Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden



Relaterede dokumenter
Computerbaseretfjernovervågningaf pumpesystemers behov for vedligehold. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden

Afrapportering for projektnr støttet af VTU-Fonden

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Driftsoptimering af råvandsne tet- fra boring til vandværk. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden

overløbsvand FRODO Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen

Adaptiv svovlbrinteforebyggelse

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober /26

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

CLMO Metan oxidation i et lukket kredsløb. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge

Referat af Spildevandskomiteens FU møde. Mandag 29. august 2011 kl i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde, Krüger, og Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU

Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning ( )

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Skrift nr.30

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

Danmarks Klimacenter rapport Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima Ole Bøssing Christensen

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

Servicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Bilag 4 - Interview COWI

Klimatilpasning i byggeriet

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Grundvandskort, KFT projekt

Håndtering af. ved LAR

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Velkommen! Vand i Byer stormøde om digitalisering. v/ Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut & Berislav Tomicic, DHI

Naturstyrelsen Haraldsgade Kbh. Ø. cc.: j.nr. NST

Klimamodeller og fremtidens ekstremnedbør

Revisionsinstruks for tilskud ydet af Miljøstyrelsen.

WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018

Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Onsdag den 22. april 2015 kl i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V

Albertslund. Galgebakken Afløbssystemet - Regnvand Simulering af regn-serier med Mike Urban. GEO projekt nr Rapport 3,

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Findes klimaænderinger?

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

Valg af regn i Silkeborg

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune?

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

grundvandskort i Kolding

Generering af kunstige regnserier

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Virksomhedssimuleringer

IDA-miljø Vandet på landet

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Spildevandsplan

Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocover på deponeringsanlæg og lossepladser

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden. Berislav Tomicic, Urban Water, DHI

Aalborg Universitet Klimafremskrivning af Viby-regnserien General rights Take down policy

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Håndtering af regnvand i Nye

Transkript:

Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014

1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Udarbejdet af: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Bilag: Milepælsskema Indholdsfortegnelse 1 Perspektivering... 1 2 Evaluering... 2 3 Teknisk notat... 2 4 Revisionserklæring... 3 1 Perspektivering 1.1 Beskriv forretningsplan og go- to- market. I henhold til ansøgningen skal materialet stilles gratis til rådighed for branchen. Det er sket. Dermed er planen fuldt gennemført. 1.2 Forretningsmuligheder: Hvilke forretningsmuligheder har projektet tilført? Har projektet potentiale til at generere/sikre arbejdspladser? Angiv hvor mange. Projektet har sikret en fortsat udvikling i hvordan projekter projekteres bedst muligt i Danmark og herigennem bidraget til at sikre at Danmark fortsat har en styrkeposition på planlægning af håndtering af vand i byer. 1.3 Formidling: Hvilke formidlingsaktiviteter er gennemført, og hvilke er under planlægning? Angiv hvilken effekt, du vurderer, at allerede gennemførte aktiviteter har haft fx generel omtale, nye kontakter, investortilsagn? April 2013: 25.- 26. september 2013: Projektet omtalt på Spildevandskomiteens Plenarmøde som et projekt, der forventeligt vil medføre ændringer i dansk praksis for dimensionering af afløbssystemer. To- dages workshop med 51 deltagere begge dage. Projektets foreløbige resultater blev præsenteret og konsekvenser diskuteret med gamle og nye kontakter i branchen. 28. oktober 2013: Projektet præsenteret på IDA miljø møde. 24. april 2014: Projektets resultater præsenteret ved Spildevandskomiteens Plenarmøde. 19. november 2014 Projektets resultater præsenteret ved Dansk Vand konferencen.

