------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Nr. 3 oktober 2011 14. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ I N D H O L D Privatisering af vores veje Husk postkasse ved skel inden 31.12.2011 Generalforsamling 2012 Skybrud 2. juli 2011 Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev? 1
Kære Grundejere Så går sommeren på hæld, og vi er hastigt på vej over i det smukke og farverige efterår. Sommeren har i år desværre været meget våd, hvilket flere grundejere har oplevet på den hårde måde, med oversvømmelser i kælderen. Skybruddet den 2. juli var mere end vores kloaksystem kunne klare og vandet søgte derfor ind i flere huse. Hvis du har oplevet det, må du gerne give mig en melding, da vi prøver at registrere omfanget af oversvømmelser, til brug for de drøftelser vi løbende har med Kommunen. Jeg vil slutte med at ønske alle et dejligt efterår og en god vinter. Torben Hansen Formand Toftholm Avisen Parcelforeningen Toftholms lokalblad www.gftoftholm.dk Redaktion: Käthe Petersen Inge Overby Hybenvænget 26 Kløvertoften 21 Tlf. 44 84 65 16 Tlf. 44 84 05 35 E-mail adresse: kathe@petersen.mail.dk Udkommer: 3 x årligt sidst på måneden i februar, juni, oktober Indlæg til avisen skal være redaktionen i hænde i månederne: januar, maj, september Bestyrelsen i Parcelforeningen Formand: Torben Hansen Bakkehøj 25 Tlf. 44 94 69 43 Næstformand: Poul Daldorph Kløvertoften 4 Tlf. 44 84 58 88 Kasserer: Käthe Petersen Hybenvænget 26 Tlf. 44 84 65 16 Bestyrelsesmedlemmer: Hans-Henrik Rytter Lundagervej 3 Tlf. 44 94 34 52 Inge Overby Kløvertoften 21 Tlf. 44 84 05 35 2
Skybruddet den 2. juli 2011 Det voldsomme uvejr lørdag den 2. juli fik konsekvenser for flere af vore grundejere, som desværre oplevede oversvømmede kældre. Det er i den forbindelse vigtigt, at grundejere, der har oplevet oversvømmelse, meddeler det til Forsyning Ballerup, der er ved at skabe et overblik over, hvem der er ramt. Vi vil i bestyrelsen også meget gerne vide, hvem der er ramt, så vi med vægt kan drøfte problemet med Kommunen. Har man oplevet oversvømmelse, bør man derfor maile til mail@forsyningballerup.dk og oplyse: Adresse Hvad der er oversvømmet (kælder, stueplan osv.) Hvor højt vandet stod Hvor vandet kom fra (fra afløb, gennem væg, fra terræn osv.) Og som sagt meget gerne med kopi til bestyrelsen. Jeg har kontaktet Kommunen, for at høre, om den store mængde skærver, der lige inden blev kørt ud på en del af vore veje, kan have forstærket problemet. Det afviser Kommunen dog. Du kan se flere oplysninger på vores hjemmeside www.gftoftholm.dk under fanen skybrud 2.7.2011. Med venlig hilsen Torben Hansen 3
Hvad gør vi, hvis vore veje privatiseres? Det er det spørgsmål, som generalforsamlingen har bedt bestyrelsen arbejde videre med. Du har sikkert hørt, at Ballerup Kommune agter at privatisere stort set alle veje i vores område senest i 2015. I praksis betyder det, at du selv skal stå for vedligeholdelse af veje, belysning osv. hvis forslaget vedtages endeligt. Bestyrelsen i grundejerforeningen har i løbet af året arbejdet på at forhindre privatiseringen, men desværre har vi oplevet en borgmester, der har været meget lidt lydhør overfor de indsigelser vi og mange andre grundejerforeninger er kommet med. Vi har derfor behov for din hjælp til at deltage i en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan og om Grundejerforeningen Toftholm skal involvere sig i driften af vores veje, hvis de bliver privatiseret eller omklassificeret som det hedder. Har du forstand på jura, eller drift og anlæg af veje er det super, men vi er også glade for deltagere, der har interesse i sagen. Kontakt mig hurtigst muligt, hvis du vil gøre en forskel! Med venlig hilsen Torben Hansen 4
