Input til socialpolitik indsamlet januar medio marts 2015 Opsamling på input til socialpolitikken Dette er en samling af alle de input, der er fremkommet i den inddragelsesproces, Socialog Arbejdsmarkedsudvalget har sat i gang, for at få en bred drøftelse af vision og temaer til Viborg Kommunes nye socialpolitik. Følg det videre arbejde med udarbejdelsen af socialpolitikken på viborg.dk/socialpolitik Indholdsfortegnelse Opsamling på socialpolitikkens opstartsmøde 1 Kødgryde-møde på STU 13 Kødgryde-møde i Huset 15 Kagebords-møde på Vibohøj 17 Høringssvar 19 Input fra organisationer og borgere 20 Bruger-pårørenderåd 26 Bruger-pårørenderåd Handicap 26 Bruger-pårørenderåd Psykiatri 27 Workshops på personalemøder 28 Handicapområdet 28 Psykiatriområdet 32 Udsatteområdet 39 Input fra postkort 43
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Workshop 1 Opsamling på input til vision
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 At komme væk fra ydelsestanken det lidt du kan, det skal du. At ekspert kasketten kommer af. Der er respekt om borgerens egne ønsker for livet Der er ingen facitliste/standard Plads og krav om at tage ansvar i sit eget liv Forebygge isolation De gode historier Liv Fisker fortalte om skaber motivation til at være noget for nogen det skal give mening for den enkelte Åbne muligheden op for at Livet er dit Sociale netværk via arbejdsmarkedet Medansvar Kræver dialog Magten tilbage til borgeren Mestring Helhedssyn Baserer sig på gensidig tillid Vi = alle i kommunen! Fællesskabet offentlige og civilesamfund og erhvervsliv. Plads til individuelle løsninger Mulighed for ressourcer i det nære miljø Medansvar og indflydelse
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Borger i centrum, koncentrere sig om dem der har behov At vi har ejerskab til eget liv, er herre i eget hus Fleksible/individuelle løsninger Der er åbenhed, plads til refleksion; hvad der er vigtigt for mig nu forandrer sig og ændrer sig over tid og ændrer støtte Der skal være tid til fællesskab, at man føler sig hørt også af den professionelle Tættere relationer til den der kommer er vigtigere/mere værdifuld end selve ydelsen. Godt at komme ud og møde andre At være frivillig skal være lystbetonet + naturligt Godt at få sat mere fokus på hvad den enkelte kan med sit eget liv At kunne være sammen med kolleger, venner, fritid At visionen tager udgangspunkt i punkter i den enkelte og det den enkelte kan Grundtanken er fin. Ikke standardkasser men at man tager udgangspunkt i den enkelte og får medejerskab Det skal fremhæves og trænes, at du kan få indflydelse Man kan ikke være uenig Dækker bredt Aktiverer den enkelte Ikke at glemme de svageste Starte tidlig indsats Samspillet Tid og ressourcer Det må aldrig blive overladt til mennesker, der ikke har mulighed for at tage vare på sig selv Forebyggelse Vægt på frivillighed og ikke påtvunget
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Udfordrer: Hvem udfordrer? Til hvad? Hvornår og især hvordan! Udfordring går begge veje: sagsbehandleren skal også udfordres Fællesskab borgeren har ret til selv at ønske STØTTE er ikke kun en plan efter kvalitetsstandard det skal føre frem til UNDERSTØTTE Det åbner for: o Fælleskabets værdier o Vi har ret til at have et ansvar for eget liv o Vi har ret til at få den nødvendige hjælp til at træffe et valg og til at klare praksis Det er mit liv men jeg vil gerne høre om andre muligheder end jeg plejer Jeg bliver den aktive i mit liv Signalerer mere samarbejde på ligeværdig vis Frivilligheden åbner muligheder for borgeren for flere tilbud Velfærdsteknologien kan åbne muligheder for selvstændighed Sætter borgeren i centrum accept af forskellighed empati Vi kan ikke gøre/skabe noget uden hinanden Hvis tilbuddet rammer plet er der mulighed for at mobilisere ressourcer hos borgeren Anerkendelse af at alle er værdifulde Respekt for den enkelte borger Det er godt at vi hjælper hinanden i fællesskab Vigtig at vi har betydning for nogen
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Gå fra ydelser til samarbejde Hvem samler dem op, der ikke selv kan eller har noget til at tale for sig selv Iagttage/opfange hvad der gør Livet til mit for den enkelte Lovgivning, regler, forsikringer mv. Hvordan undgår man at miste de borgere, der i første omgang siger nej tak til et evt. kommunalt tilbud Gråzonerne Holdningsændring i det offentlige regi Kræver viden, indsigt og mere specialisering Offentlig regi bedre forberedt på mødet med den enkelte borger Frivilligheden skal være robust nok og ikke erstatte fagligheden Velfærdsteknologi må ikke erstatte relationen Hvem definerer rammen Lovrammen Engagere alle Holdninger forventninger kultur = hvad kan jeg få Dokumentationskrav Hjælpe de svageste til at gribe mulighederne Frigive ressourcer til de stille de svage Fælles/et andet sprog (standard, rettighed, pligt, visitator)
