Oktober-November 2009 nr. 2

98. årgang 2009 Oktober-November 2009 nr. 2 En familie med frøavl Agromek vi er med Høsten 2009 Frøavlsforsøg Syrien et restriktivt land

DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark Hovedkontor Ny Østergade 9, Postboks 59, DK-4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 www.dlf.dk Afdelinger på Sjælland Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted Tlf. 57 61 22 77 Fax 57 67 20 50 Afdelinger på Bornholm Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby Tlf. 56 97 43 35 Fax 56 97 43 25 Afdelinger på Lolland-Falster Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 43 81 Fax 54 43 43 69 Afdelinger på Fyn og Langeland Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 30 Fax 66 17 22 51 Afdelinger i Jylland Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund Tlf. 98 57 43 66 Fax 98 57 20 59 Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8940 Randers SV Tlf. 87 11 41 40 Fax 87 11 41 41 Hedensted, Odinsvej 20, 8722 Hedensted Tlf. 75 89 00 88 Fax 75 89 02 47 Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding Tlf. 74 84 85 99 Fax 74 84 84 74 Planteforædling DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling, Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge Tlf. 72 33 04 00 Fax 56 50 35 24 Prodana Seeds A/S Salg af plænegræs, færdiggræs, sprøjtesåning, gødning, blomsterløg og maskiner. Fåborgvej 248, 5250 Odense SV Tlf. 63 17 16 00 Fax 63 17 16 19 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.900 stk. Artiklerne må gengives med kilde angivelse. Grafisk produktion og tryk: SvendborgTryk Redaktion Lene Krüger (ansvarshavende) E-mail: lk@dlf.com Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm, 8961 Allingåbro Gårdejer Poul Jensen Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling, 6880 Tarm Gårdejer Hans Boesen, Skovmøllevej 16, 5474 Veflinge Gårdejer Peter Bagge Hansen Sølvbjerggård I/S, Kostervænget 2, 4780 Stege Proprietær Henrik Kreutzfeldt Dybvad, Gyllingvej 31, Ørting, 8300 Odder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S, 5250 Odense SV Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Herningvej 3-5, 6950 Ringkøbing Specialkonsulent Barthold Feidenhans'l Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej 15, 8200 Århus N 2 TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 1/09

98. årgang 2009 Oktober-November 2009 nr. 2 Øget afsætning et klart mål En familie med frøavl Agromek vi er med Høsten 2009 Frøavlsforsøg INDHOLD Syrien et restriktivt land Forsiden Vi besøger i dette nummer Gadebygård på Bornholm, hvor man har dyrket hvidkløver i årtier med godt resultat. Læs hvordan på side 4 En familie med frøavl 4 Agromek 2009 7 Høsten 2009 8 Frøavlsforsøg 10 Syrien 12 Den internationale chefgruppe og de salgsansvarlige i DLF- TRIFOLIUM koncernen mødtes til det årlige kick-off møde i Kapelle i Holland d. 8. og 9.september. Målet med et kick-off møde er at sikre, at alle nøglemedarbejdere og beslutningstagere i koncernen forstår årets udfordringer og sæsonens overordnede mål. Som en del af programmet blev der orienteret om de foreløbige regnskabsresultater for den forgangne sæson, og de nye sorter, som skal markedsføres fremover, blev lanceret. Men hovedvægten lå på at sikre, at vi alle arbejder i samme retning mht. de salgsmæssige målsætninger i denne sæson. Vi forfulgte i regnskabsåret 2008/09 en meget klar salgsstrategi. Vi ønskede at fastholde de høje salgspriser på kløverog græsfrø, og denne målsætning blev opfyldt. Vi realiserede rekordhøje engrospriser målt som et gennemsnit af vort artsmix i engrossalget. For det nye år må vi nok indse, at salgstaktikken bliver noget anderledes. Markedet er velforsynet i Europa som i USA, og vores målsætning er klart at øge det mængdemæssige salg. Selv om den pris, vi kan hente hjem, desværre bliver en del lavere end sidste sæson. Vi vurderer, at det er realistisk at øge salget, bl.a. fordi beholdningerne i detailleddet blev reduceret sidste år drevet af et ønske om at mindske kapitalbindingen i varelagre. Vi tror på, at lagrene nu har nået et lavpunkt og, at der skal fyldes op igen. Nogle segmenter i markedet vil dog fortsat være under pres. Bygge og anlægssektoren vil efterspørge mindre græsfrø end tidligere, og salget til Øst og Centraleuropa vil ikke nå det høje niveau, vi var på for et par år siden. Vi har sat os udfordrende mål for sæsonen. Kick-off mødet viste, at alle er klar til at kæmpe hårdt for, at vi realiserer disse mål. Truels Damsgaard Dolly er klar 14 Lidt om os 15 TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 1/09 3

