Kunstigt knæled Knæ alloplastik
2
Indholdsfortegnelse 1. Slidgigt i knæet/leddegigt...4 2. Forundersøgelse...5 3. Generel information...6 3.1 VIGTIGT! Blodprøver...6 3.2 Medicin...6 3.3 Hjælpemidler...7 4. Behandlingsdagen...7 4.1 Forberedelse til behandlingen...7 4.2 Selve operationen...8 4.3 Efter operationen...9 5. Udskrivelse...9 5.1 Hjemtransport...9 5.2 Fjernelse af tråde...9 6. Komplikationer...10 6.1 Infektion...10 6.2 Dyb årebetændelse (blodprop) i benet...10 6.3 Blærebetændelse...10 7. Hjemme igen...11 8. På lang sigt...12 9. Efterbehandling...13 9.1 Kontrol...13 Sidst revideret d. 17. juni 2013 3
1. Slidgigt i knæet/leddegigt Årsagen til slidgigt i knæet er ofte ukendt, men fejlstilling omkring knæet kan give slitage af brusken på grund af skæv belastning. Et tidligere brud i knæregionen kan også være årsagen. En gammel skade på korsbånd eller menisker tenderer ligeledes til slidgigt. Resultatet er tiltagende nedslidning af brusken i et eller flere ledkamre. Hvis brusken slides helt igennem, går man direkte på knoglen, hvilket giver smerter. Nogle gange er smertemekanismen, at der dannes halvløse bruskflapper, som kommer i klemme. Disse løse flapper kan også stamme fra menisken, og klinisk kan man ikke skelne det ene fra det andet. Hvis nedslidningen hovedsagelig sidder i indvendige ledkammer, bliver knæet mere og mere skævt og patienten kan opleve at blive mere hjulbenet. Det forøger igen fejlbelastningen og dermed nedslidningen. Forskellige stoffer har været forsøgt til biokemisk genopbygning af brusken. Det være sig lægestyrede behandlinger eller alternativ medicin. Det skal man selvfølgelig prøve først, hvis man føler for det. Fiskeolie og/eller Glucosamin. Der foreligger dog ingen sikre beviser på at det hjælper. Behandling med gigtmidler kan klare problemerne i kortere eller længere tid, men er ikke helbredende. Man kan i lange perioder være næsten ubesværet af en ret betydelig slidgigt, endog dyrke sport. Ofte kan man have glæde af en kikkertoperation, hvor man kan trimme knæet for løse flapper fra brusken eller menisker. Ved kikkertundersøgelsen kan man bedst bedømme knæets samlede tilstand og dermed planlægge evt. yderligere behandlingstiltag. En kikkertoperation vil dog ikke alene være helbredende. 4
Hvis slidgigten næsten udelukkende sidder i indvendige ledkammer, således at man bliver tiltagende hjulbenet, kan man overveje at rette benet op med en operation, hvor underbensknoglen gennemsaves og vinkles udad - en såkaldt osteotomi. Ideen er at lægge belastningen over i udvendige ledkammer. På den rette indikation virker operationen i mere end 5 år i 2/3 af tilfældene. Hvis nedslidningen i indvendige eller udvendige ledkammer er for massiv, er løsningen i stedet en lille protese, som kun omfatter denne del af knæet. Disse 2 metoder er kun aktuelle for relativt unge patienter, som har brug for en ekstra god bevægefunktion, eller forventes at leve så længe, at det ad åre måtte blive nødvendigt at udskifte protesen på grund af slitage. Så er man bedre stillet end ved udskiftning af den store totalprotese. Hvis knæet er jævnt nedslidt, er den kirurgiske behandling en totalprotese. Den store protese er dog på længere sigt en mere sikker behandling og den holder i reglen utrolig længe - tilsyneladende mere end 20 år. Bevægefunktionen forbliver dog indskrænket. Man skal være tilfreds, hvis knæet kan bøjes til vinkelret - så kan man cykle. Langt de fleste bliver smertefri, men enkelte gør det ikke - af uforklarlige grunde. Egentlig leddegigt er en sag for sig og omfatter ofte flere led. Denne sygdom vil altid være udredt af reumatolog og først behandlet medicinsk, når man sluttelig finder grund til at sætte et nyt led ind. I så tilfælde altid en totalprotese. 2. Forundersøgelse Efter henvisning fra egen læge eller andet sygehus kommer du til samtale og undersøgelse på klinikken i Varde. Lægen danner sig et 5
