Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1 Præsentation af opgavens undersøgelsesområde 5 1.1 Formål og afgrænsninger 5 1.1.1 Indfaldsvinkel og formål 5 1.1.2 Afgrænsning af oversættelsesområdet 5 1.2 Fagoversætterens behov for viden 7 1.2.1 Problemtypologi ud fra brugerundersøgelse 7 1.2.2 Krav til oversætterens viden 10 1.2.3 Oversætterens informationskilder 12 1.3 Præsentation af internettet 13 1.3.1 Kort præsentation af internettet 13 1.3.2 Afgrænsninger ifm. opgaven 15 2 Typologisering af internetressourcer 16 2.1 Generelle karakteristika for internetressourcer 18 2.1.1 Præsentation af de elektroniske medier 18 2.1.2 Internetressourcers særlige kendetegn 19 2.2 Leksikografiske opslagsværker 20 2.2.1 Generelt om ordbogstypologi 21 2.2.2 Generelt om ordbogsstruktur 22 2.2.3 HTML-baserede ordbøger 25 2.2.3.1 Lineære ordlister 25 2.2.3.2 Hypertekstbaserede ordlister 27 2.2.3.3 Andre udvalgte eksempler 28 2.2.4 Databaseordbøger 30 2.2.4.1 Terminologiske databaser 31 2.2.4.2 Encyklopædiske databaser 36 2.2.4.3 Ordbogslister og metaordbøger 38 2.2.5 Samlet vurdering af internetordbøgerne 38 2.3 Ikke-leksikografiske ressourcer 39 2.3.1 Tekstkorpora 39 2.3.2 Parallelle tekster 41 2.3.3 Typologisering af websteder 42 2.3.4 Samlet vurdering af webressourcerne 47 Surf dig til en bedre oversættelse! 1 François Pichon 1998
3 Praktisk brug af internettet som hjælpemiddel til fagoversættelse 51 3.1 Internetsøgninger 51 3.1.1 Tilgange til internettet 51 3.1.2 Støj og stilhed: om søgeoperatorer 54 3.1.3 Søgemetoden 55 3.2 Et konkret eksempel 56 3.2.1 Valg af eksempeltekst 57 3.2.2 Problemidentificering og -kategorisering 58 3.2.3 Søgestrategier 58 3.2.4 Oversættelsesforslag og vurdering 63 3.3 Oversætterens hjælpemidler i fremtiden - perspektivering 65 3.3.1 Nyt og gammelt på internettet 65 3.3.2 HTML- kontra databaseformat 66 3.3.3 Fremtidens hjælpemidler 67 Konklusion 69 Bibliografi 71 Webografi 78 Bilag 1 Hans Kristian Mikkelsens interpretationsmodel 81 2 Skyum-Nielsen/Jakobsens oversættelsesmodel 82 3 Fordeling mellem sprog og områder i Eurodicautom 83 Brugervejledning Henvisninger til trykte kilder bliver sat i parentes i brødteksten. Henvisninger til internetkilder bliver sat mellem < > uden forteksten "http://". Afsnittet Bibliografi/Webografi (kildehenvisninger) indeholder referencer til både trykt og online kildemateriale, hvorimod afsnittet Webografi (omtalte websteder) består af en liste over de websteder, som omtales i opgaven. Webografi-listen er tilgængelig på internetadressen <hjem.get2net.dk/francois>. Formålet med den er at give læseren en nemmere og hurtigere adgang til de pågældende websteder, og dermed at lette læsningen. Tabeller, figurer og illustrationer er nummereret efter kapitelnummer og rækkefølge. Eks.: tabel 2.1 er den første tabel i kapitel 2. Surf dig til en bedre oversættelse! 2 François Pichon 1998
Introduktion Den stigende globalisering inden for alle samfundssektorer og teknikkens voksende betydning i hverdagen øger behovet for oversættelse af tekniske tekster. For at kunne klare den stigende efterspørgsel har oversættelsesarbejdet skullet effektiviseres. De fleste oversættere har taget de sprogteknologiske værktøjer til sig i et eller andet omfang. Som minimum drejer det sig om en computer med stavekontrol og måske elektroniske ordbøger. De mere avancerede genbruger deres og andres arbejde vha. termbaser og translation memory. For få år siden dukkede der et nyt fænomen op i edb-verden. Ved hjælp af modem kunne man koble sig op på et verdensomspændende netværk, Internet, også kaldt "informationsmotorvejen" og kommunikere med alle andre som var tilsluttet netværket. I dag er internettet centreret omkring den grafiske brugerflade World Wide Web (WWW), som kan håndtere både tekst, lyd og billeder og integrerer nettets