Frivillighed skal ikke formaliseres og organiseres Tanker har man gjort sig ift. sagsbehandler når det er det der er godt for borgeren og Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 At skabe relationerne Samarbejdet ml. kommuner og regioner Frivilliges samarbejde på tværs Mestring i eget liv må ikke blive en skjult besparelse Individuel vurderen / standarder (kvalitetsstandarder) Ærlighed når det gælder besparelser Ikke psedo-demokrati - spil med åbne kort God saglig ordentlig sagsbehandling Frivillighed faglighed Ikke fast vurderingsskemaer Tidsteori/tidstyranni, systemet dækker sig af overfor klager Kvantitet, klarhed over opgaven/støttebehov o Forventningsafstemning, ikke kontrol og registrering manglende tillid Krævementalitet, døgnpleje Komplicerede krav, hjælpemidler/teknik/kurser Accelererede indlæggelser, ressourcer af dig selv og andre? Visitationsbesøg/fagpersonale skal trække i tråde, aflastning = o Manglende netværk? o Hvor er familier? o Hvad er der behov for? o Hvad kan der hjælpes med? o Hvordan skal man tackle det? o Manglende viden gør mere skade end det hjælper end patient Nok-i-sig-selv, vi er forvente med velfærd. Pårørendeinformationer/værktøjer kræver holdningsændring, vi forventer at kommunen træder til Penge og prestige giver fokus på usynlige sygdomme, der er oversete grupper At alle parter lytter til hinanden og ikke bare hører Borgeren lades i stikken i egen-ansvarets navn
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Det må ikke ende i en spareøvelse Give borgeren det de ønsker/ ikke hvad vi tror de ønsker At de ikke bliver tomme ord Handlings bag ordene at man lytter og handler At møde borgeren hvor vedkommende er i livet Borgeren går forud for personalet Meget bredt/mange områder at tage fat på. Svært at holde fokus Få sat gang i borgere der er villige til at hjælpe (de findes) Afstemme forventninger (gensidigt borger/kommune) Er der en risiko for at nogen bliver efterladt? Det offentlige system skal kunne differentiere Kan man gøre noget for nogen? Hvem er vi? = Viborg Kommune? Det lyder fint at Livet er dit. Men det må ikke blive at det må du selvom (ikke som i USA). Har du brug for hjælp, er vi der! Det er vigtigt at frivillige organisationer, foreninger osv. Indgår i løsningen Der er mange som ikke oplever at være en del af fællesskabet Det er vigtigt at man passer på med udlicitering til private firmaer Også mulighed for selv at vælge fx via servicebevis (selv vælge om fx ægtefælle, datter, kommune eller andre skal levere servicen) Og mulighed for at vælge uddannelse ikke kun STU Viborg
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Workshop 2 Opsamling på input til temaer/emner
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Respekt for alle Alle har værdi At være tilknyttet arbejdsmarkedet Individuel tilgang til borgerne Aktivt medborgerskab Det man kan selv, skal man selv Relationer opbygge skaber de rammer der kan opbygge relationer Omsorg/omsorgssvigt Inddrage almene boligselskaber fx kollektiver med indbyrdes hjælp og fælles aktiviteter Forhold mellem borger/kommunal medarbejder skal præges af tillid begge veje Pas på med at adskille visitation og udførelse borger skal have indflydelse/medbestemmelse De skal grupper skal have bistand/støtte/nærvær Kunne man se på brugerbetaling for de som kan betale? Inddrage frivillige organisationer og frivillige personer Inddrage virksomheder Vigtigt at kommunen har et menneskeligt ansigt ( frontmedarbejderne ) og tager ansvar og ikke sender borger rundt til forskellige afdelinger Alle har ret til noget ingen må drukne helt i prioriteringer Fokus på familien/netværket der kan være både ressourcer og problemer i netværket Forebyggelse uden at glemme dem der allerede sidder i saksen misbrug Dobbelt diagnoser (psykisk sygdom og misbrug) At man ikke kommer til at sidde mellem 2 taburetter samarbejde mellem instanserne Egenansvar Nærvær Faglighed Hvad kan vi gøre for fællesskabet
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Understøttelse af relationer Forebyggelse Mindske ulighed Tværfaglighed Mangfoldighed Differentiering Forskellige tilbud for at behandle folk lige At nå ind til den gruppe, der er hårdest ramt og ikke bevidst om behovet for hjælp Kommunikative udfordringer Skabe tryghed og tillid Skabe rammer for fællesskab Flytte fokus fra individ til kollektivet Sikre tilbud for alle både i by og på landet Sociale relationer Opløsning af silotænkning Pengene følger borgeren Møde borgeren hvor borgeren er og lytte til netværket og medinddrage Borgerindflydelse Selvbestemmelse hvad er det? Hvornår er det skadeligt for den enkelte? Tale samme sprog både forvaltning og borger Gøre politikken nærværende for alle borgere Hvordan udmøntes forslagene mellem forvaltningen og politikerne? Alle har en plads en rolle Fælleskab Misbrugsområdet Familieorienteret Helhedsorientering inkl. Pårørende Åbenhed involvering af alle interessenter mv. Medborgerskab Velfærdsteknologi koblet m. relationer og netværk Påvirke holdninger Principper for tværgående indsatser Prioritere områder specifikke indsatser på områderne handicap, psykiatri og hjemløse Relationer overgange skal sættes i fokus Arbejde smartere gå efter bolden ikke dokumentation Udfordre de lovgivningsmæssige proces/dokumentationskrav
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 At kunne være sammen med kolleger, venner og at have mulighed for fritidsliv At kunne have et arbejde udover de 67 år hvis man kan At vi selv kan bestemme over vores eget liv, herunder rygestop Huske at vi kan mange ting, men vi skal have længere tid til at lære det Vigtigt med passende boligforhold. OBS kontanthjælpsmodtager Vi vil gerne byde ind med de ting vi kan. Og gerne hjælpe andre. Nabohjælp. Medborgskab at sikre flest mulige på det ordinære arbejdsmarked At sikre sikkerhedsnet Fælleskab Borgerdeltagelse/i nddragelse Borgeren/mennesket i centrum Dygtig åben saglig sagsbehandling. Det kræver viden, tid, samarbejde og positivt menneskesyn Se ressourcer frem for begrænsninger men husk borgerens rettigheder: Handicapkonventionen målsætning og menneskesyn Boliger (respekt for naboer) + beskæftigelse (med menneskeligt indhold) for mennesker med særlige behov Omsorg skal ikke afskaffes omsorgsvigt, omsorgspligt, ansvar Husk: Nærvær, varme hænder Sagsbehandling: o Undersøgende, understøttende, koordinerende, opfølgende. o Oplysningsforpligtelse: Ikke afvise, men undersøge andre muligheder/rettigheder henvise/vejlede til andre afdelingers guide i systemet Forventningsafstemning o Hvad er det gode liv for dig hvad er så muligt
