MAJ 2009
Mere end én palet Af Lars Morell, idehistoriker Tom Krøjer opfinder hele tiden maleriet forfra. Han bruger selv udtrykket, at han bare prøver at lære at male. Under alle omstændigheder udforsker han konstant maleriet og finder nye måder at lave et billede på. På trods af denne omskiftelighed kan man alligevel straks se, hvis man står over for et maleri af Tom Krøjer. Det konstante ligger i farvesynet. Ligger det i farvesammensætningerne? Ligger det i farvens tone eller i grunden slet og ret i selve farvevalget? Hans farver kan gå over i det pastelagtige (og han bruger faktisk dette flygtige pastelkridt), de kan gå over i det lette akvarelagtige, men under alle omstændigheder er farverne altid slet og ret lyriske. Man kunne kalde det det franske farvesyn. Engang vi diskuterede maleteknik, fortalte jeg, at Asger Jorn havde det malertrick, at han altid placerede en farve mindst tre steder på et lærred for at få lidt balance på billedet. Tom Krøjer svarede, at han selv har en noget anden fremgangsmåde. Han anvender kun hver farve én gang på et lærred, men til gengæld bruger han den pågældende farve i alle mulige nuancer. Det giver en stor mangfoldighed, det er det Tom Krøjer kalder vitalisme, og det går egentlig tilbage til hans ide fra 1968 om det optimale maleri: at man i et system skal anvende alle kombinationsmuligheder, men kun én gang. Krøjers maleri er primo-maleri. Det er en teknik, der egentlig er udviklet til olie-maleri, men han anvender den på akryl, der tørrer hurtigere. Det skal forstås på den måde, at han maler kun én gang på et sted på et lærred. Mange moderne malere maler lag på lag og retter noget, de allerede har malet. Det gør Tom Krøjer ikke. Det er i hvert fald sjældent, at han vender tilbage og ændrer et farvefelt, hvis han synes, farven skal have lidt mere kraft. Fraværet af overmalinger giver hans maleri dette sirlige udtryk. Apropos det med at opfinde maleriet forfra og at udforske de forskellige måder at lave et billede på, så ser man på denne udstilling af værker fra det sidste år til halvandet, hvor forskellige Tom Krøjers billeder kan være. 2 3
De ældste billeder er malet i Vence i 2008 eller 2007. Teknikken er akryl på lærred, og de minder meget om nogle af værkerne fra den forrige udstilling i april-maj 2008 hos Galerie Nielsen. Det er store landskabsmalerier, som er beslægtet med stilen i maleriet fra impressionismen til den tidlige modernisme: Monet, Renoir, van Gogh, Matisse og en ung Miro. Himlen på de sydeuropæiske landskaber flimrer af varmedis, oliventræerne har sølverne blade, og plovfugerne ligger som snorlige mønstre på de bakkede marker. Et særkende ved disse billeder er Tom Krøjers forkærlighed for at se ud over et landskab og i forgrunden i fugleperspektiv at kigge over en mur og se næsten lodret ned i en have, anlagt på et plateau lidt længere nede. Præcis det samme fugleperspektiv anvendes også på de ni malerier, atter med akryl på lærred, som Tom Krøjer lavede i februar i år på Madeira. Inde i øens hovedby, Funchal, fandt han et overdækket torv for grøntsager og frugt. Bygningen var opført som en spansk patio dvs. i tre etager med en indre gård, så man kunne stå på søjlegangen på hver af de tre etager og kigge ned på grøntsagsboderne med handlende og turister. Tom Krøjer bruger selv udtrykket, at når man ser det hele i fugleperspektiv, får alting samme værdi. Set oppefra bliver de handlendes frisure til en farveklat på linje med de mange opstablede grøntsager. Tom Krøjer elsker den slags motiver med folkeliv, opstablede varer og papkasser med print. Man forstår det godt, for her kommer hans håndværksmæssige dygtighed virkelig til sin ret: Han kan fange alle de kolde hvidgrønne nuancer på et bundt