indtryk af knæproblemet og vurderer røntgenbilleder af knæet. Herefter drøftes med lægen, om der bør foretages operation - er smerterne så slemme, at tiden er inde til operation? Går det an med helbredet og alderen? Hvordan er chancerne for et godt resultat? Hjælper det? Hvad er årsagen til smerterne? Hvilke komplikationer kan forekomme? Forud for en eventuel operation bliver din almene tilstand vurderet af en anæstesilæge. Dit blodtryk skal være normalt eller velreguleret. Du skal oplyse om alle dine almene lidelser. De kan influere på narkosen eller operationen. 3. Generel information 3.1 VIGTIGT! Blodprøver Ca. en uge før operationen skal du gå din egen læge mhp. at få taget følgende blodprøver: Hgb, CRP, natrium, kalium og creatinin. 3.2 Medicin Du bedes være opmærksom på, om du indtager følgende blodfortyndende medicin, som du i så fald skal ophøre med, som det fremgår af nedenstående: Magnyl, Albyl, Idotyl, Aspirin, Kodimagnyl eller lignende (acetylsalisylsyrepræparater) skal De ophøre med 5 dage inden indlæggelsen. Plavix (clopidogrel) skal du ophøre med 5 dage inden indlæggelsen. Brilique (Ticagrelor) skal ophøre 5 dage inden indlæggelsen. 6
Pradaxa (Dabigatranetexilat) skal ophøre 5 dage før indlæggelsen. Marevan skal du ophøre med 5 dage inden indlæggelsen Marcoumar skal du ophøre med 5 dage inden indlæggelsen. Såfremt du får Fragmin eller Klexane, skal du have den sidste injektion dagen før indlæggelsen. Man skal holde pause med gigtmedicin 5 dage inden indlæggelsen (f.eks. Ibumetin, Ibuprofen eller lign.). Dette gælder også Glucosamin, fiskeolie og andre former for naturmedicin. Man må afprøve med anden smertestillende medicin f.eks. Pamol eller morfintabletter. Er du i tvivl om, hvad du skal pausere med, skal du kontakte os. 3.3 Hjælpemidler Efter operationen kan du få brug for følgende hjælpemidler, som vi gerne udlåner til dig. Efter endt brug skal hjælpemidlerne afleveres igen. o Krykker o Badebænk o Toiletforhøjer med armlæn 4. Behandlingsdagen 4.1 Forberedelse til behandlingen Du skal gå i bad hjemmefra og ikke påføre cremer på operationsområdet. 7
Du skal huske at faste (se informationen om fuld bedøvelse). Du skal medbringe din egen vanlige medicin. Du skal medbringe fornuftigt fodtøj, der sidder godt på foden, med fast hælkappe og ikke for høj hæl. Fødderne kan være hævede efter operationen - der skal være god plads i skoene. Endvidere tøj, der er velegnet til træningen, samt tøj, der er behageligt. Du vil blive modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig til rette og giver dig information om opholdet. Speciallægen vil umiddelbart inden operationen tale med dig. Der vil blive god tid til denne samtale, og dine pårørende er selvfølgelig velkommen til at deltage. 4.2 Selve operationen Man får enten fuld bedøvelse eller rygbedøvelse, der bedøver kroppen fra navlen og ned i det sidstnævnte fald kan man lytte til musik eller få sovemidler under operationen. Langt de fleste bliver bedøvet i ryggen, fordi der er færre smerter efter operationen og mindre risiko for komplikationer efter operationen end ved fuld bedøvelse. Selve operationen varer ca. 1 time (2 timer med bedøvelse og forberedelser) Man ligger på ryggen på lejet. Ind imellem kan man høre operationslyde fra bl.a. hamre og boremaskiner. Ved operationen fjernes det ødelagte brusk/knogle på skinnebenet, lårbenet og bagsiden af knæskallen. Det gøres ved hjælp af afskæringsblokke i den størrelse, som passer til dig. Herefter cementeres skinnebens-, lårbens- og knæskalsdelen fast. Til sidst lægges der et højdeindlæg imellem skinnebens- og lårbensprotesen. Højden sikre knæets stabilitet. 8