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 1) Holdningsændring o Fra systemet klarer det til medborgerskab o Netværk, lokalsamfund, familie, pårørende o Underviser forventninger, tackler fx en psykisk syg o Personale/fagpersoner o Tid til pårørendeinddragelse, hvordan hjælper vi patienter/borgere videre o På alle niveauer, tid til hvad der skal ske = behandlingsplan 2) Værdighed forebygge frem for at helbrede o Give/bevare eget liv og værdighed o Hjælp til selvhjælp, på rette tid og sted hurtigt/konsekvent tryghed/tillid o Rette individuelle hjælp o op igen hurtigst muligst op på hesten igen o Effektivitet med udredning/behandling/rehabilitering o Genoptræning, hjælpemidler, tilbage til arbejdet o Hjælp til motivation hvis ikke tilbage til tidligere arbejde, hvad så? o Pensionister, der kan og vil selv hurtig forebyggelse og godt netværk, - ellers en samfundsbyrde 3) Informationsniveau højere o Hvad skal vi gøre i forskellige situationer? o (uvidenhed kan falde tilbage på systemet, f.eks. når en behandlingsplan ikke er til stede) o Kurset/viden fra foreninger o Sundhedshuset o nye forældre o gigt café konkret målrettet hjælp for den enkelte i situationen. Diagnose fx gigt: Information herom via gigt café el. foredrag. o tilbud for 60 år og op, hvor er de unge? (holdningsændring, engagement, ejerskab som borger) o Info via kommunens portal/internet At den enkelte borger kan få livet til at fungere At der tages hånd om de svageste Sociale fællesskaber hvor der er adgang Kommunen er en troværdig samarbejdspartner Gensidig kommunikation og forståelse Personligt ansvar for og andre Økonomisk prioritering og åbenhed omkring det Kommunen skal være en medspiller Opfølgning på indsatser Borgere skal kende deres rettigheder At møde mennesket ikke et nummer. Mere individuelle løsninger
Opsamling fra kødgryde-møde på STU Som del af opstarten på den nye socialpolitik, mødtes politikere og handicapområdets borgere til en snak om, hvad der er vigtigt at få med i socialpolitikken. Mødet blev holdt på STU Viborg med ca. 30 deltagere. De emner der blev talt mest om var: Hvad er det gode liv: Arbejde, venner og fritid Jeg synes at vi alle skal behandles lige, fordi vi er lige meget værd Et helt centralt emne var beskæftigelse: At være en del af arbejdsmarkedet er meget vigtig var det emne der fyldte allermest At være med til at skabe noget, at have noget at stå op til Kolleger og netværk er vigtigt Det gode liv er at have et arbejde, kolleger og en fritid Hvis man ikke har et job så er man ikke noget At selv bestemme hvor man gerne vil arbejde ikke bare blive visiteret til et tilbud At man får løn for sit arbejde uanset hvad lønnen er. Ens ydelse bør kaldes løn. Sproget er vigtigt: ønsker ikke at blive kaldt brugere, men ansatte Mulighed for at blive på arbejdsmarkedet efter 69 år fleksibilitet fra kommunens side Fritid: Udflugter, klubarrangementer, familie og venner er vigtigt Frivillige som ledsagelse til udflugter Jeg synes at mit arbejde på Gimle skal kaldes arbejde og ikke aktivitetstilbud Frivillige i klubber så det bliver kendte ansigter man har en relation til Ferier: Savner ferier med mulighed for at komme til udlandet, nu tager man fx på højskoleophold, er også hyggeligt Mulighed for selv at vælge sin sportsgren og andre fritidsinteresser Uddannelse og mestring: Flere uddannelsesmuligheder til mennesker med handicap Lige adgang til uddannelse inden for fx it at kunne lære mere om det der interesserer én Behandle eleverne med respekt og ikke undervurderer dem Vigtigt at træne i at tage i biografen selv, tage til læge selv, træne i at sove alene (inden man flytter på botilbud uden nattevagt) Bedre at lære selv, end at få støtte til Træne at kunne børste tænder, handle ind og gøre rent
Indflydelse: Bestemme over sig selv og sit eget liv Mulighed for politisk indflydelse hvad sker der i samfundet og i Danmark Selv at bestemme: - over eget liv - over hvad jeg vil se i tv Jeg vil selv bestemme hvor jeg skal arbejde, fordi jeg har ret til selv at bestemme som alle andre - hvor længe jeg kan og vil arbejde Relationer: Mange skift i sagsbehandler giver usikkerhed. Det tager tid at opbygge relationer. Gerne faste pædagoger det giver beboerne tryghed og hjælp til det de har brug for Tætte relationer giver en større viden hos medarbejderne (ved hvad der er brug af hjælp) og bedre vejledning og støtte af borgerne Vigtigt at kende sine personaler Gode naboer (både på tilbuddet og i lokalsamfundet): Dele avis, snakke sammen, hjælpe hinanden, Godt med gode naboer Mulighed for at besøge venner og kærester Lokalsamfundet: deltage i vejfester, handle i de lokale butikker, at være kendt i lokalsamfundet Inklusion i nærområdet: hjælpe naboer med indkøb og slå græs Vigtigt med tryghed på tilbuddene, også om natten Pårørende: Inddragelse af pårørende giver tryghed Hjælp til e-boks, økonomi, økonomisk støtte Men det kan også være rart at have andre end far og mor med til fx sport eller arrangementer
