Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Transkript

1 Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe Ager Brund Ved vejleder Kirsten Wølch Rasmussen Institut for Erhvervskommunikation Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Cand.ling.merc. fransk, translatør/tolk Maj 2012 Antal tegn ekskl. blanktegn:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Målgruppe Fagområde og afgrænsning Specialets opbygning Leksikografi Fagordbøger Lørnerordbøger Indledende overvejelser Ordbogens brugerprofil Ordbogens funktion Delkonklusion Empirisk basis Lemmata Lemmaselektion Lemmatisering Ækvivalenter Ækvivalensgrader Ækvivalentselektion Faglige oplysninger Faglig indledning faglige forklaringer Mikrostruktur Grammatiske oplysninger Ækvivalenter Faglige forklaringer Ordforbindelser Kollokationer Sætningseksempler Synonymer

3 8.6. Henvisninger Domsordbogens komponenter Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Ordlisten Faglig indledning Eksempler på franske og danske domme Liste over juridiske forkortelser Links til online databaser Domsordbogens strukturer Tilgangsstruktur Henvisningsstruktur Domsordbogen Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Fransk-dansk ordliste Faglig indledning Eksempler på franske og danske straffedomme Forkortelsesliste Links til online databaser Konklusion Résumé français Litteraturliste Bilag 3

4 1. Indledning Vi lever i dag i et samfund præget af en høj grad af internationalisering, og som medlem af EU, er det i dag blevet meget lettere for danskere at bosætte sig i et andet EU-land. Dette betyder, at nogle danskere er flyttet til Frankrig for fx at arbejde eller studere, og dermed er der en risiko for, at danske statsborgere begår brud på den franske straffelov og retsforfølges i Frankrig. Derfor er der også brug for at få franske straffedomme oversat til dansk, således at danskere, der ikke forstår fransk kan få kendskab til indholdet af disse domme. Ved oversættelse af en juridisk tekst som en straffedom skal man som oversætter være opmærksom på, at det juridiske område er en kulturbundet disciplin, hvor de juridiske systemer er opbygget forskelligt. Det kan derfor være en stor udfordring at skulle oversætte en fransk straffedom til dansk, særligt for cand.ling.merc.-studerende eller nyuddannede oversættere, der ikke har megen erfaring i at oversætte sådanne tekster. For at kunne løse denne opgave vil disse oversættere have gavn af en ordbog, der hjælper dem med oversættelsen. Hvis man ser på udvalget af ordbøger, findes der i øjeblikket ingen franskdansk ordbog, der specifikt er udarbejdet til at dække det straffeprocessuelle område. De eneste fransk-danske juridiske ordbøger, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige, er Juridisk ordbog fransk-dansk (JOFD) fra 2003 og Retsplejeordbogen fra 1991 (som dog ikke udgives mere). Disse ordbøger giver dog ikke altid den hjælp man kunne ønske sig, når man skal oversætte juridiske tekster fra fransk til dansk. Retsplejeordbogen fokuserer mest på ækvivalensproblematikken. Ved opslag i ordbogen, finder man en forklaring af opslagsordet og derefter en ækvivalent, men der gives hverken kollokationer eller sætningseksempler. Dette kan udmærket bruges til reception af franske juridiske tekster, men ved oversættelse mangler der kollokationer og sætningseksempler. Desuden er Retsplejeordbogen 20 år gammel, og da den ikke længere udgives, findes den ikke i en revideret udgave, så nogle informationer er forældede. JOFD har ifølge dens bagtekst to intenderede ordbogsfunktioner, nemlig 1) oversættelse og tolkning til dansk af fransksprogede juridiske tekster og 2) forståelse af fransksprogede juridiske tekster. Ordbogsbrugeren vil dog i en række tilfælde ikke få den hjælp af ordbogen, som den ellers påstår at give, når der skal oversættes fra fransk til dansk. For det første findes der en lang række ordbogsartikler, hvortil der kun angives en faglig forklaring og ikke et egentligt oversættelsesforslag. Det ses fx i artiklen jugement avant dire droit, hvortil der gives forklaringen dom, der i sin konklusion alene træffer bestemmelse om en foranstaltning til bevisoptagelse el. om en foreløbig forholdsregel. Denne faglige forklaring kan bruges ved reception af franske tekster, men ved oversættelse må brugeren selv ud fra den faglige forklaring konstruere en oversættelse. Ordbogsbrugeren får altså ikke den hjælp til oversættelse, som ordbogen ellers påstår at give, og ordbogsbrugeren når ikke frem til et brugbart oversættelsesforslag. Sammenlignet med Retsplejeordbogen er det er stort plus, at der i JOFD findes kollokationer og sætningseksempler. Det er dog meget ulogisk og forvirrende 4

5 for ordbogsbrugeren, at kollokationer og sætningseksempler ikke adskilles. Begge elementer angives under forkortelsen ex, og det bliver derfor vanskeligt for ordbogsbrugeren at udlede de syntaktiske informationer om syntagmernes konstruktion, som ellers er så vigtige i forbindelse med oversættelse. Desuden kunne der ønskes flere kollokationer, og særligt sætningseksempler. Netop i juridisk sprog er der en del standardfraser, som ofte bruges, og det kunne derfor være yderst nyttigt set i et oversættelsesperspektiv at få nogle flere af disse eksempler angivet i ordbogen. Sætningen Le Ministère Public a été entendu en ses réquisitions, findes i stort set alle straffedomme, og udgør et problem, som mange cand.ling.merc.-studerende og nyuddannede oversættere vil støde på ved oversættelse af franske straffedomme. Godt nok kan termerne ministère public, entendre og réquisitions hver for sig slås op i Retsplejeordbogen og JOFD, men der angives ingen sætningseksempler. Man får derfor ikke meget hjælp til at oversætte denne sætning til dansk. For det tredje kan man indvende, at den faglige indledning i JOFD mere er vidensorienteret end kommunikationsorienteret, på trods af at ordbogens funktion er oversættelse og reception, altså kommunikationsorienterede parametre. Der er ingen komparativ analyse af det danske og franske juridiske system, som ellers kunne gøre den faglige indledning mere kommunikationsorienteret og dermed i højere grad leve op til ordbogens intenderede funktion. Derudover står den faglige indledning meget alene, idet der ikke henvises fra de enkelte ordbogsartikler til den faglige indledning. På grund af dette manglende sammenspil mellem de enkelte artikler og den faglige indledning, udnyttes det fulde potentiale af den faglige indledning ikke. Det samme gør sig i øvrigt gældende i Retsplejeordbogen. Til sidst kan det indvendes, at JOFD i nogle sammenhænge ikke er systematisk opbygget, og dermed ikke fungerer optimalt i oversættelsessituationer. Som tidligere nævnt, skelnes der ikke mellem kollokationer og sætningseksempler, og derudover er henvisningskategorierne i nogle tilfælde uklare. I ordbogens vejledning angives det således, at der under se også henviser til synonymer og andre relaterede ord, uden dog at gøre opmærksom på, hvad der forstås ved andre relaterede ord. Dette kan også forvirre ordbogsbrugeren, der ikke kan vide om der henvises til et synonym eller til et relateret ord, og i givet fald, hvordan de relaterer til hinanden Problemformulering Som det fremgår af ovenstående betragtninger, er der ikke på nuværende tidspunkt en ordbog, der på pædagogisk vis, og ved hjælp af sætningseksempler og kollokationer kan tilfredsstille en ordbogsbrugers behov i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. 5

6 Formålet med denne ordbog er at hjælpe ordbogsbrugeren med at oversætte, ikke kun de enkelte juridiske termer, men også den sprogbrug der binder de juridiske termer sammen og præsentere oplysningerne på en pædagogisk måde. Specialet har til formål at udarbejde et koncept til en fransk-dansk lørnerordbog inden for straffeprocessen, som konciperes til cand.ling.merc.-studerende og nyuddannede oversættere ved oversættelse af franske straffedomme. Ordbogen har på grund af målgruppen en pædagogisk tilgang og suppleres derfor med forskellige elementer, herunder en komparativ del, hvor brugeren kan finde en kort beskrivelse af straffeprocessen i Frankrig og i Danmark og eksempler på og beskrivelser af franske og danske straffedomme. Den empiriske basis til ordbogen, som herefter kaldes Domsordbogen, består af en samling af nyere, autentiske straffedomme afsagt af ordinære strafferetlige domstole i Frankrig i første og anden instans, hvilket vil sige domme afsagt af følgende domstole: Juridiction de proximité, Tribunal de police, Tribunal correctionnel, Cour d assises, Cour d appel og Cour d assises d appel. Hovedvægten er lagt på domme afsagt i første instans, og særligt fra Tribunal de police og Tribunal correctionnel, fordi det forventes, at brugergruppen oftest vil komme til at skulle oversætte domme afsagt af disse to domstole Målgruppe Domsordbogen henvender sig primært til cand.ling.merc.-studerende og nyuddannede oversættere med dansk som modersmål, og er tiltænkt som et hjælpemiddel i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. Denne målgruppe kan betegnes som lørnere, og en lørner kan overordnet set betragtes som en person, der er ved at lære et sprog, som ikke er vedkommendes modersmål eller førstesprog [Tarp 2006: 159]. Andre brugere kan dog også have glæde af Domsordbogen, fx danske jurister, advokater og dommere, som søger hjælp til at forstå en fransk straffedom. Derudover kan erfarne professionelle oversættere også have gavn af ordbogen. Det er dog udelukkende den primære målgruppes behov, der tilgodeses ved udarbejdelsen af Domsordbogen, således at den kan blive et optimalt hjælpemiddel for netop denne gruppe Fagområde og afgrænsning Straffeprocessen er den disciplin, der vedrører straffesagers behandling ved domstolene. Der skelnes sædvanligvis mellem ordinære domstole og specialdomstole. Domsordbogens fagområde begrænser sig til behandlingen af straffesager ved de ordinære domstole i 1. og 2. instans. I Frankrig behandles straffesager ved forskellige domstole alt efter lovovertrædelsens 6

7 grovhed. I 1. instans behandles de mest alvorlige forbrydelser ved Cour d assises, de mellemsvære lovovertrædelser ved Tribunal correctionnel og de mindst grove lovovertrædelser enten ved Tribunal de police eller Juridiction de proximité. Jeg har valgt først og fremmest at fokusere på sager behandlet ved Tribunal de police og Tribunal correctionnel, fordi jeg formoder, at det er domme afsagt af disse to domstole, brugerne af Domsordbogen oftest vil komme i kontakt med. Når man ser bort fra Juridiction de proximité behandler disse to domstole de fleste sager 1. Det er planlagt, at Juridictions de proximité skal nedlægges, og at sager, der i dag behandles ved denne domstol fra 1. januar 2013 skal behandles ved Tribunal de police. På grund af dette, indgår der kun et begrænset antal domme afsagt af Juridiction de proximité i tekstkorpusset. I den faglige indledning, der er til Domsordbogen, vil der også være en beskrivelse af Cour de cassation, sådan at brugerne kan få et samlet overblik over straffeprocessen i Frankrig Specialets opbygning Specialet består af to hoveddele. Den første del består af teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en ordbog, og den anden del er selve Domsordbogen. Den teoretiske del består af kapitlerne 2-10, der kommer efter indledningen. I kapitel 2 gives først en kort præsentation af leksikografi og dernæst af fagordbøger med særlig fokus på juridiske ordbøger samt lørnerordbøger. I kapitel 3 tegnes en profil af den tilsigtede brugergruppe, ligesom der gøres rede for ordbogens funktion. Disse indledende overvejelser har det formål at finde frem til målgruppens leksikografiske behov, samt hvilke typer af informationer brugergruppen har brug for. Domsordbogens empiriske basis, dvs. det materiale, der ligger til grund for udarbejdelsen af en ordbog præsenteres i kapitel 4. Dernæst følger kapitel 5 om lemmata, dvs. Domsordbogens opslagsord, med overvejelser om lemmaselektion (hvordan lemmata udvælges) og lemmatisering (hvordan lemmata opføres i ordlisten). I kapitel 6 redegøres der for forskellige ækvivalensgrader, og for hvordan danske ækvivalenter er blevet udvalgt. Kapitel 7 omhandler faglige oplysninger, som falder i to dele, nemlig som faglige forklaringer i de enkelte ordbogsartikler og i en faglig indledning, som fungerer som en selvstændig del af Domsordbogen. Kapitel 8 gennemgår Domsordbogens mikrostruktur, dvs. strukturen af de oplysninger, der findes i de enkelte ordbogsartikler. Herefter gøres der i kapitel 9 rede for, hvilke overordnede komponenter Domsordbogen vil bestå af udover den centrale del ordlisten. Det sidste kapitel af den teoretiske del omhandler Domsordbogens forskellige strukturer. Kapitel 11 består af specialets anden hoveddel, nemlig selve Domsordbogen, hvorefter specialets konklusion følger i kapitel Se bilag 1 7

8 2. Leksikografi For at placere mit eget speciale i forhold til den eksisterende litteratur på området for leksikografi, vil jeg i det følgende give en kort præsentation af leksikografi. Ved udarbejdelse af koncept til en ordbog står spørgsmålet om ordbogens type som et centralt tema, og emnerne fagordbøger med særlig fokus på juridiske ordbøger samt lørnerordbøger vil blive præsenteret i dette kapitel. Leksikografi er udarbejdelse af ordbøger. Leksikografi består dog ikke kun i udarbejdelse af konkrete ordbøger, men også i teoretiske overvejelser om og undersøgelser af ordbøger, kaldet metaleksikografi [Bergenholtz & Tarp 1994: 27]. Der er divergerende opfattelser af, hvordan leksikografien skal opfattes. Nogle, som fx Atkins/Rundell, betragter leksikografi som en underdisciplin til lingvistikken [Atkins & Rundell 2008: 4], hvor andre såsom Bergenholtz, Tarp og Nielsen betragter leksikografien som en selvstændig videnskab. Sidstnævnte opfattelse af leksikografien kaldes funktionsteorien og tager udgangspunkt i, at ordbøger er brugsgenstande, der bør fremstilles for at tilfredsstille specifikke typer samfundsmæssige behov, som er knyttet til specifikke typer af brugere, som befinder sig i specifikke typer samfundsmæssige situationer [Tarp 2006: 56]. Det, der adskiller ordbøger fra andre teksttyper, er, at ordbøger er beregnet til at blive konsulteret for at få punktuelle informationer, der overordnet set kan bruges i to forskellige situationer, de kommunikative situationer og de kognitive situationer. De kommunikative situationer er situationer, hvori der opstår et problem i forbindelse med en igangværende eller planlagt kommunikation i forbindelse med tekstproduktion, tekstreception eller oversættelse. De kognitive situationer opstår, når der eksisterer et ønske om at få ny viden om et emne, og det er altså ikke nødvendigvis problemer, der giver anledning til et opslag, som det er tilfældet i kommunikative situationer [Tarp 2006: 58-60] Fagordbøger Fagleksikografi kan defineres som den form for leksikografi, som udøves af fagleksikografer, som udarbejder fagordbøger [Bergenholtz & Tarp 1994: 25]. Der skelnes overordnet mellem to forskellige slags fagområder, kulturbundne og ikke-kulturbundne. Ved kulturbunden viden forstås viden hvor genstandsområdet er kulturspecifikt, idet det historisk og kulturelt har udviklet sig med sine specifikke træk inden for givne geografiske områder, hvorfor det normalt adskiller sig fra land til land, fra sprogområde til sprogområde [Bergenholtz & Tarp 1994: 57-58]. Fagområder som politik, økonomi og jura hører under denne kategori. Ikke-kulturbunden viden er derimod viden, hvor genstandsområdet ikke forandrer sig fra sprogområde til sprogområde, som fx naturvidenskab, moderne teknik og teknologi [Bergenholtz & Tarp 1994: 58]. Tyngdeloven er den samme i Frankrig, Danmark og Tyskland og er altså ikke præget eller bestemt af en specifik kultur. Opdelingen i kulturbunden 8

9 og ikke-kulturbunden viden har stor betydning for udarbejdelse af fagordbøger, særlig i forbindelse med faglige forklaringer, selektion af lemmata og ækvivalenter, og i forbindelse med spørgsmålet om fuld, delvis eller ingen ækvivalens mellem to sprog [Bergenholtz & Tarp 1994: 58]. Ifølge Bergenholtz/Tarp er en kulturspecifik præsentation af fagområddet og en komparativ beskrivelse af genstandsområderne i de respektive kulturer nødvendigt i ordbøger, der behandler et kulturbundet område. Selektion af ækvivalenter til bilingvale fagordbøger inden for et kulturbundet fag kan give store problemer, da det ofte vil være svært eller umuligt at finde en ækvivalent med samme betydningsmæssige indhold som lemmaet på grund af kulturforskelle. Lemma og ækvivalent kan tilsyneladende svare til hinanden, men referere til to forskellige virkeligheder, og en sådan kulturbunden forskel bør en fagordbog gøre brugeren opmærksom på [Bergenholtz & Tarp 1994: 59] Lørnerordbøger Man har diskuteret og produceret lørnerordbøger i omkring 70 år, men på trods af dette, er det ikke lykkes at formulere en generel teori for denne type ordbøger [Tarp 2006: 149]. Ifølge Tarp skyldes det, at selve begrebet lørnerordbog er uklart. Herbst er af den opfattelse, at en lørnerordbog skal være monolingval, selvom der er produceret adskillige bilingvale lørnerordbøger og leksikografisk teori om dette emne [omtalt i Tarp 2006: ]. Andre som Hartmann/James giver udtryk for, at en skelnen mellem ordbøger til modersmålsbrugere (skoleordbog) og ordbøger til fremmedsprogslørnere (lørnerordbog) ikke er nyttig og hævder, at lørnerordbøger også kan konciperes til modersmålsbrugere [omtalt i Tarp 2006: 150]. Tarp mener dog, at denne skelnen er vigtig, da modersmålsbrugere og lørnere af et fremmedsprog har vidt forskellige leksikografiske behov. Tarp når selv frem til denne definition af en lørnerordbog: En lørnerordbog er en ordbog, hvis genuine formål er at tilfredsstille de leksikografisk relevante informationsbehov, som lørnere kan have i en række situationer i forbindelse med den fremmedsproglige læringsproces [Tarp 2006: 153]. Definitionen af en lørnerordbog lægger op til en bestemmelse og analyse af lørnerens karakteristika, de forskellige ekstra-leksikografiske situationer og de leksikografisk relevante behov, som kan opstå for bestemte typer lørnere i bestemte typer situationer. Det er nødvendigt at bestemme lørnerens karakteristika, da forskellige brugerkarakteristika udløser forskellige behov i de respektive brugersituationer. Overordnet set kan en lørner betragtes som en person, der er ved at lære et sprog, som ikke er vedkommendes modersmål eller førstesprog [Tarp 2006: 159]. For at præcisere denne meget generelle definition af en 9

10 lørner, foreslår Tarp at man opstiller en række variabler, som kan bruges til at udarbejde en samlet karakteristik af lørneren. De vigtigste af disse variabler er lørnerens fremmedsproglige kunnen dvs. en opdeling i begyndere, viderekomne og fremskredne og lørnerens modersmål [Tarp 2006: 194]. En lørnerordbog kan overordnet set være behjælpelig i to situationer, kommunikative og kognitive situationer. Lørnerordbøger kan bruges indirekte ved at formidle viden om fremmedsprogets ordforråd og grammatik og kulturelle forhold i forbindelse med et bevidst studium af det pågældende fremmedsprog (kognitive situationer), og direkte ved at give informationer, der kan bruges til at løse specifikke problemer i selve kommunikationen, dvs. i forbindelse med fremmedsproglig reception, produktion og oversættelse (kommunikative situationer) [Tarp 2006: 159]. Lørnerordbøger kan også indeholde særlige sektioner om grammatik, men i modsætning til egentlige grammatikbøger, som behandler generelle grammatiske regler, skal disse grammatiksektioner i en lørnerordbog give specifik information om fremmedsproget på mikroniveau/ordniveau [Tarp 2009: 163]. For at finde frem til de leksikografisk relevante informationsbehov, som lørnere har, er det som beskrevet ovenfor nødvendigt at bestemme og analysere lørnerens karakteristika (ordbogens brugerprofil) samt at bestemme, i hvilke situationer ordbogen skal kunne bruges (ordbogens funktion), hvilket er emnerne i det følgende kapitel. 3. Indledende overvejelser Inden man begynder at udarbejde en ordbog, er det nødvendigt at gøre sig en række leksikografiske overvejelser. For at kunne tilfredsstille brugernes leksikografiske behov, skal der tegnes en profil af den tilsigtede brugergruppe, ligesom man skal gøre sig klart, i hvilke situationer brugeren kan have gavn af ordbogen Ordbogens brugerprofil Formålet med at tegne en brugerprofil er at finde frem til, hvilke typer af informationer brugergruppen har brug for. Når man tegner en brugerprofil, undersøger man den gruppe af brugere, som ordbogen og tiltænkt, og hvilke leksikografisk relevante behov de har. Derfor er det nødvendigt at finde frem til ordbogens tilsigtede målgruppe, og med dette menes der den gruppe af brugere, som ordbogen er særligt tiltænkt. Ordbogen skal opfylde så mange af målgruppens leksikografiske behov som muligt, og deres behov er de eneste, der skal tilgodeses ved udarbejdelsen af en ordbog. Potentielle brugeres behov skal der ikke tages hensyn til, da det ville være umuligt at udarbejde en ordbog, der kan tilfredsstille alle potentielle brugeres behov [Nielsen 1994: 8]. I fagleksikografien er der udarbejdet en model, 10

11 der inddeler brugerne i forhold til deres faglige kompetencer og deres fremmedsproglige kompetence, og på den måde hjælper med at definere brugerens leksikografiske behov: faglighed fagfolk lægfolk 3. stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt 1. lille faglig og lille fremmedsproglig indsigt 4. stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt 2. lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt ikke kyndig kyndig fremmedsproglig indsigt Figur 1: Hovedtyper i brugerprofilen [Bergenholtz & Tarp 1994:18] I forbindelse med lørnerleksikografi er det som tidligere nævnt vigtigt at udarbejde en karakteristik af de intenderede brugere. Domsordbogens målgruppe er cand.ling.merc.- studerende og nyuddannede oversættere med dansk som modersmål. I forbindelse med undervisningen i juridisk sprog forventes brugergruppen at have opnået en vis faglig kompetence, men må stadig betegnes som lægfolk. Der er mange områder, der skal dækkes i undervisningen, og derfor har brugergruppen kun fået en introduktion i straffeprocessen. Med hensyn til målgruppens fremmedsproglige indsigt, kan det indvendes mod ovenstående figur, at den ikke tager hensyn til den fagsproglige indsigt, som også er relevant i forbindelse med oversættelse af fagtekster. Det kan hurtigt konkluderes, at målgruppen har en høj fremmedsproglig indsigt efter mange års studier. Men det betyder ikke, at målgruppen også behersker fagsproget inden for straffeprocessen. Man må formode, at målgruppens fagsproglige indsigt på dette område er begrænset, eftersom målgruppen i undervisningen kun i begrænset omfang har arbejdet med fagsproget inden for straffeprocessen Ordbogens funktion Efter overvejelserne omkring ordbogens brugergruppe, er det næste spørgsmål, der trænger sig på, hvilke kommunikative funktioner ordbogen skal varetage, og her skelnes der normalt mellem tre forskellige funktioner, nemlig produktion, reception eller oversættelse af fagtekster [Bergenholtz & Tarp 1994: 18]. Det er vigtigt at få afklaret dette spørgsmål, fordi målgruppens informationsbehov er forskellige alt efter, hvilken funktion ordbogen har. De oplysninger en oversættelsesordbog skal indeholde for at opfylde sin funktion, oversættelse, kan overordnet deles op i to kategorier, nemlig encyklopædiske og lingvistiske oplysninger. De encyklopædiske 11

