Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Transkript

1 Trivselspolitik Kjellerup Skole

2 Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse. Oplægget der havde titlen Orden, adfærd og faglighed blev efterfølgende præsenteret i klasserne og på årets første forældremøde i klasserne. Der var og er meget fokus på børn og unges trivsel. Dansk center for undervisningsmiljø lavede i efteråret 2006 i samarbejde med undervisningsministeriet og Danmarks Radio en kampagne, der skulle sætte fokus på netop dette emne og være med til at forebygge mobning blandt børn og unge. I foråret 2007 blev der lavet en undervisningsmiljøvurdering blandt elever i klasse på skolen. Undersøgelsen blev til i et samarbejde med elevrådet. Denne undersøgelse er blevet fulgt op af endnu en undervisningsmiljøundersøgelse i efteråret 07. Resultaterne af undervisningsmiljøvurderingen kan læses på =>information=> læs mere=> undervisningsmiljø Sideløbende med formuleringen af spørgeskemaet blev elevrådet, og dermed klasserne, bedt om at formulere forskellige udsagn under følgende overskrifter: Hvad er trivsel på Kjellerup Skole? Hvordan definerer vi mobning på Kjellerup Skole? Hvordan kan vi fremme trivsel på Kjellerup Skole? Hvad gør vi, hvis mobning alligevel forekommer Dette arbejde er grundlaget for denne pjece, der handler om trivsel på Kjellerup Skole. Pjecen er formuleret af en gruppe lærere og pædagoger og er efterfølgende præsenteret i elevråd samt pædagogisk råd. Pjecen er også præsenteret og diskuteret i såvel skolebestyrelse samt på et repræsentantskabsmøde. Forskellige forhold, der bliver præsenteret i pjecen er allerede gældende eksempelvis arbejdet med venskabsklasser. Andre tiltag vil skulle sættes i værk i det kommende skoleår. I dette skoleår vil der fortsat være en gruppe af lærere og pædagoger, der arbejder med AKT på skolen. AKT står for adfærd kontakt trivsel. Denne gruppe af lærere og pædagoger skal inddrages i arbejdet med trivsel på skolen. På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for den enkelte er en forudsætning for at lære noget og for at udvikle sig som et helstøbt menneske. Det betyder, at vi tager os af det enkelte barn, og at vi arbejder for, at barnet forstår og lærer værdien af at være sammen med andre samt værdien af at samarbejde med andre. På Kjellerup Skole er det vigtigt for børn og voksne, at der er en god omgangstone, lige som samtalen er et vigtigt redskab for personlig og faglig udvikling.(uddrag af Kjellerup Skoles målsætning.)

3 Hvad er trivsel Når der er plads til alle i et fællesskab. Når der bliver taget hånd om de ting, der gør, at nogle i fællesskabet ikke trives. Når der løbende er fokus på trivsel. Forudsætningen for dette er: - at alle har det godt og er gode ved hinanden. - at alle har venner, som de kan lege/have det godt sammen med. - at alle taler pænt til hinanden og behandler hinanden med respekt og ligeværdighed. - at der er gode rammer til undervisning og frikvartersaktiviteter. - at undervisningen er spændende og afvekslende, og at alle har udfordringer. - at der er mulighed for fælles oplevelser på tværs af årgangene. - at der er tydelige voksne. - at der er forældre og lærere, som involverer og engagerer sig og som har gensidig respekt for hinanden. Hvad er mobning Negativ eller ondsindet adfærd, som gentages og foregår over længere tid, i et forhold der er præget af ubalance i styrkeforholdet mellem parterne. Mobning er: - at ignorere andre og møde dem med tavshed - at kalde andre øgenavne og nedsættende ord - at sprede rygter om andre - at få andre til at gøre noget, de ikke har lyst til - fysisk vold - trusler - nedsættende bemærkninger, om ting man ikke kan gøre for - usagte ting, som f.eks. at sukke, sende blikke, hviske, og lave grimasser. De negative handlinger kan både foregå ansigt til ansigt eller over mobiltelefon/computer.

4 2.Trivselsfremmende tiltag på Kjellerup Skole Følgende er forskellige forhold, der er gældende på skolen med en placering af hvem der har ansvaret for de forskellige ting. Skoleniveau: (ansvar: ledelse) 1. Trivselspolitik skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Opdateres en gang om året i samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og elevråd. 2. Trivselsundersøgelse på hele skolen i oktober måned. Der laves to forskellige undersøgelser, en for årgang og en for årgang. Spørgsmålene til undersøgelsen revideres løbende i samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og elevråd. Resultater præsenteres for personale og elevråd og kan derefter læses på hjemmesiden. Det er muligt at se resultaterne for tre år ad gangen. 3. Fremme fælles oplevelser for hele skolen. I dette skoleår bliver der afviklet en Gårdfest for hele skolen i september måned. I foråret vil der blive afviklet en frikvarterturnering for elever i klasse i indendørs fodbold. Der bliver afholdt trivselsdage for de forskellige faser på skolen klasse, klasse og klasse. Disse dage vil i dette skoleår blive planlagt sammen med elevrådet. 4. Trivselsudvalg mødes ca. 4 gange årligt, og består af ledelse, akt-lærere, og repræsentanter fra indskoling, mellemtrin og overbygning. 5. Ledelsen tager initiativ til organisering af legepatrulje. Teamniveau: (ansvar: klasseteamet) 1. I forbindelse med den årlige trivselsundersøgelse, vurderer teamet om der skal organiseres et trivselsemne på tværs af årgangen. Der kan eventuelt hentes inspiration fra akt-team. 2. Skolens trivselspolitik gennemgås på første teammøde i det nye skoleår. 3. Trivsel diskuteres løbende på skolens årgange.

