Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Transkript

1 Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse af. Forestil dig noget i retning af følgende: Du har fundet på et emne som er interessant og relevant og kunne derfor godt tænke dig at lave et større forskningsprojekt om emnet. Imidlertid har du ingen penge til at forske for. Derfor søger du dine professorer om midler til forskningen. Det gør du ved at fremlægge dine foreløbige resultater, både anvendte og påtænkte metoder, og yderligere ideer til dit projekt. Om synopsen Synopsen er din lærers forberedelse til din eksamen. Det er 100% sikkert han har læst den og sandsynligvis både streget i den og skrevet kommentarer. Derfor: Der må ikke være noget i din synopsis som du ikke kan forklare. Du kan let komme ud for den situation at din lærer beder dig definere både centrale og mere perifere begreber som du anvender. Det skal du være i stand til. Du skal ikke nødvendigvis forsvare alt hvad der står i din synopsis. Udsagn af typen: Jeg er godt klar over at det er en fejl/er upræcist/kan opfattes som irrelevant o. lign. er OK Note: Husk du må medbringe alt. Du må fx medbringe din synopsis elektronisk og forsyne den med links fodnoter, så du har svar på rede hånd. Vær ikke bange for at spørge hvor det som læreren spørger om, står i din synopsis. Du må gerne skrive noter til i din egen synopsis. Hvis du har opdaget fejl og mangler i din synopsis, vil det en god idé at pege dem ud og rette dem FØR du bliver spurgt om dem. Dette gælder ikke formelle sproglige fejl (med mindre det drejer sig om fx forkert stavning af centrale begreber), men kun indholdsmæssige fejl. Synopsen er IKKE et talepapir Du får absolut intet for at læse op af din synopsis. Det er jo kendt stof. Hvis du ønsker at referere til din synopsis, sker det med henvisning til side og linie og evt. oplæsning af højst en to linier. Derimod er det fint med udsagn af typen: Jeg vil gerne uddybe hvad der står i synopsen om... Når jeg i synopsen skriver., så mener jeg

2 o. lign. Hvad må jeg medbringe til AT-eksamen?? Principielt alt. Lad os antage at du har noget ekstra materiale (en statistik, et billede, en tekst), så medbring det pågældende materiale i 3 eksemplarer. Det kan også være en god idé at 'highlighte' de steder i materialet som du ønsker at henvise til. Du kan også lave en lille planche som du så kan pege i. Hvad er det så for noget ekstramateriale? Hvis du enten har opsøgt fx i medierne tilfældigt er stødt på materiale der er relevant for din opgave, men som først er kommet til efter aflevering af din synopsis ( som du først senere er blevet opmærksom på af anden årsag), så er det en god idé at henvise til det.det viser to ting: 1. At du er obs. på hvad der rører sig. 2. at arbejdet med synopsis har skærpet din opmærksomhed over for den problemstilling du har arbejdet med. Sådan noget kan lærere godt lide at høre. Og i forbindelse med årets opgave vil det næsten garanteret være tilfældet. (Kampen for) det gode liv er jo til stadig diskussion, så hvis du ønsker at være aktuel, er det blot at google dig frem til helt friske perspektiver på den kamp du har fokus på. Fordelen ved strukturalistiske mod og tab Til dette års AT-opgave anbefaler jeg kraftigt at du medbringer, enten i kopier på en større planche, en anden form for strukturalistisk model, fx Maslows behovspyramide, Minervamodellen fx noget aktuelt statistisk materiale en graf som du så forklarer,