forskellige tjenester under et og samme program (browseren). Derved udgør internettet både en verdensomspændende digital kommunikationsvej og et gigantisk virtuelt bibliotek, som bugner af information. I sit arbejde har fagoversætteren brug for forskellige typer af information. Groft sagt drejer det sig om to ting: dels en hurtig forbindelse til omverden, så han kan sende og modtage sine oversættelsesopgaver (også gerne i digital form), dels en hurtig og effektiv adgang til både den sproglige og den faglige information, som er nødvendig i den konkrete oversættelsessituation, og som kan være svær at finde på bogreolen eller på det lokale bibliotek. Disse to behov svarer umiddelbart til det, "informationsmotorvejen" kan tilbyde. Men det kræver en nærmere undersøgelse. Internettets effektivitet som transportvej vil jeg ikke komme ind på i denne opgave. Til gengæld vil jeg beskæftige mig med internettets værdi som informationsmedium, dvs. som "virtuelt bibliotek". Dette bibliotek består af to hovedafdelinger: en leksikografisk afdeling, som består af forskellige former for "on-line opslagsværker", og en ikke-leksikografisk afdeling, som omfatter alle andre slags hjemmesider. Oversætterens interesse for online opslagsværker er indlysende, hvorimod de andre tekstressourcer sjældent bliver omtalt i forbindelse med fagoversættelse. Imidlertid ligger der et stort både sprogligt og fagligt potentiale i det enorme tekstkorpus, som Surf dig til en bedre oversættelse! 3 François Pichon 1998
bliver samlet under betegnelsen "internetressourcer", og som let og hurtigt kan gennemsøges ved hjælp af en søgemaskine. Problemet er bare, at ingen bibliotekar holder styr på det virtuelle bibliotek. Alle kan bidrage med dokumenter, og ingen rydder op. Det stiller større krav til brugeren. Derfor har denne opgave til formål at undersøge, om internettets ressourcer kan bruges i forbindelse med oversættelse af tekniske tekster. For at belyse emnet har jeg valgt at dele opgaven i tre kapitler. Efter at have afgrænset undersøgelsens omfang vil jeg i kapitel 1 lave en kort præsentation af fagoversætterens behov for viden, dvs. hvilke former for information er nødvendige for at kunne oversætte en fagtekst, og ridse grundbegreberne op omkring internettets opbygning og struktur. Kapitel 2 har til formål at typologisere de oversættelsesrelevante internetressourcer inden for fagområdet informationsteknologi og sprogparret dansk-fransk. Her vil jeg bl.a. give et indblik i, hvilke typer af information, man kan finde på WWW. Derefter vil jeg i kapitel 3 tage udgangspunkt i et konkret eksempel for at vurdere, i hvilket omfang oversætterens definerede behov (kap. 1) kan dækkes af de eksisterende internetressourcer (kap. 2). Til sidst vil jeg prøve at finde frem til internettets styrker og svagheder for fagoversætteren og give et bud på fremtidens hjælpemidler. Surf dig til en bedre oversættelse! 4 François Pichon 1998
1 Præsentation af opgavens undersøgelsesområde Dette kapitel har til formål at danne basis for de følgende kapitler. Som det første vil jeg definere undersøgelsens genstand og omfang. Derefter vil jeg se nærmere på de specifikke problemer, som opstår i oversættelsesprocessen for bedre at kunne konkludere, hvilke typer af informationskilder, oversætteren har brug for. Til sidst vil jeg præsentere internettet kort og gøre rede for, hvilket område af internettet jeg beskæftiger mig med. 1.1 Formål og afgrænsninger Først er det på sin plads at definere målgruppen og præcisere rammerne for opgavens undersøgelsesområde. 1.1.1 Indfaldsvinkel og formål Denne opgave bliver fremstillet på en sådan måde, at den i princippet skal kunne bruges af kommende CLM-studerende som led i deres uddannelse i fagsproglig oversættelse. Den tager udgangspunkt i et konkret eksemplarisk område (se 1.2) og er tænkt som en demonstration af internetmediets anvendelighed i oversættelsessammenhæng. Den forudsætter dog, at man kender til WWW s grundlæggende principper 1. 