Semesterbeskrivelse 2. BK



Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

Ramme for studieordninger. For

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK

Formål med studieordningen

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Semesterbeskrivelse 7. BK

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Ramme for studieordninger. For

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning for. bygningskonstruktør

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Semesterbeskrivelse 7. BK

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

Bygningskonstruktør r Studieordning

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Ramme for studieordninger. For

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

IKT i projektering og udførelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Studieordningens del 3

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Bygningskonstruktør Uddannelsen

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

NØRRE BOULEVARD SKOLE

Vejledning af 27. september 2011.

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

Professionsretningen Konstruktionsprojektering

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

Byggeri og Planlægning

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG MYNDIGHEDSSÆT. 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S

Byggetekniker. Studieordning 2016 Studiestart BK1 august 2016

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

KS-6 PROJEKTKONTROL UDBUD

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Studieordning Byggetekniker og bygningskonstruktør Efterår 2016

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester semesterpraktik

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Engelsk mundtlig kommunikation

Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, Rettet den 9. november 2010

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Transkript:

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012

Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og kurser. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal kurser: - Projektkurser knytter sig til den tværfaglige opgave - Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. - Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens 1. 7. semester: Semester Tema Obligatorisk del Indhold Valgdel I alt Projekt-kurser Fag-kurser ECTS point ECTS point 1. BK Grund og bygning i 2-3 plan 19 11 30 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 24 6 30 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter 18 2 Studietur / Internationalt samarbejde 10 30 4. BT Praktik Afgangsprojekt 15 30 15 4. BK Etagebyggeri 20 5 Valgfrit emne 5 30 5. BK Renovering og ombygning 11 4 Valgfrit emne 15 30 6. BK Praktik 30 30 7. BK Bachelorprojekt 30 30 ECTS point ECT point Erhvervsakademiet Lillebælt 1

Læringsmål Viden: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende have viden om og kunne reflektere over almindelige konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation for en bygning i 2-3 plan have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i byggeprocessen have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af en bygning i 2-3 plan Færdigheder: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende, på begyndende niveau, kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema. vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. projektering af enfamilieshuse og begrunde de valgte handlinger og løsninger. anvende projekteringsfaglige metoder til bygninger i 2 3 plan samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af dets udførelse formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende på grundlæggende niveau kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger. i samarbejde med andre, at gennemføre projektering af en bygning i relation til semestrets tema og redegøre for principperne i udførelsen Erhvervsakademiet Lillebælt 2

Tværfagligt projekt Projektet er et geometrisk afklaret byggeri i 2 til 3 med en vis konstruktionsmæssig kompleksitet, fx boligbyggeri, fælleshus el. lign. Projektet strækker sig over 1. og 2. semester hvor 2. semester omfatter et konstruktions og et detailprojekt. Semestret dokumenteres digitalt i en informationsbærende parmetrisk model på informationsniveau 3, samt et myndighedsprojekt som output og en Informationsbærende parmetrisk model på informationsniveau 4, samt et hovedprojekt som output. Fagdidaktisk metode 2. BK Erhvervsakademiet Lillebælt 3

Projektforløb og projekteringsfaser Udgangspunkt for projekteringsforløbet er 1. semesters generiske model, projektforslag og knudepunktsafklaring. Semestrets faglige elementer knyttes til følgende tværfaglige projekteringsproces: Det tværfaglige projekt er opdelt i projekteringsfaserne: - Konstruktionsprojekt - Detailprojekt Projekteringsfaserne tager udgangspunkt i BIPS 3D arbejdsmetode og den internationalt anerkendte Building Information Modeling (BIM) metode men er tilpasset den kontekst der arbejdes i på konstruktøruddannelsen. Faglige elementer som indgår direkte i projektet HUS: - Planlægning og koordinering af projekt - Projektspecifik projekteringshåndbog - Udvidet informationsmodel på informationsniveau 3 - Bygningslovgivning på projektet (BR10), herunder også myndighedsbehandling - Output, myndighedssæt - Udvidet informationsmodel på informationsniveau 4 - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser - Udbudsdokumenter Erhvervsakademiet Lillebælt 4