porrer eller de blågrønne toner i en stabel kålhoveder. Gennem mange år har han også dyrket at male farvesammensætningerne på de forbipasserendes tøj. Det er øjebliksbilleder, for man har ganske få sekunder til at registrere det og med sin farveblyant tegne for eksempel en kvinde, der passerer forbi iført gule bukser og en grøngul jakke. I august-september 2008 mødte jeg Tom Krøjer på Skagen, hvor han hvert år tilbringer et par uger i sensommeren. I år drejede det sig om at male akvareller. Tidligere var akvarel det intime rejsemedie, det vejer intet og fylder ikke meget, så man tog remedierne med og lavede sine rejseskitser for siden at udføre dem som maleri, når man kom hjem. Tidligere sad der også kunstnere ved havet og malede akvareller. Sådan er det ikke længere. I de senere år har akvarellen virkelig skiftet karakter. For eksempel ser man stadig oftere akvareller i meget store formater, også hos Tom Krøjer. Han har dyrket akvarellen i mere end 30 år og er efterhånden blevet en mester på dette klassiske felt. Han har den koncentration og præcision, som dette vanskelige medie kræver. Først fugter han papiret, så det udvider sig let, så spænder han det op på arbejdsbordet, og når papiret atter tørrer, trækker det sig sammen, så det står spændt som et trommeskind. Med fine tynde pensler, nogle amerikanske, andre japanske, maler han derefter billedet. På det seneste har motivet været blomster og planter, på sin vis i slægt med Emil Nolde, selv om farveholdningen er en anden. Farven er transparent, så man ikke kan trække hjælpestreger med en blyant, da de vil være synlige i det færdige billede. I stedet har han et foto eller en lille skitse liggende ved siden af. Man kan ikke rette, for man kan ikke male noget over. Som en kinesisk eller japansk tuschtegner koncentrerer han sig, fordi hvert lille strøg med penslen registreres. Som alt Krøjers maleri er hans akvareller også farveflademaleri, og for at farverne ikke skal blive grumsede, maler han de enkelte flader med små hvide mellemrum. Til gengæld er de to sidste værkserier på denne udstilling alt andet end klassiske. Tyve af billederne har en bund med farveflader, to, tre eller fire farveflader malet med akryl på lærred. Hvis man betragter disse farveflader, får man virkelig et indblik i Tom Krøjers fine fornemmelse for at sætte farver sammen. Han kan sætte en kold rød (rosa) sammen med en kold grøn. Han kan forene en varm rød med en kold blå (cyan) ved at male grøn og gul imellem. Han kan kombinere en dybrød med en kold blå (cyan) ved at sætte en varm grå og en knap så kold blå imellem. Oven på disse forfinede farveflader har han malet nogle af den moderne verdens ikoner: John Wayne, Marylin Monroe, et kranium, et krigsfly, en rygende pistol, en astronaut, en dansende peanut med høj hat og stok, Superman og andre tegneseriefigurer. Inspirationen kommer fra den del af graffitien, som kaldes street art, og som Tom Krøjer har oplevet i Paris. Det skal gå stærkt, for det er ulovligt, så graffitikunstneren har i forvejen skåret en skabelon: Hurtigt sætter han den op, sprayer i skabelonen og løber videre. Det har den 4 5
primitive karakter, som kendetegner mange af de billigt fremstillede billeder i populærkulturen. Tom Krøjer har skåret sine egne skabeloner i papir, har forstærket dem med et lag shellak, og så maler han billederne ved at køre en malerrulle hen over. Med skabelon maler man ikke tone-i-tone. Det er en anden, mere primitiv måde at male på, her er enten farve eller ikke-farve. Samme fremgangsmåde er anvendt på de tyve sidste billeder i serien, der også er malet med akryl på lærred, men mildest talt med en anden farveholdning. Bunden er malet på en måde, som man slet ikke er vant til