Opsamling på Kødgryde-møde i Huset Som del af opstarten på den nye socialpolitik, mødtes politikere og psykiatriområdets borgere til en snak om, hvad der er vigtigt at få med i socialpolitikken. Mødet blev holdt i Huset med ca. 20 deltagere. De emner der blev talt mest om var: Oplevelsen af at være en del af systemet Mennesker er bedre end medicin At mange hurtigt kommer til at føle sig som en del af systemet Fællesskaber og sociale relationer: Behov for rammer som skaber plads til fællesskaber (f.eks. Huset) Selvhjælpsgrupper og støttegrupper på Facebook At undgå ensomhed og isolation særligt når man har svære perioder og kriser Vigtigt at komme i kontakt med nogen, når man kommer i krise (f.eks. en lokal vagttelefon eller via borgerskærm) - også om natten og i højtider Ønske om tilbud til borgere med autisme eller asberger i Viborg Kommune (som Idavang) Pårørende: At pårørende er vigtige for succesfulde behandlinger Kurser: Pårørende skal klædes på til at identificere symptomerne og forstå, hvorfor man ikke bare kan tage sig sammen At det nogle gange er nemmere at dele sine frustrationer med fremmede/professionelle i stedet for sine pårørende Det gode liv: Fritid: ture giver livskvalitet At føle at man har værdi og ens evner bruges positivt At få støtte til at udvikle sig til det, som man er god til og har interesse for Vi vil alle gerne give noget til samfundet Nogle gange har man brug for at blive aktiveret andre gange har man brug for ro Arbejdsmarkedet: At der er rigtige mange, der gerne vil have et arbejde, men mangler en brobygger At arbejde er væsentligt På Nørremarken kan man få en relation til at arbejde og komme videre
Støtte og relation: At søge om hjælp kan være svært Svært at vide hvem man skal tage fat i Kommunen skal informere om, at der er noget, som du selv kan gøre (mødesteder, selvhjælpsgrupper etc.) Brug for let tilgængelig og brugervenlig hjemmeside, hvor al information er samlet ét sted Tidlig indsats er en god investering på langt sigt Forvirrende med mange sagsbehandlere og svært at skulle fortælle sin historie igen Mulighed for at skifte sagsbehandler, hvis der er dårlig kemi Forslag om at sagsbehandlere fra kommunen og livuddannede borgere mødes et par gange om året for at tale om og brainstorme på, hvordan man kan løse vanskelige sager og problemstillinger på socialområdet i fællesskab. Økonomi: Tilskudslån skal være nemmere at opnå At få støtte til tage hånd om egen økonomi Frivillige: Vi har alle brug for at være tilknyttet arbejdsmarkedet også hvis det bare er nogle timer Gerne en kombination af frivillige og medarbejdere Vil gerne selv fungere som mentorer/støttepersoner og dele ud af egne erfaringer evt. i samarbejde med uddannet personale eller andre frivillige Tabuer og viden: Nedbryde tabuer forstå at alle kan komme ud for alvorlige kriser i livet Ønske om at læger kommer ud af klinikkerne ser udfordringerne i samfundet møde borgerne hvor de er i stedet for at udskrive recepter Forberede og informere kolleger på arbejdspladser omkring, hvad man kan forvente af en i flexjob og hvordan man fungerer bedst på arbejdspladsen, så man ikke knækker
Opsamling fra kagebordsmøde på Vibohøj Som del af opstarten på den nye socialpolitik, mødtes politikere og udsatteområdets borgere til en snak om, hvad der er vigtigt at få med i socialpolitikken. Mødet blev holdt på Forsorgscenter Vibohøj og der deltog ca. 30 borgere. De emner der blev talt mest om var: Billige boliger og hvordan man får råd til at bo: Det er vigtigt at der er relevante, billige boliger til alle så kommer man hjemløshed til livs Ønske om at der laves container-boliger i Viborg Der er mange store tomme lejemål i Viborg dem bør man splitte op i mindre lejemål Kommunen skal samarbejde med boligselskaberne om at skabe billigere boliger Kan kommunen bidrage til at betale indskud til en lejlighed evt. med afdragsordning? Jeg vil hellere bo i en container-bolig i Viborg end i en for dyr lejlighed uden for byen Det skal være nemmere at flytte i egen lejlighed housing first er vigtigt! Der er evidens for, at hvis man har en bolig først, så klarer man alt det andet også Kommunen skal have mulighed for at kunne trække huslejen ud af kontanthjælpen inden den udbetales Kan man have boliggaranti som en del af politikken (ligesom fx behandlingsgaranti)? Hvis man forgældes i et boligselskab kan det være svært at få lejlighed i et andet boligselskab Man bør ændre, at der er forskel på boligstøtten om man bor privat eller i en boligforening Fællesskaber og sociale relationer: Samvær og daglige aktiviteter er vigtigt Ønske om forskellige dagture fra Vibohøj Folk skal hjælpes igang med at få et andet liv Det er dyrt at være hjemløs og der er dårlig økonomi for både borger og kommune i at have folk på forsorgshjem Samarbejdet og relationen til kommunen: Vibohøj trænger til at blive renoveret og moderniseret, og det er godt at det er sat i gang! Borgernær sagsbehandling i tilfælde af psykisk sygdom (Jobcentret) Det er vigtigt, at systemerne taler sammen Undgå kassetænkning omkring borgernes handle- og betalingskommune Jeg har haft stor glæde af Find ressourcerne kurset ved Work4You Vi skal særligt have fokus på de unge under 20 år de må aldrig komme på forsorgshjem