4.3 Efter operationen Kort tid efter operationen skal man op at gå. Man kan og skal fra starten støtte på det opererede ben. Man går med gangstativ og næste dag med krykker. Man taber altid noget blod ved en knæoperation og en sjælden gang er det nødvendigt at give blodtransfusion. Jerntabletter skal man tage de første 1-2 måneder efter operationen. Hjulpet af plejepersonalet kommer man hurtigt i gang med at gå, også på trapper, lærer at komme korrekt i sengen og fra sengen, op fra og ned på stole og toilet osv. 5. Udskrivelse Efter operationen vil lægen tilse dig og informere dig om forholdsregler, når du kommer hjem. Du kan sædvanligvis udskrives dagen efter operationen. De fleste har ikke behov for yderligere fysioterapi, men træner selv videre hjemme. 5.1 Hjemtransport Du skal have en pårørende til at hente dig. Du kan sidde i en almindelig personbil på forsædet. Når du kommer hjem, skal du have en voksen person til at være ved dig det første døgn. 5.2 Fjernelse af tråde Trådene skal fjernes 14 dage efter operationen enten her eller hos egen læge. 9
6. Komplikationer Knæoperationen er et mellemstort indgreb, som altid er forbundet med en vis risiko for hjerte- og lungekomplikationer. Risikoen afhænger af, helbredstilstanden, formen og alderen. Risikoen bliver vurderet efter den almindelige lægeundersøgelse og resultaterne af blodprøver, hjertekardiogram, evt. lungerøntgen, urinprøver etc. 6.1 Infektion (betændelse) i operationsarret og omkring protesen forekommer, men er blevet sjælden. Risikoen mindskes med gentagne indsprøjtninger antibiotika (profylakse) og ved at operationspersonalet er iført rumdragter og overholder sterilitetsprincipper. Risikoen er større, hvis man har f.eks. blærebetændelse, hvis der er sår eller småbumser i huden på knæet eller benet. I så fald må disse ting ud af verden før man opererer. Dette er vigtigt! Ved mistanke om infektion kan man ofte redde situationen, hvis man griber ind i tide. Derfor skal man kontakte os lige så snart der er mistanke om et eller andet forkert, ikke mindst hvis man får feber, dunkende smerter i såret eller rødme, hævelse eller siven fra såret. 6.2 Dyb årebetændelse (blodprop) i benet er en anden sjælden komplikation, der kan komme efter operationen. Det viser sig ved ekstra hævelse, smerter og misfarvning af benet og måske feber. Dette skyldes, at blodet størkner i de blodårer, der leder blodet væk fra benet. Dette forebygges med indsprøjtninger, (blodfortyndende medicin) i 7 dage og med hurtig mobilisering. Det skal tilføjes, at den lette til moderate hævelse af benet, der ses efter operationen, ikke har noget med årebetændelse at gøre. 6.3 Blærebetændelse efter operationen kan forekomme, det er ikke alvorligt og behandles med tabletter via egen læge. 10