En familie med frøavl Af Thomas Jørgensen Afdelingsleder DLF-TRIFOLIUM A/S Der er blevet dyrket hvidkløver på Gadebygård på Bornholm i årtier med godt resultat. Kodeordene er viden, rettidig omhu, klima og god jord For Karin og Jørn Clausen, der ejer Gadebygård, betyder landbruget alt. Deres to sønner Jacob, der netop er flyttet hjemmefra for at uddanne sig til maskiningeniør og Frederik, der går i 10. klasse på Asmildkloster Landbrugsskole, ønsker også at arbejde med landbrug efter endt uddannelse. Men vi har ikke lagt noget pres på drengene med hensyn til valg af uddannelse og erhverv, pointerer forældrene. Det er vigtigt, at det er deres eget valg. Men det har nok altid ligget i kortene, at det skulle være noget med landbrug. Med undtagelse af interessen for fodbold har de nemlig altid brugt mange timer i maskinhus og værksted og har hjulpet til i marken. En fælles opgave Karin og Jørn er begge dybt engagerede i gårdens drift. Derfor er det Karin, der kører mejetærsker, ligesom det er hende, der pløjer her op til såningen af vintersæd. Det er også Karin, der er ansvarlig for kontorarbejdet på gården. Hun laver regnskab, finansiering, indkøb og salg. Så det er også hende, der følger med i markedsforhold mv. Karin er uddannet agronom og arbejdede i en årrække i De Danske Landboforeninger på Axelborg. Dengang H.O.A. Kjeldsen var formand. Karin og Jørn Clausen har ejet Gadebygård i mere end 25 år Jeg har altid gerne villet være landmand, men det faldt ikke i god jord i mit barndomshjem. Derfor blev det til en uddannelse som agronom, fortæller Karin, der efter mødet med Jørn dog fik mulighed for at realisere drømmen om at drive landbrug. Jeg har aldrig følt behov for at finde et job her på Bornholm, fordi det er gården, der har min interesse. Livet er inddelt i kapitler. Ansættelsen på Axelborg, som jeg slet ikke ville undvære, var et. Gården og familien et andet. Frøavl og slagtesvin Jørn startede som forpagter på Gadebygård i 1979 og fik mulighed for at købe den i 1982. På det tidspunkt havde den været forpagtet ud i 26 år og var noget forsømt. Jørns fødehjem Langensgård - blev købt i 1991. Siden har de to løbende købt jord til, så arealet nu er på 195 ha. De 175 ha er i avl, når det sidste tilkøb kommer til i 2010. Udover planteavl består bedriften også af en slagtesvinsproduktion, som er en ren SPF besætning. Her opfedes årligt 5000 grise. Strategien er derfor at producere korn til grisene i tilstrækkelig mængde, så man er selvforsynende og så dyrke frø på resten at arealet. Tidligere dyrkede Karin og Jørn bl.a. engrapgræs. Men foråret på Bornholm er oftest meget tørt og frem for alt noget koldere end det optimale for engrapgræs, og udbytterne var gerne under middel. Derfor ønskede DLF-TRIFOLIUM ikke længere at dyrke engrapgræs på Bornholm, og avlen blev indstillet. I dag dyrker man i stedet rødsvingel og hvidkløver på Gadebygård. Begge dele lykkes særdeles godt, selvom udlægget af rødsvingel måtte opgives i foråret pga. for dårligt såbed i den forårspløjede jord. Vores jord er meget leret, og den kan ofte være vanskelig at håndtere, selvom såningen er foregået med rotorharve, siger Jørn. Han pointerer, at jorden er meget dyrkningssikker, når afgrøden først er blevet etableret. På Gadebygård lægger man altid hvidkløver ud i vårbyg, og til rødsvingel vælges både vår- og vinterkorn. Det er vigtigt, at marken er jævn, så det stiller krav til en god pløjning. Sliske til frøsåkassen på den nye såmaskine Sådan sår man Jørn sår aldrig mere end 1 kg udsæd i hvidkløver. Det sker med separat såmaskine efter, at dæksæden er sået med rotorsættet. Han sår med 24 cm rækkeafstand, hvorefter marken tromles til. Jørn har aldrig brudt sig om frøså kasser, der blot drysser frøet ud på jorden. Men i ønsket om at rationalisere har man her i sommer købt en VM Direct seeder så maskine. Den er af typen Väderstad, hvor der er frøsåkasse i. Afgrødefordeling for høst 2010 Hvidkløver, Rivendel Vinterraps, Ladoga Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg 14 ha 10 ha 73 ha 16 ha 32 ha Det ser jeg da lidt frem til at prøve, da såmaskinen placerer frøet med skiveskær. Det er ikke optimalt, at frøet sås ud i samme række som kornet, siger Jørn. Vi skal derfor finde ud af, om vi i fremtiden skal så korn med dobbelt rækkeafstand og frøet mellem rækkerne. Det var skiveskærene, der var årsag til, at man skiftede såsystem på Gadebygård. Jeg har mange gange oplevet ikke at kunne få kernerne i jorden med de alm. 4

såskær der, hvor jorden er mest leret. Med skiveskærene forventer jeg altid at kunne komme i jorden. Samtidig ser jeg det som en stor fordel at kunne placere gødning og så korn og frø i en arbejdsgang. Vårbyg skal have adgang til gødning straks efter fremspiring, og det får den, når den ligger lige under kernen, siger Jørn. Bier og bekæmpelse Men den lerede jord gør også avlen af hvidkløver profitabel. Når udlægget er blevet etableret, vokser det kun moderat i vækståret. Det giver en optimal plantemasse for bestøvning og efterfølgende modning og høst. Området er karakteriseret af småskove og biotoper, der er gode til humle- og andre fritlevende bier. Både som levested, men også som spisekammer, hvor der er blomstrende planter udenfor det tidspunkt, hvor kløveren blomstrer. Men vi har også aftale med en bi avler om at sætte stader med honningbier ud. Det er en mangeårig aftale med den samme biavler, fortæller Jørn. Tidligere havde Bornholms Biavlerforening deres klublokaler i vores medhjælperbolig, men foreningen har færre og færre medlemmer og har derfor ikke længere behov for et decideret klubhus. Bierne er et vigtigt parameter. Derfor er Jørn og hans kolleger også meget opmærksomme på at optræde forsvarligt i forbindelse med den uundgåelige skadedyrsbekæmpelse i hvidkløveren. Nogle biavlere kræver, at der er færdigbehandlet, inden bierne sættes ud. Men i de fleste tilfælde er det okay at køre, selvom bierne er sat ud i marken. Det skal dog ske om natten, hvor der ikke er bier at finde i blomsterne. Derudover sprøjtes der altid to gange mod snudebiller og kløvergnaver. Skårlægning Jørn råder over alle nødvendige maskiner til sin hvidkløver avl, og med undtagelse af gyllekørsel løses alle opgaver i marken med egne maskiner. Normalt skårlægger han hvidkløveren, ligesom han, hvis det er nødvendigt, skårløfter inden tærskning: Jeg holder meget øje med vejrudsigterne op til skårlægning. Først og fremmest tæller jeg dage fra de bedste bestøvningsdage. Er der så stabilt vejr, når tiden er gået, klipper jeg. Ellers venter jeg på bedre vejr. Jeg holder også øje med månen. Jeg mener, at fuldmåne øger sandsynligheden for højtryk og stabilt, godt vejr. I 2005 lød vejrudsigten på bygevejr hver eneste dag i den periode, hvor der skulle skårlægges. Da der pludselig var udsigt til to-tre dages godt vejr, besluttede man at nedvisne med Reglone og derpå høste direkte dagen efter. Afgrøden var godt moden, og da det indtil da havde været en tør sommer, var der begrænset med grønt materiale i marken. Det havde vi ikke prøvet før og var derfor meget spændte, husker Karin og Jørn. Men det gik over al forventning med den direkte høst. Vandindholdet var højt, men vi lagde frøet i et tyndt lag på tørreriet og kølede det ned og tørrede det. Det år høstede Gadebygård 1174 kg renvare pr. ha.. Siden er høstmetoden benyttet yderligere et par gange. Det er dog ikke hvert år, at det er den rette løsning at høste på denne måde, Hvidkløverudlægget inspiceres siger Jørn. De rette forhold skal være til stede i form af en godt moden afgrøde uden for megen grøn masse. I år var hvidkløveren kraftig pga. tilstrækkeligt nedbør i løbet af sommeren. Derfor blev den visnet ned dagen inden skårlægning og tærsket efter fire dage på skår med flot solskin. Frøfirmaet og avleren Jørn lægger altid frøet ud på gulvet efter høst også selvom det er tørt. Simpelthen for at få varmen ud af varen. Kløverfrø lagrer sig tæt og afgiver varmen meget langsomt. fortsættes næste side Der pløjes til vintersæd Høstudbytter i hvidkløver Høstår Udbytte, kg/ha Landsgns. kg/ha Sort 2005 1174 644 NANOUK 2006 958 629 NANOUK 2006 821 542 MILO 2007 515 260 NANOUK 2008 1013 493 RIVENDEL 2009 764 632 RIVENDEL Høstudbytter i rødsvingel Høstår Udbytte, kg/ha Landsgns., kg/ha Sort 2005 1668 1363 ECHO 2006 1243 1028 DIEGO 2007 930 1015 DIEGO 5

