FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2013 167 millioner kr. til medlemmerne 20 års kamp gav Elly én mio. kr. TEMA // side 6-14 Lige løn for samme arbejde! SIDE 15-17 En tur i provokationskammeret afslører arbejdsbetinget astma og allergi SIDE 22-23
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2013 oles // Tættere på mål Lige løn for samme arbejde! SIDE 15-17 Fødevareforbundet NNF kæmpede 167 mio. kr. hjem til medlemmerne i 2012. Foto: Poul Anker Nielsen Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 28.05.2013 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg 167 millioner kr. til medlemmerne 20 års kamp gav Elly én mio. kr. TEma // side 6-14 en tur i provokationskammeret afslører arbejdsbetinget astma og allergi SIDE 22-23 For otte måneder siden stod jeg på talerstolen ved Fødevareforbundet NNFs kongres. Her pegede jeg på områder, hvor vi som forbund gerne ser en ændring. Og et tilbageblik viser, at meget er lykkedes. Lad mig bare pege på tre områder. Afgifter På kongressen sagde jeg: Fedt- og sukkerafgifter er eksempler på helt forfejlede afgifter. Fødevareforbundet NNF opfordrer politikerne til at indføre et afgiftsstop på fødevareproduktionen, imens systemet gennemgår et serviceeftersyn. Inden udgangen af 2012 besluttede politikerne at lytte til sund fornuft og droppe de to afgifter. Siden er endnu flere afgifter blevet droppet i forbindelse med vækstplanen. Nu mangler vi bare et gennemgribende serviceeftersyn. Skrotpræmie Sammen med landbruget har vi udarbejdet Herning-erklæringen. Jeg gentog en af hovedtankerne på kongressen: Kan I huske skrotpræmieordningen for gamle biler? Lad os uddele en skrotpræmie til dem, der nedlægger slagtesvinsproduktionen på gamle anlæg. Og det er netop, hvad fødevareministeren har gjort i løbet af i år vil hun give 150 mio. kr. i støtte til landmænd, der vil investere i slagtesvin og anvende miljøvenlig teknologi. Dagpenge VKO-regeringens dagpengereform har været en torn i mange lønmodtageres øjne, siden den blev indført i 2010 også i mine: Vi kræver, at forringelserne af dagpengereformen trækkes tilbage! Så langt er vi ikke nået. Men regeringen har trods alt lyttet så meget, at den i sit dagpengeudspil giver ledige mulighed for forsørgelse også efter at de har opbrugt deres to års dagpengeret. Nu mangler vi bare, at regeringen halverer genoptjeningskravet fra 52 til 26 uger. Alt i alt er jeg tilfreds med, hvor meget vi har nået. Det viser, at vi har indflydelse og mulighed for at komme igennem med vores ting, hvis vi kæmper. Og det bliver vi ved med! Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF... i løbet af i år vil fødevareministeren give 150 mio. kr. i støtte til landmænd, der vil investere i slagtesvin og anvende miljøvenlig teknologi. Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS. 2 substans // 02 // 2013
TEMA: side 6-14 167 mio. til medlemmerne Vind biografbilletter hvis du er OK Side 5 Michael fik 1,3 mio. kr. i erstatning Thorning til tillidsrepræsentanterne: Hvad synes I? Side 24-25 øvrige sider 04 Ajour 15 Lige løn for samme arbejde! 18 Pionererne på slagteriet i Vrå 26 Uddannelse er springbrættet til frentiden 28 Nye udbetalingsdatoer for dagpenge og efterløn 28 Forlæng dagpengeretten 29 Det forsømte er indhentet 34 Rundt om 37 De tog mit ene ben 38 Krydsord 39 Fagligt talt: Det gyldne dokument 40 Glæd dig til oktober Dansk arbejdskraft er bedst Side 20-21 En tur i provokationskammeret Side 22-23 Super billig ferie til medlemmerne Side 30-32 substans // 02 // 2013 3
// ajour De helt store smil var fremme, da hædersprisen var blevet overrakt. Fra venstre faglig sekretær Karl Ovesen og afdelingsformand Steen Hartmann fra Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, fællestillidsmand Jan Andersen og forbudssekretær i Fødevareforbundet NNF Poul Erik Faarkrog. Danmarks største dyrskue løber af stablen den 7.-9. juni i Roskilde Ud over at beundre store traktorer, klø en ko mellem hornene og smage på alt godt fra dansk landbrug kan du også møde Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne i deres stand. Her kan børnene prøve at male deres eget mel, valse havregryn og bage snobrød, mens forældrene kan få en snak med afdelingens folk. Læs mere om dyrskuet på www.roskildedyrskue.dk Holstebro Mejeri får pris for bedste samarbejde Holstebro Mejeri er blevet kåret som årets virksomhed på samarbejdsområdet 2012. Holstebro Mejeri er i dag verdens største smør- og blendmejeri. Man satser nu på også at blive verdens bedste og sjoveste arbejdsplads. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Man skal møde med et smil og være godt tilpas, når arbejdsdagen er slut, siger mejeridirektør Klaus Jeppesen og fællestillidsmand Jan Andersen, der var med til at lægge strategien for det samarbejde, der nu har udløst den flotte pris. Det skete i 2011. Det er utrolig vigtigt, at der er et godt samarbejde ikke blot mellem kollegerne i en gruppe, men på tværs af alle afdelinger. Derfor er strategien frem til 2015, at alle ansatte får meget mere indflydelse og ansvar for deres arbejde. Og det kan lade sig gøre på en arbejdsplads, hvor medarbejderne er både dygtige og meget motiverede. Det kan egentlig siges meget kort: Nøgleordet er kommunikation, siger Jan Andersen. I dag presses der ikke færdige løsninger ned over hovederne på folk i produktionen. De er selv med til at forny og skabe. Rigtig mange beslutninger bliver taget»på gulvet«. Man skal ikke først ad snirklede kanaler frem til ledelsen, som så skal samme vej tilbage med en godkendelse, siger Jan Andersen. - CG // Foto: Jens Bach Vi skal også være verdens bedste og sjoveste arbejdsplads, siger Maibritt Knudsen. 4 substans // 02 // 2013
Ny overenskomst til de mejeriansatte OK 13: De ansatte på mejerierne kan se frem til en lønstigning, flere penge til uddannelse, bedre forhold under sygdom og en seniorordning. Og især aftalen om kompetenceløn får armene op hos forbundssekretær for Mejeriområdet, Poul Erik Faarkrog. Efter lange natlige forhandlinger blev der lørdag den 23. marts kl. 04 indgået aftale om en ny fællesoverenskomst for de knap 6.000 ansatte på mejerierne. Andet strejkevarsel var ellers sendt, og det var først efter langvarige forhandlinger under ledelse af forligsmanden, at parterne kunne enes om et forlig. Det har været sejlivede forhandlinger. Men vi er rigtig godt tilfredse, fortæller forbundssekretær for Mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF, Poul Erik Faarkrog, der sammen med forhandlerne fra 3F og Danske Mejeristers Fagforening forhandlede med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Kompetenceløn en sejr Han fremhæver især aftalen om at afsætte 3,7 millioner kroner til kompetenceløn som en sejr. Den har vi kæmpet for i mange år, og nu har vi endelig en forpligtende aftale om at komme i gang med det vigtige arbejde, understreger han. Med den nye overenskomst stiger de ansattes løn med 1,85 kroner per time fra 1. april 2013. Alle lønsatser for elever og lærlinge stiger med 2,25 procent voksenlærlinge dog undtaget. Og derudover får elever ret til pension, når de fylder 20 år. Ligesom også en seniorordning indgår i den nye overenskomst. Læs meget mere om din nye over enskomst i overenskomstavisen på www.nnf.dk - MS Vind biografbilletter hvis du er OK? Desværre ved alt for få danskere, hvilke rettigheder overenskomsterne sikrer dem. Over 70 procent af lønmodtagerne tror fejlagtigt, at Folketinget fastsætter mindstelønnen. Flertallet ved ikke, at fagforeningerne sammen med arbejdsgiverne forhandler sig frem til løn, pension, ekstra barselsorlov, ekstra ferie, efteruddannelse m.m. Det kan tydeligst aflæses i det stigende antal lønmodtagere, der fravælger de traditionelle fagforeninger og enten vælger at stå helt uden for fagforeninger eller lader sig lokke af de»gule«forretninger. Derfor kører LO og FTF en storstilet oplysningsindsats. Besøg facebook.com/erduok og hjemmesiden: Erduok.dk Er du OK? Kig nøje på siderne i det Substans, du sidder med. Hvor mange grønne OK-logoer kan du finde på siderne? Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på spørgsmålet. Så deltager du i konkurrencen om 5 x 2 biografbilletter til en film efter eget valg i Nordisk Films biografer over hele landet. Billetterne er sponsoreret af LO-Plus med de mange medlemsfordele. Se tilbuddene og rabatterne på www.loplus.dk Send din løsning til: Fødevareforbundet NNF, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg, inden den 15. juni. DELTAGERKUPON Hvor mange OK-logoer gemmer der sig i det Substans, du sidder med i hænderne? Navn Gade Postnr. og by Telefonnummer Mailadresse Kuponen sendes til: Fødevareforbundet NNF, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg, inden den 15. juni. 5 (Sæt kryds) 10 15 substans // 02 // 2013 5
TEMA: 167 mio. til medlemmerne Når medlemmer kommer til skade, bliver snydt af deres arbejdsgiver eller kommer i klemme i det sociale system, bliver deres medlemskab af Fødevareforbundet NNF ofte afgørende og mange penge værd. Sidste år hentede forbundet 167 millioner kr. hjem til medlemmerne som plaster på såret i arbejdsskadeerstatninger, sociale og faglige sager, manglende løn og pension m.m. Af Pia Rosager Den dag man pludselig er udsat for en arbejdsskade, mister sin erhvervsevne, bliver chikaneret eller mobbet, arbejdspladsen lukker, eller man ganske enkelt bliver snydt, kan fagforeningskontingentet være givet mere end godt ud. Den erfaring gjorde alt for mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF sig i 2012. Forbundet måtte ind at kæmpe for medlemmernes rettigheder i så mange sager, at det resulterede i erstatninger på 167 millioner kr. Det drejer sig typisk om erstatninger for tabt erhvervsevne og erhvervsbetingede lidelser, ménerstatning og hjælp til at få de ydelser, medlemmerne har krav på i det sociale system. Samtidig havde et stort antal medlemmer brug for forbundet til at få deres manglende løn, betaling for overarbejde, feriefridage og pension, få erstatning for arbejdsgivernes ulovlige afskedigelser, bortvisninger, problemer i lærerforholdet m.m. Ikke selv kræfter og råd Forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over, at forbundet har kunnet hjælpe så mange medlemmer. Jeg hører fra medlemmerne, at de ikke selv ville have haft råd og kræfter til at løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater i årevis, da tæppet blev trukket væk under dem, siger Ole Wehlast. Han så dog allerhelst, at erstatningerne til medlemmerne lå så tæt som muligt på et stort rundt nul. Det ville nemlig betyde, at sikkerheden, arbejdsmiljøet og ansættelsesforholdene på arbejdspladserne var i orden. Og at velfærdssamfundet fungerede. Et plaster på såret Men der er lang vej endnu. Den økonomiske krise har kun betydet flere arbejdsgivere, der slækker på sikkerheden, skruer tempoet op og»glemmer«løn-, pensions- og feriepengeindbetalinger. Og flere kommuner, der spekulerer i at undgå at betale sygedagpenge og tildele for eksempel førtidspension. Her er den økonomiske erstatning, vi kan sikre medlemmerne, måske dét plaster på såret, der kan gøre livet lidt lettere og sikre en families økonomiske grundlag, siger Ole Wehlast. Mød nogle af de medlemmer, for hvem fagforeningsmedlemskabet blev altafgørende, på side 7-14. 6 substans // 02 // 2013
substans // 06 // 2012 17 g en codrig Tre, at et, et, kker det u bu- r- Vestn ple- SIDE 8 // Elly Kirstine Jensen SIDE 10 // Jann Jensen SIDE 12 // Michael Kilde Catterall SIDE 14 // Nicolas Staggemeier vet. Han anklager Jobcenter Holstebro for chikane og forsøg på at knække Nicolas totalt. kassetænkning Det er kommunal kassetænkning af værste skuffe. Man forhaler sagen, så en ny lov kan træde i kraft ved årsskiftet. Det vil betyde væsentlige ændringer. Og det må ikke ske, siger Steen Hartmann. Overfaldet fandt sted den 3. juli 2011 uden for værtshuset Die Bierstube i Holstebro. Nicolas havde fejret en veloverstået flytning for sin bror, da han umotiveret bliver overfaldet af to mænd. Den ene giver ham et knytnæveslag under hagen, så Nicolas vælter, hvorefter den anden tramper og sparker Nicolas i hovedet. Redningsfolk og politiet tager ikke sagen alvorligt. Nicolas mor, Jette, der blev tilkaldt, siger, at hendes søn blev behandlet»som en af aftenens fulderikker«. Samme melding fik hun på sygehuset i Herning. Her konkluderede man, at Nicolas var meget beruset og blot skulle sove rusen ud. En læge satte imidlertid en undersøgelse i gang. Han mente, at Nicolas kvæstelser i hovedet ikke skyldtes fald, men vold. Scanningsbillederne viste da også, at Nicolas havde en stor blodsamling i hjernen og var tæt på at dø. overvågningsbilleder Da politiet får disse oplysninger, går sagen fra at være en notits i døgnrapporten til en voldssag. Man kan se overfaldet på overret» Jeg løftede helt op til 54 tons om dagen«.» Jeg har været en tur i helvede, men fik heldigvis stor hjælp af min fagforening«. VoldsmaNd død Den ene af voldsmændene, en yngre holstebroer med en behandlingsdom, er senere død af en overdosis. Han er kendt skyldig i grov vold, men kan ikke retsforfølges med hensyn til erstatning. Den anden, også fra Holstebro, har fået en betinget dom på fire måneders fængsel og skal udrede en erstatning på 16.500 kr. Michael Kilde Catterall Nathalie og Nicolas er blevet kærester efter overfaldet. Uden Nathalie var det aldrig gået, siger Nicolas. vågningsbilleder, og efter lidt tid bliver to personer anholdt. Nicolas arbejdede tidligere på det nu nedlagte svineslagteri i Holstebro og havde udsigt til at komme i arbejde på slagteriet i Herning. I juli i år får Nicolas besked fra Holstebro Kommune om, at man stopper udbetalingen af sygedagpenge, selv om der mangler en speciallægeerklæring, som Jobcenter Holstebro selv havde bedt om. Da den er udarbejdet, får Nicolas med hjælp fra fagforeningen igen sygedagpenge. Nicolas bliver undersøgt og vurderet af tre speciallæger: en neuropsykolog, en psykolog og en psykiater. Alle tre konkluderer, at Nicolas aldrig kommer til at arbejde igen. Blandt andet konkluderes det, at Nicolas erhvervsevne er»varigt ophævet inden for et hvilket som helst erhverv«. Desuden bliver han udredt i Elly Kirstine Jensen» Man skal passe på med ikke at blive inaktiv og tro, at der er andre, der klarer ens problemer«. Jann Jensen» Jeg er verdens lykkeligste menneske lige nu. Mit liv var totalt smadret...