Troldtektmagasinet 12



Relaterede dokumenter
Troldtekt. God akustik Helt naturligt

Troldtekt A/S. Virksomhedspræsentation

Troldtekt A/S. Bæredygtigt byggeri og DGNB, Aalborg

Troldtekt ventilation. Energieffektiv løsning, som giver frisk luft uden træk, støj og synlige installationer

Styrk din forretning med digitalisering. Industriens Hus, 3. april 2014

Troldtekt contrast. eksklusiv boligakustik

Byggeriets Evaluerings Center

Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt A/S Peer Leth - Adm. Direktør / CEO. FSC Danmarks årsdag 8. maj 2019 Certificeret træ - hånd i hand med Cirkulær økonomi og FN Verdensmål

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter

Troldtekt A/S v/adm. direktør Peer Leth CSR Bøvl eller god forretning?

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Produktinformation. Troldtekt ventilation. Frisk luft uden træk

Troldtektmagasinet. Hos Troldtekt er det hele sat i system via en tilslutning til FN s Global Compact, der bygger på 10 samfundsansvarlige principper.

HBC TRÆBETONPLADER VORES VERDEN VELKOMMEN TIL HBC TRÆBETON - ET SIKKERT MATERIALEVALG

fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017

Fremtidens skole. Vinderne

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

lindab ventilation ehybrid

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Get Up, Green Up COWI

Tips & ideer om kommunikation

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

Gyptone BIG Curve. Buede akustiske lofter der ikke begrænser kreativiteten. Buede hvælvede lofter uden synlige samlinger og skinnesystemer.

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale

Miljøvaredeklarationer - EPD

Lad fantasien slå gnister. ROCKPANEL Brilliant

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

STIGENDE BEHOV FOR DOKUMENTATION AF INDEKLIMA

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Guide til grønne indkøb

DET BÆREDYGTIGE DOMICIL LEJERENS FREMTIDIGE KVALITETSSIKRING

VI VINDER I VORES BRANCHE GENNEM INNOVATION, KOMMERCIEL EKSPERTISE OG EFFEKTIV ANVENDELSE AF ALLE RESSOURCER. Læs Knauf vision og værdier på knauf.

BIG Choices NYE DESIGN MULIGHEDER MED GYPTONE BIG

KNAUF DANOLINE VENTILATIONSLOFTER. knauf.dk/air

Drømmen om en jordbærvæg

PensionDanmark Ejendomme

Køling med diffus ventilation

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Troldtekt Produktnyheder

Unikke designmuligheder ODENSE TEATER CREO ARKITEKTER A/S

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Undervisningsmiljøvurdering

NSF. - innovation og koncepter

Nyt design og inspiration til lofter

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Fleksibel strålevarme til fysik og madkundskab

Tænk grønt det betaler sig

40354 Bæredygtigt byggeri byggematerialers livscyklus

Corporate Social Responsibility

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Totaløkonomi og certificeringsordninger

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtigt byggeri vinder frem både i Danmark og Europa. Nu kan du som leverandør være på forkant

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Idéerne skal kunne virkeliggøres

Flere gæster, tak! Sammen er vi både attraktive og stærke! Velkommen som BasisPartner 2014

Byg nyt. Spar på energien. Skån miljøet. Rockzero Vægsystem

Totalløsning til videokonferencer og præsentationer. Visual & Unified Communication

PRODUKTINFORMATION TROLDTEKT HØJTTALERE. Troldtekt. højttalere. Indbygget vellyd

Executive management-uddannelse i forretningsudvikling og innovation - Vil du være med? Et samarbejde mellem Dansk Mode & Textil og Strategy Lab

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

OM OTTE UGER KAN DINE ELEVER IGEN TRÆKKE VEJRET.

Akustikloftet uden synlige samlinger og med lang levetid. Nyhed: Gyptone BIG med unikt Sixto mønster og bedre adgang til tekniske installationer

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter

Kunderne skal kunne finde dine produkter

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

TRUE AWARD 2018 KATEGORIER

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Find det rigtige, hurtigere og billigere ved hjælp af prototyper

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Troldtekt A/S Corporate Social Responsibility. Rapport om samfundsansvar til FN 2012

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

Trojka-katalog AFSÆTNING VIRKSOMHEDS ØKONOMI SAMFUNDSFAG. Gads Forlag NIVEAU C 1. UDGAVE NIVEAU A 3. UDGAVE BIND 2 NIVEAU B 3.

TÆNK HØJT NU KOMMER EXPANDIA S3000 VORES FØRSTE SKOLEMODUL I TRE ETAGER

Randers + Radius: Bæredygtighed handler om at gøre os klar til fremtidens krav.

