3 I alt 100 100 101 101 100 101 I alt 5 - +7 65 68 71 67 73 64 Tabel 4. Det handler om dig. 2012 På spørgsmålet om børnene/de unge ønsker at være mere fysisk aktive, er der fra 53 til 60 på de forskellige klassetrin, der svarer Ja. Den væsentligste grund til, at eleverne ikke er fysisk aktive, er manglende tid. Også manglende følgeskab, lyst og penge angives som årsag. Mad Sund mad er væsentligt for børnenes og de unges præstationer, både fysisk og mentalt. Igen kan svarfordelingen på spørgsmålene være et godt udgangspunkt for en dialog, f.eks. om madpakker og mad i skoletiden, mellemmåltider mm. 88 af børnene i 4. klasse synes, at de for det meste spiser sundt (n=457), og 96 spiser morgenmad de fleste morgener (n=454). På 9. klassetrin er der 64, der synes, at de for det meste spiser sundt (n=269), og 79, der spiser morgenmad de fleste morgener. Havregryn, cornflakes, yoghurt og franskbrød er de foretrukne valg til morgenmad for alle aldersgrupper. På spørgsmålet, Spiser du mad, når du er i skole? er der 6 af de unge i 9. klasse, der svarer Nej (n=268). I 4. klasse er tallet 2 (n=559). 8
Langt de fleste har madpakke med, om end det for mange kun sker nogle gange. Svarfordelingen for alle klassetrin fremgår af Figur 3. Hvor køber du din mad? n=2287 Jeg har madpakke med Jeg køber i skolens bod / kantine Jeg køber i butikker nær skolen Nogle gange har jeg madpakke med Andet 0 10 20 30 40 50 60 Figur 3. Det handler om dig. 2012 Den største andel, der svarer, at de har madpakke med, findes på 5. og 6. klassetrin (57 ), den laveste på 7. klassetrin (44 ). Rygning Rygning er meget skadeligt for helbredet. Jo tidligere, man starter med at ryge, jo større er risikoen for afhængighed senere i livet. En samtale med de unge om profilens tal og det at være ryger er væsentlig i forebyggelsen af rygestart. Tabel 5 viser andelen af ikke-rygere, daglig rygere og festrygere på tre klassetrin. Ryger du? 7. klasse N=356 8. klasse N=381 9. klasse N=268 Til dagligt 1 3 7 Til fest 2 4 10 Nej 97 93 83 I alt 100 100 100 Tabel 5. Det handler om dig. 2012 9
I 7. og 8. klasse er der 60 af rygerne, der gerne vil holde op. I 9. klasse er der knap 40 af rygerne, der gerne vil holde op. Alkohol På samme måde som med rygning er det i forhold til alkohol vigtigt at forebygge, at de unge starter tidligt i livet med at drikke, idet risikoen for afhængighed dermed bliver større. Med sundhedsprofilen kan der sættes fokus på denne problematik. Børnene/de unge fra 6. til 9. klasse får stillet spørgsmålet, Drikker du alkohol? Fordelingen af svar fremgår af Figur 4. 100 Drikker du alkohol? N=1447 80 60 40 Ja Nej 20 0 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Figur 4. Det handler om dig. 2012 På spørgsmålet om, hvor gamle børnene var, da de første gang smagte alkohol, svarer 38, at de var fra 9-11 år. 42 svarer, at de var 11-12 år, og 20, at de var 14 år og derover. Social situation De fleste børn og unge (80 ) er glade for at gå i skole. Der er dog 6, der svarer Nej til spørgsmålet, og 14, der svarer Ved ikke. Børnene og de unge bliver spurgt, om de har en voksen at tale med om de ting, der sker i deres liv. Se svarfordelingen i tabel 6. En del har dog ikke behov for en voksen, de kan stole på (Tabel 7). 10