Andre emner: Afdragsordninger og økonomisk hjælp til tandbehandling Efterværn at videregive oplysninger mellem kommuner Skabe sammenhæng mellem familier på tværs af forvaltninger Forslag om at hjemløse, der lykkes med at flytte i egen lejlighed, bliver mentorer for andre hjemløse (evt. sammen med SAND)
Høringssvar Handicaprådet Handicaprådet bakkede op om udspillet. Handicaprådet vil deltage aktivt i processen, og ser frem til en flot, demokratisk proces. Frivilligrådet Ny Socialpolitik foreløbigt høringssvar Frivillighedsrådet (FR) anser den igangsatte proces for dannelsen af en ny socialpolitik for at være konstruktiv og positiv, og FR vil gerne deltage i det videre forløb med forslag og synspunkter. På baggrund af det vellykkede opstartsmøde og materiale udarbejdet i forbindelse hermed har FR et par umiddelbare kommentarer. Overskriften Livet er dit kan godt være tvetydig i den forstand, at det kan lyde som en afstandtagen i retning af, at det må du selv klare. Vi er klare over, at det er positivt ment, og lige nu har vi ikke et andet forslag, men det kommer nok. Ordet egenmestring kan også have en lidt negativ klang. Det er FR opfattelse, at alle mennesker har en vilje til at klare sig selv i så høj grad som muligt, men fysiske, psykiske handicaps eller forskellige former for misbrug kan nødvendiggøre en hjælpende hånd. I disse situationer er gensidig tillid mellem borger og sagsbehandler en afgørende faktor. Når den endelige ny socialpolitik udformes er det vigtigt at understrege, at den frivillige sociale indsats er et supplement til kommunens ydelser, og det er værd at huske på, at de frivillige sociale foreninger også i mange tilfælde tjener som talerør for mennesker, der føler, at de er kommet i klemme i systemet. Når den endelige socialpolitik er udformet, forestår der en undervisningsopgave i forhold til forvaltning, således værdier og holdninger bliver en del af hverdagen på alle niveauer, også der hvor borgeren møder medarbejderen (frontarbejderen). Dette blot et par umiddelbare kommentarer og vi vil meget gerne deltage i den videre proces og bidrage til et positivt resultat. Integrationsrådet Integrationsrådet forholdt sig positiv over for forslag til værdigrundlag, vision og hovedspor for socialpolitikken, men bemærkede at mangfoldighed bør nævnes eksempelvis i forbindelse med betragtningerne omkring fællesskab. 19
Input fra organisationer og borgere Danske Handicaporganisationer Indledning Danske handicaporganisationer (DH) er meget tilfredse med, at social- og arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at udforme en ny socialpolitik. Værdier. Vi kan tilslutte os punkterne om respekt og inklusion. Vi er af den opfattelse, at alle som udgangspunkt gør, hvad de er i stand til. Ingen ønsker mere hjælp end nødvendigt men ønsker at klare sig selv. Det betyder ikke, at nogle ikke kan behov for rådgivning, vejledning og en række andre tilbud, der vil være nødvendig for at kunne leve et liv, den enkelte ønsker og næsten altid i et fællesskab. Vision. Denne vision Livet er dit kan vi tilslutte os. Hovedsporene. Hovedsporene er et godt udgangspunkt for de beslutninger, der skal tages politisk. FN.s konvention om rettigheder for personer med handicap Handicapkonventionen. Med baggrund i de foreslåede værdier, vision og hovedspor foreslår DH, at indsatsen tager afsæt i en række artikler i konventionen, hvad skal der til for at opnå formålet beskrevet i artiklerne. Artikel 19, Retten til et selvstændigt liv og ret til at være inkluderet i samfundet. Dette indebærer at den enkelte ikke kan pålægges at skulle bo et bestemt sted, men skal have mulighed for vælge egen bolig, at vælge, hvor boligen skal ligge og med hvem, han/hun ønsker at bo sammen med. Det betyder, at der ikke skal bygges flere store boenheder, men at der skal skabes mindre boenheder og boenheder spredt rundt om i kommunens større bysamfund. For at kunne leve et liv så inkluderende som muligt, skal der være til støttetilbud i hjemmet, om kan være hjemmevejledning, hjælpemidler, praktisk hjælp, hjælperordning, det afgørende er at indsatsen skal forebygge isolation og give adgang til at være en del af et fællesskab, være en del af samfundslivet. Artikel 20, Personlig mobilitet. Mobilitet er afgørende for at kunne inkluderes i samfundet og for at kunne deltage i aktiviteter i samfundet. Det er derfor vigtigt, at der er mobilitetshjælpemidler til rådighed, at der er individuel befordring i tilstrækkelig omfang herunder fra eget hjem og fra boenhederne. De eksisterende begrænsninger for at kunne deltage i aktiviteter uden for hjemmet, har meget ofte baggrund i manglende befordring. 20