12 oplysninger omfatter information om ekstralingvistiske aspekter, særlig af faglig (i dette tilfælde juridisk) karakter. De kan inddeles i to hovedpunkter [Nielsen & Sørensen 1998: 131]: 1. oplysninger om retssystem i L1 2. oplysninger om retssystem i L2 Lingvistiske oplysninger omfatter de sproglige aspekter. I fagleksikografien kan man yderligere skelne mellem semantiske oplysninger, dvs. oplysninger om lemmaets betydning i form af definitioner (plus evt. parafraser) og ækvivalenter og kombinatoriske oplysninger, som giver information om syntagmatiske relationer i form af rækkefølge af ord, morfemer og led på samme niveau, som indgår i forbindelse med hinanden. De lingvistiske oplysninger, som ordbogen skal indeholde kan skitseres således [Nielsen & Sørensen 1998: 132]: 3. oplysninger om juridisk sprog i L semantiske oplysninger 3.2. kombinatoriske oplysninger 4. oplysninger om juridisk sprog i L semantiske oplysninger 4.2. kombinatoriske oplysninger For at opfylde sin funktion oversættelse fra fransk til dansk skal Domsordbogens altså indeholde de encyklopædiske og lingvistiske oplysninger, der er beskrevet ovenfor Delkonklusion På baggrund af ovenstående betragtninger vurderer jeg, at encyklopædiske oplysninger i form af en faglig indledning til straffeprocessen i Frankrig og Danmark og faglige forklaringer til lemmataene og ækvivalenterne vil være til gavn for målgruppen. Disse faglige oplysninger er komparative, og brugerne bliver på den måde gjort opmærksomme på eventuelle kulturbundne forskelle mellem de to kulturer. Målgruppen har kun en begrænset faglig indsigt, og vil derfor have gavn af faglige oplysninger i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. De faglige forklaringer til de enkelte lemmata og ækvivalenter vil primært have et kommunikativt formål, nemlig at give informationer, der kan bruges til at løse specifikke problemer i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. Den faglige indledning kan også bruges til det kommunikative formål oversættelse, men har først og fremmest et kognitivt formål, nemlig at formidle viden om straffeprocessen i Frankrig og Danmark. Forklaringssproget til de faglige oplysninger skal være dansk, eftersom ordbogens målgruppe har dansk som modersmål. 12

13 Derudover vil det være gavnligt for målgruppen, at Domsordbogen indeholder lingvistiske oplysninger i form af kollokationer og sætningseksempler. Målgruppen har en begrænset fagsproglig kompetence, og har derfor brug for kombinatoriske oplysninger, som netop gives i kollokationerne og sætningseksemplerne. På den måde kan målgruppen finde oplysninger om, hvordan man kan udtrykke sig inden for dette fagområde. 4. Empirisk basis Den empiriske basis er det materiale, der ligger til grund for udarbejdelsen af en ordbog. Man skelner i teorien mellem tre grundlæggende typer af empirisk basis, nemlig introspektion, foreliggende beskrivelser og tekster [Bergenholtz & Tarp 1994: 91]. Ved introspektion forstås brug af den kompetence, som leksikografen selv besidder, foreliggende beskrivelser kan bl.a. være ordbøger, leksika, encyklopædier, håndbøger, lærebøger og videnskabelige artikler mens tekster kan samles og tilsammen udgøre et korpus [Bergenholtz & Tarp 1994: 91-94]. Det anses for mest hensigtsmæssigt at etablere et tekstkorpus som udgangspunkt for den empiriske basis til Domsordbogen, således at der er belæg for, at de udvalgte lemmata anvendes i franske domme. Den empiriske basis til Domsordbogen består af en samling af 47 nyere, autentiske straffedomme afsagt af ordinære strafferetlige domstole i Frankrig i første og anden instans 2. Hovedvægten er lagt på domme afsagt i første instans, og særligt fra Tribunal de police og Tribunal correctionnel. Grunden til dette er, at det forventes at domme afsagt i første instans vil være de domme, som brugergruppen oftest vil komme til at skulle oversætte. Der indgår som tidligere nævnt kun et begrænset antal domme fra Juridiction de Proximité, da det er planlagt denne domstol pr. 1. januar 2013 nedlægges. Derudover har det vist sig, at domme afsagt af Tribunal de police og særligt Tribunal correctionnel har været de mest tilgængelige. Domme afsagt af Cour d appel og særlig Cour d assises har været svære at finde. Dommene er alle fundet på internettet. Jeg startede med at søge i Légifrance s database 3 over domme. Her var der dog ingen straffedomme at finde. Derefter søgte jeg på hjemmesiden for det juridiske tidsskrift Recueil Dalloz. Langt hovedparten af dommene på denne hjemmeside er dog fra civilprocessen, og det lykkedes kun at finde et begrænset antal straffedomme her. Jeg har uden held forsøgt at finde et andet centralt register med franske straffedomme. Derfor er hovedparten af dommene fundet enkeltvis ved at søge på google.fr. Dommene stammer med enkelte undtagelser fra perioden , og afspejler således den nutidige sprogbrug på området. 2 Se bilag 2, oversigt over fransk tekstkorpus

14 5. Lemmata Lemma er det metaleksikografiske ord for opslagsord eller indgangsord, og fungerer som en overskrift til selve ordbogsartiklen, hvor informationer om de pågældende lemmata kan findes [Bergenholtz & Tarp 1994: 100]. Samlet udgør de forskellige lemmata ordlisten. I de to følgende afsnit vil der blive gjort rede for overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af lemmata (lemmaselektion), og hvordan lemmata opføres i ordlisten (lemmatisering) Lemmaselektion Inden en ordbogsbruger benytter sig af en given ordbog, er det nyttigt, hvis han eller hun forinden kan danne sig et overblik over, hvor mange og hvilke ord, det er muligt at finde i ordbogen. Disse oplysninger bør der derfor gøres rede for i ordbogens indledning eller brugervejledning [Bergenholtz & Tarp 1994: 100]. Lemmaselektion kan foretages ud fra to principper, det maksimerende og det minimerende princip. Den maksimerende lemmaselektion har som mål at medtage så stor en del af ordforrådet inden for et bestemt fag som muligt, hvorimod den minimerende lemmaselektion ud fra et tekstkorpus og/eller indekset i foreliggende ordbøger og håndbøger foretager et fravalg, så fx kun de vigtigste lemmata ifølge fagsystematikken selekteres [Bergenholtz & Tarp 1994: ]. Lemmaselektionen i Domsordbogen foretages efter det minimerende princip med udgangspunkt i det tekstkorpus, der er beskrevet i kapitel 4. Domsordbogens formål er altså ikke at producere en endelig ordbog med samtlige straffeprocessuelle udtryk, men derimod at illustrere et koncept til en ordbog inden for straffeprocessen. Ved selektionen af lemmata er der ikke lagt vægt på hyppighed, og lemmata der kun forekommer én gang i tekstkorpusset kan derfor også selekteres Lemmatisering Ved lemmatisering forstås der som sagt, hvordan lemmata opføres i ordlisten. Lemmataene i Domsordbogen opføres som der er tradition for at opføre dem, hvilket vil sige at substantiverne lemmatiseres i singularis, dog med undtagelse af substantiver der i juridisk sammenhæng kun eller oftest forekommer i flertal (fx débats, conclusions og dépens), verber i infinitiv og adjektiver i muskulinum, singularis. Termer bestående af flere ord lemmatiseres, hvis de vurderes at udgøre en terminologisk enhed, der kræver en forklaring. Som eksempler kan nævnes enquête préliminaire, juge de l application des peines og tribunal correctionnel. Man kunne også have valgt at placere disse flerordstermer under det vigtigste ord i forbindelsen, så fx juge de l application des peines placeres under lemmaet juge. Dette har imidlertid den ulempe, at ordbogsartiklerne bliver lange og uoverskuelige, da der 14

15 anføres definitioner og ofte kollokationer og/eller sætningseksempler til disse flerordstermer. Derimod placeres enheder, der ikke anses for at udgøre en terminologisk enhed som kollokationer under det lemmata, der anses for at være det vigtigste. Som eksempel herpå kan nævnes, at man under lemmaet délibéré kan finde kollokationen mise en délibéré. 6. Ækvivalenter Ækvivalens defineres i Nordisk leksikografisk ordbok, som værende en semantisk og funksjonsmessig overenstemmelse mellom ord eller uttrykk i to eller flere språk [Bergenholtz et al 1997: 106]. Det lyder umiddelbart lige til, men på grund af den kulturbundethed, som præger den franske og danske straffeproces, kan det være meget vanskeligt eller ligefrem umuligt at finde en ækvivalent med samme betydning som lemmaet. Fordi der er tale om to forskellige retssystemer, kan der være begreber som er specifikke for den franske straffeproces, og som ikke findes i dansk straffeproces, eller begreber som minder om hinanden, men som alligevel ikke har helt det samme betydningsmæssige indhold. Det er vigtigt at gøre opmærksom på graden af ækvivalens, således at brugeren bliver i stand til at afgøre, om den angivne ækvivalent kan anvendes i det konkrete tilfælde, eller om den eventuelt skal tilføjes en forklaring Ækvivalensgrader Der skelnes typisk mellem tre grader af ækvivalens, nemlig fuld ækvivalens, delvis ækvivakens og nulækvivalens, og det er meget vigtigt at gøre brugeren opmærksom på graden af ækvivalens. Ved fuld ækvivalens forstås, at der er fuld overensstemmelse mellem to termer på to forskellige sprog, hvad angår indhold og brug af termen [Svensén 2009: 258]. Fuld ækvivalens forekommer sjældent i juridisk sprog, da der et tale om et kulturbundet område, der tager afsæt i hver sit juridiske system. Fuld ækvivalens ses oftere indenfor nogle tekniske og naturvidenskabelige områder, hvor det beskriver samme virkelighed. Som eksempel på fuld ækvivalens kan nævnes det franske ord gravitation, der oversættes med tyngdekraften til dansk. Delvis ækvivalens forekommer, når der er nogen men ikke fuld overensstemmelse mellem to termer, hvad angår indhold og brug af et udtryk. Forskellen kan fx bestå i at et udtryk på kildesproget kan have flere betydninger end på målsproget (divergens) eller omvendt at et udtryk på målsproget har flere betydninger en på kildesproget (konvergens) [Svensén 2009: ]. Et eksempel på divergens kan ses i Domsordbogens artikel huissier (de justice), 15

16 hvor det franske lemma her har to danske ækvivalenter, som det kan ses i nedenstående udsnit fra Domsordbogen: huissier (de justice) (m) 1) stævningsmand 2) foged FR og DK: Offentlig justitsembedsmand, der har enebeføjelse til at 1) iværksætte forkyndelser og 2) træffe de praktiske foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen af retsafgørelser. DK: En stævningsmand iværksætter forkyndelser og en foged træffer de praktiske foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen af retsafgørelser. Nulækvivalens forekommer, når der på målsproget ikke findes en ækvivalent, der har de samme eller nogle af de samme karakteristika som lemmaet [Svensén 2009: 259]. Nulækvivalens forekommer ofte inden for kulturbundne områder, og der findes forskellige løsningsmuligheder til dette problem. Man kan løse problemet ved at konstruere en oversættelse i form af en omskrivning af definitionen på lemmaet, man kan overføre lemmaet direkte til målsproget eller man kan oversætte direkte [Svensén 2009: 259]. Et eksempel fra Domsordbogen på nulækvivalens, hvor ækvivalenten er konstrueret ud fra en omskrivning af definitionen på lemmaet, kan ses i nedenstående udsnit: juge de l application des peines (m) fuldbyrdelsesdommer FR: Dommer ved Tribunal de grande instance, som er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende den nærmere fuldbyrdelse af straffedomme. DK: En tilsvarende dommer findes ikke. Graden af ækvivalens markeres i Domsordbogen, så brugerne bliver gjort opmærksomme på, om der mellem lemmata og ækvivalent er tale om fuld ækvivalens, delvis ækvivalens eller nulækivalens Ækvivalentselektion Ækvivalentselektion spiller en vigtig rolle i en ordbog med oversættelse som den primære funktion, da brugeren af en sådan ordbog vil have brug for et oversættelsesforslag til et lemma. Ækvivalentselektionen til Domsordbogen er foretaget ud fra eksisterende ordbøger, domme, juridiske lærebøger og opslagsværker og diverse offentlige hjemmesider og advokathjemmesider med juridisk indhold. 16

17 7. Faglige oplysninger For at kunne præstere en god oversættelse er man som oversætter nødt til at have et vist kendskab til det område, der oversættes indenfor. Behovet for faglige oplysninger skal defineres ud fra brugernes faglige forudsætninger, og som det blev fastslået i afsnit 3.1. ovenfor har brugerne af Domsordbogen en begrænset faglig indsigt. De faglige oplysninger i Domsordbogen tjener to hovedformål. For det første kan oplysningerne hjælpe brugeren i den kommunikative situation oversættelse, hvor brugeren har et konkret oversættelsesproblem, der kan løses ved hjælp af de faglige oplysninger. For det andet kan oplysningerne hjælpe brugeren i kognitive situationer, hvor brugeren ønsker at få mere viden om emnet for ordbogen, nemlig straffeprocessen i Frankrig og Danmark. De faglige oplysninger i Domsordbogen optræder enten som en faglig indledning (se afsnit 7.1.) til straffeprocessen, der fungerer som en selvstændig del i ordbogen, eller som faglige forklaringer (se afsnit 7.2.) i de enkelte ordbogsartikler Faglig indledning Ifølge Nielsen er en faglig indledning relevant for stort set alle brugere af en bilingval juridisk ordbog [Nielsen 2003: 176]. I kognitive situationer kan den faglige indledning fungere som en slags mini lærebog, som lørnere kan have gavn af. Derudover kan den faglige indledning, hvis den er komparativ, og altså beskriver og sammenligner de to juridiske systemer fungere i en kommunikativ situation som oversættelse, da oversættere har brug for faglig viden om begge juridiske systemer for at kunne foretage en korrekt oversættelse [Nielsen 2003: 176]. Den faglige indledning i Domsordbogen er som nævnt ovenfor en selvstændig ordbogsdel, der indeholder en komparativ fremstilling af straffeprocessen i Frankrig og Danmark. Denne fremstilling er ikke begrænset til kun at omhandle domstolene i 1. og 2. instans, og Cour de cassation og Højesteret præsenteres derfor også i den faglige indledning. På den måde får brugerne af Domsordbogen et samlet overblik over domstolssystemet i Frankrig og Danmark. Den faglige indledning er udarbejdet på dansk, fordi den henvender sig til brugere med dansk som modersmål. Det er forsøgt at gøre den faglige indledning overskuelig og brugervenlig, og præsentere oplysningerne på en pædagogisk måde. Derfor anvendes der paragraftegn, så det er let for brugeren at navigere imellem ordlisten og den faglige indledning og mellem de forskellige afsnit i den faglige indledning. Den faglige indledning indeholder også to skemaer over straffedomstolene i Frankrig og i Danmark. Den faglige indledning har til formål at give brugeren et enkelt og systematisk overblik over straffeprocessen, og gøre brugeren 17

18 opmærksom på de væsentligste forskelle og ligheder mellem straffeprocessen i Frankrig og Danmark faglige forklaringer De faglige forklaringer har den funktion, at de skal give brugeren oplysninger om lemmaets og ækvivalentens betydning og gøre opmærksom på betydningsmæssige forskelle, der kan være relevante i forbindelse med oversættelse. Ved udarbejdelsen af de faglige forklaringer er det vigtigt at tage hensyn til, hvem brugerne af ordbogen er, og hvilke behov de har. Domsordbogen henvender sig til lørnere med en begrænset faglig indsigt, der skal bruge ordbogen i forbindelse med oversættelse. Brugergruppen vil derfor have behov for grundlæggende og korte oplysninger om lemmaets og ækvivalentens betydning, der sætter dem i stand til at foretage en korrekt oversættelse. Derfor udelades juridiske detaljer, som anses for at være overflødige og i værste fald forvirrende for brugeren. Hvis lemmaet og ækvivalenten har det samme betydningsmæssige indhold, gives der en fælles forklaring til det franske lemma og den danske ækvivalent. Er der derimod betydningsmæssige forskelle, vil der være en forklaring til det franske lemma og den danske ækvivalent. 8. Mikrostruktur Dette kapitel gennemgår strukturen af de oplysninger, der findes i de enkelte ordbogsartikler, som kaldes ordbogens mikrostruktur. Mikrostrukturen defineres af Bergenholtz/Tarp som strukturen af de angivelser, der er adresseret til artiklens lemma [Bergenholtz og Tarp 1994: 216]. Disse oplysninger bliver præsenteret på en overskuelig måde efter den samme skabelon for at gøre Domsordbogen så brugervenlig som mulig. De enkelte ordbogsartikler i Domsordbogen indeholder oplysninger om ækvivalenter, grammatiske oplysninger, faglige forklaringer, kollokationer, sætningseksempler, synonymer og henvisninger. Disse elementer behandles i de følgende afsnit, dog ikke ækvivalenter som allerede er præsenteret i kapitel Grammatiske oplysninger De grammatiske oplysninger kan findes i de enkelte artikler eller i ordbogens omtekst [Bergenholtz 1994: 113]. De grammatiske oplysninger, der skal medtages i en ordbog skal tage udgangspunkt i brugernes forudsætninger og ordbogens funktion. Der er generelt en tendens til at fagsproglige ordbøger indeholder færre grammatiske oplysninger end almensproglige, fordi brugere af fagordbøger forventes at have et højt sprogligt niveau [Bergenholtz 1994: 112]. 18

19 I Domsordbogen angives oplysninger om ordklasse og genus til det franske lemma. Ved substantiver angives genus ved forkortelserne m eller f, og derudaf kan brugerne udover kønnet udlede, at der er tale om et substantiv. Hvis substantivet kun forekommer i flertal angives dette bagefter ved forkortelsen pl. Verber efterfølges af forkortelsen v og adjektiver af forkortelsen adj. Der angives ikke grammatiske oplysninger til den danske ækvivalent, da Domsordbogen henvender sig til brugere med dansk som modersmål. Det er derfor ikke nødvendigt at angive, om et substantiv er fælleskøn eller intetkøn, da brugerne må formodes at vide det i kraft af deres modersmålskompetence. Angivelse af ordklasse til ækvivalenten anses heller ikke for nødvendig på grund af brugernes modersmålskompetencer. Desuden vil ordklassen i mange tilfælde være den samme, som ved det franske lemma Ækvivalenter Som beskrevet i kapitel 6 blev det bestemt at markere graden af ækvivalens til et lemma i Domsordbogen. Nulækvivalens markeres med dobbelt anførselstegn ( ), delvis ækvivalens markeres med enkelt anførselstagn ( ) og fuld ækvivalens markeres ved ikke at bruge anførselstegn Faglige forklaringer Den faglige forklaring er en definition af det franske lemma og den danske ækvivalent. Brugerens forudsætninger og ordbogens funktion spiller en stor rolle for de faglige forklaringers indhold, omfang og stil [Bergenholtz & Tarp 1994: 148]. Brugerne af Domsordbogen har som tidligere fastslået en begrænset faglig indsigt, og har derfor behov for faglige oplysninger. Det er primært funktionen oversættelse, som de faglige forklaringer skal varetage, mens funktionen at indføre brugerne i faget bliver varetaget af den faglige indledning. Derfor skal de faglige forklaringer primært hjælpe brugerne med at vælge den rette ækvivalent ved oversættelse af straffedomme fra fransk til dansk. I de faglige forklaringer lægges der vægt på lemmaets og ækvivalentens grundlæggende betydning, og juridiske detaljer udelades, hvis de ikke anses for at være nødvendige i forbindelse med oversættelse og eventuelt vil kunne forvirre brugerne. Som udgangspunkt er der faglige forklaringer til alle substantiver i Domsordbogen, dog ikke ved substantiver hvor brugerne formodes at kunne forstå og oversætte lemmaet uden en faglig forklaring. Der gives heller ikke faglige forklaringer til to lemmata, hvis disse er synonymer. Der gives en faglig forklaring til det ene lemmata, som der henvises til fra det andet lemmata. Fx gives der ikke en faglig forklaring til lemmaet information (judiciaire), der henvises derimod til synonymet instruction (préparatoire), hvor der findes en faglig forklaring. Der gives som udgangspunkt ikke definitioner til verber og adjektiver. Hvor det er 19

20 muligt henvises der fra et verbum til det tilsvarende substantiv for en faglig forklaring, fx henvises der fra verbet citer til substantivet citation. Til enkelte adjektiver og verber gives der en forlig forklaring, hvis der ikke kan henvises til et substantiv, og hvis det anses at være til gavn for brugerne. På den måde spares der plads i Domsordbogen. Ved fuld ækvivalens, dvs. hvor der til det franske lemma eksisterer en tilsvarende dansk ækvivalent, gives der en fælles forklaring indledt med FR og DK:. Ved delvis ækvivalens eller nulækvivalens, dvs. hvor der på dansk eksisterer et delvist tilsvarende begreb eller et tilsvarende begreb ikke findes, er der to selvstændige forklaringer indledt med henholdsvis FR: og DK:. De faglige forklaringer er udarbejdet på baggrund af oplysninger i juridiske ordbøger og lærebøger og franske og danske online databaser Ordforbindelser Ordforbindelser skal give brugeren oplysninger om de kombinationsmuligheder, der er for en given term, og giver dermed brugeren oplysninger om, hvordan en term anvendes. Ifølge Bergenholtz/Tarp er det særligt vigtigt at angive ordforbindelser i forbindelse med oversættelse, hvor oversætteren ikke har en stor fagviden eller stor fagsproglig kompetence [Bergenholtz & Tarp 1994: 118]. Dette må siges at være tilfældet for brugeren af Domsordbogen, og derfor vægtes disse oplysninger højt. I Domsordbogen skelnes der i modsætning til andre ordbøger, mellem kollokationer og sætningseksempler, fordi der er tale om to forskellige typer af oplysninger. Som det fremgår af indledningen kan det forvirre brugeren, hvis man ikke foretager denne skelnen. Ved at medtage kollokationer og sætningseksempler i Domsordbogen får brugerne hjælp til at foretage en korrekt oversættelse, der er i overensstemmelse med sprogbrugen i straffedomme Kollokationer Blandt fagleksikografer er der ikke enighed, om hvad der præcist skal forstås ved en kollokation. Jeg tager udgangspunkt i Nielsens beskrivelse af en kollokation som en kombination af ord, der sædvanligvis optræder sammen i en syntagmatisk enhed [Nielsen 1994: 150]. Det vil med andre ord sige faste ordforbindelser. Ifølge Nielsen består de mest typiske kollokationer af følgende grammatiske enheder [Nielsen 1994: 151]: adjektiv + kombination af substantiver substantiv + kombination af verber verbum + kombinationer af substantiver 20

21 Kollokationsfeltet indledes med symbolet. Den franske kollokation er markeret i kursiv, hvorefter den danske oversættelse, angivet i almindelig skrift, præsenteres. Hvis der er mere end en kollokation, angives de i alfabetisk rækkefølge og indledes hver gang med symbolet. Kollokationerne er selekteret med udgangspunkt i det franske tekstkorpus. Dog er enkelte kollokationer fundet i domme, der ikke indgår i tekstkorpusset Sætningseksempler Nielsen beskriver et sætningseksempel som en leksikalsk enhed, der består af flere ord, som tilsammen udgør en sætning [Nielsen 1994: 150]. Sætningseksempler kan således være med til at illustrere brugen af en term i en større eller mindre kontekst, og til forskel fra kollokationer viser de hele sætninger og illustrerer dermed, hvordan termen kan anvendes i praksis. Sætningseksempler angives efter kollokationerne med symbolet. Ligesom det var tilfældet ved kollokationerne, angives de franske sætningseksempler også i kursiv og den danske oversættelse i normal skrift. De franske sætningseksempler er selekteret i det franske tekstkorpus og enkelte er fundet i franske straffedomme, der ikke indgår i tekstkorpusset. Der er således tale om autentiske sætningseksempler fra franske straffedomme. De angives som udgangspunkt uændrede i Domsordbogen, dog er nogle eksempler blevet renset, således at, parentetiske indskud, der ikke er relevante for det pågældende lemma udelades, ligesom personnavne erstattes af et enkelt bogstav. I franske straffedomme ses det ofte, at et subjekt står først i et afsnit og ikke gentages i de følgende sætninger, som derfor bliver indledt med et verbal og mangler et subjekt. I sådanne tilfælde er subjektet taget med i sætningseksemplet, så brugerne af ordbogen bliver præsenteret for en sammenhængende sætning. De franske sætningseksempler angives typografisk, som de er fundet i de franske tekster. Det vil sige, at brug af fx versaler også angives i de franske sætningseksempler. I den danske oversættelse oversættes der i overensstemmelse med traditionen i danske domme, hvor brug af versaler sjældent forekommer. Ligeledes oversættes tiltaleformerne Madame, Mademoiselle og Monsieur ikke til dansk, da der ikke er tradition for at bruge de tilsvarende tiltaleformer fru, frøken og hr i danske domme. Hvis der er mere end et sætningseksempel angives de efter længden, således at det korteste præsenteres først og det længste til sidst. Alle sætningseksempler angives på en ny linje med symbolet. 21

22 8.5. Synonymer Eventuelle synonymer til et lemmata placeres efter angivelse af ækvivalenten og indledes med symbolet =. Der er et begrænset antal synonymer angivet i Domsordbogen, da det ikke er muligt at finde synonymer til alle lemmata. Synonymerne er selekteret i tekstkorpusset Henvisninger Henvisningerne har til formål at lede brugeren frem til supplerende oplysninger om et lemma. I Domsordbogens ordbogsartikler er der udelukkende ordbogsinterne henvisninger, dvs. henvisninger til et andet sted internt i ordbogen. Der henvises fra en ordbogsartikel til en anden og til den faglige indledning og eksempler på danske og franske domme. Henvisninger i Domsordbogen markeres med følgende tegn. 9. Domsordbogens komponenter En ordbog består udover den centrale del, ordlisten, af en række selvstændige komponenter, som tilsammen udgør en helhed. Bergenholtz & Nielsen beskriver en ordbog, som en bog, der indeholder et antal selvstændige, men indbyrdes forbundne kapitler, hvis oplysninger tilsammen er nødvendige, for at brugeren kan få det fulde udbytte af ordbogen [Bergenholtz & Nielsen 1994: 173]. Hvilke byggedele eller komponenter en ordbog skal indeholde, afhænger af ordbogens formål, funktion, brugernes behov og ordbogens fysiske størrelse [Nielsen 2003: 174]. Derudover spiller ordbogens fag også en stor rolle, fordi fagenes forskellighed sætter forskellige krav til ordbogens indhold og opbygning [Bergenholtz & Nielsen 1994: 173]. Der er dog nogle centrale dele, som altid er eller bør være til stede i en fagordbog. Nogle er obligatoriske som fx forord og ordliste, mens andre er fakultative som fx appendikser [Nielsen 2003: ]. De byggedele Domsordbogen indeholder gennemgås i de følgende afsnit Indholdsfortegnelse Domsordbogens første byggedel er indholdsfortegnelsen, som har til formål er at informere brugeren om ordbogens indhold, og den fungerer således som en oversigt over ordbogens struktur og opbygning. Indholdsfortegnelsen henviser til alle de øvrige byggedele og gør, at brugeren kan danne sig et overblik over ordbogen og hurtigt og nemt kan finde frem til det, som han/hun søger. 22

23 9.2. Forord Som tidligere nævnt betragtes forordet som en obligatorisk del af ordbogen, og skal give den potentielle bruger relevante baggrundsoplysninger om fx ordbogens funktion, formål, omfang, anvendelse, fagområde og tiltænkte brugergruppe [Nielsen 2003: 175] I Domsordbogens forord er der oplysninger om ordbogens funktion, fagområde, anvendelse og målgruppe og omfang Brugervejledning Formålet med brugervejledningen er for det første at indføre brugeren i ordbogens opbygning og indhold, så brugeren kan få størst mulig glæde af de informationer, der findes i ordbogen, og for det andet at forklare brugeren hvordan han/hun hurtigst og nemmest finder de oplysninger, der søges [Nielsen 2003: ]. Brugervejledningen til Domsordbogen indeholder først en vejledning i, hvordan ordlisten er opbygget, og hvilke former for informationer, ordlisten indeholder. Derefter følger en beskrivelse af de afsnit, Domsordbogen indeholder udover ordlisten, og hvad brugerne kan bruge disse afsnit til Ordlisten Ordlisten er den centrale del af en ordbog og er obligatorisk. Den kan opbygges systematisk, dvs. i henhold til en fagsystematik, eller alfabetisk [Bergenholtz & Tarp 1994: 11]. Domsordbogens ordliste er alfabetisk opbygget efter ord-for-ord-metoden, hvilket vil sige, at mellemrum betragtes som det første tegn i alfabetet og kommer før bogstavet a [Bergenholtz & Tarp 1994: 208]. Domsordbogens ordliste er desuden en glatalfabetisk ordliste, hvilket betyder at hver artikel kun behandler et lemma [Bergenholtz & Tarp 1994: 208], og der findes således ikke sublemmata i Domsordbogens artikler. Fordelen ved det glatalfabetiske princip er, at alle lemmata er lette at finde, fordi de er placeret først i en artikel, og at der kan anføres de nødvendige oplysninger til lemmaet inde i artiklerne, fx faglige forklaringer Faglig indledning Den faglige indledning fungerer som en indføring i faget straffeproces, og kan bruges til både det kommunikative formål oversættelse, og til det kognitive formål viden om kulturelle forhold. Som oversætter er det nødvendigt at have et vist kendskab til, hvordan straffeprocessen fungerer i Frankrig og Danmark, og hvilke ligheder og forskelle der eksisterer. Danske termer, der er oversat til fransk understreges og efterfølges af den franske oversættelse, der er angivet i kursiv i en parentes. 23

24 9.6. Eksempler på franske og danske domme Blandt andre Nielsen [Nielsen 2003] foreslår at inddrage eksempler på juridiske dokumenter fra både udgangskulturen og målkulturen i fagordbøger. Formålet med en sådan komparativ illustration kan ifølge Nielsen være at give brugeren eksempler på komposition og layout i de to juridiske systemer [Nielsen 1994: ]. Uanset hvad formålet med eksemplerne er, skal brugeren gøres opmærksom på formålet for at kunne drage fuldt nytte af eksemplerne. Domsordbogen indeholder to eksempler på franske straffedomme og to eksempler på danske straffedomme afsagt i 1. instans. Disse domme er inddelt i forskellige afsnit, som kommenteres hver for sig efter dommen. Formålet med disse domme er at vise, hvordan franske og danske straffedomme kan være opbygget, og hvilke forskelle og ligheder der er i opbygningen. Inddelingen af dommene i forskellige afsnit er inspireret af litteraturen omkring civile domme, eftersom det ikke har været muligt at finde litteratur om opbygningen af straffedomme. I det franske tekstkorpus har det været muligt i praksis at se, hvordan dette udvalg er domme er opbygget, så det har været muligt at tjekke om teorien om civile dommes inddeling også passer på straffedomme. Der angives paragraffer til disse domme og til de forskellige afsnit, som de er opdelt i, således at der kan henvises hertil fra ordlisten. I kommenteringen af de to franske domme er danske oversættelsesforslag understreget og den franske term eller sætning markeres i kursiv og står i en parentes Liste over juridiske forkortelser Domsordbogen indeholder en selvstændig liste over franske juridiske forkortelser med angivelse af danske ækvivalenter. Ved at samle de juridiske forkortelser på et sted kan brugerne hurtigt finde frem til den forkortelse, de søger. Da ordbogens funktion er oversættelse, og da målgruppen ikke forventes at kende alle disse forkortelser, vurderes det at brugerne vil have gavn af en sådan forkortelsesliste. De franske juridiske forkortelser er selekteret i det franske tekstkorpus Links til online databaser Formålet med at opføre en liste med links til online databaser er at lede brugeren af ordbogen frem til hjemmesider, der kan være relevante i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk samt til indføring i faget straffeproces. Der henvises til både franske, danske og internationale hjemmesider. På nogle af disse hjemmesider kan der findes definitioner på juridiske begreber, andre steder præsenteres forskellige juridiske områder, fx straffeprocessen, på en anderledes måde i form af en videopræsentation. Efter hvert link står udgiveren af hjemmesiden i fed, så brugeren har mulighed for at finde hjemmesiden, hvis internetadressen på et tidspunkt ændres. Derudover er der til hvert link en kort beskrivelse af 24

25 hjemmesiden, så brugeren kan afgøre om hjemmesiden er relevant. Der er lagt stor vægt på, at de udvalgte hjemmesider er troværdige og seriøse. De udvalgte hjemmesider er udgivet af ministerier, offentlige institutioner, EU-institutioner eller advokatfirmaer. 10. Domsordbogens strukturer Tilgangsstruktur Ved tilgangsstruktur forstås strukturen af indikatorer, der leder brugeren frem til de søgte oplysninger, og der skelnes i den forbindelse mellem den ydre tilgangsstruktur, som er strukturen af de indikatorer, der leder brugeren frem til det søgte lemmata og den indre tilgangsstruktur, som er strukturen af de indikatorer, der leder brugeren frem til de søgte oplysninger inde i selve ordbogsartiklen [Bergenholtz & Tarp 1994: 240]. Hvad angår den ydre tilgangsstruktur giver Domsordbogens indholdsfortegnelse et overblik ordbogens forskellige byggedele, herunder ordlisten, så brugeren hurtigt kan finde frem til selve ordlisten. Det at ordlisten i Domsordbogen har en alfabetisk makrostruktur, gør at brugeren hurtig og let kan finde det ønskede lemma, og da den alfabetiske ord-for-ordstruktur samtidig er valgt skjules sublemmata ikke. Alle lemmata er desuden typografisk fremhævet med fed skrift og rykket ud til venstre, således at Domsordbogens lemmata træder tydligt frem. Når brugeren har fundet frem til det søgte lemma, skal den indre tilgangsstruktur så lede brugeren frem til de søgte oplysninger i selve ordbogsartiklen. Dette kan med fordel gøres ved brug af forskellige strukturindikatorer til de forskellige felter i en artikel. Typisk vil strukturindikatorer være af typografisk karakter, som fx fed, kursiv, versaler og symbolangivelser, som fx, =,. Forud for udarbejdelsen af ordlisten kan der med fordel udformes et artikelskema, som alle artikler skal følge, således at der sikres en homogenitet, og brugeren ved i hvilken rækkefølge oplysningerne optræder. Artikelskemaet til Domsordbogen er udarbejdet på baggrund af overvejelserne i kapitel 9 om Domsordbogens mikrostruktur, og ser således ud: For substantiver: lemma (grammatiske oplysninger) ækvivalent(er) 4 FR og DK: Faglig forklaring 4 Der angives om der er tale om fuld ækvivalens, delvis ækvivalens eller nulækvivalens 25

26 kollokationer dansk oversættelse sætningseksempler dansk oversættelse = synonym henvisning til faglig indledning og til andre ordbogsartikler For verber og adjektiver: lemma (grammatiske oplysninger) ækvivalent(er) 5 kollokationer dansk oversættelse sætningseksempler dansk oversættelse = synonym henvisning til substantiv, til faglig indledning og til andre ordbogsartikler Det skal bemærkes, at ikke alle ordbogsartikler indeholder samtlige af ovenstående oplysninger. Hvis et lemma har flere betydninger markeres ækvivalenterne med et tal Henvisningsstruktur Henvisningsstrukturen betegner strukturen af de eksplicitte og implicitte indikatorer, der leder brugeren fra et sted i ordbogen til et andet sted inden for eller uden for ordbogen. [Bergenholtz & Tarp 1994: 234]. Hvis henvisningerne bruges på den rigtige måde, binder de oplysningerne i ordbogen sammen, og giver dermed brugeren et større overblik. Det er nødvendigt at udarbejde en veludviklet henvisningsstruktur i Domsordbogen, da alle oplysninger ikke er samlet på et sted. Faglige og sproglige oplysninger findes både i de enkelte artikler og i Domsordbogens omtekst (faglig indledning, eksempler på domme, liste over forkortelser og links til online databaser). Paragraffen om links til online databaser er en ekstern henvisning, men der henvises ikke fra de øvrige paragraffer eller ordlisten til denne del. Brugerne gøres dog opmærksom på dens eksistens i indholdsfortegnelsen og brugervejledningen. 5 Der angives om der er tale om fuld ækvivalens, delvis ækvivalens eller nulækvivalens 26

27 11. Domsordbogen Fransk-dansk lørnerordbog inden for straffeprocessen 27

28 Indholdsfortegnelse Forord 29 Brugervejledning Det franske opslagsord Angivelse af opslagsord Rækkefølgen af opslagsord Grammatiske angivelser til opslagsordet Ækvivalenter Angivelse af ækvivalenter Grammatiske angivelser til ækvivalenter Typer af ækvivalenter Ækvivalenter med flere betydninger Faglige forklaringer Kollokationer Sætningseksempler Synonymer Henvisninger Faglig indledning Eksempler på franske og danske straffedomme Forkortelsesliste Links til online databaser Liste over anvendte forkortelser..36 Fransk-dansk ordliste..37 Faglig indledning.70 Eksempler på franske og danske domme 83 Forkortelsesliste 100 Links til online databaser

29 Forord Domsordbogen er en eksemplarisk fransk-dansk lørnerordbog inden for straffeprocessen. Den henvender sig til cand.ling.merc.-studerende og nyuddannede oversættere, og har til formål at hjælpe brugerne ved oversættelse af franske straffedomme til dansk. Domsordbogen er en lørnerordbog, og har i modsætning til eksisterende fransk-danske ordbøger en række ekstra elementer, som kan hjælpe brugerne i både kognitive og kommunikative situationer. Derudover er der lagt vægt på at medtage mange kollokationer og sætningseksempler til de enkelte opslagsord, således at det ikke kun er juridiske termer, men også de ord, der omgiver de juridiske termer, der gives en hjælpende hånd til. Opslagsordene i Domsordbogen udgøres af straffeprocessuelle termer, der er selekteret i et tekstkorpus bestående af domme afsagt af franske straffedomstole i 1. og 2. instans, med enkelte undtagelser i perioden Domsordbogen indeholder ca. 140 opslagsord og er altså ikke udtømmende. Det anbefales derfor at supplere Domsordbogen med andre juridiske og almensproglige ordbøger i forbindelse med oversættelse. 29

30 Brugervejledning Domsordbogens brugervejledning har til formål at illustrere, hvordan ordbogen bør benyttes for at få det optimale udbytte ud af den. Først er der en vejledning i, hvordan Domsordbogens ordliste er opbygget, og derefter en vejledning i, hvordan Domsordbogens øvrige dele benyttes. 1. Det franske opslagsord 1.1. Angivelse af opslagsord Alle opslagsord er fremhævet med fed skrift og rykket ud til venstre i forhold til resten af ordbogsartiklen. Parentes om en del af opslagsordet betyder at denne del kan udelades: président (de chambre) (m) retsformand FR og DK: Dommer, der leder en domstolsafdeling 1.2. Rækkefølgen af opslagsord Opslagsordene er opstillet efter ord-for-ord-metoden, hvilket betyder, at mellemrum kommer før det første bogstav i alfabetet. juge de la mise en état (m) juge de l application des peines (m) juge de proximité (m) juge des libertés et de la détention (m) juge d instruction (m) 1.3. Grammatiske angivelser til opslagsordet Alle grammatiske oplysninger står skrevet i kursiv i en parentes umiddelbart efter opslagsordet. Ved substantiver angives kønnet ved markeringen m eller f. Ved substantiver der kun eller ofte forekommer i pluralis, anføres kønnet efterfulgt af pl. Verber markeres ved angivelsen v og adjektiver ved angivelsen adj. dépens (m, pl) sagsomkostninger FR og DK : Udgifter, som en retssag medfører, fx advokatsalær og retsafgifter. 30

31 2. Ækvivalenter 2.1. Angivelse af ækvivalenter Den danske ækvivalent markeres i kursiv på linjen efter opslagsordet. Hvis der er flere ækvivalenter, angives de i alfabetisk rækkefølge. Parentes om en del af ækvivalenten betyder, at denne del kan udelades. citation (f) indkaldelse (for retten), stævning FR og DK: Formel indkaldelse til at møde i retten Grammatiske angivelser til ækvivalenter Der angives ingen grammatiske oplysninger til de danske ækvivalenter Typer af ækvivalenter Der skelnes mellem tre typer af ækvivalens: 1) Fuld ækvivalens anføres uden markering og betegner ækvivalenter, der fuldstændig svarer til det franske opslagsord. ministère public (m) anklagemyndighed 2) Delvis ækvivalens anføres med enkelt anførselstegn ( ) og betegner ækvivalenter, der delvist svarer til det franske opslagsord. huissier (de justice) (m) 1) stævningsmand 2) foged 3) Nulækvivalens, markeres med dobbelt anførselstegn ( ) og betegner ækvivalenter, der er konstruerede, fordi det franske opslagsord ikke findes på dansk. ordonnance de clôture (f) kendelse om afslutning af forundersøgelse 31

32 2.4. Ækvivalenter med flere betydninger Enkelte franske opslagsord har flere ikke-synonyme betydninger. I disse tilfælde nummereres de enkelte ækvivalenter og anbringes på hver deres linje i alfabetisk rækkefølge. renvoi (m) 1) frifindelse FR og DK: Afgørelse truffet af en domstol, hvorved en tiltalt findes ikke skyldig. ~ des fins de la poursuite, frifindelse = relaxe 2) henvisning FR og DK: En domstols beslutning om at udpege en anden domstol til at afgøre sagen. 3. Faglige forklaringer Der gives en definitionslignende forklaring, som forklarer opslagsordet og ækvivalenten til de fleste substantiver, men som hovedregel ikke til verber og adjektiver. Hvor det er muligt, henvises til et substantiv for en faglig forklaring. I de tilfælde, hvor den faglige forklaring betydningsmæssigt er den samme for de to lande, angives forklaringen samlet og indledes med FR og DK: témoin (m) vidne FR og DK: Person, der afgiver forklaring om egne iagttagelser af begivenheder, der er af betydning for afgørelsen af en retssag. I de tilfælde, hvor opslagsordet og ækvivalenten ikke har den samme betydning, eller hvor der er konstrueret en ækvivalent, er der to selvstændige forklaringer, der indledes med henholdsvis FR: og DK:. 4. Kollokationer Kollokationer er ordforbindelser som opslagsordet kan indgå i og indledes med en bullet ( ). Hvis der er flere kollokationer, angives de i alfabetisk rækkefølge efter det første ord i kollokationen og indledes alle med en bullet ( ). Den franske kollokation skives i kursiv og afsluttes med et komma, og den danske oversættelse følger umiddelbart derefter og skives i 32

33 almindelig skrift. Hvis det franske opslagsord er ændret i kollokationen, fx fordi det er i pluralis, skrives det fuldt ud, og hvis det franske opslagsord er uændret i kollokationen, erstattes det med en tilde (~): prévenir (v) tiltale ~ qqn de qqc, tiltale ngn for ngt prévenu du chef de, tiltalt i anklagepunkterne 5. Sætningseksempler Sætningseksempler viser konkrete eksempler på brugen af et opslagsord eller en kollokation i en konkret sætning. Sætningseksempler indledes med symbolet. Det franske sætningseksempel markeres med kursiv skrift og afsluttes med et punktum. Den danske oversættelse er angivet i almindelig skrift og afsluttes ligeledes med et punktum. I tilfælde, hvor der er flere sætningseksempler, angives de efter sætningseksemplernes længde, således at de korteste kommer først og de længste til sidst. Hver sætningseksempel indledes med symbolet og begynder på linjen under det foregående sætningseksempel. parquet (m) anklagemyndighed N de Parquet. (Straffe)sagens nummer. Le jugement a été signifié à parquet le 20 août Dommen blev forkyndt ved anklagemyndigheden den 20. august = ministère public 6. Synonymer Eventuelle synonymer til et opslagsord indledes med symbolet =. Hvis der er flere synonymer angives de i alfabetisk rækkefølge. avocat (m) advokat FR og DK: Person, der bistår klienter med juridisk rådgivning og optræder på deres vegne i retssager. Me X, avocat des prévenus a été entendu en ses conclusions et plaidoirie. Tiltaltes advokat X nedlagde sin påstand og procederede sagen. = conseil 33

34 7. Henvisninger Alle henvisninger indledes med symbolet. Henvisninger placeres til sidst i ordbogsartiklen. I Domsordbogens ordliste forekommer der to typer af henvisninger. 1) Henvisninger fra ordbogsartiklen til den faglige indledning eller andre dele, som er forsynet med et paragraftegn ( ), hvor brugeren kan finde supplerende og uddybende oplysninger om opslagsordet. Hvis der er flere henvisninger til den faglige indledning, opføres de i numerisk rækkefølge. tribunal correctionnel (m) kriminalret FR: Domstol i første instans, der pådømmer mindre grove forbrydelser (délits). DK: En tilsvarende domstol findes ikke, da byretten pådømmer alle sager i første instans uagtet sagens grovhed. 3, délit 2) Henvisninger fra et opslagsord til et andet, hvor man kan finde yderligere oplysninger. Hvis der er flere henvisninger til et opslagsord, opføres de i alfabetisk rækkefølge. Der henvises fra verber til det tilsvarende substantiv, hvor det er muligt. Ved substantiver der er synonyme angives der kun en faglig forklaring til det ene, og der henvises til dette synonym ved tegnene =. demander (v) begære, nedlægge påstand om demande magistrat debout (m) anklager = magistrat de parquet 34

35 8. Faglig indledning Den faglige indledning består af fire hoveddele, nemlig 1) domstolens organisation og kompetence, 2) udvalgte deltagere i straffesager, 3) straffesagens faser og 4) skema over straffedomstole i Frankrig og Danmark. Disse fire afsnit giver en systematisk og komparativ beskrivelse af straffeprocessen i Frankrig og Danmark. Den faglige indledning skal ses som et supplement til de faglige forklaringer i de enkelte ordbogsartikler og har til formål at skabe overblik over straffeprocessen i de to lande, og illustrere ligheder og forskelle. 9. Eksempler på franske og danske straffedomme Domsordbogen indeholder to franske og to danske straffedomme afsagt i første instans. De er inddelt i forskellige afsnit, som der derefter gives en beskrivelse af. I beskrivelsen tages der udgangspunkt i den konkrete dom, men den indeholder ligeledes oplysninger om, hvordan en dom almindeligvis er opbygget. Eksemplerne har til formål at vise, hvordan typiske franske og danske straffedomme kan se ud, og hvordan de kan være opbygget. 10. Forkortelsesliste Forkortelseslisten indeholder forkortelser, som er fundet i franske straffedomme, og har til formål at samle disse på et sted, så der på den måde skabes et overblik. Forkortelseslisten består af tre kolonner, hvor den første angiver den franske forkortelse, den anden kolonne, hvad det er en forkortelse for, og den tredje kolonne et dansk oversættelsesforslag: APJ agent de police judiciaire kriminalbetjent 11. Links til online databaser Dette afsnit indeholder links til hjemmesider, hvor der kan findes yderligere informationer om områder, der kan være relevante i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. På nogle af disse hjemmesider kan der findes oplysninger om terminologi, og disse kan være brugbare i forbindelse med en konkret oversættelse, og på andre kan der findes oplysninger om straffeprocessen i Frankrig og Danmark, og disse kan være brugbare ved tilegnelse af viden om straffeprocessen i Frankrig og i Danmark. Efter angivelse af hjemmesideadressen, markeres i fed hvad man kan søge efter på google for at finde frem til hjemmesiden, og på næste linje er der en kort beskrivelse af hjemmesiden. 35