5 Klasseniveau: (ansvar: klasseteamet) 1. Læreren gennemgår ved skolestart Orden, adfærd og faglighed, med særligt henblik på skolens ordensregler. 2. Klasseregler laves i samarbejde med lærer og elever. 3. Klassemøde efter behov men gerne 2 gange om måneden, hvor trivslen i klassen afdækkes. Skolens ledelse eller AKT-team tager initiativ til det første klassemøde. 4. Venskabsklasser mødes mindst to gange om året. Årgangene/klasserne sørger for opfølgning på venskabsklasserne. Der hvor det ikke passer med klasseantal årgangene imellem aftales en anden fordeling. Det er vigtigt at alle klasser oplever, at have en venskabsklasse. Venskabsklasser er sammensat efter følgende plan: De yngste klassetrin tager initiativ til det første møde. 5. Skolen abonnerer på Godskole.dk som er et værktøj/spørgeskema, hvor man har mulighed for at følge trivsel på nærmeste hold i klasserne. AKT-team er behjælpelige med at sætte dette i gang i de enkelte klasser. Individniveau: (ansvar: klasseteamet) 1. Elevsamtaler i forbindelse med skole-hjemsamtaler 2. Skole-hjemsamtaler 3. Elevplaner Forældre: (ansvar: klasseteamet og forældrene) 1. Der bliver arbejdet videre med trivselsråd i enkelte klasser, hvor 4 elever, 4 forældre og klasselæreren deltager i 2 møder pr. år. På disse møder snakkes der generelt om trivsel i den enkelte klasse. 2. Klasseteam og forældre er gensidig forpligtigede til at være loyale og videregive relevant information. Elevrådsniveau: (ledelse) 1. Elevrådet på Kjellerup Skole inddrages i skolens hverdag. 2. Elevrådet er med til at udforme både trivselspolitik og trivselsundersøgelse. 3. Elevrådet er med til at planlægge trivselsdage. 4. Elevrådet er med til at planlægge fælles arrangementer på skolen. 3. Hvis mobning alligevel forekommer. Hvis der på trods af de tiltag, der er taget alligevel forekommer tilfælde af mobning og manglende trivsel blandt elever sættes følgende i værk Skolen skal kende til mobningen, hvis denne skal afhjælpes. Forældre og kammerater er i denne fase meget vigtige brikker.

6 De personer, der får kendskab til dårlig trivsel/mobning kontakter klasselæreren/pædagogen. Klasselæreren orienterer teamet, som så laver en handleplan og aftaler hvordan sagen gribes an. De berørte forældre og ledelsen kontaktes og et møde med de involverede parter afholdes. Der kan afholdes et klassemøde og akt- teamet inddrages. Akt-teamet er med til at lave en handleplan. Klasseteamet følger udviklingen til problemet er løst og holder forældre løbende orienteret. Hvis problemet virker uløseligt indkaldes de berørte forældre til møde med klasseteam og ledelse. Her tages der stilling til hvilke løsningsmodeller, der skal iværksættes. MÅ JEG VÆRE MED Det er ikke rart at blive holdt udenfor! JEG TØR GODT BLANDE MIG Så let hjælper du et andet barn ind i fællesskabet

7 TAL TIL EFTERTANKE Fra august 2005 til september 2006 har 428 grundskoler benyttet DCUM s elektroniske spørgeskema, Termometeret, til at undersøge, hvad deres elever mener om skolens undervisningsmiljø. Systemet rummer fra denne periode besvarelser fra elever i indskolingen og elever på de øvrige klassetrin. 18 % af eleverne i klasse angiver, at de selv inden for de sidste 2 måneder er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater, mens over halvdelen af alle eleverne oplever, at der findes mobning i deres klasse. 41 % af dem, der oplever, at mobning finder sted, svarer, at de en eller flere gange har haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men at de ikke har gjort det. 60 % af eleverne mener helt bestemt, at deres klasselærer gør noget ved mobningen, mens 23 % tvivler på, at læreren ved, at der foregår mobning i klassen. 41 % svarer nej eller ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt deres skole har regler mod mobning... (Kilde: DCUM 42 veje til bedre trivsel)

8 Læs mere: Følgende websider indeholder relevant materiale om trivsel blandt elever på skoler PLADS TIL OS ALLE Vi er alle forskellige og lige dejlige af den grund

9