«. Nicolas Staggemeier Vi skal sikre retssikkerheden Socialrådgiver i Fødevareforbundet NNF, Lisbeth Balslev Aagaard, siger, at sagsbehandlingen omkring førtidspensioner i mange år generelt har været yderst problematisk. Mange har følt sig mistænkeliggjort og er blevet presset ud i endeløse arbejdsprøvninger, til trods for at situationen er blevet afklaret bl.a. gennem arbejdsprøvninger, speciallægeerklæringer og ressourceprofiler. Sagsbehandlingen i kommunerne mangler en objektiv professionel tilgang, og jeg mener, der er sket et skred i kommunernes dømmekraft. Den kommende førtidspensionsreform vil ikke forbedre denne tendens. Nicolas sag er endnu et eksempel på det skred, der er sket i kommunernes dømmekraft og ikke mindst det skred, der er sket i forhold til retssikkerheden. Fagbevægelsen har derfor fortsat en kæmpe opgave i forhold til sikring af medlemmernes retssikkerhed, siger Lisbeth Balslev Aagaard. Knap 1,3 millioner kroner yderligere i erstatning til sydjysk slagteriarbejder. Af Emilia Maria van Gilse Mere end otte år er der gået, siden sagen startede i 2005. Slagteriarbejderen (der ønsker at være anonym) kom til skade med sin hånd i forbindelse med sit arbejde på Danish Crowns slagteri i Blans. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte skaden som en arbejdsskade, og manden fik udbetalt 222.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste og 63.000 for svie og smerte. Men smerterne i hånden gik ikke over, og efter et års tid og tre operationer senere opgav lægerne at reparere hånden. Arbejdsskadestyrelsen genoptog mandens sag i 2009 og vurderede nu hans erhvervsevnetab til 80 procent. Samtidig med dette øgedes erstatningen med yderligere 841.000 kroner som følge af erstatningsansvarsloven. Men manden så ikke skyggen af de mange hundrede tusinder kroner, før Fødevareforbundet NNF Sydjylland i 2011 rejste kravet over for Danish Crown. Og på dette tidspunkt mente Danish Crown, at kravet var forældet, fordi der var gået mere end fem år, siden ulykken skete. Fødevareforbundet NNF hævdede derimod, at forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor lægerne konstaterede, at der var tale om en så alvorlig skade, at slagteriarbejderen ville kunne få et alvorligt handicap. Og den erkendelse nåede lægerne først frem til i 2006. I første omgang rejste Fødevareforbundet NNF sagen ved byretten i Randers, der gav Danish Crown medhold. Men Fødevareforbundet NNF holdt fast og ankede afgørelsen til landsretten. I marts 2013 var sagen for landsretten, og her gav dommeren Fødevareforbundet NNF ret. Manden har ret til sin erstatning fra Danish Crown på 841.000 kroner + 160.000 kroner i renter. Samtidig blev Danish Crown pålagt at betale sagens omkostninger, i alt 170.500 kroner. Manden må dog vente lidt med at bruge løs af de mange penge. Danish Crowns forsikringsselskab kan nemlig vælge at prøve at få sagen for Højesteret. Det kræver en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og det kan tage flere måneder, før det kommer med et svar. En sag kan kun indbringes for Højesteret, hvis den er af principiel karakter, og det mener Fødevareforbundet NNFs advokat ikke, at denne sag er. substans // 02 // 2013 7
20 års kamp gav en million i erstatning Efter 36 år som slagteriarbejder er Elly Jensen slidt ned. Den lille dame kunne komme op på at løfte 54 tons på en arbejdsdag i dag kan hun ikke løfte mere end op til skulderhøjde. TEMA // Millioner til medlemmerne Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Henrik Bjerg Elly Jensen blev fyret som slagteriarbejder i 1991. Så kunne kroppen ikke mere. Der startede så hendes arbejdsskadesag, og der gik over 20 år, før hun kunne sætte punktum. Men det punktum er nu sat, og hun nyder i dag tilværelsen i sit hjem i Hørning mellem Skanderborg og Aarhus. Fra 1955 til 1991 var Elly Jensen på slagteriet i Viby J. Igennem de 36 år nåede hun mange forskellige arbejdsfunktioner. Fælles for dem alle var, at der skulle løftes: og jeg er jo ikke så stor, indskyder Elly Jensen med et smil på læben. I Østre Landsrets dom er hun sat til 155 centimeter. Løftede 54 tons om dagen I de sidste år på slagteriet gik Elly Jensen blandt andet ved»3-potter maskinen«, og det var her, det blev rigtig hårdt. I dommen fra hendes arbejdsskadesag er det anslået, at hun tilsammen har haft syv år ved maskinen. Hun skulle løfte tre dåser op i maskinen, der gik hende til halshøjde. De tungeste var 21-punds dåserne, der var 50 centimeter høje. Dåserne røg ned i cylindre, hvor de fik låg på under damptryk. Efterfølgende skulle Elly Jensen så fiske de varme og fugtige dåser op af cylindrene. Arbejdet kunne sagtens hobe sig op på en arbejdsdag, men Elly Jensen var stædig og holdt ved. Hun skulle typisk nå 1.800 dåser, når det var 21-punds dåser. Når de var lettere, kom der bare flere. Det var en æressag for mig at følge med, som hun siger. Jeg løftede helt op til 54 tons om dagen, men det var gud ske tak og lov ikke hver dag, siger Elly Jensen. Der var tryk på, når hun arbejdede. Nogle gange blev arbejdsdagen fra fire om morgenen til otte eller ni om aftenen. Det her var jo i gamle dage, hvor man kunne gøre med folk, hvad man ville, konstaterer hun. Efter de mange år med hårdt og tungt arbejde var det svært at se i øjnene, at kroppen ikke kunne mere. Men da Elly Jensen skulle løfte sit barnebarn på mindre end et år op fra gulvet, kunne hun bare ikke. Elly Jensens arbejdsskade er en såkaldt rotator cuff-lidelse, der sidder i både højre og venstre skulder. Lidelsen er relativt udbredt blandt personer, der har meget skulderbelastende arbejde. Over en million i erstatning Turen gennem systemerne har været lang og kringlet. Lige fra det startede på Odder Sygehus over Arbejdskade- og Ankestyrelsen til Østre Landsret og Højesteret. Selve arbejdsskadesagen blev anlagt i 1998, og dommen fra Højesteret blev afsagt i 2010. Herefter blev sagen genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, der skulle sætte tal på erstatningens størrelse. 8 substans // 02 // 2013
Elly Jensen peger på det sted, hvor Arbejdsskadestyrelsen skriver, at det ikke er særligt belastende at arbejde på slagteri. De ved ikke, hvad det vil sige at arbejde, siger hun, mens hun slår en latter op.» For andre, der får tilsvarende skulderlidelser, kan dommen nu være en hjælp«. Martin Haug 1.000.000 i erstatning Det endte med, at Elly Jensen fik over en million kroner før skat i erstatning og godtgørelse.»de ved ikke, hvad det vil sige at arbejde«da Elly Jensen skulle forklare sit arbejde ved 3-potter maskinen i Østre Landsret, blev hun så frustreret, at hun endte med at spørge: Kan I da ikke fatte det? Så måtte hun hoppe ned fra vidneskranken og hente tre kaffekander, så hun kunne forklare, hvordan arbejdet foregik med de tunge dåser. Prøv lige at høre, indskyder hun pludselig, mens hun fortæller om turen i Østre Landsret. Hun læser op fra et af de mange papirer fra sagen, der breder sig ud over spisestuebordet i Hørning. Det er fra afslag fra Arbejdsskadestyrelsen i 2002. Der står blandt andet, at arbejdet som slagteriarbejder ikke er særligt belastende, og humlen af det hele er, at Arbejdsskadestyrelsen ikke mener, at Elly Jensens lidelse er en arbejdsskade. Det er komplet tosset. De ved ikke, hvad det vil sige at arbejde. De snakker, som om det er kontorarbejde, jeg har