1.1.2 Afgrænsning af oversættelsesområdet Jeg har valgt at beskæftige mig med dansk-fransk oversættelse af informative tekniske tekster inden for området informationsteknologi. Det vil jeg begrunde i det følgende. Valg af objektssprog Valget af objektsprogene skyldes følgende forhold: - Jeg har bevidst fravalgt engelsk/amerikansk som objektssprog, fordi det er et lidt atypisk sprog i denne sammenhæng. På grund af internettets udbredelse i USA, og sprogets internationale status iøvrigt, er engelsk/amerikansk internettets lingua franca. Det vil sige, at en stor del af de foreliggende dokumenter er forfattet på engelsk, men det kan være svært at afgøre i de enkelte dokumenter, om der er tale om originale eller oversatte dokumenter. 1 Der findes et utal af introduktionshæfter til Internet, f.eks. Kjær 1996. Surf dig til en bedre oversættelse! 5 François Pichon 1998
Et andet aspekt ved engelsk er at oversætteren, som arbejder med andre sprog ofte bruger engelsk som relæsprog, især inden for engelskdominerede fagssprogsområder. Derfor vil jeg også indirekte komme ind på engelsksprogede ressourcer, bl.a. når de er særligt interessante, men mit fokus vil ligge på de to andre sprog. - Dansk repræsenterer et lille sprogområde, som siges at ligge under for den angloamerikanske indflydelse. På den anden side satser Danmark mange ressourcer på det nye medium, jvf. Trøjborg-planen. - Fransk er et af verdens hovedsprog, og styres i øvrigt af en aktiv centralistisk sprogpolitik, både i Frankrig og (ikke mindst) i Québec, hvilket har betydning for sprogets udbredelse på internettet. Dog har Frankrigs internetsatsning indtil for nylig været bremset af det franske videotex-systems (Minitel) succes. Valg af fagsprog Inden for fagsprog plejer man at skelne mellem kulturbundne og kulturneutrale fagsprog (Bergenholtz/Engberg 1997:196). Typiske eksempler på kulturbundne fagsprog er juridisk og økonomisk sprog, som udtrykker særlige nationale forhold, som kan være vanskelige at beskrive på andre sprog. Omvendt er kulturneutrale fag uafhængige af sprogområderne og kan i princippet beskrives på hvilket som helst sprog. Her er det typiske eksempel teknisk sprog. Det er vigtigt at påpege, at disse to hovedgrupper ikke er strengt adskilt, og at det derfor er mere hensigtsmæssigt at tale om fagtekster, som indeholder kulturbundne og kulturneutrale elementer. Da kan man så konstatere, at tekniske tekster hovedsagelig indeholder kulturneutrale elementer. Når en tekst ikke er kulturbunden, er der større chance for, at de begrebsverdener, teksten refererer til er ens i de to lande, og at 100%-ækvivalente termer findes på begge sprog. Til en sådan tekst vil ækvivalentsøgningen givetvis være lettere. For at gøre min argumentation mere målrettet og undgå de specifikke problemstillinger, som opstår i forbindelse med kulturbundne fagområder, har jeg bevidst valgt at beskæftige mig med et kulturneutralt område. Men for at kunne arbejde mere præcist blev jeg nødt til at indskrænke mit arbejdsområde yderligere, og jeg bestemte mig for at beskæftige mig med området informationsteknologi. Det er selvfølgelig ikke helt tilfældigt, og skyldes to i denne sammenhæng interessante aspekter: - IT-området er under konstant udvikling, med intens terminologisk aktivitet til følge. - I kraft af, at internetmediet er en del af IT-verdenen, er IT et meget omtalt område på internettet. Surf dig til en bedre oversættelse! 6 François Pichon 1998