Artikel 22, Retten til privatliv. Ingen må uanset bopæl eller boform udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i privatliv eller familieliv. Dette er umiddelbart en selvfølge, men rutiner kan ændre sig langsomt, og langsomt ændres omgangsformen i boligen og på aktivitetscentre og værksteder. Det handler først og fremmest om holdninger. Artikel 25, Sundhed. For at kunne leve et godt liv, er det nødvendigt at have adgang til samme sundhedstilbud, som er til rådighed for alle andre borgere. Det er her nødvendigt at være opmærksom på, at borgere med nedsat funktionsevne personer med handicap ofte kan have brug for vejledning og hjælp for at kunne udnytte sundhedstilbuddene. Denne manglende mulighed kan føre til livsstilssygdomme og andre sundhedsproblemer f.eks. manglende tandbehandling, uopdagede syns- og hørenedsættelse der kræver undersøgelse og behandling. Når en undersøgelses- eller behandlingsplan er lagt, kan det være nødvendigt, at der ydes støtte til den enkelte for at forløbet gennemføres, herunder f.eks. træning og vedligeholdelsestræning, medicinindtagelse og kontakt til fagpersoner. Artikel 26, Habilitering, rehabilitering. Interessen for habilitering/rehabilitering er steget meget gennem de senere år. Ved tilrettelæggelsen af planer for habilitering/rehabilitering skal målet være, at den enkelte i videst mulig omfang får mulighed for en så selvstændig tilværelse som mulig. Dette indebærer, at der også skal være opmærksomhed på muligheder for Habilitering/rehabilitering for beboere i boenhederne. Artikel 27, Arbejde og beskæftigelse. En del af beskæftigelsespolitikken er også socialpolitik. At være en del af et arbejdsfællesskab er for de fleste af afgørende betydning for følelsen af at være en del af samfundet. Arbejdet kan være på det ordinære arbejdsmarked, på beskyttede værksteder eller tilsvarende. Der skal derfor gøres en betydelig indsats for at borgerne får dette tilbud. Det samme gælder for borgere, der ikke kan deltage i produktionsrettede aktiviteter, de skal derfor have mulighed for aktivitetstilbud herunder mulighed for miljøskift, hvortil den nødvendige hjælp til befordring skal ydes. Er der behov for personlig assistance på arbejdspladsen, hjælpemidler, særlig indretning af arbejdspladsen, skal denne mulighed tilbydes borgeren og arbejdspladsen En forudsætning for at kunne deltage på arbejdsmarkedet er uddannelse. Dette kan være uddannelse på STU eller andre uddannelser, det kan være med baggrund i bestemmelserne om revalidering. Det er indtrykket, at revalideringsbestemmelserne ikke bliver brugt i tilstrækkelig omfang, selv om det er en af de indsatsområder, der økonomisk og menneskeligt betaler sig bedst. Artikel 29, Deltagelse i det politiske og offentlige liv. At være inkluderet i samfundet er også at have mulighed for at deltage i det politiske liv, f.eks. vælgermøder og valg. Denne mulighed kræver bl.a. befordring, indretning af lokaler og stemmebokse. Disse 21
indretninger ligger uden for social- og arbejdsmarkedsudvalgets område, men udvalget kan tilskynde de ansvarlige til at tage sagen alvorlig og kan sikre, at beboere i boenhederne får mulighed for at deltage i møder og valg. Vi er opmærksomme på, at nogle på grund af værgemål er afskåret fra at deltage i valg, men for øvrige skal mulighederne for deltagelse tilbydes. Afslutning. I forbindelse med FN.s handicapår 1981 udarbejde den alternative handicapkomite de 10 ligestillingsbud, de er fortsat aktuelle og medsendes som bilag til denne udtalelse. Vi ser frem til fortsat deltagelse i den udvikling, social- og arbejdsmarkedsudvalget med sit initiativ har sat i gang. DE 10 LIGESTILLINGS-BUD 1. Handicappedes plads er overalt. 2. Handicapvenlig planlægning er planlægning for alle. Glemsomhed på dette område er diskrimination. 3. Handicappolitik er ikke kun socialpolitik, men samfundspolitik. 4. Integration er investering i at ophæve forskelsbehandling. 5. Handicappede skal have mulighed for at modtage samme tilbud som resten af befolkningen. 6. Manglende accept af handicappede og fysiske barrierer er samfundsskabte handicap. 7. Alle kan lære noget. Det kan alle mentalt handicappede også. 8. Fordomme skyldes uvidenhed. Kun gennem oplysning skabes reel viden, der fører til forståelse. Udenforståelse opnår vi ikke den solidaritet, som skal skabe ligestilling. 9. Et usynligt handicap er også et handicap. 10. Nogle er mere lige end andre, selv om handicappede kun adskiller sig fra ikke-handicappede ved en funktionsnedsættelse, psykisk eller fysisk. Handicappede skal ikke tilpasses samfundet, men samfundet skal passe til os alle. 22
Foreningen bedre psykiatri for pårørende Ønsker og forventninger til den ny socialpolitik. Psykisk sygdom har altid udspring i uvidenhed, og frustrationer. Skab tillid og respekt, i stedet for angst og frygt. Dyrk dialog, relationer og muligheder, i stedet for halve eller hele år gamle kasseløsninger. Alle er mennesker, ikke bare et nummer. Smid ekspertkasketten. Mød og lyt til hverdagens Helte, som formår at gøre en forskel. Hold ord og indgåede aftaler. Har man ikke mødt psykisk sygdom, udtaler man sig let mod bedre viden. Svigt og uvished er den værste fjende for psykisk sårbare. Input fra borgere Bazar Hej Viborg Kommune Drømmer om en slags bazar med udlejning af små lokaler/butikker/boder til førtidspensionister og evt. flexjobbere, samt evt. udlændinge.. Mange er vi der tidl. har haft rigtig mange ressourcer, fuldtidsjobs og karriere osv. men pga. sygdom, problemer med sproget, noget man er flygtet fra osv. - for mit vedkommende 15 år med sygdom og udenfor arbejdsmarkedet. Men som stadig meget at give, og gerne selv vil. Har tidl. bestyret og alene stået for en hel købmandsbutik, samt er i dag meget kreativ og kunne vildt godt tænke mig egen butik, men mangler midlerne, troen på det - egen og ikke mindst de som evt. skulle låne én midler dertil. Samt opdatering og viden ang. økonomi osv. evt. i samarbejde med handelsskolen. Og er ligesom efterhånden for rask til socialpsykiatri (hvor jeg bl.a. har arbejdet som bruger og medarbejder dagligt mindst 7 år) men stadig udenfor og for syg til normal job. 23