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

... booker du dine møder

Mads Bruun Simonsen, Daniel Engelhardt, Alexander Klug Rasmussen, & Philip Nielsen. Corporate Social Responsibility

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Transkript:

Troldtektmagasinet 12 TEMA Bæredygtige toner i arkitekturen 4 Ansvarligt byggeri 6-7 Den holdbare vej 11-14 kan måles og vejes fra vugge til vugge Troldtekt Award 2012: Kreative idéer fra 23 lande September 2012

2 INTRO LEDER Lad os sætte handling bag de bæredygtige ord Kære læser velkommen i 12. udgave af Troldtekt magasinet Peer Leth Adm. direktør i Troldtekt A/S Magasin i nye klæder Troldtekt magasinet har skiftet design. Vi håber, at du vil tage godt imod den nye indpakning af det fortsat faglige indhold. > Læs mere på side 10 Bæredygtigt byggeri har de seneste år været på alles læber. Flere har dog talt, mere end de har handlet, men fra sommeren 2013 er det ikke længere nok. Her træder EU s nye byggevareforordning i kraft, og den stiller krav til de bæredygtige aspekter i byggematerialer. Hos Troldtekt ser vi positivt på, at der fra øverste instans bliver sat handling bag de bæredygtige hensigter. Det kan fremover give bygherrer, rådgivere og udførende konkrete data at forholde sig til, når de står med to produkter, hvor pris og kvalitet er stort set ens. Dog er det svært for producenter at være på forkant med EUforordningen, da spillereglerne endnu er ukendte. Kravene til dokumentation og data bliver først efter juli 2013 indarbejdet i de enkelte produktstandarder. På trods af det har Troldtekt allerede nu bedt Teknologisk Institut om at udarbejde deklarationer, som synliggør vores produkters miljøprofil. Med PEFC-certificeret træ i vores plader, miljøeffektiv produktion samt fokus på produktlivscyklus er det ikke nyt for os at tænke bæredygtigt. Og nu gør vi det endnu mere gennemskueligt, hvordan Troldtekt bidrager til bæredygtig arkitektur. Vi er stolte over, at vores naturplader netop har opnået en Cradle to Cradle-certificering, som fremover vil hjælpe os med at navigere, når vi træffer bæredygtige valg. Læs mere om certificeringen på temasiderne her i magasinet. At Troldtekt også kan bidrage til kreativ arkitektur, viser de 65 indkomne forslag fra 23 lande ved Troldtekt Award 2012. Formålet med idékonkurrencen er, at arkitekt- og designstuderende fra hele verden kan afprøve nye idéer med Troldtekt. På den måde får vi en god anledning til at støtte talentudvikling inden for byggefagene. Og talent er der nok af, som du kan se på side 11-14, der er viet til de studerendes idérigdom. God fornøjelse med magasinet! NOMINERINGER Troldtekt i spil til hæder I 2012 har Troldtekt flere gange været med i opløbet om fornem hæder af forskellig karakter. I foråret blev kommunikationsbureauet CZOO fra Aarhus indstillet til Årets it-innovation, der uddeles af it-forum midtjylland. Indstillingen var for udviklingen af Troldtekts interaktive akustikunivers, hvor fagfolk og private kan eksperimentere med lyd og byggematerialer. Stilhed med stor værdi Produktet Troldtekt akustik blev også i foråret nomineret til Stilhedsprisen 2012, et initiativ fra foreningen Vi Elsker Stilhed. Troldtekt akustik blev indstillet af et af foreningens egne medlemmer, som sætter stor pris på produktets lydabsorberende egenskaber. Senest har Høreforeningen indstillet Troldtekt til prisen CSR Voluntary, der uddeles ved CSR Awards i november. Høreforeningen begrunder indstillingen med, at Troldtekt skaber værdi for de hørehandicappede ved at støtte foreningen økonomisk og ved at sætte hørehensyn på dagsordenen. > Besøg akustikuniverset.dk Udgave Udgiver Redaktion Fotos Oplag Tekst og layout Nr. 12 September 2012 Troldtekt A/S Sletvej 2A DK - 8310 Tranbjerg J info@troldtekt.dk Tina Kristensen (ansv.) Camilla Jakobsen Uffe Lyngaae Thomas Wilhelmsen Tommy A. Kosior: Forside, side 3, 5, 6, 14 og 15 Helene Høyer Mikkelsen: Side 8 Morten Mygind: Bagside KomTeK Miljø: Side 7 Troldtekt magasinet udkommer i 13.500 eksemplarer Publico publico.dk Ineo Designlab ineo.dk