- Output, hovedprojekt til udbud. BPS: - Rammetidsplan fortsat fra udbud til og med aflevering af byggeriet. - Projekteringstidsplan (periode- og ugeplaner) - Projektspecifik projekteringshåndbog - Byggesagsbeskrivelse (kap. 1 og 2) - Tilbudslister - Udbudstidsplan - Udbudsbrev - Afleverings protokol - Udbudskontrolplan - Kvalitetssikring. TIN/FYS: - Beregning af komplekse U-værdier - Dokumentation af bygningens energiramme. - Beregning af opvarmningsbehov og varmegiveres størrelse (radiatordimensionering/gulvvarme) - Vurdering af kondensationsproblematikker i bygnings-konstruktioner. - Disponering af føringsveje og materialer til installationer. Herunder vand- og varmeinstallationer samt ventilation. - Afløbsplan for spildevand og regnvand mhp. myndigheds-godkendelse (Udarbejdes i Revit MEP) BÆR: - Statisk analyse (beskrivelse af laster og stabilitet) - Beregning /overslag af bjælker for styrke og stivhed. - Oprette og tegne bjælker i Revit KOMM: - Analyse af fagprosatekster, med henblik på kritisk vurdering af det faglige informationsindhold. - Logbog One note. Erhvervsakademiet Lillebælt 5

Fagkurser HUS - Projekteringshåndbog med OneNote (projekteringsfaserne konstruktions- og detailprojekt) - Projekterings efter BIM- og 3D arbejdsmetoden (informationsniveau 3 og 4) - Udvidet bygningsmodel ( all in The Families, informationer og parametre) - Projektets materialer (plader, overflader, ved bygningsdelendes samlinger, etc) - Tegningsforståelse og fremstillingsformer (Tegningslayout og produktion, signatur og skravering, tekst, tegningshoved, henvisninger, etc) - Bygningslovgivning (BR10, BBR, byggetilladelse, brandstrategi, lands-, regions-, kommune- og lokalplanlægning) - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser (jf. B 1.000) BPS - Ydelsesbeskrivelsen (for og hovedprojekt) - Bygherrevejledning, del 4 og del 6. - Udbudstidsplanens opbygning og indhold - Udbuds- og entrepriseformer - Orientering om partnering, trimmet byggeri/elektronisk udbud / tilbud / licitation.- tilbudslov - Orientering om aftale- og købeloven. - Gennemgang af beskrivelsesstruktur B 1000 - Byggesagsbeskrivelsens opbygning og indhold - kap. 1 og 2. - Orientering om Overdragelsesdokumenter ( standardformularer i en byggesag). - Kvalitetssikring i for og hovedprojekt. TIN/FYS - Varmelære; varmetransport, stråling og konvektion. - Komplekse U-værdier - Energiramme for boliger - Beregning af opvarmningsbehov og varmegiveres størrelse (radiatordimensionering/gulvvarme) - Kondensationsproblematikker i bygnings-konstruktioner. - Lydproblematikker i bygninger. - Lyddæmpende egenskaber for materialer/ konstruktioner - Disponering af føringsveje og materialer til installationer i mindre bygninger. Herunder vand- og varme- og afløbsinstallationer samt ventilation. - Afløbsplan for spildevand og regnvand mhp. myndigheds-godkendelse. Erhvervsakademiet Lillebælt 6

- Installationers indarbejdelse i Revit BÆR - Beskrivelse af det statiske system for et mindre byggeri. - Opgørelse af laster på bygningskonstruktioner; egenlaster, nyttelaster og snelaster. - Beregning /overslag af bjælker + dæk for lodrette laster for styrke og stivhed. - Oprette og tegne bjælker i Revit Kommunikation - Foredragsteknik, herunder specielle præsentationsteknikker - Virksomhedskorrespondance, med henblik på afsenderrollen. - Kunne udfærdige en reklamation, ordreafgivelse og tilbudsaccept - Systemteori - De klassiske skoler Arbejdsmetodik - Indføring i anvendelse af simple faglige problemløsnings metoder og teknikker, der muliggør at den studerende opnår teknisk kompetence samt gode arbejdsvaner - Problemformulering, analyse, forslagsudarbejdelse, konsekvensbestemmelse, valg af forslag, gennemførelse. Udfærdige logbog vedr. faglige emner Fremmedsprog - Planlægge og gennemføre et foredrag på fremmedsprog - Kunne benytte kendskab fremmedsprogets byggetekniske fagterminologi - Udarbejdelse af skriftligt resume - Tekstgennemgang - Mundtlig udtryksfærdighed i dialog - Træning af mundtlig gengivelse af enkle fagtekniske tekster på fremmedsprog Obligatoriske opgaver Foredrag, resume, referat eller kort skriftlig formidling af et fagteknisk emne i relation til udarbejdelse af materialelæreopgaven. Prøveform: - Ekstern prøve i tværfagligt projekt med individuel bedømmelse (1.- årsprøve) Erhvervsakademiet Lillebælt 7

Landmåling - Afsætte mindre bygninger - Afsætte højder ud fra et givet fixpunkt - Udføre fladenivellement og indtegne det i Revit - Afsætte linier og indmåle genstande ud fra givne linier og punkter - Landmålingsteori og øvelser Erhvervsakademiet Lillebælt 8