at se hos Tom Krøjer. De er da også dobbeltsignerede MM.TK. Forklaringen er, at Tom Krøjer en aften skulle lære deltagerne på en konference afholdt af Maribo Medical at male. Han ønskede at gøre det på en fabriksagtig måde og organiserede deltagerne i arbejdsstationer langs et samlebånd. Ingen gjorde følgeligt et maleri helt færdigt. Man malede nogle strøg, inden det gik videre til næste arbejdsstation. Det viste sig hurtigt, at deltagerne ikke var interesserede i de spilleregler, som Tom Krøjer havde opstillet noget med at anvende en terning hver gang man skulle vælge en farve. De gik bare til den og malede løs. Tom Krøjer synes selv, bundene ser CoBrA-agtige ud, jeg synes nu mere, det ligner det maleri, man kender fra Jens Birkemose, Henrik Have, Per Kirkeby eller Kehnet Nielsen. Under alle omstændigheder repræsenterer billederne ikke den lyriske, franske palet, som Tom Krøjer selv bruger, men en mørk, tung, nordisk palet. Tom Krøjer beholdt tyve af disse lærreder og oven på dem har han med sine skabeloner og en malerrulle også gentaget de moderne ikoner. Resultatet kan minde om det, man tidligere har set hos en amerikansk maler som David Salle. Fordi bunden ikke består af farveflader, men af penselstrøg, virker det mere vildt og mindre afstemt, end man er vant til hos Tom Krøjer. Dertil kommer spændingen mellem den spontane bund og de styrede skabelonbilleder, som gør disse værker mere uforudsigelige. Tom Krøjer har gjort det igen: Han er en klassisk forfinet malet, men med sine erfaringer fra 1960 ernes og 70 ernes avantgardetid, formår han hele tiden at ruske op i maleriet og sig selv og drillende undersøge maleriets væsen. Skagen, 2007. Olie på lærred 110 110 cm 6 7
Komposition, 2007. Olie på lærred 60 50 cm Komposition, 2007. Olie på lærred 60 50 cm 8 9
Komposition, 2007. Olie på lærred 60 50 cm Komposition, 2007. Olie på lærred 60 50 cm 10 11
Univers I, 2007. 50 60 cm Univers II, 2007. 50 61 cm 12 13
Emil Noldes have II, 2008. Akvarel 110 110 cm To blomster, 2008. Akvarel. 104 68 cm 14 15
Regndråber, 2009. Akvarel 104 68 cm Emil Noldes have III, 2008. Akvarel 110 135 cm 16 17
Fugleøje Nice, 2008. Akvarel 110 110 cm Fugleøje Provence, 2008. Akvarel 104 76 cm 18 19
Fugleøje Cannes sur Mer, 2008. Akvarel, 77,5 110 cm, 2009. medie på lærred Emil Noldes have II, 2008. cmakvarel, 68 104 cm, 2009. medie på lærred cm Fugleøje Provence 1, 2008.. 150 100 cm 20 21
Fugleøje Provence,, 2009. 2008. medie. 150 120 cm cm Biot,, 2009. medie 82 64 cm cm 22 23
Stern,, 2009. 2009. medie 120 cm 90 cm Stern, 2009. II, 2009. medie 84 64 cm cm 24 25
Stern, 2009. III, 2009. medie 86 64 cm cm Rekonstruktion 1, 1966/2008. Olie på lærred, 200 268 cm. 27 26 27
Rekonstruktion, 2009. 105 200 cm 28 29
Madeira 9, 2009. 90 64 cm Madeira 3, 2009. 60 50 cm 30 31
Madeira 6, 2009.. 60 50 cm Madeira 8, 2009. 64 93 cm Madeira 4, 2009.. 60 50 cm 32 33
Madeira 1, 2009.. 50 60 cm Madeira 7, 2009. 64 92 cm Madeira 5, 2009.. 50 64 cm 34 35
Tom Pop, 2009. 50 60 cm Tom Pop, 2009. 60 50 cm Tom Pop, 2009. 50 60 cm 36 37
Tom Pop, 2009. 50 60 cm Tom Pop, 2009. 60 50 cm Tom Pop, 2009. 50 60 cm 38 39
Tom Pop, 2009. 50 60 cm Tom Pop, 2009. 60 50 cm Tom Pop, 2009. 50 60 cm 40 41
MM/Tom Pop, 2009. 50 60 cm Tom Pop, 2009. 60 50 cm MM/Tom Pop, 2009. 50 60 cm 42 43
Tom Pop, 2009. 50 60 cm MM/Tom Pop, 2009. 50 60 cm MM/Tom Pop, 2009. 50 60 cm MM/Tom Pop, 2009. 50 60 cm 44 45
MM/Tom Pop, 2009. 60 50 cm MM/Tom Pop, 2009. 60 50 cm 46 47
Maj 2009 Tom Krøjer Udgiver: Galeri Nielsen Tekst: Lars Morell Fotograf: reklamefotograferne & grafisk frihed Lay-out produktion: Kle art Oplag: 1.000 stk Tryk: HTOdense Omslag: Madeira 2, 2009., 60 50 cm Ejlersvej 24 6000 Kolding +45 75 50 00 28 www.galerie-nielsen.dk