haft, siger den tidligere slagteriarbejder, mens hun slår en stor latter op. I dag kan hun grine af det, men det har været længe undervejs. Ellys sag kan blive murbrækker for mange nedslidte Det tog 20 år for Elly Jensen at få anerkendt sin rotator cuff-lidelse som en arbejdsskade. Nu kan sagen blive murbrækker for de mange i lignende situationer. Advokat Martin Haug har ført Elly Jensens arbejdsskadesag for Fødevareforbundet NNF. For de mange i situationer lig Elly Jensens kan sagen forhåbentlig blive en murbrækker. For andre, der får tilsvarende skulderlidelser, kan dommen nu være en hjælp og det gælder ikke kun slagteriarbejdere, siger Martin Haug. Han synes, systemet har strittet for meget imod undervejs. Skulderlidelsen blev anmeldt i 1998, og så har Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen slået en lang række krumspring. I 2005 ender det så med, at vi kan føre sagen i retten, siger advokaten og konstaterer: Det har været et enormt langt sagsforløb. Ved arbejdsskader skelner man mellem ulykker og erhvervssygdomme. Elly Jensens skade er en erhvervssygdom, hvor hun altså ikke har været ude for en konkret ulykke. Derimod handler erhvervssygdomme om arbejdsfunktioner, der indeholder et særligt belastende element, som øger risikoen for, at man over årene udvikler kroniske skader. De her sager er svære at vinde. Det er tunge sager med meget lægeligt materiale, og man skal forbi Retslægerådet flere gange. Det er en dyr sag at føre for en fagforening, siger Martin Haug. Derfor mener han også, det er godt, at Fødevareforbundet NNF har kørt sagen. Når sagerne er så komplekse, kræver det, at fagforeningerne går ind og bruger tid og penge, for det er næsten umuligt at løfte for den enkelte, der er kommet til skade. Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Henrik Bjerg substans // 02 // 2013 9
Jann gør selv en kæmpe indsats Man får ikke et nyt liv hjemme på sofaen Efter næsten 30 år som slagteriarbejder var Jann Jensens venstre skulder slidt ned. Nu er han blevet hjulpet til erstatning og revalidering og drømmer om en fremtid som misbrugskonsulent. Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen Det var et gement skænderi med en ny mester på arbejdspladsen, Danish Crown i Esbjerg, der gjorde, at slagteriarbejder Jann Jensen kaldet Bib langt om længe kom til læge og fik undersøgt sin venstre skulder. Jann havde arbejdet næsten 30 år inden for branchen altid med en kniv i hånden. De seneste år havde han skåret på kambånd, men efterhånden fået så ondt i sin venstre skulder, at han måtte bruge op til en time hver dag, før musklerne var varmet op. Det gjorde voldsomt ondt, men jeg kunne ikke tage mig sammen til at gå til læge og blive undersøgt. Men, fortæller Jann Jensen, så var det, jeg havde et sammenstød med den nye mester. Det var i begyndelsen af januar 2012, og den noget højrøstede samtale endte med, at Jann Jensen sagde, at han forlod arbejdspladsen for at gå til læge. Fyret Den praktiserende læge sendte hurtigt Jann Jensen videre i systemet, og en scanning viste kort efter, at overarmssenen i venstre side var ødelagt. Desuden havde Jann Jensen problemer med højre skulder. Der gik kun få dage, så fik jeg besked fra slagteriet om, at jeg var fyret. Begrundelsen var generelle nedskæringer, men da var jeg jo allerede sygemeldt. Jann Jensen fik flere lægers ord for, bl.a. en overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Esbjerg, at slitagen i venstre overarm var en arbejdsbetinget lidelse. Derfor anmeldte Jann Jensens læge sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Jann Jensen har haft flere tillidshverv og har altid haft nær kontakt med sin fagforening, Fødevareforbundet NNFs afdeling Sydjylland, hvor arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde tog sig af hans sag. På forkant Jeg har hele tiden forsøgt at være på forkant med min sag. Hvis jeg modtog breve, hvis indhold jeg ikke forstod hundrede procent, kontaktede jeg Claus Gaarde. Jeg ville simpelthen ikke have, at en misforstået bagatel kunne ødelægge min fremtid, fortæller Jann Jensen, der kom i arbejdsprøvning på et bosted for unge misbrugere. Her fik han interesse for at få en uddannelse som misbrugskonsulent. Fysisk var det for hårdt at arbejde med de unge, så min sagsbehandler fik mig placeret på et andet bosted med voksne, kriminelle misbrugere. Her trives jeg helt fantastisk, siger Jann Jensen, der blev tilbudt at komme i praktik. I Fødevareforbundet NNF Sydjylland holdt Claus Gaarde fast i trådene og var hele tiden parat til at hjælpe og vejlede. Det er utrolig vigtigt, at et medlem, der kommer ud for en arbejdsulykke eller får registreret en arbejdsbetinget lidelse, selv tager ansvar og ikke blot sætter sig hjem i sofaen og har ondt af sig selv. Det Arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde har været min faste støtte gennem hele forløbet, siger Jann Jensen. er Jann Jensen et rigtig godt eksempel på. Han har kæmpet og tager ansvar, siger Claus Gaarde. Jann Jensen giver ham ret. Misbrugskonsulent Man skal passe på med ikke at blive inaktiv og tro, at der er andre, der klarer ens problemer. Man skal selv hele tiden være på forkant. Men, siger Jann Jensen, der er altså mange regler og bestemmelser, hvor det er vigtigt, at du har en professionel til at råde og vejlede. 10 substans // 02 // 2013
» Man skal passe på med ikke at blive inaktiv og tro, at der er andre, der klarer ens problemer«. TEMA // Millioner til medlemmerne Jann Jensen 55.000 i ménerstatning Da sagen blev afgjort i oktober sidste år, fik Jann Jensen tilbudt revalidering og en foreløbig ménerstatning på 55.000 kr. Méngraden er sat til otte procent. I dag får han udbetalt omkring 17.500 kr. i revalidering og 9.400 kr. fra Arbejdsskadestyrelsen om måneden. Jeg har søgt ind på uddannelsen til misbrugskonsulent og vil bruge et par måneder på at opgradere blandt andet regning og matematik. Jeg venter på at få besked om, hvorvidt jeg skal til en samtale og herefter bliver optaget. Det vil være lykken, siger Jann Jensen. Claus Gaarde supplerer: Med den ildhu, han lægger for dagen, så skal Jann nok klare det. Arbejdsskadesagen kan ikke afsluttes endeligt, før Jann Jensen igen er i arbejde. Så kan han blive tilkendt forskellen på det, han tjente som slagteriarbejder, og den løn, han vil modtage i sit job som eventuel misbrugskonsulent. Jann Jensen har en drøm om at blive misbrugskonsulent. Og jeg skal nok nå mit mål, siger han. substans // 02 // 2013 11
» Jeg har været en tur i helvede, men fik heldigvis stor hjælp af min fagforening«. Michael Kilde Catterall Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard Michael fik endelig førtidspension Mit liv tog en forkert drejning Tidligere slagteriarbejder Michael Kilde Catterall betegner tiden efter en faldulykke som en tur i helvede. De fysiske smerter fik følgeskab af en dårligere psyke, mens han var kastebold i det kommunale system. 1,3 mio. i erstatning 12 substans // 02 // 2013
