Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Den brændende platform Gældskrisen: Større gæld bl.a. pga. køb af jord til alt for høje priser, lån i fremmed valuta, der har vist sig at være en dårlig forretning, og flere har foretaget dårlige investeringer uden for landbruget i f.eks. energivirksomheder. Kreditklemmen: Banker hverken kan/vil låne penge ud til landbruget. Bankernes problemer skyldes dog ikke udelukkende landbruget. Flere banker har også været involverede i tvivlsomme ejendomsinvesteringer og kuldsejlede erhvervseventyr. Produktivitet: Dansk landbrug har tabt pusten mht. årlig vækst i produktivitet relativt til udviklingen i landbrugets bytteforhold og relativt til lande, vi konkurrerer med. Dette presser indtjeningen og konkurrenceevnen.
Strategien ligger helt fast. Landbrugets økonomi og udvikling er afhængig af tre forhold: Landmændenes tilpasningsevne Økonomiske konjunkturer De politiske rammevilkår
International benchmarking af dansk landbrugs økonomiske efficiens og rammevilkår Danske malkekvægs-, svine- og plantebedrifter er sammenlignet med tilsvarende bedrifter i andre lande gennem sammenlignelige data. Overordnet er danske bedrifter relativt belastede af høje løn- og kapitalomkostninger. Korrigeres der i modellen for lønomkostninger og kapitalomkostninger, ser det noget bedre ud for de danske bedrifter, men det forklarer ikke det hele. Når helt konkrete bedrifter sammenlignes med tilsvarende konkrete udenlandske bedrifter, bekræftes de overordnede resultater. Samtidig kan det konstateres, at de danske bedrifters økonomiske bundlinje kan forbedres, hvis de danske bedrifter bliver udsat for de konkrete rammevilkår, som de bedrifter, de sammenlignes med, bliver udsat for. Det kan ikke afvises, at omkostningerne til f.eks. kvælstofreguleringen i Danmark er højere end i andre lande.
Produktivitet og bytteforhold Indeks. 2000 =100 140 130 Totalfaktorproduktivitet 120 Sektorbytteforhold 110 100 90 80 70 60 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
Landbruget er afhængigt af produktivitetsstigninger Ændringer i produktivitet over tid skyldes: Teknologiske ændringer Udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele Ændringer i teknisk effektivitet Driftsledereffekten Historisk har der i landbruget været en relativt kraftig vækst i produktiviteten. Undersøgelser fra FOI har påvist produktivitetsstigninger på 1,8 procent pr. år fra 1973-1980 (Hansen, 1990), 3,2 procent pr. år fra 1981-93 (Hansen, 1995) og på 2,61 procent pr. år fra 1993-2002 (Rasmussen, 2009).
Størrelsesøkonomi Begreber som størrelsesøkonomi og stordrift bliver ofte brugt i den økonomiske og politiske debat. Mange (også økonomer) bruger begreberne forkert og slutter, at stort er godt, bare fordi det er stort. Størrelsesøkonomi er et økonomisk begreb, der tager udgangspunkt i enhedsomkostningernes bevægelse i forbindelse med ændringer i produktionsomfanget. Så længe enhedsomkostningerne falder ved en øgning af produktionsomfanget, er der størrelsesøkonomiske fordele, og omvendt hvis de stiger, når produktionsomfanget øges, er der størrelsesøkonomiske ulemper. På et givet tidspunkt vil der for den enkelte virksomhed være en optimal størrelse.
Stigning i nettoindtjeningen for heltidslandbrug opdelt efter driftsform og størrelse som resultat af et engangsløft på 1 pct. i totalfaktorproduktiviteten, 1.000 kr. pr. bedrift. Antal helårsarbejdere Alle heltidslandbrug 1-2 2 og derover Plantebrug 12 37 20 Kvægbrug 16 57 41 Svinebrug 27 84 66 Andre driftsformer 21 65 46 Alle driftsformer under ét 17 65 44
Forrentning af egen (ikke forpagtede) landbrugskapital samt lønningsevnen i kr. pr. time for landbrug opdelt efter driftsform og størrelse, gennemsnit af årene 2008-10 Under 1 Antal helårsarbejdere 1-2 2-3 3-4 4-5 5 og dero ver Alle landbrug Forrentning af egen landbrugskapital, pct. Plantebrug -2,1 0,2 0,9 0,9 1,7 0,8-0,7 Kvægbrug -3,2-0,9 0,9 1,2 1,5 1,7 0,2 Svinebrug -3,9-1,1-0,1 0,2 0,4 1,1 0,2 Lønningsevne, kr. pr. arbejdstime Plantebrug -322-176 -111-164 -15-47 -223 Kvægbrug -267-93 -28-10 3 14-57 Svinebrug -223-147 -106-53 -35 16-45
Hvordan kommer landbruget væk fra den brændende platform? Øget fokus på kerneaktiviteterne. Øget fokus på ledelse med udgangspunkt i egne evner og kompetencer. Hvad er du god til, og hvad er du dårlig til? Hvad skal dine medarbejdere være gode til både individuelt og som gruppe? Definer dine værdier og mål, og kommuniker disse til dine medarbejdere, rådgivere, leverandører og aftagere. Lyt til deres, og afstem jeres forventninger til hinanden. Brug de værktøjer, der er til rådighed som f.eks. gårdbestyrelser/gårdråd, ERFA, kurser/efteruddannelse og LEAN.
Læs mere på www.foi.dk