7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og fransk i 9. og 10. klasse. De mundtlige prøver FSA og FS10 1. Forudsætninger for at aflægge prøven Har I talt om, hvordan eleverne på baggrund af et af årets temaer og tekster vælger et emne og udarbejder en disposition? Ved dine elever, at rettidig aflevering af dispositionen er en forudsætning for få adgang til at aflægge prøve? 2. Dispositionen Har dine elever tjek på kravene til dispositionens udformning og indhold? Har I aftalt en afleveringsfrist, så den kan være censor i hænde senest 14 dage før prøven? 3. Prøvens opbygning Kender dine elever prøvens to dele? Den består af: Elevens redegørelse for et selvvalgt emne. En samtale. 4. Redegørelsen for det selvvalgte emne Ved dine elever, hvordan de skal gribe redegørelsen an, så den ikke bærer præg af oplæsning? Har I talt om, hvordan eleverne på baggrund af det opgivne stof og kilderne inddrager relevant viden om kultur og samfundsforhold? 5. Samtalen Er dine elever fortrolige med samtalen. Ved de, at samtalen primært foregår mellem lærer og elev, men at censor kan supplere? 6. Bedømmelseskriterier Har du gennemgået bedømmelseskriterierne med eleverne, så de ved, hvad lærer og censor vægter i karakterfastsættelsen? De skriftlige prøver FSA og FS10 1. Opbygning og omfang Har dine elever erfaring med at løse tidligere anvendte opgavesæt, så de ved, at de sammenlagt har 3 timer til at løse opgaverne i de 2 hæfter. 2. Hjælpemidler Har I talt om, hvilke hjælpemidler eleverne må benytte? I 9. klasse må eleverne kun benytte hjælpemidler under anden del af prøven, mens eleverne i 10. klasse frit kan benytte hjælpemidler under hele prøven fx elektroniske og trykte ordbøger, stave og grammatikkontrol og grammatiske oversigter. 3. Lytteforståelse (kun 9. klasse) Er eleverne forberedt på lytteteksternes opbygning og de tilhørende opgavetyper? Har I talt om, hvordan eleverne mest hensigtsmæssigt lytter efter hovedindhold, specifik information og detaljer? 4. Læseforståelse (kun 9. klasse) Er dine elever fortrolige med de forskellige opgavetyper, og ved de, at de kan møde tekster i flere genrer og af forskellig længde? 5. Sprog og sprogbrug (9. og 10. klasse) Har eleverne erfaring med de typiske opgavetyper som fx multiple choice, ordbogsopslag, multiple matching og korrektionsopgaver? 6. Skriftlig fremstilling (9. og 10. klasse) Er eleverne klædt på til at skrive en længere sammenhængende tekst med udgangspunkt i et oplæg, der består af tekst og billede? Kender de forventningerne til besvarelsens omfang? Prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Prøver, Evaluering, Undervisning, hvor du kan læse evalueringen af årets prøver og fagkonsulentens gode råd til undervisningen og prøverne Love og bekendtgørelser Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.
7 skarpe til fysik/kemilæreren om den afsluttende prøve i fysik/kemi Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej Kender dine elever prøvens opbygning? Prøven indledes med, at eleven trækker et prøveoplæg og efterfølgende laver en kort disposition på basis af prøveoplægget. Prøven skal veksle mellem praksis (forsøg) og teori. Der er 4 6 elever til prøve ad gangen, men eleverne bliver eksamineret individuelt. 2. Prøvens omfang Har du forberedt dine elever på prøvens omfang? Hvis I har valgt prøveform A, har eleverne 120 minutters eksamination inkl. votering. ed prøveform B har eleverne 30 minutters forberedelse og efterfølgende 90 minutters eksamination inkl. votering. Forberedelsen må gerne foregå i grupper, og gruppen har i så fald trukket ét prøveoplæg og forbereder det sammen. Eksaminationen er stadig individuel. 3. Hjælpemidler Har I talt om brugen af hjælpemidler? Til prøven må eleverne anvende alle hjælpemidler som fx noter, bøger, opslagsværker mm. Eleverne må ikke have adgang til internettet, og eleverne må ikke anvende deres mobiltelefoner mv. til at vise evt. billeder eller videoklip. Det er derfor vigtigt, at eleverne få lagt deres materiale over på en usb nøgle. Det gør sig også gældende for animationer, simulationer eller materiale fra internettet. 4. Prøvens sværhedsgrad Har I talt om den stigende sværhedsgrad under prøveforløbet? Det er vigtigt, at såvel forsøg som teori har en stigende sværhedsgrad under prøveforløbet. Det er også vigtigt, at eleven disponerer tiden godt og når både lette og svære forsøg og teori. 5. Sikkerhed Har I talt om vigtigheden af sikkerhed under prøven? Eleverne skal kende og benytte reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr og bortskaffelse af kemikalier under prøven, da det er en del af prøveforløbet og indgår i vurderingen. Har du læst publikationen Prøver Evaluering Undervisning, som udgives elektronisk på Skolestyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulenternes og censorernes evalueringer og kommentarer til den praktiske prøve. Prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Love og bekendtgørelser om prøverne Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.
