Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder stoffet Golimumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler. Hvilke sygdomme behandles med Simponi? Simponi anvendes ved behandling af kronisk leddegigt, psoriasisgigt og Morbus Bechterew. Hvordan virker Simponi? Når du har gigt, er dit immunforsvar gået til angreb på din krops eget væv i f.eks. led og hud. Det er blandt andet dit immunforsvars signalstoffer, kaldet TNF-alfa, som er årsag til denne reaktion. Simponi virker ved at dæmpe netop disse stoffers aktivitet. Derimod hæmmer Simponi ikke dit immunforsvar generelt, og din evne til at modstå infektioner med virus og bakterier påvirkes ikke. Virkningen viser sig ved, at hævelse, ømhed og stivhed i dine led aftager. Simponi kan ikke ændre varige forandringer i leddene, men på længere sigt kan behandlingen begrænse udviklingen af nye forandringer. Det varierer meget fra person til person, hvornår virkningen indtræder. Nogle mærker effekt allerede efter den første indsprøjtning, andre mærker først en virkning efter nogle måneder. Simponi virker godt på omkring 2/3 af dem, der starter på behandlingen. Man kan ikke på forhånd afgøre, hvem der vil have gavn af Simponi. Hvis Simponi har den ønskede virkning, må du regne med, at behandlingen varer i flere år, eventuelt livsvarigt. Hvis du ikke har mærket en virkning efter 4 måneder, vil din læge sandsynligvis erstatte behandlingen med en anden gigtmedicin. Når behandlingen er ordineret Inden behandlingsforløbet opstartes, vil du gennemgå en række rutinemæssige undersøgelser. Det drejer sig blandt andet om en række blodprøver samt røntgen af dine lunger. Undersøgelserne er blandt andet for at udelukke, at du har eller har haft skjulte infektioner som tuberkulose, kronisk leverbetændelse eller HIV, da der under behandling med Simponi er risiko for, at disse sygdomme kan forværres eller blusse op igen. Side 1 af 6
Hvordan tages Simponi? Simponi tages 1 gang om måneden som en indsprøjtning i maven eller låret. De fleste bliver lært op til at stikke sig selv, men du kan også vælge at få en pårørende eller en hjemmesygeplejerske til at stikke dig. Hvad skal jeg bruge? Du skal bruge Pennen med Simponi Hvor skal jeg stikke? Følgende områder kan anvendes til indsprøjtning: Låret Området mellem en håndsbredde fra lysken til en håndsbredde fra knæskallen. Maven Mindst 2 cm fra navlen. Den udleverede affaldsbeholder til brugte penne Et lille stykke vat eller lignende til at tørre huden af med efter indsprøjtningen. Hvordan gør jeg pennen klar? Husk at vask hænderne grundigt inden du starter. Find æsken med Simponi samt det øvrigt tilbehør frem. Kontroller udløbsdatoen på æsken og pennen. Medicinen må ikke bruges efter udløbsdato. Fjern hætten på pennen ved at vride den en anelse på sikkerhedsforseglingen brydes. Det er vigtigt, at du ikke stikker samme sted hver gang du skal sprøjte dig. Hver ny indsprøjtning skal gives mindst 3 cm fra det sted, du sidst brugte. Du må ikke bruge et område, hvor huden er øm, har blå mærker, er rød, skællet eller hård og på steder, hvor du har ar eller strækmærker. Selve indsprøjtningen Hold pennen i hånden uden at trykke på knappen. Hold pennen mod huden i en vinkel på 90 grader. Foretag indsprøjtningen umiddelbart efter at du har taget hætten af. Hvis du taber pennen efter at du har fjernet hætten, skal du ikke bruge pennen. Tryk hårdt ned. Tryk på knappen, mens du holder pennen fast mod huden. Side 2 af 6
Når du hører det første klok sprøjtes væsken ind. Fortsæt med at holde pennen fast mod huden indtil du hører det andet klik. Det tager som regel 3-6 sekunder, men kan tage op til 15 sekunder. Det andet klik betyder at al medicinen er givet, og at nålen er trukket tilbage op i pennen. Du kan nu fjerne penne fra huden. Pres eventuelt et stykke vat over indstiksstedet i nogle sekunder. Tjek pennens vindue når d u er færdig. Er vinduet gult, har pennen virket korrekt. Under transport, f.eks. i forbindelse med at du henter medicinen på hospitalet, skal sprøjterne fragtes i en køletaske med dybfrosne køleelementer i. Tasken og køleelementerne får du udleveret på hospitalet, når du starter behandlingen. Bivirkninger De fleste tåler behandlingen uden væsentlige bivirkninger. Almindelige bivirkninger er infektioner som f.eks. blærebetændelse, infektioner i luftvejene eller i huden. En meget almindelig bivirkning er desuden rødme og kløe omkring stedet, hvor du har stukket dig. Simponi er et relativt nyt præparat på markedet, og selvom præparatet er gennemtestet på både dyr og mennesker, kender man endnu ikke risikoen for bivirkninger efter 20-30 års behandling. Der