3 TEMA BÆREDYGTIGT BYGGERI TEMA Nye metoder på oldtidens søjler Fladen mellem det funktionelle, æstetiske og tekniske har altid været central for arkitekter. Det nye fokus på holistisk bæredygtighed giver nye perspektiver for byggebranchen. Mikael Koch Bæredygtighedskonsulent i DANSKE ARK og bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark Helt tilbage til den romerske arkitekt Vitruvius har det været et mål for bygningskunsten at hvile på tre søjler: Holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Og i dag 20 år efter FN s Rio-konference satte bæredygtighed på dagsordenen er der for alvor kommet fokus på en opdateret version af søjlerne. Også i byggebranchen er der interesse for at efterlade verden i en stand, som giver vores efterfølgere samme muligheder som os. Det sker ved ligeligt at optimere såvel den totale økonomi som byggeriets miljøpåvirkning og trivslen inde i bygningen, siger Mikael Koch, bæredygtighedskonsulent i DANSKE ARK og bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark. Flere konkurrencefordele Bæredygtighed er en god måde for bygherrerne at sikre deres investering på. Blandt andet i forhold til kommende lovgivning. Det kunne for eksempel være de øgede krav til indeklima i Bygningsregle- ment 2020 eller EU-krav om livscyklusanalyse, siger Mikael Koch, der også peger på, at bæredygtigt byggeri generelt bliver solgt hurtigere end det konventionelle. Med den nye dansktilpassede bæredygtighedscertificering, DGNB Denmark, får bygherrerne nye muligheder for at arbejde strategisk på området. I stedet for lange, detaljerede kravspecifikationer kan udbud nu blot referere til krav om for eksempel et sølv- eller bronzecertificeret byggeri. Den nye ordnings holistiske karakter sikrer også, at man eksempelvis ikke bare kan mindske energiforbruget ved at skære ned på ventilationen for det vil trække ned i forhold til trivslen inde i bygningen, forklarer Mikael Koch. > Læs et længere interview med Mikael Koch på troldtekt.dk FÅ TJEK PÅ TERMERNE Livscyklus, certificeringer og ny EU-forordning. På de næste sider får du et overblik over krav og muligheder i det bæredygtige byggeri. Læs også, hvordan Troldtekt bidrager.

04 4 TEMA/ BÆREDYGTIGT BYGGERI CERTIFICERINGER Ansvarligt byggeri kan måles og vejes At få papir på bygningers bæredygtighed bliver stadig mere udbredt. Det sikrer synlig dokumentation for præcis de sociale, økonomiske og miljømæssige indikatorer, som bygherren lægger vægt på. Førhen var bæredygtigt byggeri typisk en liste af gode hensigter, som ofte skrumpede, i takt med at projekteringen skred frem. Sådan er det ikke længere. Med de frivillige bygningscertificeringer LEED, BREEAM og DGNB bliver det synligt for bygherren, hvilke konkrete former for bæredygtighed han får. Den omfattende dokumentation fra tredjepart sikrer, at indsatsen bliver fulgt til dørs. Derfor er certificeringerne i vækst, siger Hanne Tine Ring Hansen, chefkonsulent hos Rambøll. Hver sin relevans Skønt DGNB er valgt som dansk referencesystem, er både amerikanske LEED og en- gelske BREEAM stadig relevante for danske bygherrer og rådgivere, mener Hanne Tine Ring Hansen. Multinationale virksomheder bruger typisk LEED eller BREEAM i forvejen og ønsker at holde sig til én ordning. Danske virksomheders afdelinger i udlandet kan med fordel bruge det system, som er foretrukket i området. Desuden er den danske tilpasning af DGNB foreløbig kun udviklet til kontorbyggeri, hvorimod LEED kan bruges til alle bygningstyper, og BREEAM kan skræddersyes til komplekse byggerier, siger hun. Hvad tæller med i de tre certificeringer? De tre førende, frivillige certificeringsordninger inden for bæredygtigt byggeri er amerikanske LEED, britiske BREEAM og tyske DGNB. Green Building Council Denmark har valgt at følge retningslinjerne i DGNB, der derfor netop er lanceret i en dansktilpasset version. Herunder kan du se, hvilke kriterier der vægter i de tre ordninger. LEED Bæredygtig byggegrund: 26% Vandeffektivitet: 10% Energi og atmosfære: 35% Materialer og ressourcer: 14% Indemiljøkvalitet: 15% BREEAM Ledelse: 12% Sundhed og trivsel: 15% Energi: 19% Transport: 8% Vand: 6% Materialer: 12% Affald: 8% Arealforbrug og økologi: 10% Forurening: 10% DGNB Denmark Miljømæssig kvalitet: 22,5% Økonomisk kvalitet: 22,5% Social kvalitet: 22,5% Teknisk kvalitet: 22,5% Proceskvalitet: 10% Kilde: Byggeriets Evaluerings Center