36 12. Liste over anvendte forkortelser og symboler adj adjektiv DK Danmark evt. eventuelt f femininum FR Frankrig fx for eksempel m maskulinum ngn nogen ngt noget pl pluralis qqn quelqu un qqc quelque chose v verbum X står i stedet for et navn på en person Y står i stedet for det andet navn på en person, hvis der er to navne i sætningseksemplet Z står i stedet for det tredje navn på en person, hvis der er tre navne i sætningseksemplet ~ står i stedet for opslagsordet i en kollokation markerer delvis ækvivalens (se afsnit 2.3.) markerer at ækvivalenten er konstrueret (se afsnit 2.3.) = synonym (se afsnit 6.) kollokation (se afsnit 4.) sætningseksempel (se afsnit 5.) henvisning (se afsnit 7) henvisning til et afsnit i den faglige indledning eller til andre dele, der er forsynet med dette tegn () markerer at denne del af ordet kan udelades, eller sættes omkring grammatiske angivelser 36

37 Fransk-dansk ordliste 37

38 accusation (f) tiltale FR og DK: Anklagemyndighedens beslutning om, at en domstol skal afgøre, om der er begået et strafbart forhold, og om der skal fastsættes en sanktion. FR: Den form for tiltale, der rejses over for personer, der er tiltalt for en alvorlig forbrydelse (crime), og som stilles for Cour d assises. DK: Generel betegnelse for tiltale, som bruges ved alle domstole. mise en ~, tiltalerejsning Vu l ordonnance de mise en accusation de Madame X, Juge d Instruction au Tribunal de Grande Instance de Bergerac en date du sept août deux mille six portant qu il y a lieu à accusation contre : Y. Under henvisning til kendelse om tiltalerejsning af 7. august 2006 afsagt af undersøgelsesdommer ved Tribunal de Grande Instance i Bergerac X, der fastslår, at der er grund til tiltalerejsning mod Y. accusé, cour d assises, prévention septembre 2004, assisté de Maître Y, avocat au barreau de Bordeaux, Conseil choisi par l accusé. Tiltalte X, der møder for retten og er tilbageholdt ved fængslingskendelse af 6. september 2004, er bistået af advokat Y fra advokatkredsen i Bordeaux, som tiltalte selv har valgt. Vu l interrogatoire de l accusé auquel il a été procédé le quinze février deux mille sept en conformité des articles 272 et suivants du code de procédure pénale. Under henvisning til afhøringen af tiltalte den 15. februar 2007 i overensstemmelse med strafferetsplejelovens 272 ff. La Cour condamne à la majorité absolue X, Accusé présent, coupable des crimes d homicides volontaires sur personnes chargées de mission de service public. Retten finder ved absolut flertal tiltalte X, der er til stede i retten, skyldig i forsætligt manddrab på personer med ansvar for en offentlig institution. accusation, cour d assises, prévenu accusé (m) tiltalte FR: Person, som er tiltalt for en alvorlig forbrydelse (crime), og derfor er fremstillet for Cour d assises. DK: Person, der er tiltalt for en lovovertrædelse, og fremstilles for en domstol. X, accusé comparant, détenu selon mandat de dépôt criminel du 6 accuser (v) tiltale ~ qqn de qch, tiltale ngn for ngt accusation acquittement (m) frifindelse FR: Retsafgørelse truffet af Cour d assises, der frifinder en tiltalt. DK: Retsafgørelse, der frifinder en tiltalt. 38

39 cour d assises, relaxe acquitter (v) frifinde acquittement acte d huissier (m) dokument forkyndt ved stævningsmand FR: Dokument, som udarbejdes og forkyndes af en huissier de justice, fx en stævning. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. par ~, dokument forkyndt ved stævningsmand Par acte d'huissier en date du 8 juillet 2009 X était cité à comparaître devant la cour pour l'audience du 28 juillet Ved stævning forkyndt ved stævningsmand af 8. juli 2009 blev X indkaldt til at møde for retten til retsmødet den 28. juli = exploit d huissier huissier (de justice) action civile (f) adhæsionsproces, civilt søgsmål FR og DK: Søgsmål, som iværksættes af et offer for en forbrydelse mod gerningsmanden med henblik på at få tilkendt erstatning. Sagen behandles enten sammen med straffesagen ved en strafferetlig domstol (adhæsionsproces) eller separat ved en civil domstol (civilt søgsmål). déclarer l ~ prescrite, erklære det civile søgsmål for forældet exercer une ~ contre qqn, anlægge en erstatningssag mod ngn prescription de l ~, forældelse af det civile søgsmål sur l, ~ angående det civile søgsmål Le tribunal déclare l action civile prescrite. Domstolen erklærer det civile søgsmål for forældet. action publique, partie civile action publique (f) offentlig påtale, (offentlig) straffesag FR og DK: Søgsmål, som iværksættes af anklagemyndigheden (eller i FR også af offeret) med det formål at få tiltalte pålagt en straf. déclarer l ~ prescrite, erklære straffesagen for forældet exercer une ~ contre qqn, anlægge straffesag mod ngn prescription de l ~, forældelse af straffesagen sur l ~, angående den offentlige straffesag Il convient de constater que l'action publique est éteinte par prescription. Retten finder, at straffesagen er forældet. Attendu qu'en ce qui concerne le délit de blessures involontaires reproche à X sur les personnes de Y et Z, il convient de constater que l'action publique est éteinte par prescription. Hvad angår den uagtsomme personskade på personerne Y og Z, som X er tiltalt for, er der anledning til at konstatere, at den offentlige påtaleret er forældet. action civile, partie publique affaire (f) 39

40 retssag FR og DK: Sag ved en domstol mellem anklagemyndigheden og tiltalte. Le Ministère Public a résumé l'affaire et requis l'application de la loi. Anklagemyndigheden gengav sagen og krævede loven anvendt. Attendu qu'à l'audience du 9 novembre 2007, l'affaire a été renvoyée à l'audience du 11 janvier 2008 puis, à cette date, à l'audience du 8 février Ved retsmødet den 9. november 2007 blev sagen henvist til retsmødet den 11. januar 2008, og her til retsmødet den 8. februar cause agent de police judiciaire (m) kriminalbetjent FR: Polititjenestemand, der bistår officiers de police judiciaire, og hvis beføjelser er begrænset til efterforskningen, fx at udarbejdelse af politirapporter. DK: Politimand, der varetager det grundlæggende politiarbejde i form af efterforskning og sagsbehandling. Les procès-verbaux établis par les Officiers ou Agents de Police Judiciaires font foi jusqu à preuve contraire. De politirapporter, der er udarbejdet af embedsmænd ved kriminalpolitiet eller af kriminalbetjente, er retsgyldige, indtil det modsatte er bevist. officier de police judiciaire appel (m) 1) anke, appel, kære FR og DK: Indbringelse af en retsafgørelse til fornyet behandling og prøvelse ved en højere instans. DK: Appel fungerer som overbegreb for anke (appel af domme) og kære (appel af kendelser og beslutninger) former ~ d un jugement, anke en dom interjeter ~ d un jugement, anke en dom recevoir un ~, admittere en anke/admittere et kæremål/antage en appel til realitetsbehandling relever ~ d un jugement, anke en dom La Cour reçoit les appels comme réguliers en la forme. Retten finder ikke, at appelsagerne er behæftet med formelle mangler. Le 30 avril 2009 le procureur de la République interjetait appel du jugement. Den 30. april 2009 appellerede politidirektøren dommen. X a relevé appel de cette décision le 5 avril 2007 et le ministère public a formé un appel incident le même jour. X appellerede denne afgørelse den 5. april 2007, og anklagemyndigheden iværksatte samme dag en kontraanke. 2) indkaldelse ~ de témoins, indkaldelse af vidner 3) opråb. påråb à l ~ de la cause, ved sagens påråb A l appel de la cause, le Tribunal a constaté l identité du prévenu et donné connaissance de l acte qui a saisi le Tribunal. Ved sagens påråb konstaterede domstolen tiltaltes identitet og gjorde 40

41 opmærksom på det processkrift, der er indbragt for domstolen. appeler (v) 1) anke, appellere, kære 1) appel 2) indkalde 2) appel ~ un témoin, indkalde et vidne 3) opråbe, påråbe 3) appel arrêt (m) dom FR: Afgørelse truffet af en cour, dvs. af Cour d appel, Cour d assises eller Cour de cassation. DK: Afgørelse truffet af en underordnet eller overordnet domstol, dvs. byretten, landsretten eller Højesteretten. casser un ~ omstøde en dom prononcé de l ~, domsafsigelse prononcer un ~, afsige dom rendre un ~, afsige dom L an deux mille sept et le neuf mars la Cour d assises du département de la Dordogne, séant à Perigueux a rendu publiquement l arrêt suivant. I offentligt retsmøde den 9. marts 2007 afsagde nævningedomstolen i regionen Dordogne med sæde i Périgueux følgende dom. Le Président a ensuite déclaré que l'arrêt serait prononcé le 07 FEVRIER Retsformanden meddelte derefter, at dommen afsiges den 7. februar MINISTÈRE PUBLIC : représenté aux débats et au prononcé de l'arrêt par Monsieur X, Substitut Général. Anklagemyndigheden er ved hovedforhandlingen og domsafsigelsen repræsenteret af stedfortræder for anklagemyndigheden X. Le présent arrêt est signé par Monsieur le Président X et Madame Y, Greffier présent lors du prononcé. Denne dom er underskrevet af retsformand X og justitssekretær Y, som er til stede ved domsafsigelsen. jugement assesseur (m) (med)dommer FR: Juridisk eller ikke juridisk dommer (lægdommer), der sammen med retsformanden deltager i pådømmelsen af en sag. DK: En (med)dommer kan være en juridisk eller ikke juridisk dommer (lægdommer). Madame X, Juge de proximité désigné pour siéger en qualité d'assesseur au Tribunal Correctionnel par Ordonnance du Président en date du 21/3/05. Dommer ved nærdomstolen X er udnævnt til at beklæde kriminalretten som dommer ved kendelse afsagt af retsformanden den 21/ juge, juré, magistrat audience (f) retsmøde FR og DK: Møde for en domstol, hvor forsvaret og anklagemyndigheden gør 41

42 deres krav gældende, og hvor der til sidst afsiges dom. A ladite audience, le prévenu a comparu et son identité a été constatée. I ovennævnte retsmøde gav tiltalte møde og hans identitet blev konstateret. Vu le procès-verbal d où il résulte que la première audience consacrée à l examen de l affaire s est ouverte le cinq mars deux mille sept à neuf heures dix. Under henvisning til politirapporten hvoraf det fremgår, at det første retsmøde, fastsat til sagens behandling, blev indledt den 5. marts 2007 kl audience publique ~ des parties, afhøring af parterne ~ des témoins, vidneafhøring procéder à une ~, foretage afhøring interrogatoire avocat (m) advokat FR og DK: Person, der bistår klienter med juridisk rådgivning og optræder på deres vegne i retssager. Me X, avocat des prévenus a été entendu en ses conclusions et plaidoirie. Tiltaltes advokat X nedlagde sin påstand og procederede sagen. = conseil audience publique (f) offentligt retsmøde FR og DK: Møde for en domstol, der afholdes offentligt. A l'issue des débats, la Cour a mis l'affaire en délibéré et Monsieur le Président a averti les parties que l'arrêt serait prononcé à l'audience publique du 18 MARS Efter hovedforhandlingen blev sagen optaget til dom, og retsformanden informerede parterne om, at dommen ville blive afsagt i offentligt retsmøde den 18. marts audition (f) afhøring FR: Betegner afhøring af alle personer, der ikke er under mistanke. DK: Betegner afhøring generelt, herunder også af personer, der er under mistanke. avocat général (m) generaladvokat FR: Jurist, der repræsenterer anklagemyndigheden ved Cour de cassation, Cour d appel og Cour d assises. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. Monsieur l'avocat Général a requis le prononcé d'une amende en répression des violences. Generaladvokaten krævede afsigelse af en bøde som straf for vold. procureur de la République, procureur général barreau (m) advokatsamfund, advokatkreds FR: De advokater, der er registreret ved Tribunal de grande instance. DK: Et tilsvarende system findes ikke. Alle advokater er tvungne medlemmer af 42

43 Det Danske Advokatsamfund, som består af et antal advokatkredse. avocat au ~ de Paris, advokat (fra advokatkredsen) i Paris Madame X est représentée par Monsieur Y, avocat au barreau de Dijon. X møder ved advokat Y fra advokatkredsen i Dijon. casier judiciaire (m) 1) strafferegister FR og DK: Register over straffede personer. inscription au ~, optagelse i strafferegistret Antécédents judiciaires : pas de condamnation au casier judiciaire. Tiltalte er ikke tidligere registreret i strafferegistret. 2) straffeattest FR og DK: Selve dokumentet, der indeholder oplysninger om, hvorvidt en person er straffet. ~ intact, ren straffeattest Le casier judiciaire de Madame X ne porte pas de mention. X har en ren straffeattest. Il a également souligné que toute mention sur son casier judiciaire lui serait très préjudiciable sur le plan professionnel. Han har ligeledes understreget, at enhver anmærkning i straffeattesten ville være skadelig for ham på det faglige plan. chambre (f) afdeling FR og DK: Retsafdeling ved en domstol. T. corr. d Amiens 7 mai 2008, 3 ème chambre. Kriminalretten i Amiens den 7. maj 2008, tredje afdeling. chambre criminelle (f) afdeling for straffesager FR: Afdeling ved Cour de cassation, der behandler klager rejst over strafferetlige domme. DK: En tilsvarende afdeling findes ikke. Vu l arrêt de la Chambre Criminelle de la Cour de Cassation en date du 7 novembre 2007 désignant la Cour d Assises de la Saône et Loire pour procéder au réexamen de l affaire. Under henvisning til afgørelsen truffet af afdelingen for straffesager ved kassationsdomstolen den 7. november 2007, der har udpeget nævningedomstolen i Saône et Loire til at foretage fornyet prøvelse af sagen. cour de cassation chambre d accusation (f) appelrettens forundersøgelsesafdeling = chambre de l instruction chambre de l instruction (f) appelrettens forundersøgelsesafdeling FR: Afdeling ved Cour d appel, som primært træffer afgørelse som appelinstans under en straffesags forundersøgelse, fx om tiltalerejsning. DK: En tilsvarende afdeling findes ikke. 43

44 Par arrêt de la 3 ème chambre de la Chambre de l'instruction de la Cour d'appel de PARIS en date du 25 mars 2009 sont prévenus. Ved kendelse afsagt af appelrettens 3. forundersøgelsesafdeling i Paris den 25. marts 2009 er følgende tiltalt. Vu l arrêt de mise en accusation et de renvoi rendu par la Chambre de l Instruction de la cour d Appel d ORLÉANS le 28 mai Under henvisning til dom om tiltalerejsning og henvisning til domstol afsagt af appelrettens forundersøgelsesafdeling i Orléans den 28. maj = chambre d accusation cour d appel chambre des appels correctionnels (f) appelrettens afdeling for straffesager FR: Afdeling ved Cour d appel, som påkender sager appelleret fra Tribunal correctionnel, Tribunal de police og i sjældne tilfælde Juridiction de proximité. Afdelingen behandler desuden sager henvist fra Cour de cassation til fornyet behandling. DK: En tilsvarende afdeling findes ikke. Arrêt prononcé publiquement le LUNDI 08 SEPTEMBRE 2008, par Monsieur X, Président de la 3ème Chambre des Appels Correctionnels. Dom afsagt offentligt mandag den 8. september 2008 af retsformanden for appelrettens 3. afdeling for straffesager X. Prononcé publiquement le mardi 18 août 2009, par la 1ère Chambre des Appels Correctionnels, Sur appel d'un jugement de défaut du Tribunal correctionnel de NOUMEA du 20 avril Dom afsagt offentligt den 18. august 2009 af appelretten for straffesager, første afdeling, ved appel af en udeblivelsesdom afsagt af kriminalretten i Noumea den 18. april , cour d appel, juridiction de proximité, tribunal correctionnel, tribunal de police chef (m) anklagepunkt, forhold FR og DK: Det, tiltalte eller sigtede påstås at have begået i form af et eller flere anklagepunkter. prévenu du ~ de, tiltalt for/tiltalt i anklagepunktet Il était mis en examen le 10 septembre 2008 du chef d'agression sexuelle sur mineure de 15 ans. Den 10. september 2008 blev han sigtet for seksuelt overgreb på en mindreårig på 15 år. Une information était ouverte contre x le 13 juin 2003 des chefs d'escroqueries en bande organisée. Den 13. juni 2003 blev en undersøgelse mod X om organiseret bedrageri indledt. La Cour infirmera donc le jugement du tribunal correctionnel sur ce chef de la poursuite et prononcera à l'encontre de Mme X une peine d'amende de euros. Retten underkender derfor kriminalrettens dom i dette sagsforhold og idømmer X en bøde på EUR. 44

45 citation (f) indkaldelse (for retten), stævning FR og DK: Formel indkaldelse til at møde i retten. ~ de témoins indkaldelse af vidner lancer ~ contre qqn, anlægge sag mod ngn La citation est régulière en la forme. Stævningen opfylder formkravene. Par citations aux dates indiquées cidessus X et Y ont été traduits devant le tribunal correctionnel de RENNES pour diffamation et injure envers une administration publique. Ved stævning på nedenstående datoer blev X og Y fremstillet for kriminalretten i Rennes for æreskrænkelse og injurier mod en offentlig myndighed. Tribunal saisi par : Citation à la requête du procureur de la République remise à personne, par exploit d huissier le 20 septembre På begæring af politidirektøren er sagen er indbragt for domstolen ved stævning, som er forkyndt personligt ved stævningsmand den 20. september citation directe (f) indstævning uden forundersøgelse FR: Procedure, hvorved anklagemyndigheden eller den forurettede indkalder en person til at møde for Tribunal correctionnel, Tribunal de police eller Juridiction de proximité, idet forundersøgelse ikke findes nødvendig. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. citer (vb) indkalde(for retten), (ind)stævne ~ qqn à comparaître en justice, indkalde ngn til at give møde i retten ~ qqn devant un tribunal, indstævne ngn for en ret ~ un témoin, indkalde et vidne X a été cité à comparaître par la partie civile. X er blevet indkaldt for retten af den borgerlige part. Monsieur X a fait citer le 08/11/06 Monsieur Y devant le tribunal correctionnel. X har den 08/ indkaldt Y til at møde for kriminalretten. Monsieur X, témoin cité par les prévenus, est entré dans la salle d audience, a fait connaître son identité à la demande de Monsieur le Président. X, som er indkaldt som vidne af de tiltalte, trådte ind i retssalen og gav sin identitet til kende på begæring af retsformanden. citation citer directement (vb) indstævne uden forundersøgelse citation directe Code de procédure pénale strafferetsplejelov FR: Lovbog, der indeholder lovene om den franske strafferetsplejelov. Le tout en application des articles 406 et suivants et 485 du Code de procédure pénale. Dette sker på 45

46 baggrund af strafferetsplejelovens 406 ff. og 485. comparaître (v) fremmøde, give møde (i retten) ~ devant le tribunal, give møde i retten ~ en qualité de témoin, give møde i retten som vidne Attendu que le prévenu comparait. Tiltalte møder i retten. Le prévenu ne comparaît pas mais est régulièrement représenté par son conseil. Tiltalte møder ikke i retten, men er forskriftsmæssigt repræsenteret af sin advokat. X, comparant et assisté de Maître Y, avocat au barreau de Nantes. X møder i retten og er bistået af advokat Y fra advokatkredsen i Nantes. comparution comparution (f) fremmøde (for retten) ~ personnelle des parties, parternes personlige fremmøde Comparution : COMPARANT, assisté de Me X, avocat du barreau de LYON. Fremmødt for retten, og assisteret af advokat X fra advokatkredsen i Lyon. comparution immédiate (f) umiddelbar fremstilling for retten FR: Procedure, hvor anklagemyndigheden med det samme fremstiller tiltalte for Tribunal correctionnel. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. Attendu que X fait l objet d une procédure de comparution immédiate en application des articles 395 et 396 du Code de procédure pénale X er fremstillet umiddelbart for retten i henhold til strafferetsplejelovens 395 og 396. conclusions (f, pl) påstand FR og DK: En parts tilkendegivelse af, hvad udfaldet af en sag bør blive. déposer des ~, nedlægge påstand dépôt de ~, nedlæggelse af påstand développer les ~, nedlægge påstand être entendu en ses ~, nedlægge påstand Me X, avocat des prévenus a été entendu en ses conclusions et plaidoirie. Tiltaltes advokat X nedlagde sin påstand og procederede sagen. Le conseil de la partie civile a déposé des conclusions et a été entendu en sa plaidoirie. Advokaten for den civile part har nedlagt sin påstand og procederet sagen Maître X, avocat au barreau de PARIS, a été entendu en ses demandes et plaidoirie au nom de Y, partie civile, après dépôt de conclusions visées par le président et le greffier. Efter fremsættelse af påstande, godkendt af retsformanden og justitssekretæren, fremsatte X, advokat ved advokatstanden i Paris, sine krav og procederede sagen på vegne af den civile part Y. 46

47 condamnation (f) domfældelse FR og DK: Afgørelse truffet af en domstol, hvorved en person der er fremstillet for retten kendes skyldig og idømmes en straf. ~ avec sursis, betinget dom entrer en voie de ~, domfælde Il convient de déclarer X coupable des infractions de diffamation et injure envers un fonctionnaire selon les termes retenus dans la citation et d'entrer en voie de condamnation. Der er grund til at finde X skyldig i æreskrænkelse og injurier mod en embedsmand i henhold til ordlyden i stævningen og at domfælde. condamné condamné (m) den domfældte, den dømte FR og DK: Person, der er kendt skyldig og er idømt en straf. Le Président a notifié par écrit les obligations du travail d'intérêt général, au condamné, lequel en a reçu copie. Retsformanden har skriftligt givet meddelelse om forpligtigelserne i forbindelse med samfundstjeneste til den dømte, som har fået en kopi heraf. Le Président informe le condamné que le paiement de l'amende ne fait pas obstacle à l'exercice des voies de recours. Retsformanden gør den dømte opmærksom på, at betaling af bøden ikke forhindrer anvendelse af retsmidler. condamner (v) domfælde, idømme ~ qqn à qch, idømme ngn ngt déjà condamné, tidligere straffet jamais condamné, ikke tidligere straffet La Cour condamne X à la peine de six années d emprisonnement. Retten idømmer X seks års fængsel. condamnation conseil (m) advokat X a comparu à l audience assisté de son conseil. X giver møde i retten bistået af sin advokat. Le conseil de partie civile a été entendu. Den civile parts advokat er blevet hørt. = avocat conseiller (m) dommer FR: Betegnelse for dommere ved Cour de cassation og Cour d appel. DK: Generel betegnelse for dommere ved alle domstole. juge contradictoire (adj) kontradiktorisk FR og DK: Det at begge parter er til stede under retssagen og påhører hinandens argumentation og bevisførelse for derefter at få lejlighed til at udtale sig inden afsigelse af dommen. 47