For Michael Kilde Catterall står datoen den 19. september 2006 mejslet ind i hans bevidsthed. Det var den dag, hans liv tog en forkert drejning, som Michael udtrykker det. Det var dagen, hvor Michaels kamp for i det hele taget at overleve tog sin begyndelse. Og det var dagen, hvor jeg begyndte nedstigningen til en tur i helvede, siger den nu 55-årige tidligere slagteriarbejder. Michael arbejdede i pluks-rummet på kreaturslagteriet i Aalborg. Klokken var omkring 14, da han glider i noget væske på gulvet og knalder ryggen ned i flisegulvet. Smerterne er voldsomme, og Michael føler, at hans ben sover. Men han kommer på benene, og efter en kort pause fortsætter han sit arbejde. Ulidelige smerter Smerterne var ulidelige, og jeg tog til lægevagten. Men her kunne man ikke gøre noget, så længe jeg havde hævelser. Jeg fik besked om at tage hjem og hvile mig. Michael kontaktede sin arbejdsgiver og forklarede om uheldet. Også for at uheldet kunne blive indberettet. Men det blev faldulykken aldrig. Det skal først ske, når man har været sygemeldt i over fem uger. Og Michael begyndte at arbejde igen efter to en halv. Da Michael får det værre, kontakter han i flere omgange sin egen læge. Men der går et halvt år, inden Michael sendes på sygehuset, hvor hans ryg bliver røntgenfotograferet. Så falder bomben. Lægen siger, at jeg er færdig med hårdt arbejde. Og at jeg skal stoppe som slagteriarbejder. Operation Men Michael er ikke begejstret for tanken om at forlade sin arbejdsplads, så han fortsætter dog afbrudt af flere perioder, hvor han er for syg. Min femte ryghvirvel er klemt ud, og man finder samtidig en medfødt defekt øverst på ryggen. Derfor accepterer jeg, at man opererer mig i ryggen. Lægerne vil sætte nogle skruer ind, så ryggen bliver stiv. Og chancerne for, at jeg ville få det bedre, var mellem 70 og 80 procent. Men jeg fik det bare meget værre, fortæller Michael, der tog kontakt med Michaels arbejdsskade ændrede ham også psykisk. Det var meget hårdt, siger hustruen, Lone. sin fagforening Fødevareforbundet NNF Nordjylland. Det var, som om der opstod et nyt problem, hver gang jeg havde læst en side af de voldsomt mange papirer, jeg modtog. Det havde jeg utroligt svært ved at overskue. Heldigvis havde faglig sekretær Jens Christensen hånd i hanke med min sag. Han vejledte og støttede mig og deltog i møder, hver gang der var behov for det. Michael føler, at han blev kastebold i det kommunale system. Mistænkeliggjort Det er en meget voldsom oplevelse, når man føler sig mistænkeliggjort og sendt i arbejdsprøvninger, som på forhånd er dømt til at mislykkes. Jeg har altid været glad for at arbejde. Arbejdet har været min identitet. Lønnen har ikke altid været den bedste, men jeg har haft arbejde. Og det er det, der betyder noget, siger Michael, der er ufaglært. Men sagen tog også psykisk hårdt på Michael. Han blev indelukket og»en helt anden person«, som hustruen, Lone, udtrykker det. Det var ligegyldigt, hvad jeg gjorde, så var der forkert. Michael var utrolig hårdt ramt af hele sin situation. Jeg gjorde alt for at hjælpe, men det var, som om Michael skubbede mig væk. Det blev til rigtig mange tudeture, men heldigvis havde jeg nogle gode veninder, som kunne trøste og støtte mig, fortæller Lone. Desværre meget normalt Faglig sekretær Jens Christensen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, der hjalp Michael gennem systemet, døde for nylig af kræft. Men gav over for Michael udtryk for, at det desværre er meget almindeligt, at medlemmerne bliver kastebolde i det sociale system. Desværre vil vi fortsat se alle disse ulykker, så længe arbejdsgiverne ikke sørger for, at arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdsmiljørepræsentanterne gør et meget stort arbejde, men det er desværre ikke alle steder, de kan trænge hundrede procent igennem med deres krav. Og så sker ulykkerne, mente Jens Christensen. Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, siger, at faglig sekretær Jens Christensen var medlemmernes mand hundrede procent. Michaels sag var den sidste, hvor Jens fik sat et endeligt punktum, inden han døde. Når Jens gik i gang med en sag stor eller lille var det med engagement, utrolig faglig viden, gåpåmod og ikke mindst et stort, varmt og bankende hjerte. Jens engagerede sig virkelig i de enkelte sager. Og han gav ikke op, selv om han løb panden mod en mur. Han fortsatte, når han vidste, at der stadig var noget af kæmpe for. Jens Christensen blev 60 år. Må leve med smerterne Michael forsøgte selv flere gange at finde nyt arbejde, han kunne klare. Men det var kommunen ikke begejstret for. Det var dens job. Da alle muligheder var udtømt, blev Michael i efteråret 2012 bevilget førtidspension, ligesom den sag, som Jens Christensen førte, medførte, at Michael fik en erstatning på 1,3 millioner kr. og 3.200 kr. om måneden resten af sit liv. Michael må fortsat leve med voldsomme smerter og får masser af medicin for at holde dem nede. Inden for en kort periode har han også fået konstateret diabetes, lungesygdommen KOL selv om han er ikkeryger forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Jeg mener, at det hele kan føres tilbage til mit fald. Hele min krop har reageret voldsomt både fysisk og psykisk. Nu må jeg lære at leve med mit handicap. Det er svært. Meget svært. Jeg har også utrolig svært ved at huske. Men jeg har fået hovedet oven vande. Og det er det vigtigste, siger Michael. TEMA // Millioner til medlemmerne substans // 02 // 2013 13
En over Et år gammel voldssag fra Holstebro har betydet, at ofret den 27-årige tidligere slagteriarbejder Nicolas Dennis Niebuhr Staggemeier aldrig mere kommer på arbejdsmarkedet. Tre speciallægeerklæringer konkluderer, at han er så hjerneskadet efter overfaldet, at hans erhvervsevne er varigt ophævet, som psykiater Peter Nicolaisen udtrykker det i sin rapport. Men sagen forhales hele tiden, og det kan betyde, at Nicolas Staggemeier nu også bliver offer for det kommunale bureaukrati. Nicolas er organiseret i Fødevareforbundet NNF, og formanden for Midt Vestjylland, Steen Hartmann, kalder sagen grotesk og en af de værste, han har ople- vet. Han anklager Jobcenter Holstebro for chikane og forsøg på at knække Nicolas totalt. Det er kommunal kassetænkning af værste skuffe. Man forhaler sagen, så en ny lov kan træde i kraft ved årsskiftet. Det vil betyde væsentlige ændringer. Og det må ikke ske, siger Steen Hartmann. Overfaldet fandt sted den 3. juli 2011 uden for værtshuset Die Bierstube i Holstebro. Nicolas havde fejret en veloverstået flytning for sin bror, da han umotiveret bliver overfaldet af to mænd. Den ene giver ham et knytnæveslag under hagen, så Nicolas vælter, hvorefter den anden tramper og sparker Nicolas i hovedet. Redningsfolk og politiet tager ikke sagen alvorligt. Nicolas mor, Jette, der blev tilkaldt, siger, at hendes søn blev behandlet»som en af aftenens fulderikker«. Samme melding fik hun på sygehuset i Herning. Her konkluderede man, at Nicolas var meget beruset og blot skulle sove rusen ud. En læge satte imidlertid en undersøgelse i gang. Han mente, at Nicolas kvæstelser i hovedet ikke skyldtes fald, men vold. Scanningsbillederne viste da også, at Nicolas havde en stor blodsamling i hjernen og var tæt på at dø. Den ene af voldsmændene, en yngre holstebroer med en behandlingsdom, er senere død af en overdosis. Han er kendt skyldig i grov vold, men kan ikke retsforfølges med hensyn til erstatning. Den anden, også fra Holstebro, har fået en betinget dom på fire måneders