7. Hjemme igen Den trykkende forbinding yderst fjernes dagen efter operationen. Plastrene skiftes ligeledes på 1. dagen og dine sår tilses. Er plasteret vådt, gennemsivet eller beskidt, skal det altid skiftes med det samme. Husk at lade såret lufttørre før du sætter nye plastre på. Plastre skal anvendes minimum den 1. uge, og derefter kun hvis det fortsat siver fra såret. Du må tage brusebad dagen efter operationen. De nye plastre du har fået på efter skiftningen er vandtætte. Du udskrives med krykkestokke. Almindeligvis bruger man to krykkestokke den første måned. Det vil afhænge af styrken i dine muskler, hvor tidligt man kan gå over til at gå uden hjælpemidler. Man begynder at gå uden hjælpemidler hjemme i egne stuer. Træning: der er ingen restriktioner. Dog skal du ikke gå i hugsiddende. o Det er tilladt at lægge fuld vægt på det opererede ben, så godt man kan. o Du må bøje og strække benet frit. o Når du sidder eller ligger, skal dit ben være oppe og gerne over hjertehøjde. o Vip meget med dit fodled. Det vil hjælpe med at formindske hævelsen i dit ben. o Træn din bøje- og strækkefunktion af dit knæ, når du ligger ned. Man skal ikke overdrive med lange gåture med det samme, men gradvis optrappe, da man ellers bliver øm i muskler og sener. Dette kan i værste fald bremse optræning. Gå langsomt til værks og lyt til egen krop. Svømning: Vent til 6 uger efter operationen med at svømme i svømmehal (pga. risikoen ved ned og opstigning). Cykling: Som ved bilkørsel. Motionscykel kan bruges med det samme. 11
Tarmfunktion: det er en god ide, at tage tablet Magnesia 1 gram dagligt indtil du har gang i maven. Den skal tages om aftenen før sengetid. Bilkørsel: Vent med selv at køre til der er god styrke i benet, ingen smerter og du kan bøje og strække dit knæ optimalt med din nye protese. (sædvanligt ca. 6 uger) Derimod kan man godt være passager lige fra udskrivelsen. Sygemelding: dette vil være afhængigt af dit arbejde. 8. På lang sigt Der stiles imod, at knæet kan strækkes helt og bøjes til vinkelret. Der kan gå op til 3 måneder, før det hele sætter sig og fungere uden smerter. Knæet har fuld indvendig styrke efter 6 uger. Røntgenkontrol bliver foretaget 3-4 måneder efter udskrivelsen. Dette vil man blive indkaldt til og det vil foregå på et sygehus i nærheden af ens bopæl. Man skal have sin daglige motion, gå almindelige ture på op til 2-4 km, cykle, svømme, dyrke motionsgymnastik og lignende. Der frarådes vedvarende hårdt løftearbejde og sportsgrene, som kræver knæliggende stilling. Knæskallen er det svage punkt, så stød mod forsiden bør undgås. Levetiden af knæprotesen afhænger af sådanne forhold, men også af evt. overvægt og andre individuelle forhold. Chancen for at knæprotesen stadig fungerer godt efter 20 år er også afhængig af patientens alder (jo yngre og dermed mere aktiv man er, jo kortere levetid for protesen), men det synes at være af en størrelsesorden 80 til 90 procent. Skulle der ske løsning af protesen med tiden, kan der indsættes en ny protese. 12
9. Efterbehandling Efter udskrivelsen vil du fortsat have brug for at tage smertestillende efter skema og efter dit behov. Du får recept med på det medicin, der er receptpligtig. Er du vant til at tage anden smertestillende medicin derhjemme, kan du fortsætte med dette i stedet. 9.1 Kontrol Du skal til trådfjernelse 14 dage efter operationen enten hos egen læge eller hos os. Du skal til kontrol ca 4 måneder efter operationen med mindre andet aftales med lægen. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os ved eventuelle tvivlsspørgsmål på tlf. 76950100. 13
Med dette hæfte håber vi at have besvaret nogle af de spørgsmål, som du eller dine pårørende måtte have om operationen. Hæftet skal ikke træde i stedet for mundtlig information, du er altid velkommen til at stille spørgsmål. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os ved eventuelle tvivlsspørgsmål på tlf. 76950100. 14