48 Il sera statué à son égard par décision contradictoire. Der træffes kontradiktorisk afgørelse. jugement contradictoire contravention (f) forseelse FR og DK: Mindre alvorlig lovovertrædelse, som kan straffes med bøde, rettighedstab og samfundstjeneste. FR: Den mindst alvorlige lovovertrædelse, som behandles ved Juridiction de proximité eller Tribunal de police. commettre une ~, begå en forseelse Le prévenu a été condamné à un mois d'emprisonnement avec sursis pour le délit et à une amende de 150 euros pour la contravention. Tiltalte blev idømt en måneds betinget fængselsstraf for den mindre grove forbrydelse og en bøde på 150 EUR for forseelsen. 1, 2, crime, délit, infraction, juridiction de proximité, tribunal de police coupable (adj) skyldig déclarer qqn ~ de qch, finde ngn skyldig i ngt Le Tribunal déclare X coupable des faits qui lui sont reprochés. Retten finder X skyldig i de påtalte forhold. cour (f) domstol, ret FR: Betegnelse for de overordnede domstole, dvs. Cour d appel og Cour de casssation eller for Cour d assises. DK: Betegner både domstole generelt. X, prévenu, a été assigné à la requête de Monsieur le Procureur Général, par acte en date du 17 janvier 2008, à sa personne, d'avoir à comparaître devant la Cour à l'audience publique du 1er avril På begæring af statsadvokaten er tiltalte X blevet indstævnet ved personlig stævning af 17. januar 2008 til at møde for retten i offentligt retsmøde den 1. april La Cour dit que le mandat de dépôt délivré le 21 janvier 2004 conserve sa force exécutoire. Retten udtaler, at fængslingskendelsen udstedt den 21. januar 2004 kan fuldbyrdes. cour d appel, cour d assises, cour de cassation, tribunal cour d appel (f) appelret FR: Overordnet domstol, der virker som appelret for sager, der er appelleret fra Tribunal correctionnel, Tribunal de police og i sjældne tilfælde Juridiction de proximité. Cour d appel behandler desuden sager henvist fra Cour de cassation til fornyet behandling. DK: Landsretten virker som appelret for sager appelleret fra byretten. Monsieur le Procureur Général près la Cour d'appel de Bordeaux. Statsadvokaten ved apeldomstolen i Bordeaux. 48

49 5, chambre des appels correctionnels cour d assises (f) nævningedomstol FR: Domstol i første instans, der pådømmer de alvorligste straffesager (crimes), der behandles som nævningesager DK: Der findes ingen nævningedomstol, men alvorlige sager behandles som nævningesager ved byretten i første instans. Attendu qu il en résulte que Monsieur X n est pas coupable de l infraction de vol avec arme faisant l objet de l accusation portée contre lui. Det fremgår, at X ikke er skyldig i væbnet røveri, som han er tiltalt for. 4, cour d assises, crime cour de cassation (f) kassationsdomstol FR: Øverste strafferetlige domstol, der fungerer som revisionsinstans og har kompetence til at ophæve underinstansens retsafgørelse og henvise sagen til fornyet behandling ved en instans, der er sideordnet med den, der hidtil har behandlet sagen. DK: Der findes ingen tilsvarende domstol. Højesteret er mere end en kassationsdomstol, da den udover at ophæve og hjemvise en retsafgørelse, også kan indsætte sin egen dom i stedet for den indankede dom. Vu l'arrêt en date du 15 novembre 2006 rendu par la Chambre criminelle de la Cour de Cassation désignant la Cour d assises du Doubs pour statuer en appel. Under henvisning til afgørelsen truffet af afdelingen for straffesager ved kassationsdomstolen den 15. november 2006, der har udpeget nævningedomstolen i Doubs til at træffe afgørelse i appelsagen. 7, chambre criminelle débats (m, pl) hovedforhandling FR og DK: Afsluttende del af en retssags behandling ved domstolene, hvorefter der afsiges dom (I DK indtil benævnt domsforhandling). Le greffier a tenu note du déroulement des débats. Justitssekretæren har ført bog over hovedforhandlingens afvikling. Les débats ont été tenus en audience publique. Hovedforhandlingen foregik i offentligt retsmøde. Attendu qu'il résulte des éléments du dossier et des débats que les faits sont établis à l'encontre du prévenu. Det fremgår af sagsakterne og hovedforhandlingen, at de faktiske omstændigheder mod tiltalte er fastslået. 21, 33 délibéré (m) votering FR og DK: Fase efter hovedforhandlingen og før domsafsigelse, hvor dommeren/ dommerne voterer med henblik på at træffe en afgørelse. 49

50 mettre l affaire en ~, optage sagen til dom mise en ~, sagens optagelse til dom vider son ~, træffe endelig afgørelse efter votering L affaire a été mise en délibéré à ce jour suite à l audience au fond du 10/12/2010. Sagen blev denne dag optaget til dom efter realitetsbehandlingen den 10/ COMPOSITION DE LA COUR : Lors des débats et du délibéré. Rettens sammensætning under hovedforhandling og votering. Le Tribunal vidant son délibéré après débats ayant eu lieu le 26 MARS 2007 alors qu il était composé de. Retten, der traf endelig afgørelse efter votering efter hovedforhandlingen den 26. marts 2007, var således sammensat. Monsieur le Président a informé les parties présentes que l'affaire était mise en délibéré à l'audience publique du 10 janvier Retsformanden informerede de tilstedeværende parter om, at sagen var optaget til dom i retsmødet af 10. januar délibérer (vb) træffe afgørelse, votere Le tribunal, après en avoir délibéré, a statué en ces termes. Efter at have voteret afsagde domstolen sålydende dom. Après en avoir délibéré conformément à la loi, le Tribunal a statué en ces termes. Efter at have voteret i henhold til loven, fastslog retten følgende. Après en avoir délibéré, en chambre du conseil, sur la culpabilité de l accusé et sans désemparer, sur la peine conformément aux dispositions des articles 345 et 355 du Code de procédure pénale. Retten har for lukkede døre voteret om skyldsspørgsmålet og umiddelbart derefter om straffen i overensstemmelse med strafferetsplejelovens 345 og 355. délibéré délictuel (adj) mellemsvær Le tribunal condamne X à une amende délictuelle de trois mille euros. Domstolen idømmer X en bøde på EUR. délit délit (m) mindre grov forbrydelse FR: Lovovertrædelse af mellemsvær grad, som kan straffes med op til 10 års fængsel, bøde eller anden strafferetlig sanktion ved Tribunal correctionnel. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. commettre un ~, begå en mindre grov forbrydelse Attendu qu'il convient de sanctionner les délits commis par X d'une peine d'emprisonnement assortie du sursis et d'une peine d'amende. Der er grund til at straffe de forbrydelser, der er begået af X, med betinget fængsel og en bøde. 3, contravention, crime, infraction, tribunal correctionnel 50

51 demande (f) begæring, krav, påstand, sagsanlæg FR og DK: En parts tilkendegivelse af, hvad udfaldet af en sag bør blive. débouter qnn de sa ~, afvise ngn i en påstand présenter une ~, fremsætte begæring/påstand Le conseil de la partie civile a fait connaître sa demande Den borgelige parts advokat nedlagde sin påstand. La partie civile est recevable en sa demande en paiement de dommages et intérêts. Den civile parts påstand om betaling af erstatning kan antages til realitetsbehandling. Le tribunal déboute les parties civiles de leurs demandes. Domstolen frifinder tiltalte for de civile parters påstande. demander (v) begære, nedlægge påstand om demande demandeur (m) sagsøger FR og DK: Part, som tager initiativet til en retssag. Monsieur le PROCUREUR DE LA REPUBLIQUE, près ce Tribunal, demandeur et poursuivant. Politidirektøren ved denne domstol, som er sagsøger og den begærende. poursuivant dépens (m, pl) sagsomkostninger FR og DK : Udgifter, som en retssag medfører, fx advokatsalær og retsafgifter. condamner qqn aux ~, pålægge ngn at betale sagens omkostninger réserver les ~, udsætte afgørelsen om sagens omkostninger Le tribunal réserve les dépens de l action civile. Retten udsætter afgørelsen om det civile søgsmåls omkostninger. Le tribunal laisse les dépens à la charge de l Etat. Domstolen pålægger staten at betale sagens omkostninger. Le tribunal condamne X et Y aux dépens de l action civile. Retten pålægger X og Y at betale adhæsionsprocessens omkostninger. dossier (m) sag, sagsakter il ressort du ~ que, det fremgår af sagen, at Attendu qu il ressort des éléments du dossier que X a bien commis les faits qui lui sont reprochés. Det fremgår af sagens detaljer, at X er skyldig i de påtalte forhold. Il ne résulte pas du dossier et des débats la preuve que Monsieur X se soit rendu coupable des faits qui lui sont reprochés. På baggrund af sagsakterne og hovedforhandlingen findes det ikke bevist, at X er skyldig i de påtalte forhold. enquête de flagrance (f) 51

52 efterforskning på friske spor FR: Særlig type efterforskning, som har til formål at indsamle oplysninger om en forbrydelse, og som kun kan iværksættes, hvor der er tale om en crime eller en délit med fængselsstraf i strafferammen. DK: Der findes ikke en tilsvarende efterforskningstype. 19, enquète préliminaire enquête préliminaire (f) efterforskning FR: politimæssig efterforskning, der igangsættes enten efter at en indledende enquête de flagrance er gennemført, men hvor den samlede efterforskning endnu ikke er afsluttet, eller i efterforskningen af en sag, som ikke opfylder betingelserne for at blive gjort til genstand for en enquête de flagrance dvs. hvor der er tale om en forseelse (contravention) eller en mindre grov forbrydelse (délit), der ikke kan straffes med fængsel. Le procureur de la République a ordonné une enquête préliminaire le 1er juin Politidirektøren beordrede den 1. juni 1999 iværksættelse af en politimæssig efterforskning. 19, enquête de flagrence espèce (f) sag, tilfælde FR og DK: Faktiske eller retlige forhold, der forelægges en domstol til påbedømmelse. en l ~, i det foreliggende tilfælde/i den foreliggende sag En l'espèce il est formellement établi que X était redevable du montant réclamé par Y. I denne sag er det klart bevist, at X skylder Y det beløb, som han har krævet. exception de nullité (f) ugyldighedsindsigelse FR og DK: Indsigelse om, at et givet processkridt er ugyldigt på grund af en formel eller materiel mangel. soulever une ~, fremsætte en ugyldighedsindsigelse Avant toute défense au fond une exception de nullité a été soulevée par le prévenu. Inden behandling af sagens realitet fremsatte tiltalte en ugyldighedsindsigelse. Le tribunal rejette les exceptions de nullité soulevées par le prévenu. Retten afviser de ugyldighedsindsigelser, som tiltalte har fremsat. Le tribunal déclare l exception de nullité soulevée par Monsieur X recevable. Retten udtaler, at den ugyldighedsindsigelse, der er fremsat af X, kan admitteres. expédition (f) (bekræftet) udskrift, genpart FR: Kopi (også kaldet genpart) af en acte authentique, udstedt af den officier public, der besidder originalen. DK: En genpart betegner en identisk kopi af et dokument. 52

53 Pour expédition conforme. Udskriftens rigtighed bekræftes. 30 exploit d huissier (de justice) (m) dokument forkyndt ved stævningsmand FR: Ældre begreb for dokument udarbejdet og forkyndt af en huissier de justice, fx stævning eller dom. I dag bruges oftere acte d huissier DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. par exploit d huissier (de justice) forkyndt ved stævningsmand Mademoiselle X a été citée à personne par exploit d huissier de justice en date du 02 Mars 2007, pour comparaître à l'audience du 26 mars X blev ved stævning forkyndt ved stævningsmand af 2. marts 2007 personligt indkaldt til at møde i retten den 26. marts = acte d huissier huissier (de justice) fond (m) realitet FR og DK: Betegner de(t) spørgsmål, hvorom sagen er rejst, både beviser og retlige betragtninger. statuer sur le ~, træffe afgørelse om sagens realitet Sur le fond il conteste sa responsabilité pénale. Hvad angår realiteten, rejser han indsigelse mod sit strafansvar. Le Tribunal joint l incident au fond. Retten har henskudt formalitetsindsigelsen til afgørelse i forbindelse med sagens realitet. greffier (m) justitssekretær FR og DK: Embedsmand, der leder administrationen ved en domstol (i DK kun ved Højesteret og landretterne). Le Greffier a tenu note du déroulement des débats. Justitssekretæren har ført bog over hovedforhandlingens afvikling Le prévenu a été interrogé ; le greffier a tenu note de ses réponses. Tiltalte er blevet afhørt, og justitssekretæren har noteret hans/hendes svar. huissier (de justice) (m) 1) stævningsmand 2) foged FR og DK: Offentlig justitsembedsmand, der har enebeføjelse til at 1) iværksætte forkyndelser og 2) træffe de praktiske foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen af retsafgørelser. DK: En stævningsmand iværksætter forkyndelser og en foged træffer de praktiske foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen af retsafgørelser. L'huissier a fait l'appel de la cause, l'avocat du prévenu a soulevé in limine litis le défaut de force probante du procès-verbal en l'absence d'essai préalable du cinémomètre. Stævningsmanden påråbte sagen, og tiltaltes advokat anførte i begyndelsen af retsmødet politirapportens manglende 53

54 beviskraft, fordi hastighedsmåleren ikke tidligere er blevet testet. information (judiciaire) (f) (for)undersøgelse ouvrir une ~, indlede en (for)undersøgelse Le 02 mai 2000, une information était ouverte des chefs d infractions aux règlements sur le commerce ou l emploi des substances vénéneuses. Den 2. maj 2000 indledtes en forundersøgelse om overtrædelse af forordning om handel med eller brug af giftige stoffer. X, de nationalité belge, condamné à plusieurs reprises en France et en Belgique, a été vainement recherché dans ces pays au cours de l information. X, der er belgisk statsborger og gentagne gange er blevet domfældt i Frankrig og Belgien, har under forundersøgelsen forgæves været eftersøgt i begge lande. 20 = instruction (préparatoire) infraction (f) (lov)overtrædelse FR og DK: Handling, som er i strid med lovgivningen, og som derfor kan belægges med straf. FR: Overordnet begreb for de tre typer af infractions, der inddeles efter deres grovhed: contravention, délit og crime. commettre une ~, begå en lovovertrædelse contester une ~, nægte sig skyldig i at have begået en lovovertrædelse reprocher une ~ à qqn tiltale ngn for en lovovertrædelse Le Président, en application de l'article du Code Pénal, ayant averti le condamné, que s'il commet une nouvelle infraction, il pourra faire l'objet d'une nouvelle condamnation qui sera susceptible d'entraîner l'exécution de la première condamnation sans confusion avec la seconde. Retsformaden gjorde i henhold til straffelovens tiltalte opmærksom på, at hvis han begår en ny lovovertrædelse, kan han idømmes en ny straf, som vil medføre fuldbyrdelse af den første dom uafhængigt af den anden dom. contravention, crime, délit instruction (préparatoire) (f) (for)undersøgelse FR: Fase i en straffesag, hvor en forundersøgelsesdommer (juge d instruction) undersøger, om der mod en sigtet foreligger beskyldninger, der kan begrunde sagens henvisning til hovedforhandling. DK: Forundersøgelse er afskaffet som en særlig fase, og forberedelse af straffesagen hører ind under efterforskningen. = information (judiciaire) 20, juge d instruction instruire (v) behandle, foretage undersøgelse, undersøge 54

55 ~ à charge et à décharge, undersøge belastende og diskulperende omstændigheder Le président a instruit l affaire. Retsformanden har behandlet sagen. instruction (préparatoire) interjeter (v) iværksætte ~ appel, anke (en dom)/ appellere/ kære (en kendelse) APPEL A ÉTÉ INTERJETTÉ PAR : -M. le Procureur de la République, le 09 Octobre 2006 contre Monsieur X. Anken mod X blev iværksat af politidirektøren den 9. oktober appel interrogatoire (m) afhøring FR: Betegner afhøring af en mistænkt. DK: Betegner afhøring generelt, herunder også af ikke-mistænkte. Lors de son interrogatoire en date du 10 avril 2008, X signalait au magistrat instructeur sa nouvelle adresse. Ved afhøringen den 10. april 2008 oplyste X forundersøgelsesdommeren om sin nye adresse. interroger (v) afhøre Le prévenu a été interrogé sur les faits qui lui sont reprochés Tiltalte er blevet afhørt om de forhold, han/hun er tiltalt for. interrogatoire irrecevable (adj) som afvises juger ~, afvise Ces constitutions de parties civiles sont irrecevables en raison de la relaxe du prévenu. De civile parters påstande afvises, eftersom tiltalte frifindes. juge (m) dommer FR: Betegnelse for dommere i første instans, dvs. dommere ved Juridiction de proximité, Tribunal de police, Tribunal correctionnel og Cour d assises. DK: Generel betegnelse for dommere ved alle domstole. 11 a, conseiller, magistrat juge de la mise en état (m) dommer, der forestår sagens forberedelse FR: Dommer, som forestår sagens forberedelse og evt. træffer bestemmelse om bevisoptagelse med henblik på at gøre sagen klar til hovedforhandling. DK: En tilsvarende dommer findes ikke. juge de l application des peines (m) fuldbyrdelsesdommer FR: Dommer ved Tribunal de grande instance, som er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende den nærmere fuldbyrdelse af straffedomme. DK: En tilsvarende dommer findes ikke. 55

56 Le tribunal pourra à nouveau être saisi sur requête du juge de l application des peines. Sagen kan på ny blive indbragt for domstolen på begæring af fuldbyrdelsesdommeren. juge de proximité (m) dommer ved nærdomstolen FR: Dommer ved Juridiction de proximité. DK: En tilsvarende dommer findes ikke. La présente décision a éte signée par le Juge de proximité et le Greffier. Denne dom er underskrevet af dommer ved nærdomstolen og justitssekretæren. 1, juridiction de proximité juge des libertés et de la détention (m) dommer for varetægtsfængslinger FR: Den dommer, der træffer afgørelse om varetægtsfængsling af en sigtet eller forlængelse af en varetægtsfængsling ligesom dommeren også gennemgår anmodninger om løsladelse. DK: En tilsvarende dommer findes ikke. Par ordonnance du juge des libertés et de la détention en date du 5 octobre 2010, X a été placé sous contrôle judiciaire. Ved kendelse afsagt af dommeren for varetægtsfængslinger den 5. oktober 2010, blev X anbragt under retsligt tilsyn. juge d instruction (m) (for)undersøgelsesdommer FR: Dommer ved Tribunal de grande instance (fakultativt) eller Cour d assises (obligatorisk), som indsamler og undersøger beviser i en sag. DK: Forundersøgelse eksisterer ikke længere som en særlig fase i straffesagens forberedelse, hvorfor en forundersøgelsesdommer heller ikke eksisterer. présenter qqn au ~ fremstille ngn for undersøgelsesdommeren. Quant à X, il ne se souvenait de rien lors de son audition par le juge d'instruction. Hvad angår X, huskede han intet fra afhøringen foretaget af undersøgelsesdommeren. Attendu que X a été renvoyée devant le Tribunal Correctionnel de ce siège par ordonnance en date du 24 Avril 2006 rendue par Y, Juge d Instruction de ce siège. X blev fremstillet for denne kriminalret ved kendelse af 24. april 2006 afsagt af undersøgelsesdommer ved denne ret Y. 20, instruction (préparatoire) jugement (m) dom, retsafgørelse FR: Betegner retsafgørelse truffet af Juridiction de proximité, Tribunal de police eller Tribunal correctionnel. DK: Betegner retsafgørelse truffet af alle domstole. confirmer un ~, stadfæste en dom infirmer un ~, ophæve en dom prononcer un ~, afsige dom rendre un ~, afsige dom 56

57 Le jugement a été rendu par Monsieur X, Président. Dommen blev afsagt af retsformand X Et le présent jugement a été signé par le Président et le Greffier. Denne dom er underskrevet af retsformanden og justitssekretæren arrêt jugement contradictoire (m) kontradiktorisk dom FR og DK: Dom afsagt efter kontradiktorisk forhandling, dvs. en forhandling, hvor en modpart har krav på at kende og have lejlighed til at tage stilling til samtlige den anden parts dokumenter og øvrige bevismateriale. Le Tribunal, statuant en audience publique, par jugement contradictoire en premier ressort. Retten afsiger i offentligt retsmøde kontradiktorisk dom i 1. instans. jugement correctionnel (m) (kriminal)dom FR: Sager, der vedrører en mindre grov forbrydelse (délit), bliver behandlet af Tribunal correctionnel, og dommen der afsiges af en sådan domstol kaldes en jugement correctionnel. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. JUGEMENT CORRECTIONNEL DU : 03 MAI Dom af 3 maj juger (v) behandle, dømme, udtale ~ dans une affaire, behandle en sag ~ irrecevable, afvise en sag (pga. formelle mangler) Ainsi jugé et prononcé à l'audience publique les jours, mois et an susdits. Sagen er således behandlet og afsagt i offentligt retsmøde på ovenstående dato. Attendu qu'averti par le Président qu'il ne pouvait être jugé le jour même qu'avec son accord, le prévenu a déclaré, en présence de son avocat, vouloir être jugé immédiatement. Retsformanden underrettede tiltalte om, at han kun kunne dømmes samme dag med sit samtykke, og tiltalte erklærede i tilstedeværelse af sin advokat, at han ville dømmes straks. jugement juré (m) nævning FR og DK: Lægmand, der sammen med de juridiske dommere deltager i afgørelsen af de alvorligste straffesager, (som i FR behandles ved Cour d assises). 16 a, cour d assises, jury juridiction de proximité (f) nærdomstol FR: Enkeltmandsdomstol i første instans, der pådømmer forseelser (contraventions) i kategori 1-4. Det planlægges at nedlægge domstolen pr. 1. januar 2013, og herefter vil alle sager, der omhandler forseelser blive behandlet ved Tribunal de police. 57

58 DK: En tilsvarende domstol findes ikke. Byretten pådømmer alle sager i første instans uanset sagens grovhed. La juridiction de Proximité statuant en audience publique, en dernier ressort et par jugement contradictoire à l'encontre de Monsieur X prévenu. Nærdomstolen afsiger i offentligt retsmøde, i sidste instans og efter kontradiktorisk behandling følgende dom mod tiltale X. 1, contravention jury (m) nævningeting FR og DK: Betegnelse for den gruppe af lægdommere, der sammen med de juridiske dommere deltager i de alvorligste straffesagers afgørelse, (som i FR behandles ved Cour d assises). La Cour, après en avoir délibéré et voté avec le jury conformément à la loi et par application des articles 355, 356, 357, 358, 359, 360 et 362 du Code de procédure pénale, condamne X à la peine de TRENTE ANNÉE DE RÉCLUSION CRIMINELLE. Efter at have voteret sammen med nævningetinget i overensstemmelse med loven og under anvendelse af strafferetslovens 355, 356, 357, 358, 359, 360 og 362 idømmer retten X 30 års fængsel. cour d assises, juré magistrat (m) anklager, dommer, retsembedsmand FR: Fællesbetegnelse for embedsmænd, der er tilknyttet retten, og som har beføjelse til enten at udøve dømmende myndighed, og altså fungere som juridiske dommere (magistrats du siège), eller fungere som anklagemyndighed (magistrats du parquet). DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. Ce magistrat a ordonné le placement en détention provisoire de l intéressé jusqu à sa comparution devant le Tribunal prévue le 18 juin prochain. Dommeren afsagde kendelse om varetægtsfængsling af den berørte part, indtil dennes fremmøde for retten, som er berammet til den 18. juni næste år. juge, magistrat du parquet, magistrat du siège liste (des jurés) de session (f) nævningeliste FR: Liste over nævninger, som ved lodtrækning er blevet udtaget til at møde i en retssag ved Cour d assises, hvor den endelige udtagelse af nævninger finder sted. DK: Liste over nævninger der ved lodtrækning er blevet udtaget til at medvirke i pådømmelsen af en nævningesag. Vu la signification à l accusé de la liste des jurés de session par acte d huissier en date du seize janvier deux mille sept. Under henvisning til forkyndelse ved stævningsmand af nævningelisten over for tiltalte af 16. januar juré, jury 58