7 skarpe til naturfagslæreren om de afsluttende prøver i biologi og geografi Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i biologi og geografi. Kender dine elever prøvens opbygning? Har de arbejdet med de eksempelprøver, som ligger på www.evaluering.uvm.dk? 2. Opgavetyper Har I talt om de forskellige opgavetyper, som fx kan være: Parentesopgave (cloze test): Hvor eleverne skal finde det rigtige ord ud af flere mulige, for at sætningen bliver fagligt rigtig. Multiple choice opgave: Hvor eleverne skal finde det rigtige svar ud af flere mulige. Der kan være ét eller flere rigtige svar til hvert spørgsmål. Antallet af X er, som skal sættes, angives i opgaven. 3. Prøvens omfang Har du forberedt eleverne på prøvens omfang, så de ved, at de i løbet af 30 minutter skal forholde sig til cirka 50 spørgsmål, som er fordelt på 20 opgaver? I den elektroniske udgave, såvel som i papirudgaven, kan eleverne gå tilbage til tidligere opgaver og ændre bevarelsen. Snak med eleverne om, hvilken strategi det vil være hensigtsmæssigt at bruge ved besvarelsen. 4. Opgavernes opbygning Har I talt om opgavernes opbygning? De fleste opgaver indledes med en kort informativ tekst, evt. suppleret med et billede eller en figur. Dernæst følger et spørgsmål og et antal svar muligheder. 5. Prøvens faglige omfang Har I talt om prøvens mulige faglige omfang? Selvom opgavesættet knytter an til et bestemt biologisk eller geografisk tema/emne, vil opgaverne omhandle grundlæggende faglige forhold, som berører adskillige slut og trinmål i de centrale kundskabs og færdighedsområder. Har du læst publikationen Prøver, Evaluering, Undervisning (PEU hæftet), som udgives elektronisk på Skolestyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulentens evaluering og kommentarer til tidligere års afgangsprøver i biologi og geografi? Prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Love og bekendtgørelser om prøverne Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.
7 skarpe til håndarbejdslæreren om den afsluttende prøve i håndarbejde Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den afsluttende prøve i håndarbejde i 8. eller 9. klasse. Kender dine elever prøvens opbygning? Håndarbejdsprøven er en praktisk/mundtlig prøve, hvor eleverne fremstiller et produkt i praksis på baggrund af det prøveoplæg, som læreren har udarbejdet med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs og færdighedsområder. 2. Prøveoplægget Ved du, at du kun skal udarbejde ét prøveoplæg per hold, der går til prøve samtidig? Prøveoplægget skal inddrage flere af fagets områder, og det skal have flere individuelle løsningsmuligheder. Det vil sige, at opgaven skal kunne udføres af alle elever, og der skal være mulighed for at arbejde ud over det almindelige daglige niveau. 3. Prøvens omfang Har du forberedt eleverne på prøvens omfang? I prøveoplægget skal du skrive, hvor mange lektioner eleverne vil få til at påbegynde den praktiske prøve i undervisningstiden. Læreren kan tildele eleverne op til 8 af de sidste undervisningstimer afhængig af opgavens indhold. De undervisningstimer, som her anvendes, vil man naturligt placere så tæt på prøvedagen som muligt. På selve prøvedagen, hvor censor deltager, skal eleverne have 4 timer til at færdiggøre opgaven. 4. Vurderingskriterier Kender eleverne prøvens vurderingskriterier? Prøven skal give et billede af, hvorvidt eleverne har færdigheder i at formgive og fremstille ting, som har æstetisk og funktionel værdi, og om de har forståelse for samspillet mellem idé, planlægning og udførelse af det praktiske produkt. 5. Teori i håndarbejde Har I talt om, at der også er teori i håndarbejde? Eleverne vil undervejs i prøven blive eksamineret mundtligt blandt andet om valg af materialer, teknikker, fremgangsmåde og æstetiske overvejelser. 6. Prøver Evaluering Undervisning I publikationen Prøver Evaluering Undervisning (PEU hæftet), som udgives elektronisk på Skolestyrelsens hjemmeside, kan du blandt andet læse fagkonsulentens og censorernes evalueringer og kommentarer til prøven i håndarbejde. Prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Love og bekendtgørelser om prøverne Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.