Det må være rimeligt, at frøfirmaerne kan kræve af sine avlere, at man kan nedtørre og nedkøle frøet, siger Jørn. Det samme gælder levering af frøet. Her må man kunne levere, når firmaet har behov for det til rensning. Det er uhensigtsmæssigt at levere frø, der først skal renses senere på året. Alle avlere af hvidkløver på Bornholm har tilbud om at deltage i en ERFA gruppe, der mødes et par gange i sæsonen og snakker om gøremål i marken og udveksler erfaringer. Her er Jørn også aktiv og er meget interesseret i at lære nyt. Han er heller ikke bange for at give råd til yngre avlere. Jeg benytter mig også altid af den rådgivning, som er forbundet med kontraktavl til DLF-TRIFOLIUM. Ligesom jeg synes, at FrøavlsINFO kommer med god timing og præcise anvisninger. Sorte skyer over branchen Jørn er bekymret og føler ikke, at der lyttes til landbruget. Han henviser bl.a. til Grøn Vækst og de lovpligtige efterafgrøder. Jørn vil gerne have så meget vintersæd som muligt, og vårbyggen anvendes primært til at lægge frø ud i. Men han mener, det er vigtigt at kunne stubharve de arealer, hvor der skal udlægges frø året efter, og der kolliderer efterafgrøderne med efterårsbehandlingerne. Vi har da stadig rådighed over sprøjtemidler inklusiv mulighederne for offlabel godkendelser. Men jeg frygter, at mulighederne reduceres, fordi frø er en nicheproduktion. Og fordi fødevareministeren ikke kæmpede nok for, at vi kom i samme zone som f.eks. Tyskland, siger Jørn. Danmark endte i EUs nordlige zone sammen med Sverige og Finland. Jørn håber, at DLF-TRIFOLIUM via bl.a. brancheudvalget vil være med til at anskueliggøre betydningen af dette: Vi har gode venner i England, som også er aktive indenfor landbrug. De engelske myndigheder har i samarbejde med National Farmers Union udarbejdet et katalog over forskellige miljøtiltag, hvor guleroden er tilskud som erstatning. Det kunne Danmark godt lære noget af, siger Jørn. Trods sorte skyer over erhvervet tror Karin og Jørn på en fremtid for landbruget på Gadebygård. Også for næste generation. Vi håber naturligvis, at der er frøavl på Bornholm i fremtiden. Klimaet er ideelt for frøavlen, og interessen blandt landmændene på Bornholm er der jo. Gårdens vigtigste maskiner To Valtra, 190 og 140 hk traktorer En Volvo 700 traktor En mejetærsker Claas Lexion 410 En 5-furet Øverum Xelcior plov En 3m VM Direct såmaskine En 15m Hardi liftsprøjte En rendegraver Den nye VM såmaskine Gadebygård med efterafgrøde af gul sennep 6

De skal vide, hvad vi kan Af Lene Krüger Kommunikationschef DLF-TRIFOLIUM A/S Det er ikke bare sådan lige at lave en stand til Danmarks vigtigste udstilling for landbruget. Der er mange tråde, der skal flettes sammen og meget praktisk arbejde, der skal laves. Derfor er en stor gruppe medarbejdere hos DLF-TRIFOLIUM allerede i gang med at arbejde på at udvikle standen. Marketingkoordinator Dorthe Barkholt har igen i år det overordnede ansvar for at få tingene til at hænge sammen: Vi deltager i messen, fordi vi er en vigtig del af branchen og skal være der, hvor tingene sker. Vi skal vise vore nye løsninger, og hvad vi er gode til, så ingen glemmer det, siger hun. Igen i år er DLF-TRIFOLIUM repræsenteret på Agromek udstillingen. Men før vi når så langt, ligger der et stort stykke arbejde foran os på standen. noget helt nyt også være repræsenteret indenfor hvert af de fire temaer, udstillingen er bygget op omkring. Da kløver- og græsfrø er DLF-TRIFOLIUMs største fokusområde omhandler et par af emnerne selvfølgelig dette. Men de besøgende vil også kunne finde interessante oplysninger om rapsopkøb, hvor vi de seneste år har udvidet vores aktiviteter betydeligt, og om naturpleje: Vi vil gerne vise, at man kan forene landbrug og fritid ved at plante vore vildtblandinger. Man forbedrer miljøet, man kan nyde de vilde dyrs tilstede værelse, og man får større muligheder for at gå på jagt, fortæller Dorthe Barkholt. Måske igen en vinder Sidste år vandt DLF-TRIFOLIUM prisen som bedste stand i hallerne J1, J2, J3, K og E. Begrundelsen var, at standen havde en magnetisk tiltrækningskraft, den var indbydende og enkelt opbygget, og så blev der vist forskellige græsfrøtyper, som man både kunne se og røre ved. Det er sjovt at være med til at arbejde med Agromek, siger Dorthe Barkholt. På sådan en udstilling får man direkte respons lige med det samme. Hvad fungerer på standen, hvad er godt og skidt? Derfor var Også i år kan man møde marketingkoordinator Dorthe Barkholt på Agromek det også helt fantastisk at vinde prisen sidste år. Det viser jo, at vi har gjort vores arbejde rigtig godt. Hvorvidt Dorthe Barkholt og hendes hold igen i år fortjener prisen for bedste stand, kan man selv komme og vurdere den 24. til 28. november i Herning på stand nummer 8004 i hal K. Udstillingen vakte i 2008 opmærksomhed også hos den specielt indbudte, kinesiske delegation Fire temaer Under de mange måneders forberedelser arbejder Dorthe Barkholt sammen med ti af sine kolleger, der kommer fra flere forskellige afdelinger i virksomheden. På den måde sikres flere syn på forskellige emner samt øget mulighed for at ramme målgruppen. Hovedparten af vore besøgende er avlere, og så er det en fordel, at jeg kender dem godt, siger frøavlskonsulent Jørgen Hansen, der også deltager i arbejdet med Agromek. For avlernes vedkommende er det måske ikke altid nødvendigt med store, flotte reklamesøjler. I virkeligheden handler det om at vise noget frø og vise, hvordan deres varer sælges ude i verden. På standen vil vore eksterne samarbejdspartnere f.eks. avlere og kunder som I 2008 vandt DLF-TRIFOLIUM prisen for bedste stand 7

