KURDERE KURDISTAN OG FRIHEDSKAMPEN EN NATION UDEN STAT - LANDET, DER IKKE FINDES
Dagsorden - Fakta om kurdere - Undertrykkelse og modstandskamp - Demokratisk konføderalisme - Kvindefrigørelse - Kampen i diaspora - kampen på afstand - Solidaritetsarbejde- Hvad kan vi gøre?
GEOGRAFISK FORHOLD Bakûr - Nord(Kurdistan) i de tyrkiske områder Basûr - Syd(Kurdistan) i de irakiske områder Rojhelat - Øst(Kurdistan) i de iranske områder Rojava - Vest(Kurdistan) i de syriske områder
Befolkningstal på verdensplan er estimeret til omkring 40 mio. kurdere. Nogle taler om flere, andre om færre. Religion Majoriteten af kurdere er sunni-muslimer, men der er blandt andre alevitter, yêzidîer samt kristne og jøder.
EN OPDELT NATION - fysisk opdeling- følelsmæssig opsplittelse Sykes-Picot aftalen i 1916: Aftalen en hemmelig aftale indgået 1916 mellem Frankrig, Storbritannien og Rusland. Den handlede om hvorledes, det Osmanniske rige skulle opdeles efter 1. verdenskrig. Sevres-traktaten i 1920: 62-64: autonomi, selvbestemmelse og udsigt til selvstændighed Lausanne-traktaten i 1923 (annullerede Sevres): underskrevet 24. juli 1923, afstod Storbritannien fra løfterne i Sèvres til gengæld for, at Tyrkiet opgav territorialt krav på det sydlige Kurdistan. Ordet kurder var slet ikke nævnt.
Sprog Kurdisk er et indoeuropæisk sprog, ligesom dansk, og tilhører undergruppen af vestiranske sprog. Sproget er kurdisk med mange forskellige dialekter. Blandt de største er: - Kurmanci (tales i alle fire dele) - Sorani (Syd- og Østkurdistan) - Zazaki (Nordkurdistan)
Kurdistans naturressourcer - Olie og gas - Floder som Tigris og Eufrat - Frodigt jord til landbrug
Forfølgelse, undertrykkelse, massakre og modstandskamp Forfølgelsen af kurdere går langt tilbage også før oprettelsen af nationalstaterne. Lige så lang tid som der har været forfølgelse og undertrykkelse af kurdere, har der også været en modstandskamp, som stadig føres i dag. Hver del af Kurdistan har hver sin historie om undertrykkelse og modstandskamp.
Massakrer i kurdernes historie Dersim 1938 Halabja 1988 + Anfal Sirnak 1992 Roboski 2012 Rojava 2012 Sengal 2014 Kobanê
Tilløb til selvstændighed Mahabad republikken 1945 varede i knap et år og kollapsede, da Sovjet Unionen trak sig ud af Iran. Sydkurdistan i Nordirak 2014 ville lave en referendum, hvor folket skulle stemme for løsrivelse fra Irak, inden Islamisk Stat kom til.
Assimilationspolitikken i Tyrkiet Tyrkiet bygger på en forfatning, som har ét folk, ét sprog og ét flag, og hvor sloganet: lykkelig er den, som kalder sig tyrker. Oprettelsen af Tyrkiet som en nationalstat blev en undertrykkelse af samtlige minoriteter i Tyrkiet. Assimilationspolitikken slog hårdt på kurderne Enhver form for organisering og modstand samt kulturel og sproglig udfoldelse på kurdisk blev forsøgt elimineret.