3 Sådanne mod er lette at tale ud fra og virker strukturende på fremlæggelsen og medbringelsen giver indtryk af forberedelse. Talepapir Er der regler for talepapir? Nej! Talepapir er ikke et krav blot en meget kraftig anbefaling. Et talepapir er blot en støtte til hukommelsen. Derfor bør den være formuleret som punkter, snarere end hele sætninger, da det nedsætter fristelsen til at læse op af talepapiret. Læs aldrig op af egen tekst. Læs altid op af citater. Enhver form for oplæsning er sandsynligvis en dårlig idé, medmindre det drejer sig om citater. Så er det rigtig god idé. Farvelæg evt. det der skal læses op. Talepapiret må være så kort så langt som du ønsker. Talepapiret er helt dit eget. Hvis en lærer/censor beder om at se dit talepapir, kan du nægte ham det ( give ham det som du vil). Hvis du vil, kan du udlevere dit talepapir ved begyndelsen af eksamen. Du bestemmer selv. Hvis du udleverer det, kan du også forvente kommentarer til det. (Jeg kommer med heldige og uheldige eksempler) Faren ved talepapir: Hvis du udfærdiger for detaljeret et talepapir, risikerer du at blive for afhængig af det. Derfor punktopstilling. Hvis du har citater, så skriv dem i talepapiret, angiv præcist hvor de findes i andet medbragt materiale. Du skal øve din fremlæggelse flere gange, evt. foran et spejl en god ven (slå jer evt. sammen om at øve foran, og kritisere, hinanden) Det er i orden med udsagn af typen: Jeg skal lige checke med mine noter og lige et øjeblik. Det kan lige så godt virke struktureret som ubehjælpsomt Præambel (nu med definition) Det vil være en god idé at starte med en præambel, en indledning, hvor du viser at du har forstået tankegangen bag årets emne. Tankegangen bag årets emne fremgår af den indledning der findes på din CD-rom med årets opgave ( på skolens hjemmeside, husk login: AT2013-detgodeliv). Du kan citere fra indledningen til opgaven (teksten live over opgaveformuleringen) fx

4 formulere det sådan her: Emnet for dette års AT-opgave er kampen for det gode liv. Det fremgår af opgavens ordlyd at vi skal definere og udgrænse begrebet, men samtidigt har vi, både i opgaveformuleringen og i kraft af ressourcerummet, fået forholdsvist frie rammer til at anvende egne definitioner. Evt. Det har jeg benyttet mig af og har defineret kampen for det gode liv som. Måske også noget om at.. Det gode liv, og kampen for det, er jo et meget vidt begreb. For nogle kan det være en kamp for fysisk overlevelse, for andre kan det være selvrealisering, og for andre igen en åndelig overbygning på et s trygt og godt liv. Til netop dette års AT-opgave vil en (del af en) indledning som nedenstående i mange tilfælde være relevant: I den postmoderne vestlige verden, hvor de nederste trin i Maslows behovspyramide for de fleste er opfyldt, kommer kampen for det gode liv ofte til at dreje sig i højere grad om en definition af begrebet 'det gode liv' og kampen bliver af personlig og filosofisk/åndelig karakter. Det gode liv bliver en konstruktion en forestilling i kamp med andre konstruktioner. Kampen for det gode liv bliver et personligt projekt hvor personen selv bliver prototypen legemliggørelsen af det gode liv. Og det kommer til at handle om at italesætte sit eget liv som 'det gode liv'. Da min opgave beskæftiger sig med kampen for det gode liv for mennesker for hvem den kamp er vanskeligere end for det fleste i kraft af... (handicap, misbrug, religiøst vanvid etc), må jeg jo nødvendigvis beskæftige mig med de forhindringer af ( fysisk, mental, psykologisk) art som de pågældende personer står over for... Hvis I er bange for at komme til at mangle struktur i jeres fremlæggelse så husk følgende: Lav en skelnen mellem den modstand som kampen for det gode liv er op imod og så selve (forestillingen om) det gode liv. Altså på den ene side har vi det gode live, på den anden de ting der står i vejen for opfyldelsen. Prøv at flette ind hvornår I befinder jeg i hvilket fag og henvis til det pågældende fags metoder. (Se også: noter til seminar og på AT-hjemmesiden for yderligere inspiration til overordnet indledning for årets emne. En generel indledning viser at du har det store overblik, og du får understreget at du fatter pointen i hele AT-tankegangen, nemlig at komplekse problemstillinger ofte kun kan forstås ud fra forskellige tilgange. Når du så har gjort det, nævner du dit eget emne og de fag du har valgt at skrive i. Du går altså fra det (meget) overordnede til det specifikke. Det er denne model.