fængsel og skal udrede en erstatning på 16.500 kr. Nathalie og Nicolas er blevet kærester 16 substans // 06 // 2012 substans // 06 // 2012 17 efter overfaldet. Uden Nathalie var det aldrig gået, siger Nicolas. vågningsbilleder, og efter lidt tid bliver to personer anholdt. Nicolas arbejdede tidligere på det nu nedlagte svineslagteri i Holstebro og havde udsigt til at komme i arbejde på slagteriet i Herning. I juli i år får Nicolas besked fra Holstebro Kommune om, at man stopper udbetalingen af sygedagpenge, selv om der mangler en speciallægeerklæring, som Jobcenter Holstebro selv havde bedt om. Da den er udarbejdet, får Nicolas med hjælp fra fagforeningen igen sygedagpenge. Nicolas bliver undersøgt og vurderet af tre speciallæger: en neuropsykolog, en psykolog og en psykiater. Alle tre konkluderer, at Nicolas aldrig kommer til at arbejde igen. Blandt andet konkluderes det, at Nicolas erhvervsevne er»varigt ophævet inden for et hvilket som helst erhverv«. Desuden bliver han udredt i Socialrådgiver i Fødevareforbundet NNF, Lisbeth Balslev Aagaard, siger, at sagsbehandlingen omkring førtidspensioner i mange år generelt har været yderst problematisk. Mange har følt sig mistænkeliggjort og er blevet presset ud i endeløse arbejdsprøvninger, til trods for at situationen er blevet afklaret bl.a. gennem arbejdsprøvninger, speciallægeerklæringer og ressourceprofiler. Sagsbehandlingen i kommunerne mangler en objektiv professionel tilgang, og jeg mener, der er sket et skred i kommunernes dømmekraft. Den kommende førtidspensionsreform vil ikke forbedre denne tendens. Nicolas sag er endnu et eksempel på det skred, der er sket i kommunernes dømmekraft og ikke mindst det skred, der er sket i forhold til retssikkerheden. Fagbevægelsen har derfor fortsat en kæmpe opgave i forhold til sikring af medlemmernes retssikkerhed, siger Lisbeth Balslev Aagaard. 136969_Substans_06_2012.indd 16-17 01/05/13 13.17 Nicolas Staggemeier tilkendt førtidspension Nicolas Staggemeier er tilkendt førtidspension i en sag, som afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF, har kørt. (Foto: Jens Bach) Jeg er verdens Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Nicolas liv blev Da politiet får disse oplysninger, går sagen fra at være en notits i døgnrapporten til en voldssag. Man kan se overfaldet på oversmadret Tidligt om morgenen den 3. juli 2011 blev slagteriarbejder Nicolas Staggemeier overfaldet. Blandt andet blev han trampet og sparket i hovedet. I dag er han hjerneskadet og har tre speciallægeerklæringer på, at han aldrig kommer i arbejde igen. Men det er ikke nok for Jobcenter Holstebro. kassetænkning overvågningsbilleder VoldsmaNd død Vi skal sikre retssikkerheden lykkeligste TEMA // Millioner til medlemmerne Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Den tidligere slagteriarbejder fra Holstebro blev hjerneskadet efter et groft overfald og har sammen med Fødevareforbundet NNF kæmpet en indædt kamp for pension. Den kamp er nu vundet. Nicolas er meget bevæget. Han må knibe læberne sammen for ikke at komme til at græde. Jeg er verdens lykkeligste menneske lige nu. Mit liv var totalt smadret, og selv om der var rigtig mange, der hele tiden gav mig håb, så troede jeg inderst inde ikke på det. Det er næsten for godt til at være sandt, siger den 27-årige tidligere slagteriarbejder Nicolas Staggemeier fra Holstebro, efter at han har fået at vide, at Holstebro Kommune har bevilget ham førtidspension. Men det har været en utrolig hård kamp for den hjerneskadede vestjyde og hans nærmeste at komme igennem. Havde opgivet Havde jeg ikke haft Steen Hartmann (afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, red.) til at køre min sag, så havde jeg nok ikke siddet her i dag. Jeg og min familie havde opgivet for længst, men Steen fortsatte kampen. Også selv om det så sort ud mange gange. Jeg er min fagforening dybt taknemmelig, siger Nicolas Staggemeier. Nicolas mor, Jette Niebuhr Staggemeier, roser også Steen Hartmann i høje toner. Det er helt fantastisk. Han har været en utrolig god og dygtig støtte. Det har været en meget hård tid at komme igennem, og jeg har da også haft mine tvivl om, hvorvidt sagen skulle ende positivt. Men det er den. Nu kan Nicolas begynde et nyt liv i trygge rammer, siger moderen. Nicolas var tilbudt arbejde på Danish Crown i Herning, da han om morgenen den 3. juli 2011 blev overfaldet i Østergade i Holstebro. Politiet betegnede overfaldet som særdeles groft, bl.a. fordi Nicolas blev trampet og sparket i hovedet, da han lå på jorden. Nicolas blev hjerneskadet efter overfaldet. Han blev undersøgt og vurderet af tre speciallæger: en neuropsykolog, en psykolog og en psykiater. Alle tre konkluderer, at Nicolas aldrig kommer til at arbejde igen. Hans erhvervsevne er»varigt ophævet inden for hvilket som helst erhverv«, som psykiateren skrev. Ondt i nakken Men så klager Nicolas over, at han har ondt i nakken på grund af slag og spark ved overfaldet. Og nu kræver Jobcenter Holstebro, at han skal udredes fysisk. Og det på trods af at tre speciallæger konkluderer, at han aldrig kommer til at arbejde igen. Afdelingsformand Steen Hartmann kører sagen for Nicolas. Og han er mildt sagt fortørnet over den måde, Nicolas bliver behandlet på. Det var grotesk. Der skal meget til at gøre mig vred, men denne sag var en Vandt kampen om førtidspension ydmygelse af familien, der havde nok at kæmpe med, siger Steen Hartmann. Nicolas har fået en del traumer efter overfaldet og forsøgt selvmord tre gange. Når jeg følte, at det hele nok var min skyld, havde jeg mest lyst til at dø. Jeg havde jo så mange drømme, men mit liv var smadret. Heldigvis havde jeg mange, som støttede op. Der er nu holdt et møde mellem repræsentanter fra Holstebro Kommune, Nicolas praktiserende læge, neuropsykologen og psykologen, hvor Steen Hartmann var med som bisidder. Mødet resulterede i, at Holstebro Kommune besluttede, at Nicolas skulle tilkendes førtidspension. Formand glad Jeg er glad på vores medlems vegne over, at han nu får pension. Nu kan der falde ro omkring Nicolas, og han kan få sin hverdag til at fungere, siger Steen Hartmann. Sagen er dog ikke helt færdig. Nicolas vil nu søge erstatning for erhvervsevnetab gennem loven om erstatning for voldsofre, ligesom Arbejdsskadestyrelsen skal tage stilling til erstatning gennem den fritids- og ulykkesforsikring i Alka, som Nicolas havde tegnet gennem Fødevareforbundet NNF. 14 substans // 02 // 2013
Massiv ministerkritik fra Frankrig og Belgien og særdeles kritiske tv-udsendelser om dumpingløn på tyske slagterier har presset tyske politikere til at gribe ind. Her ZDF-udsendelsen Frontal 21 fra den 9. april. Lige løn for samme arbejde! Efter at have kigget passivt til i næsten et årti, melder tyske politikere sig nu endelig ind i kampen mod underbetalingen i slagteribranchen. Branchens vilkår sammenlignes med tvangsprostitution. Hidtil har byrådet i den tyske by Oldenburg kun bekymret sig om at lokke arbejdspladser til byen. Arbejdsvilkårene kom derimod i anden række. Dermed kunne danske Danish Crown og Tulip også skalte og valte, som det passede dem, i regionen et par hundrede kilometer syd for den danske grænse hvis bare pengene rullede i Oldenburgs kommunale kasser. Men for år tilbage begyndte busserne med østeuropæisk arbejdskraft at rulle ind, og sidenhen rullede også rygterne og utallige kritiske historier i medierne om umenneskelige arbejdsvilkår og underbetaling i slagteribranchen på ned til 25 kroner i timen. Det har nu fået politikerne til at røre på sig. Vi vil vide, hvordan arbejds- og lønforholdene virkelig er ved Tulip, siger Bernd Bischoff, socialdemokratisk byrådsmedlem og medlem af Oldenburgs»Udvalg til erhvervsfremme«. Danish Crown vil ikke mødes med politikerne, hvis tysk fagbevægelse er til stede. Dette udvalg inviterede derfor Tulip/Danish Crown og NGG, Fødevareforbundet NNFs tyske søsterorganisation, til et Af Christian T. Jørgensen, Tyskland // Fotos fra ZDF og Christian T. Jørgensen substans // 02 // 2013 15