7 skarpe til hjemkundskabslæreren om den afsluttende prøve i hjemkundskab Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den afsluttende prøve i hjemkundskab i 8. eller 9. klasse. Er dine elever fortrolige med prøvens opbygning? Hjemkundskabsprøven er en praktisk/mundtlig prøve, hvor eleverne fremstiller et fødevareprodukt i praksis på baggrund af det prøveoplæg, som læreren har udarbejdet med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs og færdighedsområder. 2. Prøveoplægget Har I talt om prøveoplægget? Prøveoplæggene skal udformes af læreren, så de tilsammen dækker det opgivne stof. De skal være ukendte for eleven, og den enkelte elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem ved lodtrækningen. 3. Prøvens omfang Har du forberedt eleverne på prøvens omfang? Hjemkundskabsprøven er delt i to: Planlægningsfasen på 1 time (uden censor), hvor eleverne trækker et prøveoplæg, hvorefter de skal beslutte, hvilke retter, eksperimenter og andet praktisk arbejde der skal udføres, skitsering af arbejdsgangen, hvilke indkøb der skal foretages, hvordan maden skal fremstilles og anrettes. Udførelsesfasen er en praktisk/mundtlig prøve på 2 timer, hvor censor er med. Eleverne har mulighed for at arbejde individuelt eller i grupper af to til tre elever. 4. Vurderingskriterier Har I talt om prøvens vurderingskriterier? Eleven/gruppen skal planlægge og kunne gennemføre det praktiske arbejde, så prøvetiden på 2 timer overholdes. Inden for denne tid skal eleven foretage almindelig oprydning på borde samt ved komfur og vask. 5. Teori i hjemkundskab Har I talt om, at der også er teori i hjemkundskab? Eleverne vil undervejs i prøven blive eksamineret mundtligt i forhold til deres rolle som bevidste forbrugere. De skal blandt andet redegøre for valg af fødevarer, teknikker, fremgangsmåde, viden om kost, ernæring og hygiejne. Har du læst publikationen Prøver, Evaluering, Undervisning (PEU hæftet), som udgives elektronisk på Skolestyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulentens evaluering og kommentarer til hjemkundskabsprøven. Prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Love og bekendtgørelser om prøverne Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.
7 skarpe til sløjdlæreren om den afsluttende prøve i sløjd Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den afsluttende prøve i sløjd i 8. eller 9. klasse. Kender dine elever prøvens opbygning? Sløjdprøven er en praktisk/mundtlig prøve. Eleverne fremstiller et produkt i praksis på baggrund af det prøveoplæg, som læreren har udarbejdet i relation til fagets centrale kundskabs og færdighedsområder. 2. Prøveoplægget Har I talt om prøveoplægget? Prøveoplægget udarbejdes af læreren, så flere af fagets områder inddrages. Der skal kun udarbejdes én opgave per hold, der går til prøve samtidig. Opgaven skal have individuelle løsningsmuligheder. Det vil sige, at opgaven skal kunne udføres af alle elever. 3. Prøvens omfang Har du forberedt eleverne på prøvens omfang? I prøveoplægget skal læreren skrive, hvor mange lektioner eleverne vil få til at påbegynde den praktiske prøve i undervisningstiden. Læreren kan vælge at lade eleverne få op til 8 af de sidste undervisningstimer hertil afhængigt af opgavens indhold. De undervisningstimer, som her anvendes, vil man naturligt lade ligge så tæt på prøvedagen som muligt. På selve prøvedagen, hvor censor møder op, skal eleverne have 4 timer til at færdiggøre opgaven. 4. Vurderingskriterier Har I talt om prøvens vurderingskriterier? Prøven skal give et billede af, hvorvidt eleverne har færdigheder i at formgive og fremstille ting, som har æstetisk og funktionel værdi, og om de har forståelse for samspillet mellem idé, planlægning og udførelse af det praktiske produkt. 5. Teori i sløjd Har I talt om, at der også er teori i sløjd? Eleverne vil undervejs i prøven blive eksamineret mundtligt om valg af materialer, teknikker, fremgangsmåde, æstetiske overvejelser og lignende områder. Har du læst publikationen Prøver, Evaluering, Undervisning (PEU hæftet), som udgives elektronisk på Skolestyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulentens evaluering og kommentarer til afgangsprøven i sløjd? Prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Love og bekendtgørelser om prøverne Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.