2 2 Evaluering Projektet har resulteret i to rapporter: 1. Past, present, and future variations of extreme precipitation in Denmark (teknisk rapport) 2. Fremtidens regn - casestudies. Input fra den tekniske rapport er anvendt til analyse af scenarier for fremtidens regn i Greve- Solrød og Århus. Projektet resultater desuden indarbejdet i Spildevandskomiteens skrift 30: Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter. 2.1 Redegør kort for projektets mål. Erfaringerne fra de sidste ti års oversvømmelser viser, at vi må se på hele vandkredsløbet, når vi skal dimensionere og klimatilpasse vandafstrømningssystemerne i Danmark; det gælder grundvand, vandløb, søer, hav og kloakker. For at undgå store fejlinvesteringer i Danmark bør der anvendes sidste nye viden om nedbørsstatistikken, fordi størrelsen og ændringen af nedbøren er afgørende for hvilke teknologier, vi skal anvende i vores byer for at gøre dem mere robuste overfor såvel nutidens som fremtidens nedbør. Formålet med projektet var derfor at skabe metoder og viden om klimatilpasset nedbør til at fastlægge en ny fast praksis, som tillader effektiv dimensionering af høj kvalitet for både simple og komplicerede afløbssystemer. Dette vil sikre, at investeringer i afvanding fra byer fremover vil ske på et langt mere kvalificeret grundlag 2.2 Er projektet i mål set i forhold til udgangspunkt og eventuelle ændringer? Her gøres status projektets nytteværdi, nyhedsværdi, kvalitetsforbedringer, effektivisering, samarbejde, eksportpotentiale/markedspotentiale for vandbranchen. Projektets resultater er indarbejdet i Spildevandskomiteens Skrift 30, hvormed projektet har defineret en fast praksis for effektiv dimensionering af både simple og komplicerede afløbssystemer. Af særlig betydning er at de seneste årtiers kraftige ændring i forekomsten af ekstremregn er kvantificeret i forhold til klimaet de sidste 140 år. Dermed har vi fået afgørende ny viden til gavn for optimal dimensionering af afstrømning af vand i byer. Dermed sikres også en mere effektiv og samarbejdsorienteret proces mellem branchens aktører. 2.3 Bilag: Milepælsskemaer 3 Teknisk notat 3.1 Forsøgsbeskrivelse: Beskriv projektets forsøg. 1. Analyse af langtidstrend Lange tidsserier af ekstremregn er sammenlignet med andre atmosfæriske variable for at finde sammenhænge, der kan forklare den ekstra stigning i ekstremregn. Samlet analyse blev baseret på historiske observationer for Danmark for perioden 1840 2012 og simulerede data fra perioden 1950 2100. 2. Regional model for ekstremregn

3 Der er i 1999 og i 2006 udarbejdet en regional model for ekstremregn baseret på Spildevandskomiteens Regnmålersystem. En fordobling af datamængden siden 2006 grundt øget antal regnmålere gav grundlag for fornyet bearbejdning af modelen, hvori de mange nye målinger indgår. 3. Revision af klimafaktorer for Danmark De klimafaktorer, der tidligere er anbefalet i Danmark er baseret på ét scenarie og én klimamodel. Der er siden da udført mange klimasimuleringer, der dækker Danmark. Samtlige tilgængelige simuleringer er bearbejdet til bestemmelse af klimafaktorer ved hjælp af vejrgeneratoren NSRP i kombination med multi- scaling metoder. Resultatet er klimafaktorer for en lang række varigheder og gentagelsesperioder, inklusiv en vurdering af usikkerheden. 4. Generering af lange kunstige nedbørsserier for fremtidens klima Det var på baggrund af pkt. 3 ønsket at generere regnserier, der kan beskrive scenarier af nedbør, der repræsenterer et højt, mellem og lavt fremtidigt niveau. Aktiviteterne blev gennemført, men det skønnedes, at de lange kunstige nedbørsserier ikke var tilstrækkeligt repræsentative for nedbør til at blive inddraget i praksis endnu. Der arbejdes videre med denne aktivitet selv om VTUF projektet er afsluttet i andet regi. 5. Test af metoder Konsekvenserne af det udviklede sæt værktøjer blev illustreret på oplande i Greve og Århus, der viser både hvordan metoderne anvendes og hvordan man konkret kan anvende resultaterne. På den baggrund er givet konkrete anbefalinger for brug af nedbørsdata til forskellige typer af analyser, f.eks. almindelige kloakoplande, oplande med lange afløbstider, miljøanalyser hvor betydningen af årstider er vigtig mv. 6. Syntese og formidling Resultaterne er diskuteret både internt i projektgruppen og eksternt med branchen for at sikre bedst mulig dialog og opbakning til metoder og anvendelser. 3.2 Forsøgsopstilling: Beskriv forsøgsopstilling og analyseprogram. Integreret i ovenstående. 3.3 Dokumentation af funktionalitet: Her angives resultater i tabeller og grafer med diskussion af resultater. Der redegøres også for eventuelle problemløsninger i projektforløbet. Jævnfør projektets rapporter. 4 Revisionserklæring 4.1 Vedlæg revideret og påtegnet projektregnskab, revisionsberetning og evt. meddelelser samt bemærkninger jf. VTU- Fondens revisionsinstrukser: Revisionsinstruks for tilskud ydet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. For revision af regnskaber for projekttilskud på 250.000 kr. og derover. Nærværende instruks trådte i kraft den 31. januar 2012. Påtegnet projektregnskab med revisorberetning fra DHI vedlagt.

4 Bilag: Milepælsskema 7492.2012 Regn under fremtidens klima Rapporteret per 1. Analyse af langtidstrend September 2013 2. Regional model for ekstremregn September 2013 3. Klimafaktorer for Danmark September 2013 4. Generering af lange kunstige regnserier for fremtidens klima Juli 2014 5. Test af metoder Juli 2014 6. Syntese og formidling Juli 2014