åbent udvalgsmøde mandag den 15. april. Imidlertid mødte kun NGGs lokale repræsentant, Matthias Brümmer, op. Tulip reagerede med et brev, hvori de slog fast, at de ikke agtede at deltage i et møde, hvor Matthias Brümmer var til stede (se dokumentation s. 17). Over for Substans giver Danish Crown imidlertid følgende forklaring: Danish Crown har i en årrække haft en rigtig god dialog med borgmesteren og politikerne i Oldenburg. I de seneste måneder er vi dog blevet inviteret til en række møder med tyske politikere, hvilket har gjort, at vi må prioritere, hvilke møder vi deltager i. Den 29. april var vi til møde i økonomi- og arbejdsministeriet i Niedersachsen, og i slutningen af maj deltager Danish Crown i et stort møde i det tyske arbejdsministerium i Berlin, hvor der også er fagforeningsrepræsentanter til stede. Fælles for de to møder er, at temaerne stort set er de samme, som man ønskede at diskutere i Oldenburg, lyder det afvisende fra Danish Crowns pressechef, Jens Hansen. Lønninger ned til 30 kr. i timen I det oprindelige brev fra Tulip slog koncernen fast, at alt i dens virksomheder foregår helt efter reglerne, og at de ikke ved af, at vikaransatte på slagterierne ikke aflønnes efter mindstelønsreglerne, om end disse ikke nødvendigvis gælder for underleverandørerne. Over for Substans nikker NGGs Matthias Brümmer genkendende til den sidste del af Tulips brev. Der er nemlig tale om en branche, hvor firmaer siden indførelsen af en mindsteløn for vikararbejde på 8,19 euro (ca. 61 kr., red.) i stedet overtager stadig større dele af produktionen ved hjælp af såkaldte»værkkontrakter«, fortæller Brümmer: I denne sektor har vi eksempler på timelønninger helt ned til mellem fire og fem euro (30 til 37,50 kr., red.). Der er tale om firmaer, der fx kommer fra Cypern, er registreret i Irland, har rumænske arbejdere og repræsenteres af en schweizisk advokat, lyder det fra NGG-repræsentanten. Voldsom kritik fra den belgiske og franske regering om umenneskelige vilkår, beskidte metoder og ekstremt lave lønninger i Tyskland, der koster arbejdspladser i nabolandene, har presset tyske politikere til at indkalde slagteribosserne til adskillige møder. Her forlader blandt andre Danish Crowns Steen Sönnichsen, Dr. Uwe Terkhorn, VION, og Dr. Joachim Timmermann, Weidemark (Tönnies), økonomiministeriet i Hannover som vist på ZDF den 30. april. 75 procent er løsarbejdere hos Danish Crown Også ved Danish Crown og Tulip gør man brug af kontraktansættelser. Ved en forespørgsel til vægtningen mellem fastansatte, vikararbejdere og kontraktansatte fortæller Danish Crowns pressechef, Jens Hansen: I Tyskland er det ikke er muligt at afskedige fastansatte medarbejdere med så kort varsel, som man kan i Danmark. Samtidig er der også langt større udsving i tilførslen af råvarer til vores fabrikker i Tyskland end i Danmark. Derfor er en fleksibel arbejdsstyrke helt centralt for Danish Crown, og grundet reglerne på det tyske arbejdsmarked medfører det, at cirka 25 procent er fastansatte, mens de øvrige er tilknyttet på kontrakt. Tyske politikere chokerede Netop denne situation vil man nu gøre op med i økonomi- og arbejdsministeriet i Niedersachsen: Der findes ingen anden branche i Tyskland, der befinder sig så tæt på grænsen til det legale som slagteribranchens underleverandører. Et eksempel er den måde, østeuropæiske arbejdere rekrutteres eller lokkes til Tyskland på mekanismer, hvis lige vi kun kender fra tvangsprostitutionen. Økonomi- og arbejdsminister Olaf Lies 16 substans // 02 // 2013
Tulip vil ikke mødes med politikerne i Oldenburg, hvis fagforeningen samtidig er til stede, som det fremgår af brevet her. Det chokerede mig at høre, at op til 80 procent af arbejderne i slagterierne arbejder under værkkontrakter. Et sundt niveau er 80 procent fastansatte, siger den socialdemokratiske økonomi- og arbejdsminister i Niedersachsen, Olaf Lies, til Substans. Der findes ingen anden branche i Tyskland, der befinder sig så tæt på grænsen til det legale som slagteribranchens underleverandører. Et eksempel er den måde, østeuropæiske arbejdere rekrutteres eller lokkes til Tyskland på mekanismer, hvis lige vi kun kender fra tvangsprostitutionen. Ved mødet d. 29. april forhandlede ministeren sig overraskende til enighed om ti punkter, herunder ønsket om en lovfæstet mindsteløn og en certificering af underleverandører. Mindstelønnen på 8,50 euro (ca. 64 kroner) skal også gælde underleverandørerne. Danish Crown bakker nu op om tysk mindsteløn Danish Crown deltog i mødet, og pressechef Jens Hansen betegner det som»særdeles konstruktivt«. Et af de emner, der blev drøftet, var Det chokerede mig at høre, at op til 80 procent af arbejderne i slagterierne arbejder under værkkontrakter. et forslag om at indføre en generel mindsteløn i Tyskland. Det kan vi kun bakke op om, for vi tror på, at det kan bidrage til at aflive nogle af de myter, der præger debatten om kontraktarbejdere, og samtidig gøre det mindre kompliceret for Danish Crown at drive slagterivirksomhed i Tyskland. At udviklingen nu for alvor ser ud til at rulle, blev bekræftet, da grundlaget for lovforslaget,»godt arbejde Bæredygtig og retfærdig arbejdsmarkedspolitik for fremtiden«, blev vedtaget i det tyske parlaments andetkammer i starten af maj. Nu er der ingen vej tilbage. Det er slut med kigge-væk-mentaliteten, udtalte Økonomi- og arbejdsminister Olaf Lies økonomi- og arbejdsminister Lies tilfreds ved denne lejlighed og opfordrede til, at slagteribosserne danner en arbejdsgiverforening, der i fremtidens overenskomstforhandlinger kan forhandle direkte med NGG, Fødevareforbundet NNFs søsterorganisation i Tyskland. Matthias Brümmer fra NGG i Oldenburg erklærer sig parat til at deltage i overenskomstforhandlinger, der dækker hele området, men han er ikke imponeret over det politiske tempo: Otte år har politikerne kendt til problemet. Otte år har de haft til at reagere! Nu reagerer de otte år for sent! substans // 02 // 2013 17
Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard Der er igen liv i slagteriet i Vrå. Man forventer at komme op på 4.000 slagtninger om ugen. Slagteriet er blevet moderniseret, inden det blev taget i brug igen. De ansatte på slagtekæden fulgte ivrigt de første grise på deres vej. Det kriblede i fingrene for at komme i gang. Danish Meat Company slagter igen Pionererne på slagteriet i Vrå De fleste af slagteriarbejderne på det nyåbnede Danish Meat Company i Vrå har været med til at lukke slagteriet to gange. Denne gang er de sikre på, at slagteriet vil overleve. Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard Langt den største del af de omkring 40 slagteriarbejdere, der netop har fået pustet nyt liv i deres arbejdsliv igen på Danish Meat Company i Vrå, har været med til at lukke slagteriet to gange. De fleste har også tabt mange tusinde kroner, som de satte i aktier i slagteriet, inden det kuldsejlede første gang. Alligevel er de meget begejstrede over at være tilbage på deres gamle arbejdsplads, hvor man gik i gang med slagtningerne i begyndelsen af april. Tredje gang er lykkens gang. Vi tror på det. Vi er optimistiske og har pionerånden. Det skal nok gå godt. Ingen pessimisme her, siger tillidsmand Bøje Sørensen, 62, der også havde tillidshvervet, de to gange slagteriet er lukket. Det er altså tredje gang inden for en kort årrække, man forsøger at drive et svineslagteri i Vrå under navnet Danish Meat Company. Første gang holdt slagteriet stand fra 2006 til 2008 og anden gang i 2010 i kun 11 uger. Medarbejderne mistede aktieinvestering men er nu optimister Da regnskaberne første gang viste røde tal, blev medarbejderne tilbudt at købe aktier hver for 30.000 kr. Det gjorde virkelig mange. For ægtepar betød det en investering i deres arbejdsplads på 60.000 kr. De penge er væk, men det giver altså ingen sure miner, siger Bøje Sørensen. Thomas Bjørnlund, 32, fra Hjørring arbejder på slagtekæden sammen med Thomas Bredahl Andersen, 26, ligeledes fra Hjørring. Thomas Bjørnlund var ledig, da han fik ansættelse på slagteriet i Vrå, mens Thomas Bredahl Andersen havde arbejde på Danish Crown i Sæby. De er begge begejstrede for at være tilbage på deres gamle arbejdsplads. Vi har været med hele vejen og købte da også aktier i sin tid, for vi føler, at 18 substans // 02 // 2013
lig glad for det samarbejde, slagteriets ledelse har haft med Fødevareforbundet NNF Nordjylland. Thomas Bjørnlund og Thomas Bredahl Andersen har tidligere arbejdet sammen på Danish Meat Company. Nu er de kolleger igen. Afdelingsformand John Christiansen og tillidsmand Bøje Sørensen er enige om, at det var en glædens dag i Vrå. slagteriet er»vores«. Her er en helt fantastisk atmosfære og et specielt kammeratskab, man ikke finder på ret mange andre arbejdspladser. Og så må vi tage tabet af aktiepengene som en oplevelse, siger de. Mange ansøgninger Allerede i vinter, da det rygtedes, at slagteriet i Vrå ville genåbne, begyndte ansøgningerne at strømme ind. Flere hundrede blandt andre mange tidligere medarbejdere lagde billet ind på et job. Langt den største del af medarbejderne har da også tidligere arbejdet på slagteriet. For Brian Christensen er det»som at komme hjem«. Efter sidste lukning var han heldig at få arbejde på slagteriet i Sæby, men sagde selv op og har de seneste snart fire år arbejdet på Sindal Tegl. Jeg tror, jeg er mere spændt og forventningsfuld på min første arbejdsdag på slagteriet, end jeg var som barn juleaften. Det er fantastisk at være sammen med gamle og gode kolleger, siger Brian Christensen. Det er den russiske fødevareproducent Sergei Medvedev, der har købt og nu kører slagteriet i Vrå videre. Som direktør er ansat Jack Skaaning, 47, og han er utro- Den store chance Tillidsmand Bøje Sørensen havde arbejde på Danish Crown i Sæby og ville egentlig have været på efterløn. Men så kom muligheden for igen at arbejde i Vrå. Den chance kan jeg ikke lade gå fra mig. Jeg har været med, når det er gået op, og når det er gået ned. Nu vil jeg arbejde på et slagteri i fremgang, når jeg en dag går på pension, siger han. Der var ansat 37 slagteriarbejdere, da de første slagtninger fandt sted i det nyrenoverede slagteri. På førstedagen slagtede man omkring 300 svin, hvoraf en stor del kom fra en tidligere leverandør til det nu lukkede Jutland Meat. Hvis alt går efter planerne, vil der i løbet af nogle måneder være mellem 65 og 70 ansat i produktionen, og man vil nå en kapacitet på 4.000 slagtninger om ugen. Men det afhænger af, hvornår en kontrakt om eksport af grise til Rusland kommer i hus. Det er meningen, at omkring 80 procent af de slagtede svin skal eksporteres til Rusland. Professionelt Danish Meat Company slagter, udbener, opskærer og pakker kødet. Man har indført meget skrappe hygiejneregler, bl.a. fordi de russiske importører kræver det. For afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, er genåbningen af slagteriet glædeligt og positivt. Det er fantastisk, at så mange er tilbage på deres gamle arbejdsplads. Selv om de havde været væk længe, kunne de gå direkte ind og udføre et hundrede procent professionelt arbejde. Det er glædens dag. Ikke bare i Vrå, men i hele Nordjylland, siger John Christiansen. substans // 02 // 2013 19
Norsk firma importerer lufttørrede spanske skinker, som slices i Aarhus Dansk arbejdskraft er bedst Driftsleder Allan Nielsen fik en speciel opgave, da fødevarevirksomheden Taga flyttede produktionen fra Norge til Danmark: Find de bedste medarbejdere, du kan. Og det gjorde han så Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg Der var flere ting, som spillede ind, da den norske fødevarevirksomhed Taga Foods besluttede at flytte produktionen fra en lille landsby uden for Trondheim i Norge til Danmark. Taga har specialiseret sig i at forarbejde lufttørrede spanske skinker. En vigtig faktor var, at vi ikke kunne finde kvalificeret arbejdskraft i Norge. Derfor faldt valget på Danmark, som nok har den bedst kvalificerede arbejdskraft inden for vores felt. Det kræver virkelig dygtige medarbejdere at arbejde med produkter at høj kvalitet, fortæller styreleder Torbjørn Tanem. Da driftsleder Allan Nielsen, der tidligere har arbejdet på bl.a. Tulip, blev ansat, blev hans første opgave at finde den bedste arbejdskraft. Det skete i et tæt samarbejde med Fødevareforbundet NNF Østjylland. Headhuntet Fra min tid i det nu lukkede Tulip havde jeg kendskab til en række personer, som jeg vidste var yderst kvalificerede. Nu var opgaven at finde frem til dem, fortæller Allan Nielsen. Nogle af de potentielle kommende kolleger havde fundet nyt arbejde, mens andre var ledige. Men alle sagde ja til at arbejde på den nye virksomhed på havnen i Aarhus. Der er dog ingen, der ønsker betegnelsen»headhuntet«hæftet på ryggen. Teamet bag Taga Foods i Aarhus: Styreleder Torbjørn Tanem, daglig leder Peter Christensen og driftsleder Allan Nielsen. Det er en betegnelse, som man bruger på direktionsgangene. Ikke på slagteriarbejdere, siger slagteriarbejder Tina Meineche. Hver enkelt medarbejder er unik. Det var vigtigt for mig, at de kan deres håndværk, men også at de kan arbejde tæt sammen. Vi er jo stadig en mindre virksomhed, hvor alle skal kunne overlappe hinanden, siger Allan Nielsen. Taga Foods har specialiseret sig i import af lufttørrede spanske skinker, som forarbejdes i Aarhus. Alt efter kvaliteten af skinkerne er de blevet lufttørret i mindst 11 måneder og nogle op til 36 måneder, altså tre år. Serrano Skinkerne køres til Aarhus i kølebiler. De bliver udbenet, presset, slicet og pakket eksempelvis til den specielle Serrano. Det er processer, hvor vi skal være meget præcise, og hvor minutter fra frost til slicing kan være afgørende for, om 20 substans // 02 // 2013