En mellemting og en vej videre, samt mere og andet for andre med førtidspension og på andet kunne være rart. I en sådan bazar ville man kunne sparre og hjælpe hinanden, evt. have ergoterapeuter som i socialpsykiatrien til at lære at klare sig selv, opnår struktur og finde passende arbejdstider, så man fortsat passer på sig selv, selv om man starter selvstændigt op - ved opstart. Revisor og andet til at hjælpe med økonomien for den enkelte, samt med generel undervisning om de økonomiske, ligge budget, gøre kassen op og sørge for at det hele foregår lovligt, samt ikke mindst kan betale sig for den enkelte, og giver et overskud, så man evt. kan få mod på selv at starte noget op, uden denne støtte, fremover.. lidt ligesom de mikrolån der var forsøgt i Århus og København - muligt som førtidspensionist at starte op med det som et skånejob, med ekstra indtægt ud over førtidspensionen, hvormed det måske for nogle med tiden at slippe førtidspensionen. Har på en førtidspension og med så mange års sygdom og så mange år udenfor arbejdsmarkedet brug for et bette skub og nogle muligheder og midler, hvilket også andre grupper kunne, samt at kunne bevise eller modbevise hvorvidt man stadig kan eller ej.. Bazaren kunne være små butikker/boder med alverdens ting, import, frugt/ grønt, frisør, tatovør, negle, kunsthåndværk, kreativt, smykker og alskens andet.. med hjælp og støtte - og på helt lovlig vis, evt. få timers åbent dagligt som en start, samt hensynstagen til hver enkelt, så det ikke bliver for meget. Men en beskæftigelse, og vej til større selvstændighed og evt. for nogle, hvis muligt helt ud af overførselsindkomsterne. Kunne være fedt hvis vi i Viborg kunne være forgangskommune for et sådant projekt. Tanker om STU efterværn STU-job FORMÅL: Tanken er opstået som en konsekvens af at vi oplever en særlig gruppe af vores unge, der efter endt STU befinder sig i et tomrum / et gråzoneområde og har rigtigt svært ved at finde et fast tilhørsforhold til arbejdsmarkedet det være sig på ordinære eller særlige vilkår. Mange af disse elever har samtidig problemer af social og personlig karakter, hvorfor det bliver særligt relevant at de følges tæt i en overgangsperiode mellem skole og fast, fremtidig beskæftigelse. Mange af de unge har brug for massiv pædagogisk støtte og vurderes ikke at kunne fungere på ordinære vilkår, særligt på grund af deres massive sociale og personlige vanskeligheder. STU efterværn er tænkt som et overgangstilbud ( evt. permanent for nogen ) der skal kunne lette denne overgang og gøre det lettere for den unge at komme til at fungere. Konkret er der brug for et nedlagt landbrugssted, større villa med god udenomsplads med små værksteder, mulighed for at oprette det o.l. I Viborg kunne det være Smediegård eller andre tilsvarende steder. Der skal være en klar skillelinje mellem STU skole og STU efterværn, det er således ikke bare en forlængelse af skoledelen, men en særskilt del, kun enkelte unge er visiteret til. Unge, der ellers ikke har et tilbud eller rummes andre steder, tænkes også at kunne visiteres. 24
Dette tomrum kunne være spændende at fylde ud med noget målrettet og effektivt i forhold til at øge beskæftigelsesevnen samt opøve særlige kompetencer i forhold til at blive arbejdsmarkedsparat selvfølgelig emner, der også berøres i STU regi, men som tænkes at have en særlig vinkling / et særligt sigte på STU efterværn. Disse unge passer ikke ind på etablerede aktivitetshuse / beskyttet beskæftigelse, som det eksisterer nu, hverken fagligt, socialt eller personligt tanken er derfor at skabe noget tilsvarende for en anden målgruppe. Forbilleder er arbejdspladsen på Fakse Ladeplads ( hvor der drives et vandrerhjem ) og Vilstedsøgård i Ranum ( B&B m.m. ) STU efterværn er tænkt som en naturlig forlængelse af STU skolegang for en særlig gruppe af unge, der ellers ikke lader sig placere og ofte ikke visiteres til andre tilbud eller ikke magter at være i de tilbud, der er dem tiltænkt. Disse unge tænkes at blive visiteret til STU efterværn for en periode med meget specifikke mål for den enkelte. STU efterværn tænkes at have karakter af et reelt arbejde, hvor du skal præstere og har specifikke opgaver, du skal løse og som andre er afhængige af. F.eks med udgangspunkt i et B&B: gæster er afhængige af at der bliver gjort rent, lavet mad, nogen står for økonomi, andre indkøb, der kan være produktion i forhold til kreative ting, der kan sælges, grøntsager og frugt, der dyrkes og sælges ( evt. leverandør til andre kommunale tilbud som børnehaver, skoler osv. her tænkes også frokostordning til bhv / skoler, trævarer, der laves og sælges, der kan være cafe samt madlavning til B&B s gæster osv. Dvs. det er ikke kun som om, men en reel virksomhed, der drives og hvor man skal levere varen i forhold til arbejdsopgaver og indsats for at vedblive at være ansat / visiteret. Rent praktisk kunne stedet enten drives som socioøkonomisk virksomhed eller som rent kommunalt tilbud. De unge skal i løbet af den periode de er visiteret til STU Efterværn gerne opøve kompetencer, der gør dem i stand til at fungere på arbejdsmarkedet. Her tænkes i lige så høj grad på personlige og sociale kompetencer, idet det ofte også er disse faktorer, der er medvirkende årsag til at de ikke formår at fungere arbejdsmæssigt. For en ikke ubetydelig gruppe af unge er STU Efterværn måske det tilbud de magter at fungere i - for disse unge vil der være tale om at de har noget at stå op til, et fællesskab, der regner med dem, yder et stykke arbejde for den kontanthjælp de modtager, får mulighed for at opbygge og trække på netværk, får støtte og hjælp i forhold til at tackle personlige og sociale udfordringer og gerne i forlængelse heraf opøver større grad af mestring i forhold til eget liv samt øget livskvalitet. N.B. For en god ordens skyld skal jeg understrege at jeg skriver dette indlæg som privatperson og således ikke repræsenterer en generel holdning fra STU Viborg s side, men blot udtrykker egne holdninger og visioner. 25