Valg af tekstfunktion Inden for teknisk sprog kan man videreinddele tekster i to hovedgrupper (Munck 1994:140 ff.): deskriptive og direktive tekster. Den første gruppe omfatter tekniske beskrivelser af maskiner eller produkter, manualer osv., hvor det omtalte er i centrum. I den anden gruppe derimod, finder man anvisninger af forskellig art (opskrifter, brugsanvisninger), hvor fokus ligger hos modtageren, som styres af direktive udtryk (Munck 1994:158). Af praktiske grunde har jeg valgt at fokusere på informative tekster. 1.2 Fagoversætterens behov for viden For at finde ud af hvad oversætteren har brug for i en oversættelsessituation, vil jeg præsentere to modeller, som stammer fra OFT-projektet (Oversættelse af fagsproglige tekster - Jakobsen 1992), hvis formål var at afdække fagoversætterens problemer, løsningsstrategier og behov for opslagsværker. Den ene analysemodel har dannet grundlag for interpretationen af en brugerundersøgelse, som blev foretaget på HHÅ i perioden 1990-91. Den giver et overblik over, hvilke manglende kendskaber eventuelle oversættelsesproblemer kan tilskrives. Den anden model, som jeg kalder Sørensen-modellen (Sørensen 1992), har til formål at give indsigt i de forskellige former for viden, som oversættelse af fagsproglige tekster kræver hos oversætteren. Med andre ord, to sider af samme sag. Efter at have kommenteret disse modeller vil jeg opstille en synoptisk model, som tager udgangspunkt i de førnævnte modeller og giver et overblik over de forskellige former for viden, der kræves af oversætteren. 1.2.1 Problemtypologi ud fra brugerundersøgelse I perioden 1990-91 blev der (som led i OFT-projektet) foretaget en række brugerundersøgelser, hvis formål var at afdække ordbogsbrugernes problemer i forbindelse med oversættelse af en fagtekst fra dansk til et fremmedsprog, at undersøge hvordan problemerne blev søgt løst, og hvordan ordbøgerne kunne forbedres med henblik på at afhjælpe disse problemer (Maidahl 1992:205). De forskellige undersøgelser kommer ikke helt til samme konklusion, men alligevel kan man uddrage følgende problemtyper: - Det største anerkendte problem er ækvivalensproblemet. - Det andet store problem er syntagmatik (og til dels grammatik). Surf dig til en bedre oversættelse! 7 François Pichon 1998
Maidahl (1992:218) konkluderer, at der er brug for flere og bedre hjælpemidler, med mere omfattende leksikalsk og grammatisk information. Duvå et.al. (1992:132) efterlyser (i prioriteret rækkefølge) flere encyklopædiske oplysninger, definitioner, anvendelsesområder og eksempler. Undersøgelsen bruger forskellige analysemodeller. Den tager udgangspunkt i Mikkelsens todelte model (Duvå et.al. 1992:115 - se bilag 1), men fortolker resultaterne ved hjælp af en tredelt interpretationsmodel (se figur 1.1). L1 til L2 (aktiv oversætt.) Manglende kendskab L1 Ækvivalensproblemer L1 til L2 Manglende kendskab L2 fagsprog sag valg af ækvivalens fagsprog sag semantik pragmatik syntagmatik grammatik syntagmatik grammatik semantik pragmatik Figur 1.1: Interpretationsmodel for brugerundersøgelse i OFT-projektet Denne model forekommer mig ikke optimal, idet den forudsætter at oversættelsesprocessen består af tre faser : reception (L1) -> oversættelse (ækvivalens) -> produktion (L2). Den midterste fase kan ikke forklares nærmere, end at der foregår en transponering, hvor begrebet skifter fra L1- til L2-udtryksform. Selv når man prøver at opstille en yderst detaljeret oversættelsesmodel med 13 forskellige faser (Skyum-Nielsen/Jakobsen 1992), bliver selve transponering beskrevet således: "teksten oversættes". Det vil sige, at det som egentlig bliver beskrevet i modellen er alt det, som foregår uden for selve oversættelsesprocessen, men ikke processen selv. Så er man lige vidt. Surf dig til en bedre oversættelse! 8 François Pichon 1998