Høsten 2009 Af Anders Mondrup Avlsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Allerede fra efteråret stod vore frømarker flot, og ved forårets start, efter den milde vinter, så de også godt ud. Det var relativt tørt i april, mens de øvrige forårs- og sommermåneder gav gode vækstforhold med passende blanding af solskin og nedbør. Umiddelbart før høst så det ud til, at vi skulle have en normalhøst. Mange marker stod godt, men der var også en del, der så ud til at have i underkanten med frøstængler. Vurderingen varede lige til, vi havde de første rumvægte fra mejetærskeren, og til vi fik den første råvare på brovægten. Der var virkelig tunge spandvægte i år, og hurtigt konstaterede vi, at især for de tidligste arter var der tale om en meget god høst. Vi fik i juli og begyndelsen af august også rigtig gode forhold til at få høstet og fik en god, tør vare i hus. Vestpå drillede den sene del af frøhøsten dog lidt med byger. Vi har i skrivende stund 28 % af avlen indvejet, og det viser sig, at vi har fået en høst som i gennemsnit ligger 8-10 % over et normalt år. Dog med nogen variation mellem geografiske områder og indenfor alm. rajgræs. I tabel 1 ses de foreløbige skøn over udbytter for de enkelte arter. Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere 5 års udbytter. Tabel 1 Høstudbytte - prognose for høst 2009 Udbytte kg/ha Udbytte rel. 5 år Rødkløver 470 135 Hvidkløver 634 143 Alm. rajgræs 1200 97 Hybrid rajgræs 1253 105 Ital. rajgræs 1433 111 Rødsvingel 1578 112 Stivbl. svingel 1111 129 Engsvingel 936 104 Strandsvingel 1351 114 Hundegræs 1188 109 Engrapgræs 1045 112 Det ses også, at der er en stor forskel mellem arterne. Der er nogle rigtige højdespringere, og der er arter, der har høstet udbytter tæt på et normalt niveau. Hvorfor marker, der har set noget tynde ud, faktisk giver et godt udbytte, ser endnu engang ud til at kunne skyldes, at der nok ikke er dannet mange stængler og frø. Til gengæld er de frø, der er der, veludviklede med god fylde. Se senere under kvalitet. De forskellige arter For rødkløver har vi fået meget lidt ind på nuværende tidspunkt, men det tegner til at blive en virkelig god høst, hvor der endog er høstet rigtig høje udbytter. Hvidkløveren så godt ud før høst. Der havde været lidt teorier om, at det havde været for koldt for bierne i bestøvningsperioden. Men vi må konstatere, at da vi startede med at høste gav det endog et meget flot udbytte. Faktisk er det rekordudbytte for Danmark at høste et niveau på 634 kg/ha. Der er samtidig tale om en flot, gylden kvalitet. Høsten af Alm. rajgræs tegnede, som de andre græsser før høst, også til at blive over normalen. Efter vi kom igang med at høste, viste der sig dog nogen variation. Der var ligeledes tale om en del dryssespild inden høst, da vi høstede under varierende vejrmæssige forhold for de seneste sorter. Den relative indeks i tabel 1 dækker over relative indeks i vores regioner som følger: Jylland Nord 96, Jylland Syd 91, Fyn 106, Sjælland 98 og Bornholm 114. Hybrid rajgræs har haft en over normal høst med pæne udbytter. Ital. rajgræs ligger også på et flot udbytte med indeks 111. Høsten af rødsvingel blev igen rekord stor med tæt på 1.600 kg/ha i gennemsnit, og det er det højeste udbytte pr. ha i Danmark nogensinde. Dette skyldes bl.a., at vi har været gode til at lægge vores produktion hos gode frøgivere. Høst den 28/7. Meget flot vejr og problemfri høst 8

Bregentved Gods, der høster de 230 ha med alm. rajgræs Esquire Strandsvingel har klaret sig rigtig godt med indeks 114. Engsvingel ligger sammen med alm. rajgræs tæt på en gennemsnitshøst. Hundegræs har haft en god høst med næsten 1200 kg/ha. Engrapgræs ligger på et rigtig flot niveau, hvor det er fodertyperne, der har klaret sig relativt bedst. Råvarekvaliteter I tabel 2 ses de foreløbige svindprocenter sammenlignet med de seneste fem års svind i gennemsnit. Som man kan se, ligger vi på nuværende tidspunkt på 2 % under gennemsnittet og har på mange arter et meget lavt rensesvind. Set i lyset af, at det er en gennemsnitlig normal høst, ligger niveauet for rensesvindet glædeligt under, hvad der kunne forventes. Samtidig oplever vi, at både rå- og renvare har en flot, høj rumvægt. Den gamle sandhed passer altså igen, at jo bedre høst jo mindre rensesvind. Dog primært for hvidkløver og rødsvingel. De første spireevner, vi har fået testet, viser også, at der er en generel god spireevne i år. Tabel 2 2009 Gns. af 2004-2008 Hvidkløver 19 28 Alm. rajgræs 16 16 Hybrid rajgræs 13 13 Ital rajgræs 10 11 Engsvingel 15 17 Rødsvingel 11 14 Stivbl. svingel 14 17 Engrapgræs 20 23 Strandsvingel 17 17 Alle arter 15 17 Svindprocenter 2009 sammenlignet med gennemsnit af de sidst 5 år Høst 2010 Der er stor forskel på, hvordan arealerne står til næste års høst. I Vestdanmark, hvor vi har fået en passende nedbør, er der god vækst i markerne. Mens det i Østdanmark er meget tørt. Der er en del udlægsmarker østpå, der ikke rigtig vil noget. De mangler i den grad vand for at komme fremad. Ligesom de flerårsmarker, der er pudset en gang, ikke trænger til afpudsning foreløbig. Høst 2009 i verden I Holland er der høstet en lidt over middel høst. I den store art, som er alm. rajgræs, er der høstet en normalhøst og i strandsvingel, rødsvingel og engrapgræs har man høstet 10-20 % over et normaludbytte. I Frankrig oplever vi en over normal høst i strandsvingel og hundegræs, og i alm. rajgræs er der høstet en normal høst. Fra Oregon i USA meldes der om en rigtig god høst på 10-15 % af strandsvingel og alm. rajgræs. I hundegræs har amerikanerne høstet et normalt udbytte og i engrapgræs under normalen. Rapporten fra Peace River i Canada siger, at man her har høstet meget lave udbytter i rødsvingel pga. et meget tørt år. Høst af engrapgræs på Krenkerup Gods den 20. august. Den sene høst kunne praktiseres med sorten PANDURO, hvor frøene ikke falder af 9