05 5 TEMA BÆREDYGTIGT BYGGERI ANSVAR Troldtekt bidrager til det bæredygtige byggeri PRODUKTKRAV Ordnede forhold i byggeriet Ansvarlige og bæredygtige principper har i mange år kendetegnet de fem faser i Troldtekt pladernes livscyklus: Materialerne er PEFC-certificeret træ fra de jyske skove og cement fra Aalborg Portland. Fremstillingen foregår under moderne, miljøbevidste forhold i Troldhede. Transporten minimeres, da råvarerne er lokale. Brugen af Troldtekt plader bidrager til et sundt indeklima. Bortskaffelsen af Troldtekt kan foregå via komposteringsanlæg. Let for auditorer Netop nu er Rambøll i fuld gang med at dokumentere, hvordan Troldtekt konkret bidrager til bygningscertifice ringerne LEED, BREEAM og DGNB Den mark. Dermed bliver det fremover lettere for auditorer at finde de præcise egenskaber og data for produkterne. > Følg med på troldtekt.dk EU s nye byggevareforordning skærper lovkravene til producenter og rådgivere på tværs af alle medlemslande. Elementet om bæredygtig anvendelse af naturressourcer er den mest markante nyhed. EU-politikerne i Bruxelles og Strasbourg har forladt tegnebrættet og afholdt rejsegilde for en ny byggevareforordning, som hviler på bæredygtige grundpiller. 1. juli 2013 vil forordningen erstatte det hidtidigt gældende direktiv og så er det slut med metodefrihed og vage formuleringer, når producenter og rådgivere i byggebranchen skal dokumentere bæredygtighed. Nogle lande i EU har taget lidt løst på CE-mærket og byggevaredirektivet, som har cirka 20 år på bagen. Til forskel fra direktivet går den nye forordning direkte ind i de enkelte landes lovgivning, siger Jens G. Rasmussen. Han er seniorkonsulent i Dansk Standard, der som Danmarks standardiseringsorganisation har fingeren på pulsen, når det gælder de nye EU-regler. Ekstra krav til råvarerne Men hvad er så forskellen på selve indholdet i det gamle byggevaredirektiv og den nye forordning? Den væsentligste ændring er, at der bliver tilføjet et ekstra krav om bæredygtig anvendelse af naturressourcer og deklaration af råvarer i byggematerialer. I praksis kan det for eksempel betyde, at producenterne fremover skal dokumentere, hvordan råvarerne er udvundet, og at så og så mange procent af varen er genanvendelig, siger Jens G. Rasmussen. Arkitekter skal op på tæerne Arbejdet med at fastsætte konkrete krav for hver enkelt produktkategori er i fuld gang og fortsætter i de kommende år. Men vi ser, at mange producenter allerede nu lægger kimen. Flere har foretaget livscyklusanalyser og dokumenterer, hvordan deres materialer er genanvendelige, siger Jens G. Rasmussen. Han tilføjer, at ikke kun producenterne skal være oppe på tæerne. CE-mærkningen er jo bare en varedeklaration. Det er arkitekter og andre rådgivere, der skal beskrive, hvordan det samlede projekt lever op til kravene for bæredygtigt byggeri. De syv elementer i byggevareforordningen Materialers holdbarhed og stabilitet Brandsikkerhed Hygiejne, sundhed og miljø Sikkerhed ved anvendelse Begrænsning af støj Energieffektivitet Bæredygtig anvendelse af naturressourcer Jens G. Rasmussen Seniorkonsulent i Dansk Standard

6 TEMA BÆREDYGTIGT BYGGERI LIVSCYKLUS Den holdbare vej fra vugge til vugge Konceptet Cradle to Cradle lægger op til, at alle materialer enten kan genbruges eller kontinuerligt indgå i naturens kredsløb. Formålet er, at produkter bliver værdiskabende fra vugge til vugge i stedet for at udgøre et problem, som skal skaffes af vejen. Søren Lyngsgaard Forretningsudvikler hos Vugge til Vugge Danmark Cradle to Cradle er et innovationskoncept, hvor miljømæssige, sociale og økonomiske komponenter bliver integreret i nye, grønne forretningsmodeller. Desuden er det et opgør med brug og smid væk - tankegangen, hvor varer ender som affald, så kunderne bliver nødt til at købe den næste version af produktet, forklarer Søren Lyngsgaard, forretningsudvikler hos Vugge til Vugge Danmark. Planeten kan hverken levere tilstrækkeligt med råvarer til et stadigt stigende antal mennesker eller holde til skadevirkningerne, fortsætter han. Vugge til Vugge Danmark er Danmarks førende inden for optimering og certificering af produkter ud fra de tre Cradle to Cradle-principper: At alt er en ressource for noget andet, at produktion skal baseres på vedvarende energi, og at mangfoldighed giver fordele. Certificeringen dokumenterer produktets nuværende bæredygtighedsprofil og belyser, hvordan bæredygtigheden kan skærpes fremadrettet. Væksten skal være ansvarlig Traditionelt har bæredygtighed handlet om at minimere skadelige effekter ved at nedsætte energiforbrug, mindske CO 2 -udledning og leve mere simpelt. Men det er ikke godt nok, ifølge Søren Lyngsgaard. Vi kan ikke reducere og regulere os til bæredygtighed. Dertil vokser middelklassen i den tredje verden for hurtigt. Det er nødvendigt at omtænke hele vores produktion, så den bidrager positivt til planetens velbefindende. Og det kan ikke gå for stærkt. Samfundets vækst skal baseres på kvalitet og være ansvarlig, så det enkelte produkt enten kan anvendes igen og igen eller komposteres i jorden på sikker vis, pointerer Søren Lyngsgaard og tilføjer: Hensyn til naturen skal ikke betragtes som en besværlig udgift, men som en værdiskabende del af designet. For eksempel som et hus, der via vedvarende energikilder producerer mere energi, end det forbruger. Troldtekt er produceret af PEFC-certificeret træ fra de jyske skove og cement fra Aalborg Portland.