Har du en voksen, du kan tale med, om de ting, der N=2395 sker i dit liv? Ja 86 Nej 14 I alt 100 Tabel 6. Det handler om dig. 2012 Har du behov for en voksen, du kan stole på? N=366 Ja 44 Nej 56 I alt 100 Tabel 7. Det handler om dig. 2012 På spørgsmål om mobning svarer 40 af børnene/de unge, at de har oplevet at blive mobbet. 60 har oplevet, at der er mobning i klassen. 53 svarer En gang imellem på spørgsmålet, om de nogensinde har følt sig ensomme. 5 svarer Ofte. Kroppens udvikling og sex Eleverne op til 7. klasse er blevet spurgt om kroppens udvikling. 29 af dem vil gerne vide mere om dette emne. På spørgsmålet om, hvem der bedst kan fortælle dem mere om kroppens udvikling, fordeler svarerne sig, som det ses i Figur 5. Hvem kan bedst fortælle dig mere om kroppens udvikling? N=506 Sundhedsplejer Forældre Klasselærer Veninderne Bøger Internettet Andet 5 4 3 6 9 28 44 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Figur 5. Det handler om dig. 2012 24 af de unge i 9. klasse har prøvet at have sex. Af disse brugte 27 aldrig kondom, 33 brugte det nogle gange. 43 unge på 9. klassetrin besvarede spørgsmålet, om de ville bruge kondom hver gang, hvis det var gratis. 49 af disse svarede Ja. 11
Konklusion Sundhedsprofilen for 2012/12 viser, at mange af børnene og de unge i 4. til 9. klasse føler sig sunde og trives med kammerater og familie. På den anden side tydeliggør profilen også de mange sundhedsmæssige temaer, det kan være hensigtsmæssigt at drøfte med dem: 53 af de unge i 9. klasse føler sig ikke friske om morgenen Mere end hver 10. i 8. og 9. klasse er ikke fysisk aktive i fritiden Over halvdelen af børnene/de unge ønsker at være mere fysisk aktive I 4. klasse er der 96, der spiser morgenmad de fleste morgener. På 9. klassetrin er tallet 79 På 7. klassetrin er der 44, der har madpakke med 7 af de unge i 9. klasse ryger dagligt, 10 ryger til fester. Mange vil gerne holde op Ca. 90 af de unge i 9. klasse svarer Ja til spørgsmålet: Drikker du alkohol? 40 af børnene/de unge har oplevet at blive mobbet 29 af børnene op til 7. klasse vil gerne vide mere om kroppens udvikling 24 af de unge i 9. klasse har prøvet at have sex. Af disse brugte 27 aldrig kondom, 33 brugte det nogle gange Profilen kan medvirke til at opspore grupper af elever, der har behov for støtte til at ændre en dårlig livsstil, eller medvirke til at imødegå dårlig trivsel. Sundhedsprofilredskabet kan i undervisningssituationer give mulighed for at gå i dybden med relevante emner, ligesom det kan give et billede af hvordan en klasses profil tager sig ud i forhold til de øvrige klasser i kommunen. Sundhedsprofilen kan benyttes i kvalitetsudviklingsarbejdet i Sundhedsplejen, f. eks. I forhold til at vurdere, om undervisningen i et bestemt emne ligger på det mest hensigtsmæssige klassetrin. 12
Anbefaling Sundhedsprofilen har indtil videre vist sig velegnet som udgangspunkt for dialog med børnene/de unge og blev i skoleåret 2011/12 brugt af ca. halvdelen af skolerne i Randers Kommune. I den forbindelse er anbefalingen, at Sundhedsplejen sammen med relevante samarbejdspartnere diskuterer og beslutter, hvordan eller om profilværktøjet kan udbredes til at benyttes af flere lærere/skoler, og hvordan redskabet kan indgå som en fast del af sundhedsundervisningen. I Sundhedsplejen er der behov for en diskussion af, om sundhedsprofilværktøjet skal benyttes som et redskab til monitorering af børns og unges sundhed og trivsel fremover, eller om deltagelse i en national monitorering er mere hensigtsmæssig. Hvis sundhedsprofilen skal benyttes til monitorering af Randers Kommunes børns og unges sundhed og trivsel, anbefales følgende: At spørgeskemaet benyttes af så godt som alle skoler/alle elever i de pågældende klasser i Randers Kommune At spørgsmålene skal revurderes i forhold til validitet. F.eks. er der tilfælde med overlappende svarkategorier, så det kan være svært at afgive et præcist svar. Det bør ligeledes ses på, om f.eks. alkoholforbrug og trivsel afdækkes pålideligt med de valgte spørgsmålsformuleringer. At justere og forbedre mulighederne for udtræk af data. Som det er nu, er der ikke direkte mulighed for relevante udregninger. 13