Modstandskampen og PKK PKK blev stiftet i 1978 og indledte en væbnet kamp mod undertrykkelsen af kurdere i Tyrkiet i 1984 for at bane vejen for politisk dialog og forhandling. BDP (Freds- og demokratipartiet) nu DBP (Demokratisk selvstyre parti) HDP (Kurdisk og tyrkisk venstrefløj)
PKK indgik igen våbenhvile med den tyrkiske regering i 2013, fordi man ønsker at gå en fredelig vej for løsningen af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet og for en demokratiseringsproces i Tyrkiet. Men hvad betyder våbenhvilen fra Tyrkiets side? - Nye militærbaser i kurdiske landsbyer - Kampene stoppede i Tyrkiet, men kan siges at være blevet flyttet til Rojava i det nordlige Syrien. - Fortsat drab af civile demonstranter - Forhindring af kurdiske skoler -
KCK Kurdistans Communities Union(KCK) er en paraplyorganisation til de partier, der deler Abdullah Öcalans ideer og filosofi om demokratisk konføderalisme, som blev præsenteret i 2004. Herunder er partier som: PKK (i Tyrkiet) HPG og HPJ PJAK (i Irak) HRK og YJRK PYD (i Syrien) YPG og YPJ PCDK (i Irak)
Undertrykkelsen i Basur Baath-regimet assimilation og etnisk udrensningspolitik Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), som blev oprettet i 1946 efter faldet i Mahabad republikken i Iran og som inspiration fra KDP-I. I 1975 udsprang Kurdistans Patriotiske Union PUK af KDP som et resultat af KDP s nederlag mod Saddam Hussein. Gorran (Forandringspartiet) blev oprettet i 2009 efter dannelsen af Kurdistans regionale regering i Nordirak i 2005, som et oppositionsparti til KDP og PUK og arbejder bl.a. på at skabe mere gennemsigtighed for at bekæmpe korruption med oliepenge.
Iran-Irak krigen og konsekvensen for kurderne -Anfal -Halabja FN sikkerhedszone / No fly zone 1991 Borgerkrigen 1994-97 mellem KDP og PUK Massoud Barzani er præsident af KRG og formand for KDP. Samfundet i KRG bærer stadig præg af et klanstyret og patriarkalsk samfund
Kurdiske partier i Sydkurdistan læner sig meget op af andre nationalstater og skaber splid i mellem kurdiske partier pga. modstridende interesser. På trods af borgerkrig og magtkampe, så har man bevaret det kurdiske sprog og institutionaliseret det og bevaret kurdisk kultur. Vækst ved eksport af olie, men mangel på produktion og eksport af andre varer.
Undertrykkelsen i Rojhelat Modstandskampen i Iran blev ført af KDP-Iran fra 1945 til slut 70 erne. Kurderne deltog i oprøret mod Shahen i Iran, men kort tid efter at Ayatollah Khomeni kom til magten erklærede han hellig krig mod kurderne, hvor over 10.000 blev dræbt. Der var flere forsøg på politisk dialog med det iranske regime fra KDPI s side, hvilket førte til drab på bl.a. lederen Dr. Qasimlou i Wien i 1989. Forfølgelsen fra det Iranske regime stoppede ikke og dræbte den efterfølgende leder, Sadiq Sharafkendi i Berlin i 1992.
Det kurdisk kommunistiske parti i Iran (Komala) s leder blev også dræbt i Cypern I dag er der PJAK (Frie Livs Parti i Kurdistan), som bygger på Abdullah Öcalans ideologi og ses som et søsterparti til PKK, der blev oprettet i 2004. Der er en våbenhvile med Iran på nuværende tidspunkt, dog opstår der kampe en gang i mellem. Der slås hårdt ned på opstand og modstand og generelt andre holdninger med hængninger af politiske fangere. Mange unge er heroin afhængige og regimet bruger beskidte metoder til at dulme modstanden fx ved brug af kontraguerillaer.
Betegnelsen Rojava betyder vest og bruges i daglig tale blandt kurdere som en betegnelse for det vestlige Kurdistan i det nordlige Syrien. Rojava har oprettet tre kantoner, som er Cizirê, Efrîn og Kobanê kantonerne.
I Rojava er det demokratiske enhedsparti (PYD) det største kurdiske parti i Syrien, der bygger på Abdullah Öcalans ideologi og har ham som leder. Når vi taler om at Rojava ledet af PYD er i en proces hvor etableringen af et demokratisk samfundsmodel er i gang, er der ikke tale om oprettelsen af en nationalstat, men derimod realiseringen af demokratisk konføderalisme.
Demokratisk konføderalisme er en form for styre eller administration som kan kaldes en ikke-statslig politisk administration. Her er samspil imellem organiser og miljø (ecology) samt feminisme centrale milepæle. Det handler om at styrke græsrodsbevægelser og civil samfundet Er et alternativ til nationalstaten og har et neutralt udgangspunkt, hvor etnicitet og religiøse overbevisninger ikke skal nævnes i forfatningen. Det er en model, der er med til at omfavne den mangfoldighed der er i Kurdistans fire dele og resten af Mellemøsten.
Der ligges vægt på at magten ikke centraliseres, men decentraliseres, som er det man forsøger med at opdele i kantoner. Derfor har man oprettet: TEV-DEM, som er en konstitution for demokratisk selvstyre i regionen. Som minimum kræver man en repræsentant fra hver minoritet. Det er også derfor at man i kantonerne i Rojava har repræsentanter fra de kristne assyrer, arabere, kurdere mv. i en koalition, som leder kantonerne
Kvindefrigørelse A people cannot be free if the women are not free. A revolution is not a revolution if it cannot liberate women. An organisation that cannot organize women is not an organisation. Abdullah Öcalan
Kvindefrigørelse Kvinderne kæmper to kampe: kampen for frihed og fred samt kvindefrigørelse 40 % kvote i administrationen Kvinder organiserer sig og der er en medformand og medforkvinde i ledende poster Opdeling af kvindelige og mandlige organiseringer både i civilsamfundet og militant for at muliggøre kvindens frigørelse fra mandens dominans
Frihedskampen i diaspora - kampen på afstand Kurdisk mediehistorie Kurdisk diplomati (Kurdisk National Kongress i Bruxelles, foreningsliv ) Kurdere på gaden Humanitær hjælp Terrorstempling af kurdere i kraft af geopolitiske interesser
SOLIDARITETSARBEJDE Enhedslistens Kurdistan Solidaritetsgruppe (KSG): Information, formidling af kurdisk sag, humanitærhjælp, studierejse til det kurdiske nytår, Newroz, International solidaritetsdemonstration Kurdisk Forum: Et tværpolitisk initiativ bestående af kurdiske og danske politikere, heriblandt Nikolaj Villumsen, Søren Søndergaard. Ingen Politiske Fanger i Danmark: Gruppen består af Kurdisk Forum, Horserød-Stutthof Foreningen (modstandsforening fra besættelsestiden), F.I.R. i Danmark (europæisk organisation for modstands- og foreninger for tidligere fangergrupper), De Spaniensfrivillige, Aktivistbevægelsen OPRØR, Figthers & Lovers, Demos, TVMARINERET, journalister, kunstnere, politikere og enkeltpersoner, som ikke ønsker politiske retssager i Danmark Alliance med kurdiske organisationer: FEY-KURD [Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark, bestående af Dansk Kurdisk Kulturcenter, Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere (FOKUS- A), Kurdisk Kvinde Forening, Kurdisk Ungdom, Hillerød Kurdiske Kulturfor-ening, Holstebro Venskabsforening, Kurdisk Forum, Dansk Kurdisk Arbejdsgiver Forening (DKAF)]
KALENDER- februar 2015: 13. februar: Kurdisk Kulturaften et samarbejde imellem Dansk Forfatterforening og Nudem.dk 19. februar 2015: Konferencen på Christiansborg om det kurdiske spørgsmål, arr. Kurdisk Forum 19-22. februar 2015: København Kurdisk Filmdage, arr. Fokus-a 24. februar 2015: En paneldebataften om Kurdiske Kvinder i Fronten, arr. nudem.dk & Fokus-a & NASIM