59 magistrat assis (m) dommer = magistrat du siège magistrat debout (m) anklager = magistrat de parquet magistrat du parquet (m) anklager FR: Den magistrat, der virker ved statsadvokaturen, og som repræsenterer den offentlige anklagemyndighed. DK: Person, der virker ved statsadvokaturen og som repræsenterer den offentlige anklagemyndighed. ministère public magistrat du siège (m) dommer FR: Den magistrat, der fungerer som dommer, og styrer retssagens gang. DK: Betegner person, der styrer retssagens gang. = juge, conseiller mandat d arrêt (m) anholdelsesbeslutning FR: Undersøgelsesdommerens kendelse, der giver politimyndighederne ordre til at eftersøge og anholde en sigtet person, og derefter at indbringe denne til et arresthus. DK: Kendelse, hvorved retten træffer bestemmelse om varetægtsfængsling. décerner un ~, udstede en anholdelsesbeslutning Un mandat d arrêt en date du 12 janvier 2007 a été décerné par X, juge d instruction près ce tribunal de grande instance de Paris. En anholdelsesbeslutning blev den 12. januar 2007 udstedt af undersøgelsesdommer ved denne tribunal de grande instance i Paris X. ministère public (m) anklagemyndighed FR og DK: Det offentliges repræsentant i en straffesag, som har til opgave at forfølge lovovertrædelser, dvs. rejse tiltale og gennemføre denne. Le ministère public a été entendu en ses réquisitions. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Le ministère public a requis l application de la loi. Anklagemyndigheden krævede lovgivningen anvendt. Le Ministère Public requiert l'infirmation de la décision déférée. Anklagemyndigheden kræver, at den forelagte retsafgørelse underkendes. Le ministère public a requis la réformation du jugement sur la peine en sollicitant contre X la peine de 14 mois d emprisonnement. Anklagemyndigheden krævede omgørelse af dommen og nedlagde påstand om, at X idømmes en fængselsstraf på 14 måneder. = parquet 12 a, 12 b, avocat général, procureur de la République, procureur général 59

60 MINOS nærdomstolens og politirettens strafferegister FR: Navn på elektronisk strafferegister ved tribunaux de police og juridictions de proximité med personoplysninger om personer, der er dømt for en forseelse (contravention). DK: Et tilsvarende register findes ikke. 27 minute (f) originaleksemplar FR: Originaleksemplaret af en dom, der opbevares på justitskontoret og er forsynet med retsformandens og justitssekretærens underskrifter. Extrait des minutes du Greffe du Tribunal de Grande Instance de Dijon. Udskrift af dombogen for Tribunal de grande Instance i Dijon. Pour copie certifiée conforme à la minute par le greffier en chef soussigné. Udskriftens rigtighed bekræftes af undertegnede ledende justitssekretær. motifs (m, pl) præmisser FR og DK: Afsnit i en dom, hvor dommeren/dommerne angiver begrundelsen for en afgørelse. par ces motifs, af disse grunde/dommens præmisser/thi kendes for ret PAR CES MOTIFS, Statuant publiquement et en premier ressort, Contradictoirement à l'égard de Madame X. Af disse grunde afsiger retten i offentligt retsmøde i første instans og efter kontradiktorisk behandling sålydende dom mod X. 30, 35 moyen de défense (m) (tiltaltes) anbringende FR og DK: Argument, der fremføres af forsvareren til støtte for sin påstande. être entendu en ses moyens de défense, fremsætte anbringender présenter un ~, fremsætte et anbringende Le prévenu a présenté ses moyens de défense. Tiltalte fremførte sine anbringender. Le prévenu a été interrogé et entendu en ses moyens de défense. Tiltalte er blevet afhørt og har fremsat sine anbringender. officier du ministère public (m) politidirektør FR: Embedsmand, der fungerer som anklager ved Juridiction de proximité. DK: Leder af anklagemyndigheden i straffesager ved byretten. X a été cité à la requête de officier du ministère public. X er blevet indkaldt for retten på begæring af politidirektøren. 1, 12 a, 12 b, procureur de la République, procureur général officier de police judiciaire (m) kriminalpolitimyndighed 60

61 FR: Overordnet politimand, borgmester eller viceborgmester, som er beføjet til at tage imod politianmeldelser, foretage efterforskning beslutte anholdelser mm. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. Les procès-verbaux établis par les Officiers ou Agents de Police Judiciaires font foi jusqu à preuve contraire. De politirapporter, der er udarbejdet af embedsmænd ved kriminalpolitiet eller af kriminalbetjente, er retsgyldige, indtil det modsatte er bevist. agent de police judiciaire officier public (m) offentlig embedsmand FR: Betegnelse for personer, der har bemyndigelse til at udfærdige retskraftige dokumenter, fx en borgmester eller en justitssekretær. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke ordonnance (f) kendelse FR og DK: Afgørelse truffet af en enkelt dommer under behandling af en sag. FR: Bruges især om afgørelse truffet af undersøgelsesdommeren som led i en sags forberedelse. confirmer une ~, stadfæste en kendelse infirmer une ~, ophæve en kendelse ~ de placement en détention provisoire kendelse om varetægtsfængsling prononcer une ~, afsige kendelse rendre une ~, afsige kendelse Par ordonnance de l'un des juges d'instruction de ce siège en date du 20 Novembre 2008 ont été renvoyés devant le tribunal de céans. Ved kendelse af en af undersøgelsesdommerne ved denne domstol den 20. november 2008 blev følgende stillet for denne domstol. arrêt, jugement ordonnance de clôture (f) kendelse om afslutning af forundersøgelse FR: Kendelse om afslutning af retssagens forberedende fase, hvorefter der ikke kan fremsættes nye påstande, anbringender eller beviser. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. ordonnance de non-lieu (f) kendelse om tiltalefrafald FR: Kendelse, hvorved forundersøgelsesdommeren beslutter at indstille sagen på grund af utilstrækkeligt grundlag for retsforfølgning. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. ordonnance de renvoi (f) kendelse om henvisning til domstol FR: Kendelse, hvorved undersøgelsesdommeren meddeler anklagemyndigheden, at der er grundlag for at rejse tiltale i en straffesag. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. TRIBUNAL SAISI PAR : Ordonnance de renvoi du juge d'instruction en date du 16 juin 2004 suivie d'une citation, remise 61

62 à personne, par exploit d'huissier le 20 août Sagen er indbragt for domstolen ved undersøgelsesdommerens kendelse om henvisning til domstol af 16. juni 2004 efterfulgt af en stævning overdraget personligt og forkyndt ved stævningsmand den 20. august 2004 L'ordonnance de renvoi devant le tribunal correctionnel lui a été notifiée à cette dernière adresse par lettre recommandée du 8 décembre 2008, adressée par le greffier du magistrat instructeur. Kendelse om henvisning til kriminalretten blev sendt til ham på denne sidste adresse ved anbefalet brev af 8. december 2008 af undersøgelsesdommerens justitssekretær. ordonner (v) afsige kendelse om, træffe bestemmelse om Le tribunal ORDONNE LE MAINTIEN EN DÉTENTION de X. Domstolen afsiger kendelse om, at fængslingen af X opretholdes. Le Tribunal ordonne l'exécution provisoire des dispositions civiles du présent jugement. Retten afsiger kendelse om foreløbig fuldbyrdelse af de civile bestemmelser i foreliggende dom. A cette audience, le tribunal a ordonné avant dire droit une expertise psychiatrique du prévenu, a placé celuici sous contrôle judiciaire, et a renvoyé le dossier à l'audience de ce jour. I dette retsmøde afsagde retten kendelse om en psykiatrisk undersøgelse af tiltalte, anbragte denne under retligt tilsyn og henviste sagen til dagens retsmøde. ordonnance parquet (m) anklagemyndighed N de Parquet. (Straffe)sagens nummer. Le jugement a été signifié à parquet le 20 août Dommen blev forkyndt ved anklagemyndigheden den 20. august = ministère public partie civile (f) borgerlig part, civil part FR og DK: Offer for forbrydelse, som indtræder i straffesagen mod gerningsmanden og nedlægger selvstændige påstande, typisk påstand om erstatning. constitution de ~, indtrædelse som civil part recevoir qqn en sa constitution de ~, admittere den civile parts indtræden i straffesagen se constituer ~, indtræde som civil part Monsieur X se constitue partie civile et sollicite la somme de 5000 euros à titre de dommages et intérêts. X indtræder som civil part og nedlægger påstand om 5000 EUR i erstatning. Il convient de recevoir M. X en sa constitution de partie civile et de statuer comme précisé au dispositif. Der er anledning til at admittere Xs indtræden 62

63 som civil part og træffe afgørelse som præciseret i domskonklusionen. Attendu que la constitution de partie civile est recevable et régulière en la forme. Den civile parts indtræden i sagen kan antages til realitetsbehandling og opfylder formkravene. 15 a, 15 b, action civile peine (f) straf FR og DK: Sanktion, der pålægges lovovertrædere, fx bøde eller fængsel. condamner qqn à une ~, idømme ngn en straf dispenser qqn de ~, fritage ngn for straf La Cour condamne X à la peine de 2 années d'emprisonnement. Retten idømmer X 2 års fængsel. Il convient en conséquence en application de l article du Code Pénal, de la dispenser de peine. Derfor bør hun i henhold til straffelovens fritages for straf. plaidoirie (f) procedure FR og DK: Mundtlig fremstilling i en sags hovedforhandling af parternes krav og argumentation. être entendu en sa ~, procedere sagen L avocat du prévenu a été entendu en sa plaidoirie. Tiltaltes advokat har procederet sagen poursuite (f) retsforfølgning, tiltalerejsning FR og DK: Foranstaltninger, der foretages af anklagemyndigheden eller forurettede for at rejse en sag med henblik på at opnå domsfældelse af lovovertræderen. relaxer qqn des fins de la ~, frifinde ngn for tiltale renvoyer qqn des fins de la ~, frifinde ngn for tiltale Le tribunal relaxe Monsieur X des fins de la poursuite sans peine ni dépens. X frifindes for tiltale og pålægges ingen straf eller sagsomkostninger. Il y a lieu en conséquence de le renvoyer des fins de la poursuite. Derfor vil han være at frifinde for tiltale. Monsieur X se trouvait en état de légitime défense, ce qui ne peut que conduire le tribunal à le relaxer des fins de la poursuite. X handlede i nødværge, hvilket kun kan føre frem til, at retten frifinder ham for tiltale. poursuivant (m) begærende, sagsøger FR og DK: Person, som foretager retsforfølgning. Monsieur le Procureur de la République près ce tribunal, demandeur et poursuivant. Politidirektøren ved denne domstol, som er sagsøger og den begærende. demandeur, poursuite poursuivre (v) retsforfølge, strafforfølge, tiltale poursuite, poursuivant 63

64 premier président (m) retspræsident FR: Dommer, der i samarbejde med procureur général leder Cour de cassation eller Cour d appel. DK: Dommer, der leder en domstolsafdeling. COMPOSITION DE LA COUR, lors des débats et du délibéré, selon ordonnance de Monsieur le Premier Président de la Cour d'appel de Toulouse en date du 13 juin Rettens sammensætning under hovedforhandling og votering i overensstemmelse med kendelse af 13. juni 2008 afsagt af retspræsidenten ved Cour d Appel i Toulouse. président, président (de chambre) prescription (f) forældelse ~ de l action publique, forældelse af straffesagen Attendu que l avocat de X a invoqué la prescription de l action publique concernant ce délit au motif que l information pour tromperie a été ouverte seulement en 2004 alors que la prévention vise la période de 1980 à Advokat for X påberåbte sig, at straffesagen vedrørende denne lovovertrædelse er forældet med den begrundelse, at forundersøgelsen om bedrageri først blev indledt i 2004, mens tiltalen vedrører perioden prescrire (v) blive forældet déclarer l action civile prescrite, erklære det civilretlige krav for forældet Attendu que le délit de tromperie au préjudice des quatre victimes susvisées, reproché à X, n'est donc pas prescrit. Bedrageriet til skade for de fire ovennævnte ofre, som X er tiltalt for, er ikke altså forældet. président (m) retspræsident DK og FR: Dommer, der leder en domstol, og leder forhandlingerne. président (de chambre) président (de chambre) (m) retsformand FR og DK: Dommer, der leder en domstolsafdeling Et Monsieur le Président n'a pu donner l'avertissement prévu par l'article du code pénal, au condamné absent lors du prononcé du jugement. Retsformanden kunne ikke give tiltalte indkaldelsen til at møde i retten, sådan som det er foreskrevet i straffelovens , da tiltalte ikke var til stede ved afsigelse af dommen. président prévenir (v) tiltale ~ qqn de qqc, tiltale ngn for ngt prévenu du chef de, tiltalt i anklagepunktet Monsieur X est prévenu d avoir à Dijon le 6 juillet 2003, volontairement commis 64

65 des violences sur Y. X er tiltalt for i Dijon den 6. juli 2003 at have udøvet forsætlig vold mod Y. prévention, prévenu prévention (f) tiltale FR og DK: Anklagemyndighedens beslutning om, at en domstol skal afgøre, om der er begået et strafbart forhold, og om der skal fastsættes en sanktion FR: Den form for tiltale, der rejses over for personer, der er tiltalt for mindre grove forbrydelser (délits) eller forseelser (contraventions), og som stilles for Tribunal correctionnel, Tribunal de police eller Juridiction de proximité. DK: Generel betegnelse for tiltale, som bruges ved alle domstole. relaxer qqn d une ~, frifinde ngn for tiltale sous la ~ de qqc, under tiltale for noget Il ressort des éléments du dossier que la prévention est bien fondée. Det fremgår af sagsakterne, at tiltalen er berettiget. En l'espèce il résulte de l'information que le prévenu s'est rendu coupable des faits visés à la prévention. I det foreliggende tilfælde fremgår det af forundersøgelsen, at tiltalte har gjort sig skyldig i de påtalte forhold. accusation, juridiction de proximité, prévenu, tribunal correctionnel, tribunal de police prévenu (m) tiltalte FR og DK: Person som er tiltalt for et strafbart forhold (i FR ved Juridiction de proximité, Tribunal de police eller Tribunal correctionnel). Le prévenu a eu la parole en dernier Tiltalte havde som den sidste ordet. En conséquence les prévenus doivent être relaxés de ces chefs. Derfor skal de tiltale frifindes i disse anklagepunkter. accusé, prévention procès-verbal (m) politirapport FR og DK: Skriftlig beretning om afhøringer, vidneforklaringer og efterforskningen af en sag. établir un ~, udfærdige en politirapport Le tribunal déclare nul le procès-verbal de contravention. Domstolen erklærer politirapporten for ugyldig. Que le procès-verbal manque ainsi de force probante. Politirapporten mangler derfor beviskraft. procureur de la République (m) politidirektør FR: Leder af anklagemyndigheden, som fører straffesager ved Tribunal correctionnel, samt i visse tilfælde ved Tribunal de police. DK: Leder af anklagemyndigheden ved byretterne og derudover chef for en politikreds. Le procureur de la République a ordonné une enquête préliminaire le 1er 65

66 juin Politidirektøren afsagde den 1. juni 1999 kendelse om politimæssig efterforskning. ministère public, procureur général procureur général (m) rigsadvokat, statsadvokat FR: Leder af anklagemyndigheden, som fører straffesager ved Cour d appel eller Cour de cassation. DK: Rigsadvokaten er den øverste repræsentant for anklagemyndigheden, og varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klageret. Statsadvokater varetager straffesager ved landsretterne og fører derudover tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager. La Cour ordonne que le présent arrêt sera exécuté à la diligence de Monsieur le Procureur Général, après l expiration des délais prescrits par la loi. Retten afsiger kendelse om, at denne dom bliver opfyldt på foranledning af statsadvokaten efter tidsfristens udløb som foreskrevet i loven. cour d appel, cour de cassation, ministère public, procureur de la République redevable (adj) (betalings)pligtig La présente décision est assujettie d un droit fixe de procédure d un montant de 90 euros dont est redevable chaque condamné. Denne afgørelse er omfattet af en fast rettergangsafgift på 90 EUR, som hver af de domfældte skal betale. relaxe (f) frifindelse FR og DK: Afgørelse, hvorved en straffedomstol (i FR alle domstole på nær Cour d assises), frifinder tiltalte. plaider la ~, påstå frifindelse prononcer la ~, frifinde Monsieur X plaide la relaxe, considérant qu il n a pas commis d infraction. X påstår frifindelse, efterson han ikke har begået nogen forbrydelse. = renvoi (1) acquittement, juridiction de proximité, tribunal de police, tribunal correctionnel relaxer (vb) frifinde ~ qqn des fins de la poursuite, frifinde ngn for tiltale Le tribunal relaxe purement et simplement X. Domstolen frifinder X uden forbehold. Le Tribunal DÉCLARE X NON COUPABLE et le RELAXE des fins de la poursuite. Retten erklærer X ikke skyldig og frifinder ham for tiltale. = renvoyer (1) relaxe renvoi (m) 1) frifindelse FR og DK: Afgørelse truffet af en domstol, hvorved en tiltalt findes ikke skyldig. 66

67 ~ des fins de la poursuite, frifindelse = relaxe 2) henvisning FR og DK: En domstols beslutning om at udpege en anden domstol til at afgøre sagen. continuation des débats, à l audience de l après-midi. Efter dette sidste vidneudsagn blev sagen henvist til eftermiddagens retsmøde, hvor retsforhandlingerne fortsætter. renvoi (2) renvoyer (vb) 1) frifinde ~ qqn des fins de la poursuite, frifinde ngn for tiltale Il y a lieu en conséquence de le renvoyer des fins de la poursuite. Derfor vil han være at frifinde for tiltale. Le tribunal renvoie Madame X des fins de la poursuite sans peine ni dépens en application des dispositions de l'article 470 du Code de Procédure Pénale. X frifindes for tiltale, og skal ikke pålægges straf og heller ikke bære sagens omkostninger i henhold til strafferetsplejelovens 470. = relaxer renvoi (1) 2) henvise ~ qqn devant un tribunal, stille ngn for retten ~ une affaire devant un tribunal, henvise en sag til en domstol Elle est renvoyée devant le tribunal correctionnel pour avoir facilité, par aide directe ou indirecte, le séjour irrégulier d un étranger en France. Hun er stillet for kriminalretten for direkte eller indirekte at have hjulpet med til en udlændings ulovlige ophold i Frankrig. À l issue de ce dernier témoignage, l affaire a été renvoyée, pour réquisitions (du ministère public) (f, pl.) 1) begæring (fra anklagemyndigheden) FR: Begæring fra anklagemyndigheden til en forundersøgelsesinstans eller dømmende instans om foretagelse af retsskridt. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. 2) (anklagemyndighedens) påstand FR: Anklagemyndighedens udtalelse til retten om, hvad den ønsker, at sagen skal ende med. DK: Udtrykker, hvad en part ønsker, at sagens skal ende med. être entendu en ses ~, nedlægge påstand om straf prendre ses ~, nedlægge påstand om straf Le Ministère Public a été entendu en ses réquisitions. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. réquisitoire afin d informer (m) forundersøgselsesbegæring = réquisitoire introductif réquisitoire introductif (m) forundersøgselsesbegæring FR: Dokument, hvorved anklagemyndigheden anmoder undersøgelsesdommeren om at foretage 67

68 en forundersøgelse angående strafbare forhold. DK: Forundersøgelsesbegæring anvendes ligesom forundersøgelse ikke mere, da forberedelse af straffesagen hører ind under efterforskningen. instruction (préparatoire), juge d instruction soulever (v) fremsætte, anføre Attendu que le conseil du prévenu soulève l irrégularité du procès-verbal constatant l infraction. Tiltaltes advokat anfører fejl i den politirapport, der konstaterer lovovertrædelsen. réquisitoire supplétif (m) supplerende forundersøgelsesbegæring FR: Dokument, udstedt af anklagemyndigheden, som tillader (for)undersøgelsesdommeren at foretage supplerende forundersøgelse for at inddrage nye forhold, der er konstateret i løbet af forundersøgelsen, og som ikke er omfattet af forundersøgelsesbegæringen. DK: Et tilsvarende begreb findes ikke. instruction (préparatoire), réquisitoire introductif statuer (v) afgøre, fastslå, finde ~ en ces termes, fastslå/udtale følgende Le tribunal, après en avoir délibéré, a statué en ces termes. Retten udtalte efter at have voteret følgende. Le tribunal statuant publiquement, en premier ressort et par jugement contradictoire à l égard de Monsieur X. Retten afsiger i offentligt retmøde, i første instans og efter kontradiktorisk behandling følgende dom mod X. serment (m) ed FR: En parts højtidelige bekræftelse over for retten. DK: Edsaflæggelse eksisterede tidligere, men blev afskaffet i prestation de ~, edsaflæggelse prêter ~, aflægge ed sous ~, under ed Le témoin, après avoir prêté le serment prévu à l article 446 du Code de procédure pénale, a été entendu en ses déclarations. Efter at have aflagt ed, som det er foreskrevet i strafferetsplejelovens 446 afgav vidnet forklaring. témoin (m) vidne FR og DK: Person, der afgiver forklaring om egne iagttagelser af begivenheder, der er af betydning for afgørelsen af en retssag. entendre un ~, afhøre et vidne Le président a invité le témoin à se retirer dans la pièce qui lui est destinée. Retsformanden anmodede vidnet om, at trække sig tilbage til det værelse, der er forbeholdt ham. Il indique avoir été entendu comme témoin, à une seule reprise, le 9 octobre 68

69 2002, et souligne avoir confirmé à cette occasion une adresse à Barcelone Han fortæller, at han er blevet afhørt én gang, den 9. oktober 2002, og understreger, at han dengang bekræftede en adresse i Barcelona. 17 a tribunal (m) domstol, ret FR: Betegnelse for en underordnet domstol DK: betegnelse for en underordnet eller overordnet domstol Le Tribunal condamne X à la peine de 1 an et 6 mois d emprisonnement assortie du sursis avec mise à l épreuve pour une durée de 3 ans. Domstolen idømmer X en betinget fængselsstraf på 1 år og 6 måneder DK: En tilsvarende domstol findes ikke, da byretten pådømmer alle sager i første instans uagtet sagens grovhed. Lors de l audience au fond, le Tribunal de Police était composé comme suit. Under hovedforhandlingen var politiretten således sammensat. 2, contravention tribunal correctionnel (m) kriminalret FR: Domstol i første instans, der pådømmer mindre grove forbrydelser (délits). DK: En tilsvarende domstol findes ikke, da byretten pådømmer alle sager i første instans uagtet sagens grovhed. 3, délit tribunal de police politiret FR: Enkeltmandsdomstol i første instans, der pådømmer forseelser (contraventions) i kategori 5 69

70 Faglig indledning Domstolenes organisation og kompetence FRANKRIG: Kompetencen til at pådømme straffesager fastlægges i Frankrig på grundlag af lovovertrædelsens grovhed. De mindst alvorlige lovovertrædelser behandles enten af Juridiction de proximité eller Tribunal de police, mellemsvære lovovertrædelser behandles af Tribunal correctionnel, mens de mest alvorlige lovovertrædelser behandles af Cour d assises. 1. instans 1 Juridiction de proximité 6 (nærdomstol) Organisation: Retten sættes af en enkelt dommer (juge unique), og anklagemyndigheden er repræsenteret af en politidirektør (officier du ministère public). Kompetence: Juridiction de proximité pådømmer forseelser (contraventions) i kategori 1-4, dog ikke sager vedrørende æreskrænkelse og injurier (diffamation ou injure), som behandles ved Tribunal de police. Juridiction de proximité behandler fx sager om ulovlig parkering (stationnement irrégulier) og kørsel uden sikkerhedssele (conduite sans ceinture de sécurité). Tiltalte kan straffes med bøde på mellem Appelmuligheder: Afgørelser, der omhandler forseelser i kategori 4 kan appelleres, mens forseelser i kategori 1-3 som udgangspunkt ikke kan appelleres. 2 Tribunal de police (politiret) Organisation: Tribunal de police sættes af en enkelt dommer (juge unique) og har som hovedregel hjemsted ved en afdeling under Tribunal d instance. Anklagemyndigheden er repræsenteret ved en politidirektør (procureur de la République) eller en stedfortræder (substitut). Kompetence: Tribunal de police pådømmer forseelser (contraventions) i kategori 5, som fx kan være simpel legemsbeskadigelse (coups et blessures légers) og hastighedsovertrædelse på mindst 50 km/t (excès de vitesse). Tiltalte kan straffes med bøde (peine d amende) på op til 1500 ( 3000 i gentagelsestilfælde), rettighedstab (peine privative ou restrictive de droits) som fx frakendelse af kørekort (suspension du permis de conduire), og erstatning (dommagesintérêts) til offeret. 6 Fra 1. januar 2013 vil Juridiction de proximité ophøre med at eksistere, og alle sager der omhandler contraventions, vil blive behandlet ved Tribunal de police. 70