7 TEMA BÆREDYGTIGT BYGGERI DOKUMENTATION Troldtekt er nu Cradle to Cradle-certificeret Troldtekt bidrager positivt Byggebranchen er i stigende grad opmærksom på ansvarlige løsninger. Dels fordi bygherrerne og arkitekterne efterspørger dem, dels fordi byggeriet står for 40 procent af det samlede danske energi- og materialeforbrug. Desuden hæver lovgiverne hele tiden kravene til branchen i forhold til eksempelvis miljøpåvirkning og indeklima. Her udgør Troldtekt et positivt bidrag, mener Søren Lyngsgaard. De klassiske Troldtekt plader er produceret med en stigende del vedvarende energi og af lokale, fornyelige materialer. Produktet yder værdi i brugsfasen og efter endt brug, hvor pladerne kan komposteres eller bruges til energiformål, siger han. Som et af få byggematerialer har Troldtekt nu opnået en Cradle to Cradle-certificering i sølvkategorien. Det skyldes blandt andet, at produktet ikke indeholder skadelige stoffer og derfor kan vende tilbage til naturen som kompost. Sølvcertificeringen gælder i første omgang de ubehandlede Troldtekt plader, men vurderingen af de malede plader er i fuld gang. Cradle to Cradle findes i en basic-, sølv-, guld- eller platincertificering. Et nyt bronzeniveau er på vej. Certificeringen af et konkret produkt er baseret på følgende fem kategorier: 1. Materialevurdering (ud fra sundhed for mennesker og miljø) 2. Materialegenbrug 3. Energiforbrug og energikilder 4. Vandforbrug og udledning 5. Social ansvarlighed > Læs en længere version af interviewet på troldtekt.dk Biologisk kredsløb Troldtekt indeholder ingen skadelige stoffer og kan derfor vende tilbage til naturen som kompost.

8 TEMA BÆREDYGTIGT BYGGERI INDEKLIMA Frisk luft med effekt som et ekstra skoleår To klasselokaler på Vallensbæk Skole fik i sommeren 2011 installeret et Troldtekt ventilationsloft. Forsøget har vist, at eleverne i den friske luft når fem procent flere opgaver og laver halvt så mange fejl som i lokaler uden ventilation.

9 TEMA BÆREDYGTIGT BYGGERI Elever klarer sig ti procent bedre, når luftkvaliteten er i top, viser et nyt forsøg med Troldtekt ventilation. Ph.d.-studerende Søren Terkildsen fra DTU står bag, og han fremhæver også ventilationsloftets lave energiforbrug. Et godt indeklima er en naturlig del af det bæredygtige byggeri. Og en lige så naturlig del af god læring, viser et nyt forsøg, som ph.d.-studerende Søren Terkildsen fra DTU Byg har gennemført på Vallensbæk Skole. Her fik to klasselokaler i sommeren 2011 installeret et ventilationsloft fra Troldtekt, og med den friske luft løser eleverne fem procent flere opgaver på den samme tid, mens de laver halvt så mange fejl som i lokaler uden ventilation. Når vi sammenholder de to resultater, når vi frem til, at eleverne klarer sig ti procent bedre i den gode luftkvalitet. Set over et helt skoleforløb svarer det jo til et års ekstra læring, siger Søren Terkildsen. En perfekt blanding Over halvdelen af de danske skoler har en uacceptabel luftkvalitet med for højt indhold af CO 2. På markedet findes forskellige ventilationsløsninger, men kun én af dem nemlig Troldtekt ventilation fungerer ved lavt tryk med indblæsning gennem hele loftfladen. Og det har store fordele, påpeger Søren Terkildsen. Luften blæses ind langsomt og fordeles jævnt. Det sikrer en perfekt blanding af frisk og brugt luft, som man ikke opnår, når luften blæses ind ved et højere tryk fra nogle få armaturer. Samtidig er der hverken træk eller støj forbundet med denne løsning, siger han. En yderligere mærkbar gevinst ved Troldtekt ventilation er, at produktet kun bruger halvt så meget energi som andre ventilationsløsninger. Det skyldes, at ventilatorerne blæser ved et lavere tryk. Sådan fungerer ventilationsloftet Troldtekt ventilation er en systemløsning udviklet specielt til komfortventilation. Løsningen leder frisk luft ind i rummet via aktive plader, som udgør 10-20 procent af loftfladen uden synlige ventilationsrør og uden træk. Pladerne giver mulighed for et stort luftskifte op til otte gange i timen med temperaturer, der er 1-8 C under rumtemperaturen. Et minimalt tryktab gennem ventilationsloftet sikrer en jævn luftfordeling. Og Troldtekt pladernes lydabsorberende egenskaber sikrer naturligvis samtidig en optimal akustik i lokalet. Troldtekt passive ventilationsplader De passive plader er tolagsplader, der består af et lag Troldtekt med et lag fuldforseglet mineraluld limet på bagsiden. De passive plader hindrer luftgennemstrømning. Troldtekt aktive ventilationsplader De aktive plader er specialproducerede, diffusions åbne træbetonplader, der er testet for luft gennem strømning. Troldtekt er indeklimamærket i bedste kategorier i Dansk Indeklima Mærkning.