Derfor forekommer det mig mere relevant at følge Mikkelsens model hele vejen og betragte oversættelsesprocessen som en todelt proces, som kun består af reception og produktion. Denne todeling er selvfølgelig rent teoretisk, for enhver oversætter ved, at oversættelse i virkeligheden er en kompleks proces, som i øvrigt er meget forskellig fra oversætter til oversætter (Krings 1986:7). I den todelte model foregår transponeringen ved at den viden, som oversætteren ellers er i besiddelse af, bliver aktiveret og bevidstgjort, og omsat fra det ene sprog til det andet. Denne transponering forudsætter, at oversætteren har den nødvendige metaviden om "oversættelsesprocesser og vidensforarbejdning" (Mondahl, 1992:38). Med udgangspunkt i en todelt oversættelsesmodel er det lettere at isolere og beskrive de forskellige problemer, som oversætteren støder på. Det bliver også mere præcist, idet man undgår den store kategori "ækvivalensproblemer", som man ikke rigtig kan bruge til noget. For i sidste ende handler al oversættelse om at finde ækvivalenter, hvad enten det er på termeller på sætningsniveau. Det forklarer måske, hvorfor hele 71% af problemerne i brugerundersøgelserne tilskrives ækvivalens (Maidahl 1992:217). Åbenbart har Duvå et.al. også et problem med interpretationsmodellen, siden de prøver at føre ækvivalensproblemer tilbage til enten reception eller produktion (1992:124). Et andet punkt, som jeg vil sætte spørgsmålstegn ved er den måde, hvorpå semantik og encyklopædi bliver adskilt på i undersøgelsen. Spørgsmålet er, om der overhovedet er forskel mellem semantiske og encyklopædiske angivelser. Ifølge Wiegand (1994:117) er der en fællesmængde mellem disse to angivelsestyper, uden skarp overgang. Definitionen, som traditionelt betragtes som en semantisk angivelse, er nemlig også en form for encyklopædisk angivelse. Bergenholtz (1994:18ff.) går længere og argumenterer for, at der ingen forskel er mellem semantiske og encyklopædiske angivelser. Han mener, at forskellen snarere går på formålet med ordbogen (en encyklopædi er mere udførlig end en betydningsordbog) og afhænger af den definerede målgruppe. Derfor virker det modsigelsesfuldt, når Balsgart (1992) konkluderer, at der ikke er dokumenteret behov for encyklopædiske angivelser, og samtidig efterlyser flere semantiske og pragmatiske angivelser (1992:281-282). Som det fremgår af brugerundersøgelsen kan det være svært at definere oversætterens problemer i en oversættelsessituation, og problemtypologien afhænger af den oversættelsesmodel, man vælger at tage udgangspunkt i. En anden måde at belyse Surf dig til en bedre oversættelse! 9 François Pichon 1998
temaet på er at prøve at definere de forskellige former for viden, som oversætteren af en fagtekst skal være i besiddelse af for netop at undgå problemer i oversættelsesprocessen. I det følgende ser jeg nærmere på Sørensens model. 1.2.2 Krav til oversætterens viden Ifølge Sørensen (1992) stiller oversættelse af fagsproglige tekster krav om særlig viden hos oversætteren, ud over de almindelige oversætter-egenskaber som forudsættes på plads. Denne særlige viden inddeles i de 4 følgende kategorier [tallene er mine]: [1] viden om eventuel diskrepans mellem kilde- og målsprogsverden [2] viden om eventuel diskrepans mellem teksttypeafhængige tekstkonstitutionsnormer [3] faglig viden til brug ved dekomprimering af kildetekst [4] kendskab til / adgang til kilde- og målsprogsterminologi (...) [hvor] manglende viden på ét punkt helt eller delvis kan opvejes af viden eller adgang til viden på et eller flere af de øvrige punkter. Indholdsmæssigt forekommer det mig både relevant og dækkende, men opstillingen virker noget ustruktureret, idet Sørensen blander sproglig ([2] og [4]) og faglig ([1] og [3]) viden. Derudover forekommer det mig svært at skelne mellem [3] og [1], fordi disse to aspekter indgår i hinanden. Derfor vil jeg foreslå i stedet for [1]: [1 ] faglig viden til brug ved produktion af måltekst hvorved [1] bliver implicit hvis [1 ] og [3] er i orden. Men samtidig kan