5 indledning Dit emne Perspektivering Skal man redegøre for/udlevere etc. sin disposition? Det bestemmer du selv. Der er fordele og ulemper. Eksempel: Sten fortæller anekdoter fra ATeksaminer) Introduktion til eget emne: Så introducerer du dit eget emne. Du begynder med at fortælle hvorfor netop dit emne er væsentlig i forhold til det overordnede emne. Det kan du roligt gå ud fra det er. Hvis du mener dit emne er lidt perifert, siger du fx i forhold til det overordnede emne er mit emne måske lidt i yderkanten, men ikke desto mindre relevant fordi... tingene skal jo ses i sammenhæng, og det lille hjørne af virkeligheden som jeg har valgt at definere som kampen for det gode liv og har valgt at beskæftige mig med, er ingenlunde irrelevant hvad du nu har lyst til at sige som virker som om du har overblik. Problemstillingerne, problemformuleringen og konklusion mm. (Pkt. 2, 3, 4, 5 og (6)) i synopsisredegørelsen som den findes på Den midterste del af din fremlæggelse er der flere mod for strukturering af. Det væsentligste er at du får det til at virke sammenhængende. Du når forholdsvist hurtigt frem til dine problemstillinger. Ved gennemgangen/redegørelsen for dem må de gerne stille retoriske spørgsmål som: Hvordan kan det være at...? Hvorfor var/er netop...? etc Pkt. 4 (diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder...) byder på særlige problemer: Vil du redegøre løbende for materiale, metoder og teorier, vil du have et særligt punkt med diskussion af disse aspekter. Begge disse vil kunne fungere: 1. Før jeg konkluderer yderlige på mine problemstillinger, bliver jeg nødt til at diskutere både det materiale og de metoder som er anvendt 2. Jeg vil gerne lige redegøre for hvad jeg er nået frem til og så diskutere metoder og empiri om et øjeblik Note: Husk at det er en diskussion af relevansen af materialer, teorier og metoder. Og husk at det ikke kun er de metoder du måtte have anvendt, men også dem som dine kilder måtte have anvendt og i det hele taget, eftersom det er relevansen, evt. en diskussion af metoder i bred almindelighed. Til den ende skal du selvfølgelig kende en række af de nøgleord som du gennem tre år har brugt i forbindelse med diskussion af metoder mm. Du må gerne have udsagn af typen: Kunne man have anvendt andre metoder til belysning af mine

6 problemstillinger? Og så besvare dit retoriske spørgsmål. (En afvisning af tidligere tiders opfattelse af (kampen for) det gode liv (fx religiøse politiske) illustrerer også ændrede opfattelser og italesættelse og at diskursen ændrer sig med tiden) Perspektivering: (1 og 2) Perspektivering 1 (Pkt. 6 i synopsisredegørelsen som den findes på Formulering af spørgsmål til videre undersøgelse Dette er et af punkterne for indholdet af din synopsis. Det betyder også at det er dig selv der skal tage initiativ til at behandle/diskutere dette punkt. Herunder kan du både referere til det der (forhåbentligt) står i din synopsis og inddrage nyt materiale (som nævnt ovenfor) Kodeordene er fx: Det kunne være interessant at gå dybere ind i forholdet mellem... og... Mange aspekter af den problematik jeg har redegjort for er til stadig diskussion i medierne Mit emne og mine problemstillinger er ikke blevet mindre relevante siden jeg skriv min synopsis Hele diskursen om (det gode live) ligger slet ikke fast, og en række begreber vil formodentligt blive omdefineret løbende Mine problemstillinger ville kunne belyses yderligere ved inddragelse af andre fag fx etc... etc. Perspektivering 2 (Pkt. 8 i synopsisredegørelsen som den findes på I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport Dette behøver du ikke selv at tage initiativ til, men du må godt. Det er en god idé at have svar på rede hånd hvis du skulle blive spurgt om 'problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten'. Det er ingenlunde givet at man når dertil, men det forekommer. Svaret lyder noget i retning af: Vi har haft en række AT-forløb hvor vi har. (se et forslag til en kort perspektivering på almenstudieforberedelse.dk >dowloads>noter seminar , nederst i dokumentet) (note: husk jeres næstsidste forløb (Videnskabsteori) hvor I lyttede til adskillige præsentationer om de forskellige fags teorier og metoder. Den blotte henvisning til det forløb (dvs. kort redegørelse for hvad det gik ud på, som jo kan ses i undervisningsbeskrivelsen) vil ofte være tilstrækkeligt.)