10 ONLINE WEBSITE Tjek den gode lyd i et helt nyt design Ikke kun når det gælder produktudvalget, er Troldtekt i rivende udvikling. Et opdateret website er på vej, og det gør det nemmere at finde produkter og vejledninger samt visuel inspiration om god akustik. Den nye hjemmeside er desuden tilpasset mobile medier. Den opdaterede hjemmeside går i luften i løbet af efteråret. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet, så du løbende bliver opdateret med seneste nyt fra Troldtekt. > Tilmeld dig på troldtekt.dk Snart kan du finde relevante referencer og den rette akustikløsning til det byggeri, du er ved at tegne uanset om du er ved skrivebordet eller på farten. Troldtekts hjemmeside får nemlig et såkaldt responsivt design, der tilpasser sig efter den enhed, som hjemmesiden vises på. I praksis betyder det, at du også vil få en optimal visning, når du besøger siden fra din tablet eller smartphone og derfor kun har en lille skærm at se på. Balance og ro i designet Også magasinet, som du læser i nu, har skiftet design, så det har samme visuelle udtryk, som den nye hjemmeside får. Rent grafisk er formålet at give både web- og magasindesign et mere tidssvarende udtryk. Den orange logofarve, som hidtil har domineret, bliver nu brugt på en mere balanceret og underspillet måde. Det tilfører ro og fremhæver billederne af de mange forskellige byggerier med Troldtekt. Som led i internationaliseringen af Troldtekt vil et mere moderne logo gradvist afløse det traditionelle. I den nye version er teksten trukket ud af selve logoformen for at gøre udtrykket mere enkelt. Nem vej til den rette løsning Hjemmesidens grafik og struktur får også en grundig opdatering for at gøre indholdet mere overskueligt. En helt ny visning af referencebilleder gør det muligt at søge og filtrere i de mange spændende referenceprojekter med Troldtekt hurtigt og overskueligt. Du kan søge på alt fra bygningstype og lofthældning til pladetype, farve og montering. MOBILVENLIG PRODUKTGENERATOR Den velkendte Troldtekt beskrivelsesgenerator bliver nu til en produktgenerator. Her kan du som hidtil sammensætte din produktkombination og hente tilhørende beskrivelsestekst i BIPS-format, autocad-tegning og monteringsvejledning. Som noget helt nyt kan du også indtaste data for et lokale og få beregnet, hvor mange Troldtekt plader du har behov for, ligesom du kan få beregnet den tilsvarende mængde anbefalet tilbehør. Rent teknisk er produktgeneratoren programmeret i HTML5-format i stedet for Flash. Derfor kan den vises og benyttes på alle mobile skærme.

Med forslag fra 23 lande verden over har interessen for Troldtekt Award været enorm og niveauet så højt, at juryen stiftede en specialpris og tildelte fire hædrende omtaler. Al bedømmelse er foregået uden kendskab til deltagernes identitet og nationalitet. TROLDTEKT AWARD 2012 Hos Troldtekt har vi udfordret internationale arkitekt- og designstuderende på deres talent og bedt dem om idéer, hvor vores traditionsrige akustikplade indgår på helt nye måder. Ingen begrænsninger kun fantasi og kreativitet. > Læs mere på de næste sider

VINDER Vinder af Troldtekt Award 2012: ACOUSTIC SYNECDOCHE TROLDTEKT AWARD 2012 DELTAGER: Matthias Kisch Arkitektskolen i København, Danmark Scan koden, og se videointerview med vinderen af Troldtekt Award, Matthias Kisch IDÉ: JURYEN SIGER: MATTHIAS KISCH SIGER: Et fleksibelt modulsystem af Troldtekt plader. For at illustrere idéens potentiale har Matthias Kisch udformet en akustisk sky-skulptur, der for eksempel kan hænge over et bord og har mulighed for integration af lys. Idéen er både sjov og enkel. Den appellerer stærkt til fantasien og vil nemt kunne sættes i produktion. Mange studerende og arkitekter har det med at glemme akustikken, fordi de er meget visuelt orienteret. Men den gode lyd er også en vigtig del af arkitekturen. Derfor har jeg valgt at give Troldtekt en mere fremtrædende plads i rummet. De mange kreative forslag i Troldtekt Award var på så højt et niveau, at dommerpanelet valgte at tildele en specialpris og give yderligere fire idéer hædrende omtale.