FrøavlsFORSØG 2009 Af Erling Christoffersen Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Fokus er for vore forsøg i frøafgrøder i år rettet på bekæmpelse af uønskede græsser i vore kulturgræsser. Vi afprøver derfor de markedsførte græs midler i frøafgrøderne for at skabe grundlag for off-label godkendelser Kg/ha Afbrænding er vigtig, når man dyrker rødsvingel. Men arbejdet med at brænde er ikke altid et ønskejob for frøavleren. I nogle tilfælde er det vanskeligt på grund af nærliggende bebyggelse eller veje. I nogle tilfælde er det tørt, så det er svært at brænde uden fare for nærliggende kornmarker. Derfor spørger mange, om det stadig er nødvendigt at brænde. Får et alternativ? En del frøavlere har haft gode erfaringer med at lade får afgræsse frømarken. På Hesselagergård på Sydfyn tog man initiativ til at få belyst forsøgsmæssigt, hvad afgræsningen betyder for udbyttet. Forsøget er anlagt af Hesselagergård med støtte fra Frøafgiftsfonden, og DLF-TRIFOLIUM financierer høsten og opgørelsen af forsøget. Det er naturligvis vanskeligt at udføre forsøg med får, men ved hjælp af den lokale fårehyrde og en sindrig indhegning lykkedes det. I Figur 1 er vist resultaterne fra forsøget, som blev udført i sorten Herald. En sort med lange udløbere. 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Afbrænding / Afpudsning Afbrænding / Afgræsning Afpudsning / Afgræsning Afpudsning 3 gange Figur 1. Afbrænding/afgræsning i rødsvingel Led 1 er afbrændt og senere afpudset, som man i mange tilfælde vil gøre i praksis. I led 2 er også afbrændt, men afpudsningen er overladt til fårene, hvilket har givet en udbyttenedgang på 120 kg. Reduktionen er dog ikke signifikant. I led 3 er der ikke brændt, men kun afpudset 1 gang lige efter høst og derefter afgræsset af får. Dette har givet et stort signifikant mindre udbytte på 345 kg/ha. Dårligst var led 4, hvor der kun blev afpudset tre gange. Det kostede 385 kg/ha i forhold til den bedste behandling (led 1). Tabel 1. Bekæmpelse af væselhale med Reglone Reglone Behandlingstidspunkt Udb./merudb.(kg/ha) l/ha 2008 2009 2008/2009 Ubehandlet 1498 1974 2411 1123 1752 0,5 sept/okt. 115-190 -7 2-20 1 sept/okt. 76 25-38 -69-2 1,5 sept/okt. 104 10-59 -150-24 0,75+0,75 sept/okt+ dec/jan. -169-46 -108 0,5 dec/jan -88-12 -122 58-41 1 dec/jan -315-67 -203 22-141 1,5 dec/jan -479-224 -114 25-198 LSD 270 168 117 94 Sort Maxima Maxima Maxima Calliope En afbrænding har altså en værdi på 2476 kr./ha, hvis vi bruger en gennemsnitspris fra de foregående 5 år på Herald. Uden afbrænding har fårene ikke været i stand til at hæve udbyttet. Afbrænding og væselhale En åben rødsvingelmark er forudsætningen for, at væselhale kan konkurrere. Derfor kan man forestille sig, at afbrænding vil øge udbredelsen af væselhale i frømarken. I dette forsøg er der 0,2 % væselhale i led 1, der er afbrændt og afpudset. Der er 1,1 % i led 2, der er afbrændt og afgræsset af får, mens der er 0 % i de sidste to led, der ikke er afbrændt. Dette kan forklares ved, at afbrændingen giver bar jord mellem de gamle rødsvingelplanter. Når fårene senere går Et kig ud over forsøget med afbrænding/ afgræsning efteråret 2008 på arealet og bearbejder de øverste cm af jordoverfladen, fremmer de spiringen af væselhalefrøene. Konklusion om afbrænding: Afbrænding er nødvendig for at optimere udbyttet, men fremmer samtidig udbredelsen af væselhale. Det er derfor nødvendigt at finde andre måder at bekæmpe væselhale på Reglone mod væselhale I 2008 udførte vi to forsøg med Reglone i rødsvingel. Forsøgene blev anlagt i marker, der var høstet et år, forud for 2. års høst. I 2009 har vi fulgt op med yderligere to forsøg, og i det ene forsøg var vi så heldige, at der var en stor bestand af væselhale. Resultaterne ses i tabel 1. Som man kan se i tabel 1, lavede vi tre forsøg med Maxima, og der var udbyttetab ved behandlingen med Reglone. I forsøgene var bestanden af væselhale lille. I forsøget med Calliope var der en stor bestand og derfor også merudbytter for at bekæmpe væselhalen. Bedste effekt var ved 1,5 l/ha i december, hvor indholdet af væselhale blev reduceret fra 8,0% i ubehandlet til 0,9%. Forsøgene viser, at Reglone er hård ved rødsvingel, men at væselhale er mere følsom end rødsvingel. Væselhale findes 10