jeg se, at [1] og [3] ikke går på det samme (verden vs tekst). Derfor er det nødvendigt at skelne mellem flere kategorier. Jeg foreslår først en teoretisk opdeling i tre hovedkategorier af viden: sproglig viden (viden om kilde- og målsprogets mekanismer) faglig viden (viden om de faglige sammenhænge) metodologisk viden (den viden, som oversætteren gennem uddannelse og praktisk erfaring oparbejder. Det svarer til Mondahls metaviden). Disse kategorier kan analyseres på forskellige niveauer: alment område fagområde tekst* sætning* term *Man kunne videreinddele i deltekst, periode, sætning osv. (Skyum Nielsen et.al. 1992:38), men det er ikke nødvendigt her. Surf dig til en bedre oversættelse! 10 François Pichon 1998
Derved indfanger man de forskellige former for viden, som oversætteren skal være i besiddelse af for at kunne oversætte. I det følgende opstiller jeg en tabel, som tager udgangspunkt i Sørensen, men prøver at give et overblik over, hvilke former for viden, der er nødvendige i oversættelsessituationen. De forskellige farver har til formål at skelne mellem almen viden, faglig/fagsproglig viden og metaviden. Her fokuseres på det fagsproglige område, og derfor især på de mørkegrå zoner, som vil danne udgangspunkt for det konkrete eksempel i kapitel 3. Kompetensniveau Sprog 1 Sprog 2 Metaviden (reception) (produktion) inden for... form indhold indhold form inden for... alment område fagområde tekst sætning term beherskelse af almensproget 1 (grammatik, synktaks...) særlige regler pragmatik 1 særlige tekstkonventioner 1 syntagmatik 1 paradigmatik 1 morfologi 1 terminologi 1 generel viden om verden 1 kendskab til faget 1 kendskab til emnet 1 semantik/ encyklopædi kendskab til begrebs system 1 generel viden om verden 2 kendskab til faget 2 kendskab til emnet 2 semantik/ encyklopædi kendskab til begrebssystem 2 beherskelse af almensproget 2 (grammatik, synktaks...) særlige regler pragmatik 2 særlige tekstkonventioner 2 syntagmatik 2 paradigmatik 2 morfologi 2 terminologi 2 almen lingvistik, oversættelsesvidenskab og -teknik fagsproglig lingvistik tekstanalyse -pragmatik, semantik terminologi leksikologi Tabel 1.1: Oversigt over de forskellige typer af viden, som fagoversætteren har brug for i en oversættelsessituation. Indholdet bliver kommenteret i tabel 1.2.De forskellige farver forklares i farveskalaen nedenfor. Bemærk, at det faglige indhold er ens for sprog 1 og 2, hvis fagområdet er kulturneutralt (derfor den stiplede linie). Farveskala almen/almensproglig viden metaviden faglig/fagsproglig viden erhverves hovedsagelig gennem studier og erfaring suppleres vha. hjælpemidler Opdelingen mellem form og indhold er teoretisk. I praksis er det umuligt at adskille disse to aspekter, som er to sider af samme sag (også omtalt som det sproglige kontra det faglige aspekt). Grunden til at jeg skelner her, er at man derved bedre kan isolere og definere behovene i oversættelsessituationen. Denne angivelsestype: pragmatik tekstkonventioner syntagmatik Giver information om: sproget i brug (kommunikativt aspekt) teksttypens sprogbrug forholdet mellem leksikalske enheder Surf dig til en bedre oversættelse! 11 François Pichon 1998
paradigmatik forholdet mellem alternative (grupper af) leksikalske enheder, f.eks. synonymer el. hyperonymer. terminologi forholdet mellem begrebet og termen morfologi fleksionsformerne semantik/encyklopædi det faglige indhold (på fag-, emne-, termniveau) Tabel 1.2: Betydning af de forskellige termer i tabel 1.1. I næste afsnit vil jeg gøre rede for, hvilke informationskilder oversætteren traditionelt benytter sig af. 1.2.3 Oversætterens informationskilder Af tabel 1.1 fremgår det, at oversætteren har brug for både sproglig og faglig viden om begge sprogområder suppleret med en metodologisk ballast (metaviden), som gør ham 2 i stand til at bevidstgøre og udnytte denne viden fornuftigt. Hvordan opfylder han disse behov? De former for viden, som tilegnes under translatøruddannelsen, er dem som kræver indlæring og øvelse og som ikke umiddelbart kan tilegnes via opslag. Det drejer sig om det almensproglige område (med grammatik), generelle retningslinier inden for det fagsproglige område og ikke mindst oversættelsesmetode (metaviden). Denne form for viden adskiller translatøren fra den uerfarne sprogbruger. Den udgør en grundsten, som oversætteren kan bygge videre på. I den konkrete situation vil oversætteren typisk have brug for at trække på sin interne viden (erfaring, metode...) og på eksterne kilder. Det gælder i høj grad for fagsprogsoversættelse, som dækker over de mest forskellige fagområder. Oversætteren kan umuligt have indsigt i alle fagområder og deres terminologi, og derfor må han ty til forskellige slags hjælpemidler. - Almensproglige ordbøger, både mono- og bilingvale, kan indeholde en del fagterminologi, men bør omgås forsigtigt, da de ofte er skrevet af ikke-eksperter. - Bilingvale fagordbøger indeholder selvfølgelig flere fagtermer, men rummer ofte for få sproglige og faglige angivelser til at de kan bruges alene. - Monolingvale håndbøger og encyklopædier er nok den største kilde til faglig viden, men det kan være vanskeligt og tidskrævende at søge i denne type bøger. Derudover kræver det i en oversættelsessituation, at man har adgang til sådanne encyklopædier på begge sprog. 2 Obs: Ingen kønspolitisk begrundelse i min brug af hankøn, når jeg refererer til oversætteren! Surf dig til en bedre oversættelse! 12 François Pichon 1998
- Termbaser på CD-ROM, som Termdok 92 (udgivet af den svenske "Tekniska Nomenklaturcentralen" se <www.tnc.se>), giver hurtig adgang til en række fagområder, og de beskrevne termer er ofte forsynet med sproglige og faglige angivelser. Problemet er deres ofte høje anskaffelsespris kombineret med deres begrænsede omfang. - En anden vej til faglig viden er at spørge fageksperterne. De vil ofte kunne hjælpe med at dekomprimere en tekst, men metoden kræver, at oversætteren har et stort netværk af eksperter omkring sig, og at de er villige til at besvare spørgsmål. Ellers kan det være både svært og tidskrævende at finde ud af, hvem man skal spørge. Som det bliver påpeget i Duvå (1992:132) og Grindsted/Toft (1994:73), er der et klart behov for flere, bedre og mere omfattende fagordbøger. Det optimale ville være, at der for hvert fagområde blev oprettet flersprogede terminologiske databaser, som ud over lemma og ækvivalenter også indeholdt en række angivelser, som gav oversætteren direkte adgang til både den sproglige og den faglige viden, som han har brug for i en oversættelsessituation (grammatiske, syntagmatiske, paradigmatiske, pragmatiske og encyklopædiske angivelser). En del projekter er i gang, men behovet er så stort (og stadig voksende), at det ikke er realistisk at forestille sig, at man ville kunne dække alle fagområder i alle tænkelige sprogkombinationer og derudover opdatere udgivelserne løbende, så de fulgte med den teknologiske udvikling. Med andre ord er der brug for at supplere det fagleksikografiske arbejde med alternative løsninger. En af dem kan være at bruge internetressourcer som hjælpemiddel i oversættelsesarbejdet. I næste afsnit vil jeg derfor se nærmere på, hvad internettet har at byde på. 1.3 Afgrænsning af begrebet "Internet" Først vil jeg give en kort præsentation af internettet for derefter at kunne afgrænse min undersøgelse. Denne gennemgang forudsætter, at læseren har kendskab til grundlæggende internetbegreber. For yderligere detaljer henvises der til et af de mange hæfter om Internet samt online internetkurser. 1.3.1 Kort præsentation af internettet Internettet er en abstrakt, uhåndgribelig størrelse, som kan være svær at afgrænse. Selv terminologien er usikker: skal Internet staves med stort eller lille i, skal det bøjes efter det danske ord net? Er det det samme som nettet. Og hvad med webbet? Eller "webben"? (se også tabel 2.4 med tilhørende diagram). Surf dig til en bedre oversættelse! 13 François Pichon 1998