SPECIALPRIS Vinder af juryens specialpris 2012: (FABRIC)ATED JURYENS SPECIALPRIS 2012 DELTAGER: Amy Linford Newcastle University, England Scan koden, og se videointerview med vinderen af juryens specialpris, Amy Linford IDÉ: JURYEN SIGER: AMY LINFORD SIGER: En ny metode til fremstilling af Troldtekt plader. Ved at hælde flydende træbeton i en plastikpose og derefter tørre det på et specialdesignet stativ har Amy Linford skabt en række unikke akustikplader i bølgeform, der kan anvendes til både vægge og lofter. Her er der virkelig arbejdet med materialet og vist stor forståelse for stofligheden. De bølgeformede plader er alle unikke og fremhæver Troldtekts rustikke, varierede struktur. Jeg begyndte med at kigge på, hvordan Troldtekt pladerne er fremstillet. Hvilket jo er et ret usædvanligt udgangspunkt, når du som arkitekt skal arbejde med et byggemateriale. HÆDRENDE OMTALER Projekt: Shaded shelter Projekt: Edge Projekt: The Troldtekt Block Projekt: Lambda Acoustics Chair Mario de Vries, Holland Sara Lambæk, Danmark Nicole Gerland, Italien Felix Chun Lam, Canada Projektet er en midlertidig bolig for flygtninge. En bo-enhed med en enkel indretning og med lokale materialer til at dække Troldtekt pladerne. Forslaget får hædrende omtale for sin globale tankegang og idé til at hjælpe hjemløse flygtninge på en enkel måde. Et modulsystem af skarptskårne krystaller til væg og loft, der tilføjer rummet liv på en mere skulpturel måde. Projektet er flot præsenteret og arbejder på én gang med Troldtekt i forhold til akustik og det æstetiske udtryk. Projektet bygger på et lille nyt format for Troldtekt, der kan stables til vægge. Blokkene kan stables som Lego og kræver derfor ikke skruer. Blokkene kan anvendes til afskærmninger for eksempel i kontorer eller studiemiljøer. Idéen om en flytbar akustik og privathed er fin. En lounge-stol støbt i Troldtekt materialet med hynder, særlig egnet til samlingssteder, hvor der er behov for at kunne samtale uden generende støj fra omgivelserne. Et godt bud på et Troldtekt møbel, der samtidig medvirker til at løse akustiske problemer i offentlige eller andre store rum.

IDÉER Intet loft over kreativiteten Det kreative niveau slog benene væk under alle fem dommere i årets Troldtekt Award. Læs, hvad to af dem arkitekterne Mikkel Frost og Jens Ludloff siger om deltagernes store idérigdom. Scan koden, og se videointerview med Jens Ludloff og Mikkel Frost Hvad synes I om niveauet i konkurrencen? Mikkel Frost: Vi har modtaget 65 forslag fra hele verden. Og jeg er glad for, at vi fik så mange forskellige og kreative forslag. Man kunne godt frygte, at ud af 65 ville mange minde om hinanden, men der var rigtig stor variation. Jens Ludloff: Jeg er forbløffet over, at så mange har deltaget i konkurrencen. Ikke mindst bredden i deltagerlande var interessant der kom forslag fra så forskellige lande som Tyskland og Venezuela. I alt 23 lande var repræsenteret. Hvorfor er en konkurrence som Troldtekt Award interessant? Jens Ludloff: Formålet med konkurrencen er at få nye idéer til, hvordan materialet Troldtekt kan bruges og bringe det ind i en kontekst, som aldrig har været tænkt på før. Mikkel Frost: Arkitekter har det med at bruge kendte materialer på samme måde hver gang. Du sætter Troldtekt i loftet og det er så dét! Men de studerende ser materialet med friske øjne og kan se gennem fordomme om, hvad materialet kan og bør bruges til. DOMMERNE Troldtekt Award 2012 Mikkel Frost arkitekt MAA, medstifter og partner i CEBRA A/S Jens Ludloff arkitekt, medstifter og partner i ludloff+ludloff, Berlin Helene Høyer Mikkelsen arkitekt MAA og arkitekturfotograf Niels Kappel produktudvikler i Troldtekt A/S Peer Leth adm. direktør i Troldtekt A/S > Se alle de spændende konkurrenceforslag på troldtekt.com/award