Fra forsøget med afgræsning/afbrænding ses fra venstre: parcellen, der er afbrændt og derefter afgræsset. Parcellen, der er afbrændt og afpudset. Parcellen, der er afpudset 3 gange. Billederne er taget efteråret 2008 typisk på forpløjninger og i tynde pletter i marken, og her vil man godt kunne acceptere en nedgang i frøudbyttet, hvis væselhalen bliver bekæmpet. Her skal man huske, at ingen bekæmpelse også giver nedgang i frøudbyttet i form af stor frarensning. Tabel 2. Bekæmpelse af væselhale med Reglone Reglone l/ha Behandlingstidspunkt derfor anlagt to forsøg for at se, om alm. rajgræs kan tåle midlet. Ud over hejre har Monitor også effekt på vindaks, alm. rapgræs og kvik, så muligheden for at anvende midlet i alm. rajgræs vil være fint. I forsøget var også medtaget Atlantis og Lexus. Resultaterne ses i tabel 3. Indhold af væselhale (% i frø) 2008 2009 Ubehandlet 0,0 0,4 0,1 8,0 0,5 sept/okt. 0,0 0,4 0,1 9,5 1 sept/okt. 0,0 0,2 0,1 12,2 1,5 sept/okt. 0,0 0,3 0,2 11,3 0,75+0,75 sept/okt+ dec/jan. 0,0 4,1 0,5 dec/jan 0,0 0,0 0,1 4,7 1 dec/jan 0,0 0,1 0,1 2,3 1,5 dec/jan 0,0 0,0 0,1 0,9 Der er i forsøg 1 ikke græsukrudt af betydning. Her kan midlernes skadevirkning på rajgræsset derfor ses klart. Der har været små ikke signifikante mindreudbytter. I forsøg 2 er der både vindaks, alm. rapgræs og blød hejre. Der er heller ikke her signifikante forskelle, selv om der er merudbytter for at anvende Monitor. Det kan skyldes, at Monitor har givet en effekt på både vindaks, almindelig rapgræs og blød hejre, som derfor har konkurreret mindre. Forsøgene ser lovende ud, og vi regner med at fortsætte dem til næste år. Dette var blot et lille udpluk af 2009 forsøgene. Vi har også udført flere forsøg i hundegræs, strandsvingel, rødsvingel, engrapgræs og alm. rajgræs. Resultaterne herfra offentliggøres i hæftet ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG i slutningen af november. Sort Maxima Maxima Maxima Calliope Vi har endnu ikke udført forsøg i nye udlægsmarker efter høst af dæksæd, men i dette efterår er der anlagt forsøg med Reglone i denne situation. Vi håber med udgangspunkt i forsøgene, at vi kan opnå en off-label godkendelse. Græsukrudt i alm. rajgræs Gold og blød hejre er ofte et problem i alm. rajgræs, specielt langs markkanterne. Desværre har blød hejre frø af samme størrelse som alm. rajgræs, og det giver problemer i renseprocessen. Gold hejre har meget store frø og kan let frarenses, men er til gengæld et stort opformeringsproblem i markerne, hvis man ikke passer på. Monitor er et græsmiddel, der har speciel effekt på hejre arterne, og vi har Tabel 3. Græsmidler i alm. rajgræs Middel Dosis Udbytte/merudbytte (kg/ha) Græsukrudt fs. nr. 2 g/l pr ha Fs. Nr. 1 Fs. Nr. 2 Gns. Vindaks *) Alm. rapgr. **) Blød hejre *) Ubehandlet 1312 885 1099 23 69 3 Monitor 4-24 28 2 5 51 3 Monitor 8-28 53 13 2 40 0 Monitor 12-21 83 31 1 36 0 Atlantis 0,2-34 -9-22 24 40 0 Atlantis 0,4-63 2-31 15 35 0 Lexus 10-11 38 14 22 34 0 Lexus 20 23 67 45 25 28 0 Sort Esquire Maurice LSD ns ns *) Planter pr. m 2 15/6 **) % dækning af jord 15/6 11

Markedsberetning Syrien et af verdens mest restriktive lande Af Morten Kamuk Madsen Area Manager and Business Development Manager, DLF-TRIFOLIUM A/S Syrien er et af de lande, hvor alt og ingenting kan lade sig gøre. Det gælder blandt andet om at have de rigtige kontakter og holde på dem Befolkningen i Syrien udgør ca. 20 mio. mennesker med koncentration i byerne Damaskus (8-9 mio.) og Aleppo (3-4 mio.). Markedet i Syrien er koncentreret i og omkring disse byer. Landet grænser op til Tyrkiet, Libanon, Irak, Jordan og Israel og har ca. 200 km kyst ud til Middelhavet. Hovedafgrøderne er hvede, byg og oliven. Bomuld, oksekød og mælk er også traditionelle produktionsområder indenfor landbruget i Syrien. Landbruget har været ramt af urbanisering indenfor de sidste årtier, og over 60 % af befolkningen bor i Damaskus eller Aleppo. Landbrugsbranchen er således konsolideret til større private og statslige landbrug. Fakta om Syrien: I Indbyggere: Hovedstad: BNP: Areal: Klima: Højeste punkt: Laveste punkt: Religion: 20,2 mio Damaskus 4.600 USD/indbygger 4,3 x Danmarks størrelse Mest ørken (opdyrket) Hot & Dry 2814 m -200 m 74 % Sunni muslim, 26 % andet Handelsmænd Måske kunne man tænke, at Syrien næppe kan være et attraktivt marked for frø. Men under overfladen finder man en pæn efterspørgsel på produkter indenfor det professionelle plænesegment samt på foderprodukter. Markedet er desuden udfordrende og har udviklingspotentiale. Kulturen er et kapitel for sig selv. Er man fra Syrien, er man per definition købmand og elsker at handle om pris, kvalitet, fragt, legalisering osv.. Ingen tvivl om, at det giver eksportafdelingen hos DLF-TRIFOLIUM i Roskilde et par grå hår eller tre i forhandlingerne om den næste container frø, der skal afskibes. Når man går i gaderne i Aleppo eller Damaskus, giver mentaliteten dog ganske god fornuft. Der er forhandlerne overalt, og i de specielle Sukh-områder er der er en hel gade for hvert et produkt. Den personlige kontakt er særdeles vigtig ikke bare i Syrien, men i hele Mellemøsten. Man relaterer sig til, hvad de nærmeste kontakter fortæller om markedssituationen, som i Syrien er af svingende pålidelighed. Syrien er et pænt volumenmæssigt nichemarked, men markedet er også sofistikeret og stiller store krav til kvalitet og egenskaber for vores frø i forhold til vand-, varme- og salttolerance. Man er afhængig af de forhåndenværende vandmængder og har mange steder opdyrket saltholdigt ørkenland, der er udsat for sand- og støvstorme i det varme klima. Til konkurrencen på markedet kommer et ukendt antal illegalt importeret ton, som forsøger at omgå de relativt strenge nationale importregelsæt. Også certificeringskravene er i Syrien meget høje og ligger langt over EU og OECDs standarder. Klimaet manglen på vand Klimaet er varmt og tørt med en middeltemperatur på omkring 20 grader C. Om sommeren når temperaturen op på 55 grader C, og om vinteren opleves fra 15 grader C til frysepunktet. Aleppo Universitetspark. DLF-TRIFOLIUM græsblanding 3 måneder gammelt. Spiringen er i orden, og der er ikke noget ukrudt Der falder regn i vinterperioden fra december til marts, og der er som regel ingen regn fra april til oktober. Etablering og såning af græsarealer sker mest optimalt i perioden fra januar til april/maj, sekundært i oktober til december. Regnperioden er yderst vigtig for afgrøderne i landet, der er afhængig af vandingsanlæggene. Overvandingen er statskontrolleret og rationeret i forhold til mængden af regn i vinterperioden. Regnen har således stor konsekvens for vores eksport til Syrien. Den store flod Eufrat slynger sig ned gennem den østlige del af landet fra Tyrkiet i nord og til Irak i sydøst. Trist nok har den nordlige nabo opdæmmet floden, så den ikke flyder som hidtil, og det er endnu en kæphest omkring vandrationer i landet. Sidste melding fra en af vores distributører i august var, at der for måneden var rationeret vand til fire timer om dagen. Trods den kedelige melding endte samtalen med bestilling af en ekstra container Turfline! Krav om høj kvalitet Markedet i Syrien er præget af hovedmarkederne i byerne for plæneprodukter. Her afsættes der til det professionelle segment af gartnere, som vedligeholder parker, vejstrækninger og idrætsanlæg. 12