7 skarpe til matematiklæreren om den afsluttende prøve i skriftlig matematik i 9. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den afsluttende prøve i skriftlig matematik i 9. klasse. Har I talt om prøvens opbygning? Prøven i matematiske færdigheder varer 1 time og består af 50 opgaver, der kun kræver et resultat og ingen udregninger eller begrundelser. Prøven i matematisk problemløsning varer 3 timer og består af 25 til 30 spørgsmål fordelt på 4 til 6 opgaver. De fleste opgaver tager udgangspunkt i et tema, de øvrige opgaver har et matematisk udgangspunkt. Besvarelsen kræver ud over resultaterne også udregninger, begrundelser og vurderinger. 2. Opgavetyper Har I talt om de forskellige opgavetyper? Færdighedsprøven: Opgaverne er opdelt i 4 grupper: Tal og algebra med ca. halvdelen af opgaverne og resten indenfor geometri, statistik og sandsynlighed samt matematik i anvendelse. I de fleste opgaver er der et entydigt svar, evt. med forskellige skrivemåder. Problemløsning: Opgaverne følger et bestemt tema, men den sidste opgave kan være helt uden for temaet. Der er en del tekst og illustrationer. Der er både opgaver, hvor en enkelt beregning leder frem til resultatet, og mere komplekse opgaver hvor der skal skrives en forklaring. 3. Hjælpemidler Har I talt om hjælpemidler og arbejdet med dem? Til færdighedsprøven må eleven kun medbringe skrive og tegneredskaber som fx passer, vinkelmåler og lineal. Til prøven i problemløsning er alle hjælpemidler tilladte. 4. Faglig læsning og skriftlig formidling Har I arbejdet med læsning og skriftlig formidling? Afgangsprøven er en særlig genre, som eleverne skal have arbejdet med også rent læseteknisk og forståelsesmæssigt. I problem løsning er det ikke tilstrækkeligt med et facit. Der skal regneudtryk, tekst, evt. valg af data og metode med. Opgaver med undersøgelser besvares med en konklusion og en redegørelse. 5. Aflevering af besvarelsen Har I gennemgået proceduren for aflevering af besvarelsen? Efter 1 time afleveres færdighedsprøven. Der skal kun afleveres det udleverede ark og ikke udregningspapir mv. Problemløsning: Eleven vælger de ark, der skal bedømmes. Der må kun afleveres en version af hver opgave. Det gælder også svararket. Hvert ark (en A4 side eller en foldet A3 side) nummereres, det samlede antal ark skrives, og eleven skriver under på forsiden. 6. Matematikkonferencen i Skolekom Har du besøgt matematikkonferencen på Skolekom? Her kan du finde forslag til løsninger på opgaver, faglige drøftelser og inspiration til undervisningsforløb mv. Love og bekendtgørelser fx prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Prøver, Evaluering, Undervisning, hvor du kan læse evalueringen af årets prøver og fagkonsulentens gode råd til undervisningen og prøverne. Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.
7 skarpe til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9. og 10. klasse. Dansk FSA 1. Læsning Har du læst de 7 skarpe til læseprøven på skolestyrelsens hjemmeside? 2. Retskrivning Er dine elever fortrolige med at bruge ordbøger til opslag, og ved de at ordbogen også indeholder regler om grammatik? 3. Skriftlig fremstilling Tilbyder din skole mulighed for en samtalerunde? Er dine elever trænede i at læse opgaverne, så kravene er tydelige for dem? Har dine elever et godt genrekendskab og kender de betydningen af korrektur? 4. Orden Kender dine elever vurderingskriterierne for orden, fx Afsnit Orddeling Et layout, der fremmer kommunikationsværdien af teksten. 5. Mundtlig prøve (prøveform A eller B) Dækker klassens tekstopgivelser og prøveoplæg alsidigt indholdet i danskfagets områder og genrer? Du kan finde inspiration i prøvevejledningen. 6. Vurderingskriterier Har du gennemgået vurderingskriterierne med dine elever, se de kender retningslinjerne for karakterfastfastsættelsen ved de enkelte prøver? Dansk FS10 1. Læsning og sprogbrug Er dine elever fortrolige med at bruge ordbøger? Det er deres vigtigste redskab til prøven. Har du læst de 7 skarpe til læseprøven på skolestyrelsens hjemmeside? 2. Modtagerrettet kommunikation Ved dine elever, at det vigtigste i denne opgave er at sætte sig i modtagerens sted, ramme den relevante sprogtone og udvælge de væsentligste informationer? 3. Skriftlig fremstilling Er dine elever trænede i at læse opgaverne, så kravene er tydelige for dem? Har dine elever et godt genrekendskab, og kender de betydningen af korrektur? 4. Orden Er dine elever opmærksomme på, at ordenskarakteren er afskaffet som selvstændig karakter, så den nu indgår i den samlede vurdering? 5. Mundtlig prøve Dækker klassens tekstopgivelser og prøveoplæg alsidigt indholdet i danskfagets områder og genrer? Du kan finde inspiration i prøvevejledningen. 6. Vurderingskriterier Har du gennemgået vurderingskriterierne med dine elever, se de kender retningslinjerne for karakterfastfastsættelsen ved de enkelte prøver? Prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Prøver, Evaluering, Undervisning, hvor du kan læse evalueringen af årets prøver og fagkonsulentens gode råd til undervisningen og prøverne Love og bekendtgørelser Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.
7 skarpe til læreren, som underviser i historie, samfundsfag eller kristendomskundskab Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. 1. Tekstopgivelser Har du og dine elever drøftet tekstopgivelserne? Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klasse, og i faget kristendomskundskab må de også rumme stof fra 7. klasse. Tekstopgivelserne skal sendes, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. 2. Prøveoplægget Har I talt om prøveoplægget? Prøveoplæggene skal udformes af læreren, så de tilsammen dækker det opgivne stof. Det enkelte prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål. Oplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendte for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Antallet af prøveoplæg skal være så stort, at den sidste elev har mindst fire prøveoplæg at vælge imellem. 3. Hjælpemidler Ved dine elever, hvilke hjælpemidler de må medbringe til prøven? Eleverne må medbringe optegnelser til eget brug. Optegnelser er ikke store samlede kompendier med perioder, emner, temaer eller lignende fra diverse lærebøger, og det er ikke læste tekster/andre udtryksformer med noter i. Ved forberedelsen må eleverne anvende opslagsværker. Karakteristisk for opslagsværker er, at de enten er alfabetiserede eller kronologiserede. Beskrivelserne skal være kortfattede, og der må ikke være tale om længere periode eller temabeskrivelser. Grundbøger må ikke forefindes i forberedelseslokalet. 4. Prøvens opbygning Er dine elever fortrolige med prøvens opbygning? Til prøven trækker eleven et prøveoplæg, der består af lærerstillede spørgsmål og 1 3 kilder. Når prøvespørgsmålet er trukket, er prøven begyndt, og eleven har 40 minutters forberedelsestid. Under forberedelsen må eleven benytte egne optegnelser. Til eksaminationen afsættes 20 minutter inklusive karakterfastsættelse. 5. Vurderingskriterier Kender dine elever vurderingskriterierne? Det kan være en god forberedelse for eleverne, hvis I sammen gennemgår vurderingskriterierne i prøvevejledningerne til de tre fag, som ligger i elektronisk form på Skolestyrelsens hjemmeside. Har du læst publikationen Prøver, Evaluering, Undervisning (PEU hæftet), som udgives elektronisk på Skolestyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulentens evaluering og kommentarer til afgangsprøverne i de tre fag? Prøvevejledningen og bedømmelseskriterierne Love og bekendtgørelser om prøverne Skolestyrelsens publikation Orientering om folkeskolens afsluttende prøver.