har været rejst mistanke om, at de biologiske lægemidler kan medføre øget risiko for udviklingen af visse former for kræft. Den nyeste forskning på området viser, at Simponi muligvis kan fremme en allerede eksisterende kræftsygdom, herunder lymfekræft og hudkræft. Der er ingen holdepunkter for, at behandlingen i sig selv øger risikoen for udvikling af kræft. Håndtering af brugte penne Du kasserer den brugte pen i den affaldsbeholder du har fået udleveret. Det er vigtigt, at du opbevarer beholderen utilgængeligt for børn. Når affaldsbeholderen er 2/3 fuld, skal du lukke låget. Herefter kan du aflevere beholderen i Klinik for gigtog rygsygdomme eller på apoteket. Hvordan opbevares Simponi? Simponi skal opbevares i køleskab (2-8 o C). En samlet oversigt over bivirkninger kan du læse i indlægssedlen, som ligger i æsken med Simponi. Forholdsregler, når du er i behandling med Simponi Som nævnt kan Simponi påvirke dit immunforsvar, hvilket har betydning, hvis du bliver syg, skal vaccineres eller opereres. Hvis du får en alvorlig infektion, f.eks. lungebetændelse, halsbetændelse, betændelse i et sår, tandkød eller lignende, skal du vente med at tage din Simponi, indtil du er rask igen. Side 3 af 6
Skal du opereres, anbefaler vi, at du holder pause med Simponi i 1-2 måneder før større operationer på grund af risikoen for infektion. Det kan være en god idé at informere din reumatolog om eventuelle planlagte operationer, så I sammen kan finde frem til en alternativ behandling til dig i perioden omkring din operation. Du kan starte med at tage Simponi igen, når din operation er veloverstået, og når eventuelle sting er fjernet. Såret skal være helet op og uden tegn på infektion. Ikke alle vacciner må gives, samtidig med at du er i behandling med Simponi. Sygeplejerskerne i klinikken kan oplyse dig om, hvilke vaccinationer det drejer sig om. Du bør altid oplyse, at du er i behandling med Simponi ved besøg hos læge, tandlæge, skadestue eller anden sygehusafdeling. Ved Simponi-behandlingens start vil du få udleveret et patientinformationskort, som indeholder vigtig information på dansk og engelsk om behandlingen. Simponi og anden medicin Simponi kan normalt tages sammen med andre lægemidler, dog ikke andre biologiske lægemidler. Smertestillende medicin som Pinex, Pamol og Panodil, samt smertestillende gigtmedicin som Ibuprofen, Diclon og Todolac, som er ordineret af lægen, må du gerne tage, samtidig med du er i behandling med Simponi. Vi anbefaler, at du altid rådfører dig med din læge omkring brug af anden medicin sammen med Simponi. Alkohol Der er ingen specielle forholdsregler omkring indtagelse af alkohol samtidig med Simponi. Graviditet og amning Hvis du ønsker at blive gravid eller at gøre din partner gravid, skal du stoppe med at tage Simponi i mindst 6 måneder før graviditeten. Vi fraråder dig at tage Simponi i ammeperioden. Kontrol Simponi kræver ikke i sig selv speciel blodprøvekontrol, men får du anden medicin (f.eks. Methotrexat) sammen med Simponi, anbefaler vi blodprøvekontrol hver 4.-8. uge. Blodprøveresultaterne bliver set af en læge, og du bliver efterfølgende kontaktet, hvis der er behov for det. Når du kommer til kontrol i klinikken, vurderer din læge, om Simponi har den ønskede virkning på din gigt. Danbio I Danmark har vi en national database (DANBIO), som registrerer oplysninger om de biologiske lægemidlers virkning og bivirkninger. Når du kommer i klinikken vil du blive bedt om at benytte vores touch-screen i venteværelset, hvor du skal svare på en række spørgsmål om dit daglige funktionsniveau, dine smerter m.m. Disse oplysninger samt oplysninger om eventuelle bivirkninger til medicinen, blodprøveværdier og lignende bliver registreret i databasen. Registreringerne bliver både brugt til at få bedre kendskab til medicinen landet over og til at vurdere behandlingens effekt på dig over en længere periode. Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte sygeplejerskerne i klinikken, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget. Husk også at læse indlægssedlen i medicinpakken, hvor du kan finde mange nyttige informationer om medicinens virkning. Side 4 af 6
Klinikkens telefon har åbent alle hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00 Telefon 39 77 32 23 Sygeplejerskerne træffes bedst mellem kl. 9.00 og 12.00 Telefon 39 77 32 36 Venlig hilsen Klinik for gigtog rygsygdomme Opgang 6A Telefon 39 77 32 23 Hverdage fra kl. 8.00 15.00 Side 5 af 6
Kvik-guide til indsprøjtning 1. Fjern hætten 2. Hold pennen 90 grader mod huden 3. Tryk på knappen, til du hører det første klik 4. Afvent det andet klik 5. Løft op Side 6 af 6