Nyhedsbrev Vidste du at man kan tilmelde sig på vores hjemmeside - www.gftoftholm.dk - hvis du vide, når der sker ændringer på siden? Skriv til vores webmaster for at komme på mailing-listen. Webmaster Belinda Jeppesen på webmaster@gftoftholm.dk Husk at den seneste udgave af avisen og referat fra seneste generalforsamlingen også ligger på hjemmesiden. Bestyrelsen Postkassen skal flyttes til skel inden 31.12.2011. Alle grundejere skal have opsat en postkasse ved skel mod offentlig vej inden 31.12.2011. På Post Danmarks hjemmeside kan man få råd og vejledning i, hvordan postkassen skal sættes op. Vi går vintertiden i møde, med måske både sne og frost, så det vil være en rigtig god ide, at få flyttet postkassen nu, inden man ikke kan komme i jorden på grund af frost, hvis postkasse standeren skal graves ned. 5
Generalforsamling i Tofthom i 2012. Grundejerforeningens generalforsamling er tidligere blevet holdt i Medborgerhuset nu kaldet Skovlunde Kulturhus og af samme årsag er det ikke længere muligt at holde vores generalforsamling der. Vi har haft kontaktet kommunen for at få oplyst, hvor vi fremover kunne holde vores generalforsamling og eneste alternativ er Tapeten i Ballerup. Tapeten er for langt væk fra vores område og mange ville formodentlig ikke dukke op af samme årsag, så bestyrelsen har fundet et andet alternativ. Generalforsamlingen vil blive afholdt den: 19. marts 2012 i lokalerne ved Skovpubben i Skovlundecentret. Husk allerede nu at sætte X i kalenderen. Indkaldelsen til Generalforsamlingen vil som altid være i Avisen, som udkommer i februar 2012. Bestyrelsen Har du et forslag, som skal behandles på generalforsamlingen? Husk at forslag til behandling på vores næste generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest den 31. december 2011. Bestyrelsen 6
7
Kinesisk slankekur Den kinesiske slankekur er såre simpel: Man tager bare den ene spisepind. Velbekomme! Hvem opfandt puslespillet? - En skotte der havde tabt en 50'er i en kødhakker! Et ældre ægtepar Et ældre ægtepar sad i kirken. Cirka halvvejs inde i gudstjenesten, læner kvinden sig over til sin mand og siger: - Jeg har lige slået en lydløs prut. Hvad synes du jeg skal gøre? Han svarer: "Put et nyt batteri i dit høreapparat..." Hvorfor kører der kun røde, gule og grønne biler rundt i Århus? De andre holder henne ved lyskurven og venter på det bliver deres farve. FARTBØDE Manden har lige købt sig en ny BMW M3,og er ude at checke grænser af. Han har lige passeret 150 km/t da han ser de blå blink fra en politimotorcykel bag sig. Han beslutter sig til at køre fra den og sætter hastigheden op til 200 km/t, men må alligevel opgive efter flere kilometer, og kører ind i nødsporet og standser. Betjenten kommer hen til vinduet med hele bogholderiet under armen, læner sig let mod BMW'en og siger: "Jeg har haft en ualmindelig skidt uge, ikke andet end problemer hele vejen igennem. Hvis du har en undskyldning jeg ikke har hørt før, så gider jeg ikke skrive dig" Manden siger: "Der var en politibetjent der løb med min kone i sidste uge, og lige da jeg så de blå blink troede jeg det var ham, der ville levere hende tilbage!" hvortil betjenten svarede : "God weekend" Betjenten til fartbilisten... - "Så du ikke skiltet med max 50 km i timen?" - "Jo det så jeg såmænd godt, men jeg så ikke dig." 8