Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland

Transkript

1 Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland

2 Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad siger PEU hæftet?

3 Fælles Mål 2009 Fagformål Trin-/slutmål Fællesfaglige trinmål (biologi/geografi)

4 Fagformål fysik kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne får viden om Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at

5 Slutmål Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange

6 Slutmål: Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse beskrive udviklingen i forestillingen om give eksempler på forskellige tiders forestillinger om give eksempler på væsentlige træk ved kende til forskning, der har

7 Slutmål: Arbejdsmåder og tankegange anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling.

8 Andre væsentlige Gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller

9 Fællesfaglige trinmål (9.kl.) beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles med geografi) forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med biologi) beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer (fælles med biologi). gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og geografi) give eksempler og forklaringer på hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med geografi) vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og geografi) kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med biologi)

10 At sætte mål og evaluere Faglige mål Emne Arb. måder Evaluering

11 Naturfaglige arbejdsmåder At iagttage At undersøge At eksperimentere At designe og bygge At udforske At reflektere

12 Faglige mål Fælles mål for natur/teknik Fælles mål for geografi Fælles mål for biologi Fælles mål for fysik/kemi Elevens alsidige personlige udvikling

13 Evalueringseksempler naturfag Portefolio i naturfag Logbog Rapportskrivning Begrebskort Rollespil Drama Delphi-analyse 3 udsagn Test Andre

14 Problemløsning i eksperimenter Radioaktivitet hvad er der i æsken? Magnetisme hvad består stængerne af? Kemisk analyse ionjagt. Ohms lov undersøg P = I² * R vha. 100 m lampeledning. Hvad er staniol lavet af? Hvilket metal undersøg metaller I rodekassen. Induktion hvor mange vindinger har spolen?

15 Hvad evalueres med tests?

16 Evaluering i fysik/kemi 5

17 Portefolio Porte (fransk): At bære, Folio: Papir. Portefolio: At bære papirer. -> Natur/teknik naturfag i udskolingen -> Portefolio som metode -> Planlægning -> Elektronisk portefolio

18 Portefolio/logbog 2

19 Begrebskort Mindmap definition: Et mindmap er et personligt papir, hvor den enkeltes associationer skrives. Der behøver ikke være forbindelsesord på stregerne, og der behøver ikke at være retning på pilene Aktivitet: Vælg nogle af begreberne fra mindmappen og lav et begrebskort:

20 Mindmap

21 Begrebskort Definition: Et begrebskort består af begreber som kobles sammen ved hjælp af bindeord Simpelt eksempel: Atomkraftværk Energi Fission Ved hjælp af

22 Rollespil 1 Nabo til kraftværk Greenpeace Paneldebat om A-kraft Direktør for E2 Energiminister Politiker oposition

23

24 Rollespil 2

25 Rollespil 3

26 Rollespil 4

27 Improvisationsteater i fysik/kemi To professorer diskuterer et vigtigt problem: Hvordan afkalker man en vandhane? Fysik/kemi ord:

28 Drama i udskolingen Gassers tilstandsligning vha. drama pv = nrt Ohms lov???

29 Praktisk arbejde Øvelser i fysik/kemi Praktiske laboratorieøvelser med meget få frihedsgrader 7.kl. ca % 8.kl. ca. 50 % 9.kl. ca. 30 % Eksperimenter Praktiske laboratorieøvelser med nogle frihedsgrader 7.kl. ca % 8.kl. ca % 9.kl. ca % Projekter Praktiske laboratorieøvelser med mange frihedsgrader 7.kl. ca % 8.kl. ca % 9.kl. ca %

30 Praktisk arbejde - eksempler Solcellelampe DVD-drev Gl. computer Håndmixer Batteriboremaskine

31 Prøven et eksempel Er det en eksemplarisk prøvesituation som kan bruges som et godt eksempel?

32 Prøveforløbet Kl. 8.00: Fem elever trækker deres opgaver blandt de minimum ni oplæg, der ligger på bordet. Eleverne læser opgaven igennem og udarbejder en kort disposition for de næste to timers arbejde. Lærer og censor hører de enkelte elever kort om det oplæg, de har trukket, for eksempel: Har du nogen ideer, du kan arbejde med? Hvad handler oplægget om? På den måde sikrer lærer og censor sig, at alle har noget at arbejde med, og man hjælper de elever, som har lidt vanskeligheder med at komme i gang.