Forvirringen bliver ikke mindre af, at termen "internet" både bruges om selve netværket (transportvejen) og om den information, som ligger på de forskellige servere, som netværket giver adgang til (jvf. udsagnet: "I følge Internet er det sådan, at..."). De to aspekter skal holdes adskilt og man skal huske, at internettet strengt taget ikke er en kilde i sig selv, men en transportvej til en kilde (Sølvsteen et.al. 1998:4), som er arkiveret på en af de mange internetservere, som det globale netværk består af. Disse computere er forbundet med hinanden decentralt, via telefonnettet, lyslederkabler og satellitforbindelser (Fdida 1997:21). PC server server modem udbyder (server) router server server modem PC router Figur 1.2 : Internettets struktur (frit efter Fdida 1997:45) Dette netværk har forskellige funktioner, som kan deles op efter forskellige principper. I min introduktion skelner jeg mellem kommunikationsvej og informationsmedium. Andre skelner mellem envejs- og tovejskommunikation, men denne opdeling tenderer at forsvinde pga. den stigende Java-baserede interaktivitet på WWW. De mest kendte tjenester er elektronisk post (E-mail), overførsel af filer (FTP), tilslutning til fjerne computere (Telnet) og hypertekstbaseret informationssøgning (Gopher og især WWW). Med andre ord er webbet i princippet kun en del af internettet. Takket være sin grafiske hypertekstbaserede brugergrænseflade (se kap.2) er WWW meget bruger-venligt. Derfor har det vundet indpas hos det brede publikum, og i dag har de fleste andre netværkstjenester fået en WWW-tilgang (f.eks. Compuserve og AOL). Desuden har de nyere browserversioner (Netscape og Internet Explorer) integreret de andre (ikkegrafiske) tjenester i programmet ved hjælp af små såkaldte "plug-ins", således at de allesammen kan benyttes via WWW. Surf dig til en bedre oversættelse! 14 François Pichon 1998
Grafisk ser det således ud: består af Internettet andre netværker WWW Telnet E-mail Nyhedsgrupper ftp Figur 1.3 : Internettets forskellige tjenester giver adgang til Webbrowser http telnet e-mail nyhedsgrupper ftp andre netværker Figur 1.4 : Webbrowserens grundlæggende funktioner 1.3.2 Afgrænsninger ifm. denne opgave I denne opgave bruger jeg ordene "internettet", "nettet", "WWW" og "webbet" synonymt (hvis ikke andet fremgår). Det samme gælder for komposita af typen "internetressourcer" / "webressourcer", idet det her tænkes på internetdokumenter som foreligger i HTML-format, og som kan ses ved hjælp af en browser. Jeg fokuserer på informationssøgning, og derfor ser jeg bort fra internettets praktiske funktion som transportvej (E-mail, downloading af programmer, nyhedsgrupper...) og kommer heller ikke ind på specielle webtjenester som online maskinoversættelse. Resumé Fagoversætteren har brug for almen/almensproglig viden, faglig/fagsproglig viden og metaviden. Almen/almensproglig viden og metaviden forudsættes på plads. Faglig/fagsproglig viden erhverves ved hjælp af forskellige typer af hjælpemidler. De forskellige brugerundersøgelser viser, at de eksisterende opslagsværker især skal indeholde flere opslagsord og flere eksempler. Det optimale ville selvfølgelig være at råde over et komplet og konstant opdateret sæt af flersprogede terminologiske databaser over samtlige fagområder, men det er ikke realistisk. Derfor skal oversætteren finde andre måder at dække sine behov på. Internettet giver adgang til forskellige slags ressourcer, som skal undersøges i næste kapitel. Surf dig til en bedre oversættelse! 15 François Pichon 1998