Græsplæner for private er et luksusgode, og disse anlægges primært af de velhavende. Ikke mindst pga. de relativt dyre og få vandkvoter. Haverne ligner tilnærmelsesvist parker og er typisk i størrelsen af 7-10.000 kvm. Af samme årsag naturligvis vedligeholdt af gartnere. Vores salg foregår primært til distributørerne, der har kontakten til gartnerne og de etablerede butikker samt til landbruget, hvor man normalt kun taler arabisk og er lokalt funderet. De varmeresistente og salttolerante kvalitetssorter er i arterne rajgræsser, strandsvingel, rødsvingel og engrapgræs. Sorter som CONNI, MONTSERRAT og MAXIMA er efterspurgte og etableret i de velkendte blandinger indenfor bl.a. Masterline og Turfline samt andre DLF- TRIFOLIUM blandinger f.eks. til rullegræs. DLF-TRIFOLIUM er blevet et anerkendt kvalitetsmærke i Syrien, og vi har majoriteten af markedet indenfor det professionelle segment. Vores græs ligger på de nationale fodboldstadions, parker ved universiteterne, i præsidentens palads(er), langs vejene i byerne og på græsplænen hos den private haveejer. Privat villaprojekt med DLF-TRIFOLIUM Græs. Beboelsen er på ca. 500 kvm., og ejeren er tandlæge. Ved besøget fik forfatteren sig en god snak med ejeren om græs og tænder Fri for økonomisk krise Den mindre internationale orientering og økonomiske afhængighed af andre lande er for tiden positivt for landet. Syrien og dens borgere har således ikke mærket meget til den internationale finanskrise. Forbruget af plænegræsser har været stigende, og sidste år 2008/2009 var et særdeles godt år, hvor volumen fra os til Syrien blev fordoblet. Fordoblingen skyldtes dels uafhængigheden dels det faktum, at vi er kommet tættere på vores distributører i landet. Arbejdet med vores distributører i Syrien angår også vores fodersegment, hvor de pt. har vores blandinger på prøve hos de større mejerier. De fleste mejerier er statsejede og har hele produktionskæden fra malkefabrikker med 2-3000 malkekvæg pr. fabrik og til forarbejdning og påfyldning på karton og distribution heraf. Lucerne er pt. en stor del af kvægets foder, og landmændene ønsker et højt indtag af protein. Et godt holdarbejde Der går tid med administration og papirarbejde for at få eksporten til Syrien til at køre. Når ordren er i hus, kommer det helt store arbejde for produktion, logistik og shipping for at få ordren rigtigt af sted. Det er en skrøbelig balance at holde hus med papirer, certifikater, test og legalisering. Det tager normalt ca. to til tre måneder, fra ordren er lagt, til distributøren har fået frigivet frøet på havnen i Lattakia. At kunne eksportere til Syrien er også et konkurrenceparameter i resten af Mellemøsten, da nabolandene har øjne for de skrappe syriske krav. Produktion af rullegræs i Syrien, primært med engrapgræs og rajgræs i høj kvalitetssorter. Dette rullegræs lægges på de nationale stadions i Damascus. Ved besøget var der 37 grader varmt. Der vandes to gange om dagen morgen og aften Kun en vej - fremad Vi opfatter Syrien dels som et individuelt land dels som en helhed af vores strategi for Mellemøsten og Asien. For fremtiden glæder DLF-TRIFOLIUM sig til at servicere Syrien, som den udfordring landet er, og vi vil udvikle vores distributører til at blive endnu bedre inden for græsfrø både i plæne og foder segmentet. 13

Dolly er klar Af Stig Oddershede Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Midt i høstens travlhed er en splinterny konstruktion afprøvet hos tre frøavlere. Det er en lille tohjulet vogn, hvorpå man kan hægte nr. 2 slåmaskine. En lille maskine med nogle store fordele, så den har hurtigt fået kælenavnet Dolly Bag Dolly står græsfrøavler Peter Bagge Hansen fra Møn. Han ønskede en anordning, så en traktor kunne betjene to slåmaskiner. I samarbejde med en dansk maskinkonstruktør blev Dolly så til. I denne høstsæson har Dolly været rundt hos tre større frøavlere for at blive testet. Vallø Stift Landbrug, Guldborgsund Agro I/S og Krenkerup Gods har således kørt maskinen under tørre som fugtige forhold og i flere frøafgrøder bl.a. hvidkløver, engrapgræs og strandsvingel. Med Dollys hjælp betjener en traktor to slåmaskiner. På den måde kan man spare en mand og traktor til skårlægning. Det betyder mindre kørsel og dermed køreskader i marken og er en stor fordel, hvis der skal hentes skår. Dolly kan indstilles til både 7 og 8-fods klippere. Selv om hun kører med to slåmaskiner, er kapaciteten ikke fordoblet. Hvis der er et stop, holder begge slåmaskiner stille, men til gengæld kører den bagerste slåmaskine hele tiden med fuld skårbredde. Maskinen skifter fra transportstilling til arbejdsstilling ved aktivering af et hydraulikstempel, der ændrer vinklen mellem trækstang og hjulene på vognen. Det betyder, at der ved defekt på en klipper altid kan køres videre med den anden. Hvad enten det er den forreste eller bagerste. De tre frøavlere som har haft Dolly til afprøvning er enige om deres bedømmelse af maskinen. Demomodellen kræver nogle småjusteringer, men det overordnede indtryk er positivt. Den er simpel at betjene, let at hægte af og på, let at køre i transportstilling og overskuelig for traktorføreren at følge. Normalt regner man med, at en 7-fods slåmaskine slår ca. 1 ha pr. time. Afprøvningerne hos frøavlerne viser, at en traktor med Dolly og to slåmaskiner slår ca. 1,8 gange så meget pr. time som én traktor med én slåmaskine. Dolly kommer i handlen via forhandler til høst 2010. Der er godt udsyn til begge slåmaskiner fra traktoren Den bagerste slåmaskine er drevet af en oliemotor Den bagerste slåmaskine kører hele tiden med fuld skårbredde 14