33 Prøvebekendtgørelse for fysik/kemi Opgaven, som eleven trækker, skal være udformet så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Det betyder, at eleverne prøves i faget og ikke i specialviden inden for et snævert område. Fysik/kemi er et praktisk og teoretisk fag, hvor kemi og fysik er ligestillede områder. Undervisningen i fysik/kemi skal leve op til fagets trin- og slutmål, sådan som det er beskrevet i Fælles Mål. Til afgangsprøven og 10.-klasse-prøven arbejder cirka fem elever samtidig, men individuelt, med en opgave, der både er praktisk og teoretisk. Cirka betyder, at der kan være fire, fem eller seks elever, der arbejder samtidigt. Prøven varer inklusiv karakterfastsættelsen to timer.

34 Prøvebekendtgørelse for fysik/kemi 9. klasse Der prøves i: - viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold - at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter - at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment - at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde - at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 10. klasse Der prøves i: - viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge.

35 Tekstopgivelserne

36 Prøveoplæg

37 Nyt fra skoleåret 2011/12 Det er fra skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler under prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, animationer, filmklip eller elektroniske opslagsværker, som er anvendt i undervisningen. Skolen skal dog i alle tilfælde stadig sikre, at eleverne ikke kan kommunikere utilsigtet. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til eller sociale medier som fx Messenger, Facebook, Twitter m.fl. Adgangen til internettet kan foregå på computere eller tablets, men ikke mobiltelefoner eller smartphones. Eleverne må dog gerne anvende små filmklip eller billeder fra deres mobiltelefoner, hvis disse ikke giver adgang til internettet eller kan benyttes som kommunikationsredskab. Skolens leder kan fortsat beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde jævnfør prøvebekendtgørelsens 11, stk. 2.

38 Eksempel 1

39 Eksempel 2

40 Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges mellem enten prøveform A eller prøveform B. Gruppeprøven er baseret på de nuværende prøveformer og medfører ingen ændringer for, hvad den enkelte elev prøves i. Eleverne kan aflægge prøver i grupper af 2-3 elever. Selve bedømmelsen er individuel og afspejler den enkelte elevs præstation. Dispensation til afholdelse af gruppeprøve i faget kan gælde begge prøveformer. Gruppeprøve er valgfri for den enkelte elev. Prøveform A og B fysik/kemi

41 Fælles for prøveform A og B Tekstopgivelser: Der skal opgives et alsidigt sammensat stof for hvert af områderne: a. Fysikkens og kemiens verden b. Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse c. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund d. Arbejdsmåder og tankegange Tekstopgivelser skal kun indeholde beskrivelse af det materiale, der danner baggrund for prøven tekstopgivelse = prøvespørgsmål Tekstopgivelserne skal leve op til kriterierne i slutmålene - også selv om der ikke er brug for så mange prøvespørgsmål Ligelig fordeling mellem fysik og kemi vægtning nogenlunde den samme Skal underskrives af skolelederen

42 Fælles for prøveform A og B Der prøves i: viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed

43

44 Prøveform A Prøveform A: Eleverne trækker individuelle prøveoplæg hver elev skal have mindst 4 oplæg at vælge mellem eleverne eksamineres individuelt

45 Prøveform B Eleverne kan danne grupper til forberedelsen Gruppestørrelse kan variere fra 1 5 pr. gruppe, men som lærer er det vigtigt at vejlede eleverne i den mest hensigtsmæssige gruppekonstellation Hver gruppe skal mindst have 4 prøveoplæg at vælge mellem Eleverne skal være under opsyn i forberedelsesperioden i bekendtgørelsen står der ikke noget om, at det skal være i fysik/kemilokalet det mest naturlige vil dog være, at det er i samme lokale, som de efterfølgende eksamineres i i bekendtgørelsen står der ikke noget om, at det skal være eksaminator og censor, der holder opsyn med eleverne forberedelsesperioden indgår IKKE i den endelige bedømmelse af eleven Forberedelsestiden er 30 minutter pr. gruppe lige meget hvor stor/lille, gruppen er de 30 minutter skal overholdes som forberedelsestid Efter forberedelsen eksamineres eleverne individuelt i 1½ time på samme måde som under prøveform A

46 Nye prøveformer

47 Tekstopgivelserne Prøveforløbet Bedømmelsen,praktisk og teoretisk Prøveoplægget, uenighed Hvad gør man ved fejl og mangler? Fælles naturfagsprøve

48 Eksempler til diskusion

49 Links Rollespil: