Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et minefelt. Det signalerede dødningehovedet klart og kontrasten mellem gul og sort var også tydelig.
Hjemmestrikket hue Huen er strikket i farverne blå, hvid og rød. Det cirkelformede mønster med den røde cirkel i midten omgivet af den hvide og dernæst den blå cirkel var magen til det engelske luftvåbens mærke: Royal Air force (RAF). Det runde mærke blev populært i løbet af besættelsestiden, fordi England var en del af de allierede styrker, som kæmpede mod Tyskland. Armbind Armbindet har tilhørt en mand fra modstandsbevægelsen i Skive. Han kom til Sverige og blev del af Den danske brigade i Sverige. Det neutrale Sverige måtte ikke uddanne fremmede soldater, og derfor forsøgte de, at overbevise de tyske myndigheder om, at brigaden uddannede politifolk. De første blev lavet af garderbukser. Politiet stod vagt inde ved Amalienborg, så der var ingen garder. Derfor genbrugte man stoffet fra gardernes bukser. Når man havde et armbind på blev det betragtet som en uniform ifølge Geneve konventionen. Så blev man betragtet som soldat. Ellers kunne man risikere at blive skudt som spion. På mærket er rigsvåbenet.
Armbind Det rød-hvide armbind blev fremstillet i Sverige til Den danske Brigade. Man kaldte dem for Politistyrken, selvom de blev trænet til at være soldater, der kunne kæmpe med tyskerne. Da brigaden kommer hjem til Danmark, byttede mange deres rød-hvide armbind til det blå-rød-hvide Frihedskæmperarmbind. En lille del af brigaden, som man kaldte Politifeltdetachementet, fortsatte med at bruge de rød-hvide. Armbind De grønne armbind blev brugt under 2. verdenskrig af det civile luftværn, og også af frihedskæmperne i majdagene i 1945, hvor Danmark blev befriet. Det røde bånd, markerer at det er en gruppeleder. Det er grønt stof, fordi det var det de havde mest af i butikkerne.
Hjemmelavet frihedskæmperarmbind Armbind Armbind af hvid voksdug med sort elastik. Armbindet blev brugt, når man skulle færdes på mørke veje under krigen 1940-45. Der var meget mørkt under krigen, fordi man prøvede at undgå lys i byerne. Det gjorde man for at tyskerne ikke skulle se byerne fra luften og bombe dem. Alle skulle mørklægge deres vinduer med rullegardiner eller plader (se pladerne). Billygter og cykellygter fik hætter på, så de kun kunne lyse ud af en lille sprække (se mørklægningshætte til cykel).
Et stykke faldskærmssnor Snoren er flettet af ca. 34 tråde. De mange tråde blev viklet op, så det kunne bruges som sytråd. Under besættelsen (1940-45) blev der mangel på varer, så folk blev dygtige til at udnytte de materialer, de kunne få fat i (se også snørebånd af åleskind, tobak af æbleblade og skjorte af faldskærmsstof). Snørebånd Snørebånd lavet af åleskind. Under besættelsen (1940-45) blev der mangel på varer, så folk blev dygtige til at udnytte de materialer, de kunne få fat i (se også faldskærmssnoren, der blev brugt til sytråd, tobak af æbleblade og skjorte af faldskærmsstof).
En tændstikæske med tobak En tændstikæske er blevet brugt som beholder til hjemmelavet tobak af æbleblade. Bag på æsken står der skrevet: 1943. I løbet af krigsårene (1940-45) blev der mangel på flere og flere varer. Derfor blev folk opfindsomme, og fandt nye måder at lave, det de manglede på (se også faldskærmssnoren, der blev brugt til sytråd, snørebånd af åleskind og skjorte af faldskærmsstof). Skjorte af faldskærmsstof I løbet af besættelsestiden opstod der varemangel. Folk blev opfindsomme. Der blev også åbnet byttecentraler, hvor man kun bytte sine egne ting, til det man manglede. Der blev også ansat syersker til at sy fx sengetøj om til kjoler og gardiner om til habitter. Denne skjorte er syet på en fabrik i Løgstør i 1945. Skjorten har tilhørt en modstandsmand fra Skive. Han havde selv skaffet det hvide faldskærmsstof og leveret det ind til syning. (Se også faldskærmssnoren, der blev brugt til sytråd, snørebånd af åleskind og tobak af æbleblade).
Mørklægningshætte til cykellygte En mørklægningshætte til cykellygte af sort stof. Den har en lille aflang åbning af celluloid, som lyset kan skinne igennem. Den blev brugt under krigen 1940 45. Man prøvede at undgå lys i byerne. Det gjorde man for at undgå at englænderne kunne se byerne fra luften og bombe dem. Alle skulle mørklægge deres vinduer med rullegardiner eller plader (se billeder). Bilernes lygter fik også hætter på, så de kun kunne lyse ud af en lille sprække. Patronkasse Kassen er fundet ved Kvaglund ved Esbjerg Flyveplads, den 5. maj 1945 af nogle drenge. Kassen var da fyldt med geværpatroner. Drengene tømte kassen og smed sten på patronerne, for at få dem til at eksplodere.
Tre mørklægningsplader Tre mørklægningsplader i krydsfiner De er 154 cm X 110 cm og har hver sit motiv. Pladerne blev benyttet i et lokale på Schades Papir i Asylgade. Her holdt Terrainsportsforeningen 1 sine møder under 2.verdenskrig. Billederne var malet af Erik Nyemann. 1 Jens Toldstrup dannede i februar 1942 forløberen for hjemmeværnet på Skiveegnen, nemlig Skive terrænsportsafdeling. Her kunne der lovligt dyrkes forskellige former for militær idræt, bl.a. kortlære og orienterings- og kampøvelser samt skydning. I virkeligheden var det en måde at træne modstandsfolkene, i de opgaver der ventede dem i modstandskampen. Læs mere her: http://www.hjv.dk/hhv/trnm/hd%20midt-%20og%20vestjylland/pohvk%20skive- KRABBESHOLM/Nyheder/Sider/Toldstrup.aspx