Aksel Buch-Jepsen 25 år Da Aksel Buch-Jepsen startede hos Dæhnfeldt for 25 år siden, afløste han daværende navnkundige Suenson som frøavlskonsulent i Midt- og Østjylland. Aksel var allerede da særdeles erfaren indenfor landbruget, hvor han havde arbejdet 15 år som inspektør på Ormslev Gods. I bagagen havde han en landbrugsuddannelse i Jylland, på Sjælland og flere ophold i USA. Aksel har mange avlere og ejendomme, hvor han er kommet alle 25 år. Meget er ændret gennem tiden. Vi har i dag flere større landbrug og kan derfor servicere flere avlere på den samme tid, fortæller Aksel og nævner især mobiltelefonens indtræden som af stor betydning. Da jeg startede som konsulent, havde jeg træffetid om morgenen fra 7 til 9, og først herefter kørte jeg ud. Dengang kunne man træffe avleren typisk omkring spisetiderne, morgen, middag og aften. I dag er der kontakt hele tiden. I stalden, på traktoren, ja selv på ferie i udlandet bliver mobilen taget. Efter fusionerne i frøbranchen fulgte Aksel med over i DLF- TRIFOLIUM i 1990, og han er i dag meget respekteret og vellidt blandt kolleger. Han er desuden blandt avlere og kolleger kendt for sin store faglige viden og klare svar på faglige spørgsmål. Rådgivningen som sådan har ikke ændret sig, siger Aksel. Naturligvis er der andre produkter i dag indenfor f.eks. planteværnsmidler, og vi har også i dag mere fokus på handel med industriraps. Men ligesom for 25 år siden har de personlige relationer stor betydning. Aksel Buch-Jepsens jubilæum fejres torsdag d. 29. oktober fra 13 til 16 på Restaurant Skovbakken i Randers. Alle er velkomne. Erling Christoffersen 25 år I barndomshjemmet ved Næstved var græsfrøavl en vigtig del af bedriften. Så interessen for frø, som den 1. november betyder 25 år hos DLF-TRIFOLIUM, har avlschef Erling Christoffersen ikke fra fremmede. Uddannelsen som agronom i 1982 førte ham et par år til Silkeborg Landboforening, men snart trak interessen for frø igen. Han blev derfor frøavlskonsulent for DLF. Også dengang havde vi de dygtigste avlere, de bedste sorter og afregnede bedst! Også problemstillingerne var de samme. Så noget af det første, jeg blev sat til, var at ringe til avlerne og fortælle, at de ikke kunne få kontrakt på rajgræs på grund af overproduktion, fortæller Erling Christoffersen. Efter et år som konsulent og lidt administrativt arbejde på hovedkontoret i Roskilde, blev Erling Christoffersen udnævnt som afdelingsbestyrer i Højme på Fyn. Dengang høstede DLF på ca. 3.000 ha på Fyn i dag er det tal steget til 13.000. Der har været en fantastisk udvikling, og vi har konstant fået nye udfordringer ikke mindst pga. de firmaopkøb, vi løbende har gjort, siger Erling Christoffersen. Trods titlen som avlschef i dag fungerer han også stadig som konsulent for en del avlere. Det er næsten de samme ejendomme, jeg kommer på i dag som i 1986. Men hos mange er det i dag sønnerne, der driver gårdene, og jeg har derfor kunnet følge med i den enorme udvikling, der er sket indenfor primærlandbruget, siger Erling Christoffersen. Erling Christoffersen fejres fredag d. 6. november fra 13 til 16 på Vissenbjerg Storkro i Vissenbjerg. Alle er velkomne. Ole Grønbæk 25 år Da produktchef Ole Grønbæk startede i frøbranchen den 1. september for 25 år siden, var det i en nyoprettet stilling som grovfoderkonsulent hos det daværende Dæhnfeldt Markfrø. Jeg vidste ikke så meget om græs til at begynde med. Men jo mere jeg har gravet mig ned i emnet, jo mere spændende er det blevet. Der er jo så mange facetter afhængigt af høsttidspunkt, hvem der bruger det og til hvad, siger Ole Grønbæk i dag. Siden er det gået stærkt. Strukturudviklingen i kvægbruget har betydet meget forandrede krav til leverandører af kløverog græsfrø. I 1984 var der ca. 33.000 besætninger med malkekøer. I dag er tallet under 5.000. Det samlede antal malkekøer er i perioden faldet med 400.000 stort set uden, at landets samlede mælkeproduktion har ændret sig. Derfor skal det foder, der anvendes, være af en anden kvalitet. Der var og er brug for nye og bedre sorter af græs, så produktudvikling har hele tiden været en vigtig aktivitet. Forædlingen har bidraget med en væsentlig del af fremgangen i græsmarkernes udbytte. Fra 1994 til 2006 steg udbyttet i de danske sortsforsøg med græs således fra ca. 8.000 til ca. 12.000 FE/ha. En årlig stigning på 10% eller 300 FE/ha. Jeg har fået afløb for min lyst til det faglige og til at formidle og omsætte viden til praktisk brug. Samtidig har der været en kæmpe udvikling i firmaet, som jeg har været en del af. Det er sjovt og har givet mange nye kolleger over hele verden. Alle de steder, hvor vores type græs gror, har vi jo noget at lære af hinanden, siger Ole Grønbæk. Fødselsdage 60 år 19.10.2009 Lagerarbejder Tommy Hugo Christophersen, Benløse 50 år: 27.10.2009 Økonomidirektør Morten Andersen, Roskilde 16.11.2009 Regnskabsassistent Ellen Marie Nielsen, Store Heddinge 30 år 08.10.2009 IT Supporter Torkel Fredly, Roskilde Jubilæer 25 år 12.10.2009 Lagerarbejder Hans Helmuth N. Hansen, Store Heddinge 01.11.2009 Avlschef Erling Christoffersen, Højme 01.11.2009 produktionsplanlægger / indkøber Svend Riise Jørgensen, Roskilde 01.11.2009 Frøavlskonsulent Aksel Buch-Jepsen, Randers 20 år 01.12.2009 Avlsleder Bjarne Østerlund, Hedensted 10 år 18.10.2009 Kontorassistent Gitte Dehn Andersen, Randers 15

Id-nr. 42665 Avl e r m ø d e r 2009 Sæt allerede nu kryds i kalenderen i december, hvor vi igen i år afholder vore populære avlermøder på følgende tidspunkter Dato Sted Valgkreds 08.12.2009 Kragerup Gods, Ruds-Vedby 02 Slagelse / 03 Hørve 09.12.2009 Rold Storkro, Himmerland 13 Nordvestjylland 09.12.2009 Aakirkebyhallen, Aakirkeby 07 Bornholm 10.12.2009 Hjallerup Kro, Hjallerup 14 Vendsyssel 10.12.2009 Agerskov Kro, Agerskov 10 Sønderjylland 11.12.2009 Osted Kro, Osted 01 Roskilde 14.12.2009 Fladsåhallen, Mogenstrup 04 Næstved 14.12.2009 Nyborg Strand, Nyborg 09 Fyn 15.12.2009 Dansk Planteforædling, St. Heddinge 05 Stevns 15.12.2009 Humble Hotel, Humble 09 Langeland 16.12.2009 Hotel Præstekilde, Møn 06 Møn 16.12.2009 Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland 16.12.2009 KulturCenter Limfjord, Skive 15 Nordvestjylland 17.12.2009 Bangs Have, Maribo 08 Lolland-Falster 17.12.2009 Restaurant Skovbakken, Randers 12 Østjylland 17.12.2009 Landbrugets Hus, Horsens 11 Sydøstjylland ISSN 0106-8369 Velkommen