15 KORT OG GODT Kort og godt om Troldtekt Gratis seminar: Regn med den gode lyd 72 akustik-fagmænd klar med gode råd Følg med i Verdens Bedste Nyheder Arkitekter er ofte nøglen til god akustik. Derfor tilbyder Troldtekt gratis akustikseminarer til tegnestuer over hele landet. Seminaret, der kan foregå i jeres virksomhed, klæder dig og din kolleger på med relevant viden om akustik. I løbet af få timer får I indblik i byggematerialers betydning for lyden og konkrete redskaber til at beregne akustik, mens projektet er på tegnebrættet. Seminarerne findes i to versioner: Den store udgave for mindst 15 personer veksler mellem oplæg fra fagfolk og konkrete øvelser. På mini-seminaret, som er målrettet en mindre gruppe, giver Troldtekt en introduktion til akustik samt til Troldtekts akustikberegner. > Kontakt salgschef Bo Pedersen på bop@troldtekt.dk for mere information I juni certificerede Troldtekt det første hold akustik-fagmænd. I alt kan 72 tømrere landet over nu markedsføre sig som Troldtekt akustik-fagmand efter at have gennemført kurser i akustiske begreber og beregninger samt korrekt montering af produkter fra Troldtekt. Formålet med konceptet er at give mindre tømrervirksomheder gode råd om lydkomfort med i værktøjskassen, når de rådgiver deres kunder. > Læs mere, og find den lokale Troldtekt akustik-fagmand på troldtekt.dk/fagmand I Congo sikrer en minerydningsmaskine, at bønder kan dyrke jorden uden livet som indsats. I Honduras advarer en satellitradio forud for orkaner eller oversvømmelser. Og verden over har to milliarder mennesker siden 1990 fået adgang til rent vand. Kampagnen Verdens Bedste Nyheder udbreder viden om de konkrete resultater af udviklingshjælp med udgangspunkt i FN s 2015-mål. Og der er heldigvis mange fremskridt at berette om. Troldtekt vil gerne bidrage til at udbrede Verdens Bedste Nyheder. > Besøg verdensbedstenyheder.dk Troldtekt lægger lærred til kunsten På Balleskolen i Silkeborg står billedkunstlærer Malene H. Haugaard, sammen med elever fra skolen, bag en udstilling, hvor Troldtekt indgår i et af værkerne. Temaet for udstillingen er glæde og livsduelighed i en tid præget af måltyranni. Et af værkerne et stort vægrelief malet på Troldtekt forestiller det onde Målemonster, hvis yndlingsbeskæftigelse er at måle børn på alle leder og kanter. Jeg er meget fascineret af den grove struktur i materialet Troldtekt og de kontraster, der kan opnås ved at spartle dele af pladen og bagefter bearbejde den med højglansmaling. Det giver en næsten porcelænsagtig overflade, fortæller Malene H. Haugaard, der har benyttet Troldtekt til kunst i godt ti år.

HISTORIEN OM TROLDTEKT Produktudvikling på hjemmemarkedet og gang i eksporten KAPITEL 11: Årtusindskiftet markerer begyndelsen på en tid med eksportvækst, navne skift, nye produkter og systematiseret arbejde med samfundsansvar. Velkommen til sidste kapitel af historien om Troldtekt A/S. Arkitekturen i det nye årtusinde henter inspiration i minimalismen med sine rene linjer, store åbne rum og materialer som glas, beton og klinker. Det giver akustiske udfordringer, som Troldtekt produkterne i stigende grad afhjælper ikke bare i Danmark, men i Nord- og Vesteuropa og sågar helt andre verdensdele. Virksomheden oplever vækst, og det giver plads til strategisk produktudvikling. Flere gode egenskaber I 2002 lancerer daværende A/S L. Hammerich & Co en række spændende specialprodukter, der er udviklet i samarbejde med fagfolk inden for design og arkitektur. Produkterne har til formål at tilføre pladerne endnu flere gode egenskaber såsom integreret belysning, indbyggede, skjulte højttalere og dekoration. I 2006 kommer nuværende direktør Peer Leth til, og virksomheden skifter navn til L. Hammerich A/S. Troldtekt tager ansvar I anledning af 75-års-jubilæet for produktet Troldtekt skifter L. Hammerich A/S i 2010 navn til Troldtekt A/S. Samme år anerkendes Troldtekt som frontløber på miljøområdet. Virksomheden får Byggeriets Miljøpris for sine PEFC-mærkede akustikplader, der bidrager til et bæredygtigt miljø hele vejen fra råvare til bortskaffelse. Desuden tilslutter Troldtekt sig FN s forum for samfundsansvar, Global Compact, og udgiver sin første CSR-rapport, der indvarsler et stadigt mere strategisk arbejde med samfundsansvar. Endelig lanceres en Troldtekt Award, som tilfalder den arkitekteller designstuderende, der bedst formår at bruge Troldtekt på en anderledes og innovativ måde. Prisen er her i 2012 uddelt for anden gang. Ny udvikling online I de senere år er de nye produkter suppleret af en moderne online-platform, hvor private og fagfolk kan hente inspiration og sammensætte de helt rette akustikløsninger med Troldtekt. Det er en udvikling, der fortsætter, og i efteråret 2012 relancerer Troldtekt hjemmesiden med et nyt og mobilvenligt design. 2012 er også året, hvor Troldtekt, afledt af et stadigt større internationalt fokus, lancerer en moderniseret udgave af det velkendte orange Troldtekt logo. Troldtekt akustikløsninger til lofter og vægge er blandt de førende produkter til at sikre god akustik, effektiv brandsikring og sundt indeklima. Troldtekt træbeton er et 100 procent naturprodukt, som siden 1935 er blevet produceret i det vestlige Jylland af Troldtekt A/S. www.troldtekt.dk