71 Appelmuligheder: Afgørelser truffet af Tribunal de police kan appelleres til Cour d appel ( 5), hvor sagen pådømmes ved chambre des appels correctionnels. 3 Tribunal correctionnel (kriminalret) Organisation: Tribunal correctionnel sættes normalt af 3 dommere (juges). I enkelte tilfælde sættes retten af en enkelt dommer (juge unique). Tribunal correctionnel har hjemsted ved en afdeling under Tribunal de grande instance. Anklagemyndigheden er repræsenteret ved en politidirektør (procureur de la République) eller en stedfortræder (substitut). Kompetence: Tribunal correctionnel pådømmer de mellemsvære lovovertrædelser (délits), fx tyveri (vol), bedrageri (escroquerie), narkotikahandel (trafics de drogues) og grov legemsbeskadigelse (coups et blessures graves). Den tiltalte kan straffes med fængsel (peine d emprisonnement) i op til 10 år (20 år i gentagelsestilfælde), bødestraf (peine d amende) eller anden strafferetlig retsfølge (peine alternative) som fx samfundstjeneste (travail d'intérêt général). Appelmuligheder: Afgørelser truffet af Tribunal correctionnel kan appelleres til Cour d appel ( 5), hvor sagen pådømmes ved chambre des appels correctionnels. 4 Cour d assises (nævningedomstol) Organisation: Cour d assises sættes af 3 dommere (juges) og 6 nævninger (jurés). Anklagemyndigheden er repræsenteret ved en generaladvokat (avocat général). Kompetence: Cour d assises pådømmer de mest alvorlige lovovertrædelser (crimes), som fx drab (meurtre) og voldtægt (viol), for hvilke der kan idømmes livsvarigt fængsel (prison à perpétuité) eller fængsel på tid (réclusion criminelle à temps). Efter hovedforhandlingen voterer de 3 dommere og 6 nævninger i fællesskab først om skyldsspørgsmålet (la culpabilité), og hvis tiltalte erklæres skyldig dernæst om straffen (la peine). Appelmuligheder: Afgørelser truffet af Cour d assises kan appelleres til en anden Cour d assises. 2. instans 5 Cour d appel (appelret) Organisation: Chambre des appels correctionnels er en afdeling under en Cour d appel, som træffer afgørelser i straffesager. Den sættes af 3 dommere (conseillers). Anklagemyndigheden er repræsenteret ved statsadvokaten (procureur général) eller en stedfortræder (substitut). Kompetence: Cour d appel behandler appelsager fra Tribunal correctionnel ( 3), Tribunal de police ( 2) og i sjældne tilfælde fra Juridiction de proximité ( 1). 71

72 Appelmuligheder: Afgørelser truffet af Cour d appel kan ikke appelleres, men indbringes for Cour de cassation ( 7). 6 Cour d assises d appel (nævningeappeldomstol) Organisation: Cour d assises d appel sættes af 1 retsformand (président), 2 dommere (juges) og 9 nævninger (jurés). Anklagemyndigheden er ligesom i 1. instans repræsenteret ved en generaladvokat (avocat général). Kompetence: Appelsager fra Cour d assises sendes videre til en ny Cour d assises, som så benævnes Cour d assises d appel, og hvor der deltager 9 nævninger i modsætning til i 1. instans, hvor kun deltager 6 nævninger i pådømmelsen. Dommere og nævninger voterer ligesom i 1. instans i fællesskab først om skyldsspørgsmålet (la culpabilité), og hvis den tiltalte erklæres skyldig dernæst om straffen (la peine). Appelmuligheder: Afgørelser truffet af Cour d appel kan ikke appelleres, men indbringes for Cour de cassation ( 7). kassationsinstans 7 Cour de cassation (kassationsdomstol) Organisation: Cour de cassation ligger i Paris. Straffesager, der indbringes for Cour de cassation, behandles ved en særlig afdeling for straffesager (chambre criminelle), og sættes normalt af 5 dommere (conseillers). Anklagemyndigheden er repræsenteret ved rigsadvokaten (procureur général) der bistås af 20 generaladvokater (avocats généraux) herunder en førstegeneraladvokat (premier avocat général). Kompetence: Cour de cassation er den øverste strafferetlige domstol i Frankrig. Den virker ikke som en almindelig appelinstans, da den normalt ikke tager stilling til de faktiske omstændigheder, kun til de retlige omstændigheder, dvs. spørgsmålet om hvorvidt de underordnede instanser har fortolket fransk lovgivning korrekt. Det betyder også, at den alene har kompetence til at ophæve en retsafgørelse, men ikke træffe en ny. Enhver sag, som er blevet påkendt i sidste instans, kan indbringes for Cour de cassation ved kassationsappel (pourvoi en cassation) med henblik på prøvelse af, om der foreligger såkaldte kassationsgrunde som eksempelvis væsentlige processuelle fejl, der kan medføre at dommen ophæves, eller at sagen henvises til fornyet behandling ved en instans, der er sideordnet med den, der har truffet den retsafgørelse, der er indbragt for Cour de cassation. Appelmuligheder: Ingen appelmuligheder 72

73 DANMARK: I modsætning til i Frankrig er det i Danmark ikke lovovertrædelsens grovhed, der afgør, ved hvilken domstol en sag behandles. Rettens sammensætning kan dog variere alt efter lovovertrædelsens grovhed, sådan at nogle grove sager behandles som domsmandssager og nævningesager. Uanset lovovertrædelsens grovhed behandles sager i 1. instans af byretterne ( 8), i 2. instans af landsretterne ( 9) og i en eventuel 3. instans af Højesteret ( 10). 1. instans 8 Byretten Organisation: Danmark er inddelt i 24 retskredse med hver sin byret. Byretten er en enkeltmandsdomstol, hvilket vil sige, at den som udgangspunkt, sættes af en dommer. Dette gølder dog ikke i nævninge- og domsmandssager. Anklager ved byretten er politidirektøren eller en stedfortræder, i nævninge- og domsmandssager dog statsadvokaten. Kompetence: Alle straffesager begynder i byretten. Foreligger der ikke tilståelse, og bliver der spørgsmål om fængselsstraf, vil sagen blive behandlet som en domsmandssag og sættes af 1 juridisk dommer bistået af 3 domsmænd. Sager, der har mere end fire år i strafferammen, behandles som nævningesager og sættes af 3 juridiske dommere og 6 nævninger. Appelmuligheder: Afgørelser truffet af Byretten kan appelleres til Landsretten ( 9). 2. instans 9 Landsretten Organisation: I Danmark findes der to landsretter; Østre Landsret og Vestre Landsret. Sagerne behandles af: a) 3 juridiske dommere og 3 domsmænd, hvis der har medvirket domsmænd i byretten, b) 3 juridiske dommere bistået af 9 nævninger, hvis sagen vedrører bevisspørgsmålet for tiltaltes skyld i en nævningesag fra byretten, eller c) 3 juridiske dommere bistået af 3 domsmænd i andre nævningesager appelleret fra byretten. Anklager ved landsretten er statsadvokaten eller en stedfortræder. Kompetence: Landsretten fungerer som appelinstans, og behandler straffesager appelleret fra Byretten. Appelmuligheder: Afgørelser truffet af Landsretten kan kun appelleres til Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet giver en tredjeinstansbevilling. 3. instans 73

74 10 Højesteret Organisation: Højesteretten er placeret i København og er Danmarks øverste domstol. Den sættes normalt af 5 eller 7 dommere. Anklager ved Højesteret er Rigsadvokaten eller en stedfortræder. Kompetence: Højesteret er den øverste strafferetlige domstol i Danmark, og den fungerer som appeldomstol for sager anket fra landsretten. Kun principielle sager behandles af Højesteret som tredjeinstans, og da kun efter tredjeinstansbevilling fra Procesbevillingsnævnet. Højesteret kan ikke tage stilling til skyldspørgsmålet, og kan altså ikke ændre en afgørelse truffet af landsretten, men alene omstøde straffen og strafudmålingen. Appelmuligheder: Ingen appelmuligheder 74

75 Udvalgte deltagere i straffesager Udvalgte deltagere i straffesager FRANKRIG 11 a Juge Dommeren træffer afgørelse i retssager, enten egenhændigt eller i samråd med andre dommere eller for en Cour d assises ( 4) med nævninger (jurés, 16 a). En særlig juridisk dommer er forundersøgelsesdommeren (juge d instruction), der leder forundersøgelsen ( 20). 12 a Ministère public Anklagemyndigheden er ansvarlig for at sikre samfundets interesser og sørge for, at lovgivningen anvendes. Anklagemyndigheden udøves ved : Juridiction de proximité af officier du ministère public tribunal de police af procureur de la République eller substitut tribunal correctionnel af procureur de la République eller substitut cour d asssises af avocat général cour d appel af procureur général eller substitut cour d assises d appel af avocat général cour de cassation af procureur général, premier avocat général og avocats généraux. DANMARK 11 c Dommer Dommeren træffer ligesom i Frankrig retssagens afgørelse i retssager, enten egenhændigt eller i samråd med andre dommere eller domsmænd ( 16 c) eller nævninger (16 b). Der findes ingen forundersøgelsesdommer. 12 b Anklagemyndigheden Anklagemyndigheden er ligesom i Frankrig ansvarlig for at sikre samfundets interesser og sørge for, at lovgivningen anvendes. Anklagemyndigheden udøves ved : byretten af politidirektøren eller en stedfortræder landsretten af statsadvokaten eller en stedfortræder Højesteret af rigsadvokaten eller en stedfortræder 75

76 13 a Défenseur En forsvarer har til opgave at rådgive og bistå den tiltalte, og tale dennes sag. Enhver tiltalt har ret til selv at vælge en forsvarer eller at få beskikket en forsvarer. 14 a Prévenu Betegner person, som ved Juridiction de proximité, Tribunal de police eller Tribunal correctionnel er tiltalt for et strafbart forhold. 14 b Accusé Betegner person som ved Cour d assises er tiltalt for et strafbart forhold 15 a Victime Betegner person, der har været genstand for en forbrydelse. Offeret har mulighed for selv at rejse en straffesag i forhold, der er undergivet privat påtale og også i forhold der er undergivet offentlig påtale, hvis den offentlige anklagemyndighed ikke vil. 16 a Juré Der medvirker nævninger (jurés) i de alvorligste straffesager, og disse behandles ved Cour d assises. Efter proceduren voterer dommere og nævninger sammen om skyldsspørgsmålet (délibération sur la culpabilité). Hvis tiltalte findes skyldig voteres derefter om fastsættelse af en sanktion (délibération sur la peine). Der medvirker 6 nævninger i første instans, og 9 nævninger i anden instans. 13 b Forsvarer Svarer til défenseur ( 13 a) 14 c Tiltalte Betegner ligesom i Frankrig person, som er tiltalt for et strafbart forhold, men i modsætning til i Frankrig anvendes samme betegnelse for tiltalte, uanset hvilken ret, der behandler sagen. 15 b Offer Betegner person, der har været genstand for en forbrydelse. Offeret har i Danmark kun mulighed for selv at rejse en straffesag i forhold, der er undergivet privat påtale. 16 b Nævning Nævninger medvirker i de alvorligste straffesager, de såkaldte nævningesager (som hovedregel straffesager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om mindst 4 års fængsel). Efter proceduren voterer dommere og nævninger sammen om skyldsspørgsmålet, og hvis tiltalte findes skyldig senere om fastsættelse af en sanktion. Der medvirker 6 nævninger i nævningesager i 1. instans (byretten) og 9 nævninger i 2. instans (landsretten). 16 c Domsmand Der medvirker domsmænd i alle straffesager, der ikke er nævningesager, og hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af 76

77 17 a Témoin Person, der indkaldes for retten for at afgive forklaring om iagttagelser af personer, begivenhedsforløb eller ting, der har betydning for oplysning af en sag, som den pågældende ikke selv er part i. 18 a Partie civile Offeret for en forbrydelse kan indtræde som civil part i en straffesag og nedlægge selvstændige påstande, som typisk vil være påstand om erstatning. rettigheder. Domsmænd og dommer(e) afgør i fællesskab skyldsspørgsmålet og ved domsfældelse straffens størrelse. Derudover deltager domsmændene også ved en række af de kendelser og beslutninger, som retten eventuelt træffer under hovedforhandlingen I 1. instans (byretten) medvirker der 2 domsmænd, og i anden instans (landsretten) 3 domsmænd. 17 b Vidne Svarer til témoin ( 17 a). 18 b Civil part Svarer til partie civile ( 18 a). 77

78 Straffesagens faser FRANKRIG I Frankrig kan en straffesag bestå af tre faser : enquête préliminaire, instruction (préparatoire) og débats 19 Enquête préliminaire (efterforskning) Efterforskningen er den del af en straffesags forberedelse, der foregår uden for retten. Efterforskningen foretages af kriminalpolitiet (police judiciaire) og kan indledes ved anmeldelse til politiet eller på politiets initiativ. Efterforskningen har til formål at fremskaffe oplysninger om en lovovertrædelse, således at anklagemyndigheden (ministère public) på baggrund af disse oplysninger kan afgøre, om der skal rejses tiltale eller ej. Der skelnes mellem to former for politiefterforskning: almindelig efterforskning (enquête préliminaire) og efterforskning på friske spor (enquête de flagrance), hvor sidstnævnte form for efterforskning kan iværksættes i forbindelse med en forbrydelse, der er under iværksættelse eller netop begået, hvis forbrydelsen er så alvorlig, at den medfører fængselsstraf. Denne form for efterforskning giver politiet udvidede beføjelser, fx til at foretage ransagning uden mistænktes samtykke. 20 Instruction (préparatoire) (forundersøgelse) Forundersøgelsen er den del af en straffesags forberedelse, der foregår ved retten før selve hovedforhandlingen. Forundersøgelsen ledes af en forundersøgelsesdommer (juge d instruction) og har til formål at indsamle og undersøge beviser i en sag, således at det kan afgøres, om der mod den sigtede foreligger beskyldninger, der kan begrunde sagens henvisning til hovedforhandling. Forundersøgelsen er ikke obligatorisk i alle tilfælde. Det afhænger af sagens grovhed. Forundersøgelse er obligatorisk i sager, hvor der er tale om en alvorlig forbrydelse (crime), mens den er fakultativ ved mindre alvorlig forbrydelser (délits) og meget sjældent finder sted ved forseelser (contraventions). 21 Débats (hovedforhandling) Hovedforhandlingen er det sidste stadium før domsafsigelsen. Her forelægges og dokumenteres sagen, parter og eventuelle vidner afhøres, og sagens procederes. Til sidst afsiges dom. 78

79 DANMARK Straffesagen består i Danmark kun af to faser, nemlig efterforskning og hovedforhandling. Forundersøgelse har tidligere eksisteret i Danmark, men blev afskaffet i 1978, og straffesagens forberedelse betegnes som efterforskning. 22 Efterforskning Efterforskningen foretages af politiet og har til formål at fremskaffe oplysninger, der giver grundlag for tiltalerejsning. Efterforskningen kan indledes ved anmeldelse til politiet, eller på politiets eller statsadvokaturens initiativ. I modsætning til i Frankrig, skelnes der i Danmark ikke mellem forskellige former for efterforskning. 23 Hovedforhandling Svarer til débats. 79

80 24 Skema over de franske straffedomstole Kassationsinstans Cour de cassation (chambre criminelle) 2. instans Cour d appel (chambre des appels correctionnels) Cour d assises d appel 1. instans Juridiction de proximité* Tribunal de police Tribunal correctionnel Cour d assises Lovovertrædelsens art contravention (kategori 1-4) contravention (kategori 5) délit crime = Rejse klage ved kassationsdomstolen = Anke til en højere instans = Hvor sagen behandles *= Som udgangspunkt kan kun sager, der omhandler contraventions i kategori 4 appelleres til Cour d appel. 80

81 Kommentarer til skema over de franske straffedomstole: Som det fremgår af ovenstående skema, behandles straffesager i 1. instans ved forskellige domstole alt efter, hvor grov lovovertrædelsen er. Contraventions i kategori 1-4 behandles som udgangspunkt ved Juridiction de proximité, contraventions i kategori 5 ved Tribunal de police, délits ved Tribunal correctionnel og crimes ved Cour d assises. Domme afsagt af de tre førstnævnte domstole kan appelleres til Cour d appel (bemærk dog, at det som udgangspunkt kun er sager, der omhandler contraventions i kategori 4, der kan appelleres fra Juridiction de proximité), og domme afsagt af Cour d assises kan appelleres til Cour d assises d appel. Alle domme, der er afsagt i sidste instans kan indbringes for Cour de cassation. 81

82 25 Skema over de danske straffedomstole 3. instans Højesteret * 2. instans Landsretten 1. instans Byretten * = Kun principielle sager, hvor Procesbevillingsnævnet giver en tredjeinstansbevilling, kan appelleres til Højesteret. = Anke til en højere instans Kommentarer til skema over de danske straffedomstole: Som det fremgår af ovenstående skema behandles alle straffesager i 1. instans ved Byretten, og det er altså i modsætning til I Frankrig den samme domstol, der pådømmer en sag uanset lovovertrædelsens grovhed. Domme afsagt af Byretten kan appelleres til Landretten. Kun principielle sager, hvor Procesbevillingsnævnet giver en tredjeinstansbevilling, kan appelleres til Højesteret. 82

83 Eksempler på franske og danske straffedomme 83

84 26 Eksempel på fransk straffedom afsagt af Tribunal de police 1Domshoved 2Sagsfremstilling 84

85 ②Sags-fremstilling ③Rettens præmisser og domsresultat ④Dommens konklusion 85

86 Eksempel på fransk straffedom afsagt af Tribunal de police Ovenstående dom er afsagt af Tribunal d instance i Bernay, der sættes som Tribunal de police, fordi det er en straffesag, og skal ses som et eksempel på, hvordan en typisk fransk straffedom i 1. instans kan se ud. Den er inddelt i fire afsnit, som beskrives nedenfor. 27 1) Domshoved (l en-tête) I domshovedet findes en række oplysninger af praktisk betydning, om at formelle krav i forbindelse med straffesagens behandling er overholdt. Øverst i venstre side er der angivet en række praktiske oplysninger i form af forskellige numre, der er påført dommen. Sagsnummeret, som i straffesager benævnes N de Parquet, påføres en sag første gang den registreres af anklagemyndigheden, og sagen beholder dette nummer indtil domsafsigelsen. På næste linje angives sagsnummeret i registeret ved nærdomstolene og politiretterne (N MINOS). Dette register har navnet MINOS. Til sidst angives nummer på domsoriginalen i dombogen (N Minute). Ved siden af disse numre ses et stempel fra domstolen, der gør opmærksom på at dommen er en udskrift af dombogen for Tribunal de grande Instance i Bernay (Extrait des minutes du Greffe du Tribunal d Instance de BERNAY). Øverst midt for angives navnet på den ret, der har afsagt dommen (Tribunal de Police de Bernay), herunder at retten pådømmer en forseelse i kategori 5 (contravention de 5ème classe), hvilket er den strengeste form for forseelse. Herunder står at der er tale om en realitetsdom (jugement au fond), hvilket vil sige, at det er en dom, der endeligt tager stilling til sagens realitet. Herefter følger datoen for domsafsigelsen, og dernæst rettens sammensætning ved domsafsigelsen, og herunder dens sammensætning under hovedforhandlingen. Retten sættes af en enkelt dommer (juge unique), som er retsformand (président) og assisteres af en justitssekretær (greffier). Derudover er anklagemyndigheden (ministère public) også repræsenteret. Til sidst i dette afsnit præsenteres sagens parter, dvs. anklagemyndigheden (ministère public) mod tiltalte (prévenu). Oplysningerne om tiltalte tæller bl.a. tiltaltes navn, adresse, nationalitet, fødselsdag, profession, om tiltalte er fremmødt, og om tiltalte er bistået af en advokat. 28 2) Sagsfremstilling (la procédure) Først angives, hvad den tiltalte er tiltalt for, og derefter følger et afsnit, der indledes med procédure d audience. Dette afsnit indledes også ofte med débats. Her gøres først opmærksom på, hvornår tiltalte er blevet indkaldt til at møde for retten, og af hvem tiltalte er blevet indkaldt, samt hvornår sagen er blevet behandlet. Dernæst gøres der opmærksom på, at forundersøgelsen (instruction) af sagen er sket i henhold til den franske strafferetspleje. Efter dette gøres opmærksom på, hvem der er blevet hørt i sagen: 86

87 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf (Le Ministère Public a été entendu en ses réquisitions) og tiltaltes advokat har procederet sagen for X (L avocat du prévenu a été entendu en sa plaidoirie pour Monsieur X). Til sidst i afsnittet ledes der frem til dommens præmisser med sætningen: Efter at have optaget sagen til dom udtalte retten følgende (Le Tribunal, après avoir mis l affaire en délibéré, a statué en ces termes). 29 3) Rettens præmisser og domsresultat (les motifs) Dette afsnit er i ovenstående dom indledt med motifs, men indledes ofte også med Le Tribunal. Herefter følger en underoverskrift, der fortæller, at retten udtaler sig om den offentlige påtale (action publique). En sådan underoverskrift ses oftest når der også deltager en civil part i straffesagen (partie civile), og retten også udtaler sig om den private påtale (action civile). Herefter beskrives mere konkret end i afsnit 2, hvad tiltalte er tiltalt for, og hvilken lov denne er tiltalt for at have brudt. Derefter nedlægger tiltalte påstand om frifindelse. Selvom disse informationer står under overskriften motifs, er der egentlig her tale om sagens faktiske omstændigheder samt tiltaltes fremførte påstande, altså sagsfremstillingen. Til sidst i dette afsnit findes domsresultatet, hvor det oplyses, om tiltalte findes skyldig eller ej. I denne dom vil tiltalte være at frifinde (il convient de renvoyer le prévenu des fins de la poursuite). 30 4) Dommens konklusion (le dispositif) Dette afsnit indledes stort set altid med par ces motifs, hvilket er den franske pendant til thi kendes for ret, og markerer, at rettens dom herefter fremlægges. Der gøres derefter opmærksom på, at dommen afsiges i offentligt retsmøde, i første instans, og efter kontradiktorisk behandling, inden selve domskonklusionen fremlægges. Det er værd at bemærke, at subjektet Le Tribunal står adskilt fra de to hovedverber déclare og prononce, og at der ofte kommer en bedre oversættelse ud af at gentage dette subjekt i den danske oversættelse. Dommen er til sidst underskrevet af retsformanden og justitssekretæren. Her finder man også ofte domstolens stempel, der gør opmærksom på, at udskriftens rigtighed bekræftes (Pour copie certifiée conforme). I nogle tilfælde findes dette stempel øverst i dommen. 87

88 31 Eksempel på fransk straffedom afsagt af Tribunal correctionnel 1Domshoved 88

89 1Domshoved 2Sags-fremstilling 3Rettens præmisser og domsresultat 89

90 3Rettens præmisser og domsresultat 4Dommens konklusion 90

91 Eksempel på fransk straffedom afsagt af Tribunal correctionnel Ovenstående dom er afsagt af Tribunal de grande instance i Dijon, der sættes som Tribunal correctionnel, fordi det er en straffesag, og skal ses som et eksempel på, hvordan en typisk fransk straffedom i 1. instans kan se ud. Den er inddelt i fire afsnit, som beskrives nedenfor. 32 1) Domshoved (l en-tête) Øverst i domshovedet findes der informationer om navnet på domstolen, at sagen er behandlet efter kontradiktorisk princip, hvilken type dom, der er tale om (her: jugement correctionnel), dato for domsafsigelse, domsnummer (N de Jugement) og sagsnummeret (N de Parquet). I venstre side ses et stempel fra domstolen, der gør opmærksom på, at der er tale om en udskrift af dombogen for Tribunal de grande Instance i Dijon (Extrait des minutes du Greffe du Tribunal de Grande Instance de DIJON). Herefter følger en beskrivelse af rettens sammensætning. Normalt sættes Tribunal correctionnel af tre dommere, men i dette tilfælde sættes den af en enkelt dommer (juge unique), der er assisteret af en justitssekretær (greffier). Derudover er anklagemyndigheden (ministère public) repræsenteret ved en vicepolitidirektør (Vice-Procureur de la République). Rettens sammensætning findes i nogle domme også til allersidst efter dommens konklusion. Dernæst præsenteres sagens parter, dvs. anklagemyndigheden og tiltalte. I tilfælde, hvor der deltager en civil part (partie civile), præsenteres denne også her. Herefter følger tiltaltes personlige oplysninger, herunder tiltaltes navn, adresse, profession, om tiltalte tidligere er dømt, om tiltalte er tilstede, og hvilken advokat, der bistår tiltalte. 33 2) Sagsfremstilling (la procédure) Først angives, hvad tiltalte er tiltalt for, og dernæst følger et afsnit, som ofte, ligesom i ovenstående dom, indledes under overskriften débats, men også kan have overskriften procédure d audience. Dette afsnit indledes ofte, ligesom i ovenstående dom, med at retsformanden ved sagens pårab sikrede sig tiltaltes identitet, og gjorde opmærksom på det processkrift, der er indbragt for domstolen (A l appel de la cause, le Président a constaté l identité de la prévenue, a donné connaissance de l acte saisissant le Tribunal et l a interrogée.). I dette afsnit ses der i det hele taget mange eksempler på sætninger, der meget ofte forekommer i straffedomme. Det ses også, når det beskrives, hvem der er blevet hørt i sagen: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf (Le Ministère Public a été entendu en ses réquisitions). Tiltaltes advokat har procederet sagen (L avocat de la prévenue a été entendu en sa plaidoirie) 91

92 I ovenstående dom ses herefter endnu et eksempel på en sætning, der meget ofte forekommer i straffedomme, nemlig Justitssekretæren har ført bog over hovedforhandlingens afvikling (Le Greffier a tenu note de déroulement des débats). I slutningen af dette afsnit gør retsformanden, som det ses i ovenstående dom, nogle gange opmærksom på, hvornår der afsiges dom. Afsnittet afsluttes meget ofte med en sætning, der leder frem til dommens præmisser: Efter at have voteret i henhold til loven udtalte retten følgende (Après en avoir délibéré conformément à la loi, le Tribunal a statué en ces termes :). 34 3) Rettens præmisser og domsresultat (les motifs) I dette afsnit beretter retten, hvilke argumenter, der lægges til grund for den pågældende dom, og det oplyses hvilke faktiske omstændigheder og retlige betragtninger, der danner grundlag for domsafsigelsen. Dette afsnit indledes ofte med Le Tribunal. Hvis denne overskrift blot oversættes til dansk med domstolen eller retten, giver det ikke de danske modtagere af oversættelsen den forventning, at der her er tale om dommens præmisser. Derfor kan overskriften i stedet oversættes med dommens præmisser eller rettens bemærkninger. I dette afsnit gøres der i domseksemplet først opmærksom på, at tiltalte er indstævnet til at møde for retten ved dokument forkyndt med stævningsmand (exploit d Huissier de justice), og at stævningen opfylder formkravene (la citation est régulière en la forme). Derefter at tiltalte møder for retten, altså at hun er til stede. Herefter beskrives hvad hun er tiltalt for, denne gang mere konkret end i afsnit 2 samt hvilke love hun er tiltalt for at have brudt. Dette forklares i en årsagsbisætning indledt med attendu que. Det ses ofte i franske domme, at afsnit, hvori retten angiver, hvilke faktiske og retlige forhold, den lægger til grund for sin afgørelse, indledes med attendu que. Ved oversættelse til dansk kan man med fordel helt udelade at oversætte dette: Virginie er tiltalt for (Attendu que Mademoiselle Virginie est prévenue ). Til sidst præsenteres domsresultatet. 35 4) Dommens konklusion (le dispositif) Dette afsnit indledes stort set altid med par ces motifs, hvilket er den franske pendant til thi kendes for ret, og markerer at rettens dom herefter fremlægges. Ved oversættelse til dansk kan det være nyttigt at bruge subjektet Le tribunal fra sidste afsnit, således at den danske tekst bliver mere klar. Der gøres derefter opmærksom på, at dommen afsiges i offentligt retsmøde, i første instans, og efter kontradiktorisk behandling og navnet på den tiltalte. 92

93 Dommen er til sidst underskrevet af retsformanden og justitssekretæren. Her finder man også ofte domstolens stempel, der gør opmærksom på, at udskriftens rigtighed bekræftes (Pour copie certifiée conforme). I nogle tilfælde findes dette stempel øverst i dommen. 93

94 36 Eksempel på dansk straffedom afsagt af Byretten 1Domshoved 2Sagsfremstilling 3Rettens præmisser og domsresultat 94

95 3Rettens præmisser og domsresultat 4Dommens konklusion 95

96 37 Eksempel på dansk straffedom afsagt af Byretten 1Domshoved 2Sagsfremstilling 96

97 2Sagsfremstilling 3Rettens præmisser og domsresultat 97

98 3Rettens præmisser og domsresultat 4Dommens konklusion 98

99 Eksempel på danske straffedomme afsagt af Byretten i Århus Ovenstående straffedomme skal ses som typiske eksempler på danske straffedomme afsagt i 1. instans. De er inddelt i fire afsnit, som beskrives nedenfor. 38 1) Domshoved I domshovedet findes oplysninger om domstolens navn, dato for afsigelsen af dommen, rettens nr. og politiets nr. og de involverede parter, dvs. anklagemyndigheden og tiltalte. Dette afsnit er ikke ligeså omfattende, som det ofte er i franske domme. Der findes fx ingen oplysninger om rettens sammensætning, og man kan ikke ud fra dommen se, hvor mange dommere og hvilke dommere, der har behandlet sagen, og hvem repræsentanten for anklagemyndigheden er. Oplysningerne om tiltalte ikke er heller ikke nær så omfangsrige i de danske domme. 39 2) Sagsfremstilling I sagsfremstillingen findes oplysninger om, hvilken lov tiltalte er tiltalt for at have overtrådt, ligesom parternes påstande præsenteres. Her gøres også opmærksom på, hvordan tiltalte forholder sig til tiltalen, altså om han/hun nægter sig skyldig eller erkender sig skyldig. Hvis der har medvirket domsmænd eller nævninger oplyses dette. Det oplyses, hvilke personer, der har afgivet forklaring til retten. Derefter om tiltalte tidligere er straffet. Tiltaltes personlige forhold af relevans for sagen oplyses også. 38 3) Rettens præmisser og domsresultat Dette afsnit indledes ofte med Rettens begrundelse og afgørelse. Her angives, hvad retten ligger til grund for sin afgørelse. Dette afsnit indeholder til sidst domsresultatet, hvor retten oplyser, om tiltalte findes skyldig eller ej, og hvilken sanktion dette medfører. Dette afsnit leder op til dommens sidste del. 40 4) Domskonklusion Dette afsnit indledes stort set altid med Thi kendes for ret, og er selve resultatet af sagen. Her angives, om tiltalte frifindes eller straffes og i givet fald, hvilken straf, der er tale om, inden det fastslås, hvem der skal betale sagens omkostninger. Til slut angives dommerens navn. Sommetider efterfølges dette af formuleringen udskriftens rigtighed bekræftes og dernæst en underskrift. 99

100 41 Forkortelsesliste al. alinéa stykke/afsnit APJ agent de police judiciaire kriminalbetjent art. article artikel/paragraf ( ) CA 1) chambre d accusation appelrettens forundersøgelsesafdeling 2) Cour d appel appelret C.app. Cour d appel appelret Cass. Cour de cassation kassationsdomstol C.ass. Cour d assisis nævningedomstol CC Cour de cassation kassationsdomstol C.cass. Cour de cassation kassationsdomstol CH chambre afdeling Ch.acc. Chambre d accusation appelrettens forundersøgelsesafdeling CJ contrôle judiciaire fængslingssurrogat COJ code de l'organisation judiciaire lov om domstolsordningen C.pén. code pénal straffelov CP code pénal straffelov CPP code de procédure pénale strafferetsplejelov C.pr.pén. code de procédure pénale strafferetsplejelov C.route code de la route færdselslov GAV garde à vue tilbageholdelse JAP juge de l application des peines fuldbyrdelsesdommer JI juge d instruction forundersøgelsesdommer M e Maître advokat OMP officier du ministère public politidirektør OPJ officier de police judiciaire kriminalpolitimyndighed PC partie civile civil part 100

101 PG procureur général rigsadvokat, statsadvokat PR procureur de la République politidirektør PV procès-verbal politirapport TC Tribunal correctionnel kriminalret T.Corr. Tribunal correctionnel kriminalret TGI Tribunal de grande instance byretten for større sager TI Tribunal d instance byretten for mindre sager T.Pol. Tribunal de police politiret 101

102 42 Links til online databaser Databaser på fransk JUSTIMEMO Multimedieplatform, der indeholder oplysninger om det franske retssystem både i tekstform og i mange tilfælde også i videoform. Her kan bl.a. findes videopræsentationer af et retsmøde for Tribunal de police. Les mots-clés de la Justice Lexique Fransk ordliste over juridiske termer, hvortil der gives definitioner. Udover termer fra straffeprocessen findes der bl.a. også civilprocessuelle termer. Ministère de la Justice et des Libertés På det franske justitsministeriums hjemmeside kan man bl.a. finde oplysninger om domstolens organisation i Frankrig. Service-publique Justice På denne hjemmeside kan man bl.a. finde oplysninger om domstolens organisation i Frankrig. Databaser på dansk Danmarks domstole Hjemmeside med oplysninger om det danske retssystem. DR Nyheder - Kriminalleksikon Mini-leksikon, der giver en række letforståelige forklaringer på juridiske begreber. Flersprogede databaser Den europæiske e-justice-portal EU's e-justice-portal giver bl.a. oplysninger om EU-ret, international ret og de enkelte medlemsstaters lovgivning, retssystem og retspraksis. Oplysningerne et tilgængelige på alle 102

103 EU s officielle sprog. Man kan på den måde finde oplysninger om fx det franske retssystem på både fransk og dansk. Iate InterActive Terminology for Europe Iate er EUs termdatabase og indeholder ca. 8,4 millioner termer, herunder ca forkortelser og udtryk og dækker alle de 23 officielle EU-sprog, herunder fransk og dansk. Der findes en del juridiske termer og udtryk. Der findes definitioner og sætningseksempler til nogle af termerne. 103

104 12. Konklusion Formålet med dette speciale har været at vise, hvordan man kan udarbejde en eksemplarisk fransk-dansk lørnerordbog til brug ved oversættelse af franske straffedomme til dansk. For at finde frem til, hvilke typer af oplysninger denne ordbog, også kaldet Domsordbogen, skal indeholde, er der en række leksikografiske overvejelser, der skal gøres inden man kan begynde at udarbejde selve ordbogen. Derfor er der indledningsvist tegnet en brugerprofil af målgruppen, ligesom Domsordbogens funktion er blevet fastlagt. Domsordbogen henvender sig til lørnere, mere specifikt, cand.ling.merc.-studerende samt nyuddannede oversættere. Denne brugergruppe har en begrænset faglig indsigt i straffeprocessen og en begrænset fagsproglig indsigt. Derfor er det nødvendigt, at en ordbog, der skal fungere som et redskab for denne brugergruppe i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme, hjælper ordbogsbrugeren med at oversætte, ikke kun de enkelte juridiske termer, men også den sprogbrug der binder de juridiske termer sammen. Den empiriske basis til Domsordbogen består af et tekstkorpus med 47 domme afsagt af ordinære domstole i 1. og 2. instans, dvs. Juridiction de proximité, Tribunal de police, Tribunal correctionnel, Cour d assises, Cour d appel og Cour d assises d appel. Det viste sig at være noget vanskeligere og mere tidskrævende at finde frem til disse straffedomme end forventet. På Légifrance s hjemmeside var der ingen straffedomme at finde, og det er ikke lykkes at finde frem til et andet register med franske straffedomme. Derfor er dommene fundet enkeltvis ved søgning på google.fr Lemmaselektionen er foretaget ud fra det minimerende princip, hvilket vil sige at et begrænset antal lemmata er selekteret til Domsordbogens ordliste, og formålet med Domsordbogen har altså ikke været at producere en ordbog med samtlige straffeprocessuelle termer. For at sikre at ordbogsartiklerne ikke bliver for lange og uoverskuelige, bliver termer bestående af flere ord lemmatiseret, hvis de vurderes at udgøre en terminologisk enhed, der kræver en forklaring. Da Domsordbogen er en juridiske ordbog, er selektion af ækvivalenter forbundet med en del vanskeligheder på grund af den kulturbundethed, som præger straffeprocessen. Domsordbogen opererer med tre typer af ækvivalens: fuld ækvivalens, delvis ækvivalens og nulækvivalens. Graden af ækvivalens er markeret i Domsordbogen, således at brugeren gøres opmærksom på betydningsmæssige forskelle. Domsordbogens målgruppe har som tidligere nævnt en begrænset faglig indsigt, og derfor har de et behov for faglige oplysninger i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme. 104

105 De faglige oplysninger falder i to dele. Dels er der en faglig indledning, som indeholder en komparativ fremstilling af straffeprocessen i Frankrig og Danmark, og dels er der faglige forklaringer til de enkelte ordbogsartikler, der gør opmærksom på lemmaets og ækvivalentens betydning og eventuelle betydningsmæssige forskelle. De forskellige afsnit i den faglige indledning er nummereret med paragraftegn, således at brugerne kan henvises til disse afsnit og lettere navigere rundt i Domsordbogen. Oplysninger om brugen af straffeprocessuelle termer præsenteres under to typer, nemlig kollokationer og sætningseksempler. Kollokationerne har til formål at give oplysninger om, hvilke generelle ordkombinationer, et lemma kan indgå i, og sætningseksemplerne viser, hvordan et lemma kan bruges i praksis. Disse oplysninger er vigtige, fordi brugerne af Domsordbogen har en begrænset fagsproglig kompetence, og fordi Domsordbogens funktion er oversættelse. Domsordbogen indeholder ligeledes to franske og to danske eksempler på straffedomme afsagt i 1. instans. Disse domme er blevet inddelt i forskellige afsnit og kommenteret, og har det formål at vise, hvordan franske og danske straffedomme kan være opbygget, og hvilke ligheder og forskelle, der er. Dommene og de forskellige afsnit er forsynet med paragraftegn, således at brugeren let kan henvises hertil. Der skal gøres opmærksom på, at det ikke har været muligt at finde litteratur om opbygningen af straffedomme hverken i bøger eller på internettet. Inddelingen af dommene i forskellige afsnit er derfor inspireret af litteraturen omkring civile domme, men er forsøgt tilpasset til straffedomme. I den forbindelse har det været muligt i det etablerede tekstkorpus at se, hvordan dette udvalg af straffedomme er opbygget. Efter disse domseksempler følger en liste over franske juridiske forkortelser, der er oversat til dansk. Til sidst i Domsordbogen findes en liste over links til online databaser, hvor brugerne kan finde supplerende oplysninger, der kan være gavnlige i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. Som resultat af dette speciale er der således udarbejdet en eksemplarisk fransk-dansk lørnerordbog inden for straffeprocessen, som modsvarer de behov, cand.ling.merc.-studerende og nyuddannede oversættere har i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. Skulle nogen have lyst til at arbejde videre med Domsordbogen, kunne det være interessant at lave et koncept til en elektronisk version af Domsordbogen. Det ville give mulighed for at øge brugervenligheden betydeligt, og åbne nye muligheder i forhold til den eksisterende ordbog. Fx kunne det være interessant for brugerne, at få adgang til et større antal autentiske domme, ligesom det i mange tilfælde ville være relevant at se, i hvilken del af 105

106 en dom et teksteksempel er hentet. Derudover ville henvisninger både internt i Domsordbogen og eksternt til diverse relevante hjemmesider på internettet kun kræve et enkelt klik med musen, og dermed øge brugervenligheden væsentligt. 106

107 13. Résumé français Projet de dictionnaire français-danois dans le domaine de la procédure pénale Le point de départ de ce mémoire est le manque de dictionnaire français-danois pouvant servir d outil de traduction pour les apprenants dans le domaine de la procédure pénale. Aujourd hui il existe deux dictionnaires français-danois spécialisés en droit : «Dictionnaire du Code de procédure» (Retsplejeordbogen) publié en 1991 et «Dictionnaire juridique français danois» (Juridisk ordbog fransk-dansk) publié en Le premier dictionnaire focalise sur la problématique d équivalence et donne une définition du mot d entrée et une traduction de celui-ci. Cependant, le dictionnaire ne contient pas de collocations ou d exemples de phrase. Le second dictionnaire contient quelques collocations et exemples de phrase, mais il ne donne pas toujours un équivalent. Le but de ce mémoire est de montrer comment concevoir un dictionnaire exemplaire françaisdanois dans le domaine de la procédure pénale pour apprenants. Ce dictionnaire s adresse aux apprenants ayant le danois comme langue maternelle, plus précisément aux étudiants en maîtrise de langues de spécialité aux écoles des Hautes Etudes Commerciales et aux traducteurs professionnels qui viennent de terminer leurs études universitaires. Il a été constaté que le groupe cible du dictionnaire à une connaissance approfondie en langues, mais leur connaissance en langue spécialisée en droit est limitée de même que leur connaissance en droit. Un corpus a été établi pour sélectionner les lemmes pour le dictionnaire. Ce corpus est composé de 47 jugements et arrêts rendus en première et deuxième instance par juridictions de proximité, tribunaux de police, tribunaux correctionnels, cours d assises, cours d appels et cours d assises d appels. Puisque la procédure pénale est un domaine lié à une culture spécifique il n existe pas toujours un équivalent pour un terme dans la langue cible. Pour aider l utilisateur du dictionnaire, le degré d équivalence est marqué. Pour aider l utilisateur du dictionnaire à retenir des différences sémantiques entre l entrée et l équivalent la plupart des lemmes sont complétés d une explication de l entrée et de l équivalent. Le dictionnaire contient beaucoup de collocations et d exemples de phrase qui servent à illustrer l emploi du lemme. Les collocations montrent l emploi du lemme dans différentes 107

108 combinaisons typiques des mots et les exemples de phrases servent à illustrer l emploi concret du lemme dans un contexte. En plus de la liste de mots, le dictionnaire contient plusieurs d autres éléments. L introduction à la procédure pénale en France et au Danemark, y compris deux schémas, a pour but de donner à l utilisateur un vue d ensemble de la procédure pénale et de lui montrer des différences entre la France et le Danemark dans ce domaine. Après suivent des exemples des jugements rendus par le tribunal de police et tribunal correctionnel en France et par byretten au Danemark. Ces exemples sont divisés en plusieurs sections, chaque section commentée. Ciaprès se trouve une liste des abréviations juridiques et leurs équivalents danois. Finalement, il y a une liste de liens vers de bases de données en ligne où l utilisateur peut trouver des informations supplémentaires qui pourront être utiles dans la traduction des décisions pénales. 108

109 14. Litteraturliste Atkins, Sue & Rundell, Michael (2008). The Oxford Guide to Practical Lexicography. Oxford: Oxford University Press. Bergenholtz, Henning & Tarp, Sven (1994). Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Gylling: Forlaget systime a/s Bergenholtz, Henning et al (1997). Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget Christensen, Dorthe & Fich, Thomas (2003). Juridisk ordbog fransk-dansk. København: Gads Forlag. Danmarks domstole. Available : [ ] EUR-Lex, Adgang til EU-lovgivningen. Available : [ ] Europæisk e-justice Portal. Available: [ ] Eyben, Bo von (2004). Juridisk Ordbog. 13. udg. København: Thomson Reuters. Fuertes-Olivera, Pedro A. & Tarp, Sven (2011). Lexicography for the third millennium: Cognitive-oriented specialized dictionaries for learners. In: Ibérica Fricero, Natilie (2007). Glossaire des procédures: procédure civile - procédure pénale: procédure administrative: procédure communautaire: procédure européenne. Paris: Gualino. Hjelmblink, Steen (1991). Retsplejeordbog. København: Munksgaard. IATE - EU's flersprogede termbase. Available: [ ] JUSTIMEMO, une plateforme multimédias pour mieux connaître et comprendre le fonctionnement et l'organisation de la justice en France. Available : [ ] 109

110 Kjær, Anna Lise (1997). Thi kendes for ret om lemmata og eksempler I juridisk fagleksikografi. In Hermes, Krogh-Hansen, Niels (1992). Juridisk sprogbrug I strafferetten og strafferetsplejen. Gylling: Samfundslitteratur. Krogh-Hansen, Niels & Drewsen, Kirsten (1992). Dansk og fransk civilproces. København: Handelshøjskolen i København. Leroyer, Patrick & Rasmussen, Kirsten Wølch (2004). Juridisk ordbog fransk-dansk med cdrom af Dorthe Christensen og Thomas Fich. In : SPRINT Les mots-clés de la justice Lexique. Available: [ ] Ministère de la Justice et des Libertés. Available: [ ] Nielsen, Sandro (1994). The Bilingual LSP Dictionary : Principles and Practice for Legal Language. Tübingen: Gunter Narr Verlag. Nielsen, Sandro (2001). Bilingual Legal Lexicography A new Theoretical Basis. In: Kalbotyra/Linguistics 50(3) Nielsen, Sandro (2002). Juridiske oversættelsesordbøger og kulturbundne tekstkonventioner. Aarhus: Det Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i Århus Nielsen, Sandro (2003). Towards a General Theory of Bilingual Legal Lexicography. In: LSP Translation in the New Millennium. A Cross-Baltic Symposium on Didactics and Research. Handelshøjskolen i Århus, Det erhvervssproglige fakultet Nielsen, Sandro (2010a). Legal Translation Dictionaries for Learners. In: New Trends in Lexicography : Ways of Registrating and Describing Lexis Nielsen, Sandro (2010b). Specialised Translation Dictionaries for Learners. In: Specialised Dictionaries for Learners

111 Nielsen, Sandro & Sørensen Rita (1998). Juridiske oversættelsesordbøger. In: LexicoNordica Renault-Brahinsky, Corinne (2007). L essentiel de la procédure pénale. Paris : Gualino. Smith, Eva (2008). Straffeprocessen. København: Thomson. Svensén, Bo (2009). A handbook of lexicography: the theory and practice of dictionarymaking. Cambridge: Cambridge University Press. Tarp, Sven (2005). The pedagogical dimension of the well-conceived specialised dictionary. In: Ibérica Tarp, Sven (2006). Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden. Generel leksikografisk teori med særlig henblik på lørnerleksikografi. Aarhus: Forlaget Arbejderen. Tarp, Sven (2009). The foundations of a theory of learners' dictionaries. In : Lexicographica Truche, Pierre (2001). Justice et institutions judiciaires. Paris: La documentation française. 111

112 Bilag 112