Bruger-pårørende råd Bruger-pårørenderåd - Handicap Hvad er det gode ved visionen? Fleksibilitet Lidt mere selvbestemmelse Tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og kunnen (respekt) Signalerer at den enkelte kan bidrage Sikre livskvalitet At borgere behandles med udgangspunkt i eget handicap At man behandles forskelligt for at blive behandlet ens At der stilles udfordringer er OK Mestring det er vi helt enige i Selvsansvar Hvad er udfordringerne? at de svage ikke bliver glemt at de ikke bliver presset for hårdt at personale og ledelse er klædt på til det (uddannelse/ tid overblik) at ansatte tænker og handler fagspecifikt. At der sker en forventningsafstemning Pas på ikke at glemme de svage og still Pas på ikke at presse borgerne for hårdt Det er ikke alle arbejdspladser der kan inkludere handicappede o Det skal følges tæt o Der skal være de kompetencer der skal til Temaer/emner: Faglighed Tid (personale/ledelse) Ud af huset (ferie o.lign. weekend). Anvendelse af køretøjer på tværs. Livskvalitet Tryghed og Trivsel Rammer for udvikling Livsperspektiv Inddragelse/deltagelse (pårørende, personale, borger evt. flere) Alderdom Behandling efter ens handicap Fokus på sundhed Medinddragelse arbejdslivet 26
Fællesskaber Få et ansvar Foreningslivet vigtigt Bygge på tillid Mestring: Egen indflydelse på reelt arbejde arbejde der passer til ens behov; tjene egne penge Faglighed + tid til personale og ledelse kan der ikke laves en ordning Inklusion er kun positivt hvor det giver værdi og mening det skal give mening for den enkelte! Specialklassen er fantastisk Pårørende har også en betydning ift. hvad man kan komme sig til Bruger-pårørende råd - Psykiatri Hvis man fjerner støtten kan det give ustabillitet...mange kan ikke selv mærke sin bremse...nogen kan syne mere raske end de er. Du skal have støtte i de gode perioder. I gode perioder kan man også bruge huset... men også daghuset. Personalet griber ikke ind i folk... har det dårligt griber Kunne dem der har god erfaring undervise andre... center for mestering lave nogle grupper hvor vi hjælper hinanden Etablering af netværk er centralt.. Der skal også være et netværk efter endt behandling Det kan godt blive overset at man ikke kan indgå i et fællessskab. Fristedet er et godt alternativ til psykiatrien. Mentorer er vigtige personer Der er mangel på psykiater Arbejde job beskæftigelse...noget oplysninger til virksomhederne om hvad det vil sige at have en psykisk diagnose + oplysning til kollegaerne, samt hvor mange timer man kan holde til Kunne vi komme rundt i virksomhederne og fortælle hvad det vil sige at have en psykisk diagnose en mentor. Det er vigtigt at man kan komme ud og klare sig selv Politikken bør også have et afsnit om at vi ikke stigmatiserer borgerne med en psykisk diagnose 27
Workshops på personalemøder Handicapområdet Gimle, Egehøj og Gudenåvej Hvad er det gode ved visionen: Det er fine ord, som vi mener, er meget rigtige og vigtige Hvad er udfordringerne: Der er langt fra de flotte ord til virkeligheden Det kræver ressourcer at kunne støtte især de svageste borgere til en bedre mestring, Ressourceeffektivitet kan fremme passivering af borgeren. Det kan være svært at tale om mestring for de svageste borgere. Her er der tale om at borgeren er afhængig af personale på stort set alle områder. De vigtigste emner / temaer i socialpolitikken: At borgeren får lov og rum til at ytre sig Flere varme hænder At opretholde en ordentlig normering At borgeren har et godt netværk sociale relationer Støtte til folk med hjemmeboende (voksne) børn med handicap Erkendelse af, at man er den man er, med erkendelse af handicap og at det er OK at være Handicappet. Det giver problemer, når man i stedet skal leve op til et normalitetsbillede. Større fokus på overgang fra STU til voksen. Der er en større normalitetsforventning og ressourcetildeling hos børn og unge end der er i tilbud for voksne. Plads til mindre og forskellige tilbud / diversitet i institutionsudbuddet At borgeren ikke skal kastes rundt efter økonomiske vilkår, men kan få lov at beholde sine bofæller/relationer så vidt det er muligt. At der gives plads til at ældre handicappede kan blive så længe i eget hjem som mulig At der igen bliver plads til at de svageste borgere kan få lov at komme på ferie, festivaller og andre ud af huset oplevelser 28
STU Hvad er det gode ved visionen? Inklusion: Alle hører med i fællesskabet ingen bliver sekulariseret. Mestring: Borgeren bliver mest mulig selvstændig Respekt: Fordelen ligger implicit, Borgeren hjælpes ud fra behov, ikke ud fra hvad andre får af hjælp. Alle mennesker har værdi Mestring Respekt og mestring Hvad er udfordringerne? Respekt? Oplevelse af uretfærdighed. Forskellige tolkninger af hvor forskelligt borgerne skal behandles. Inklusion: Hvor det giver mening og værdi. For hvem? Borgeren eller dem der betaler? Mestring: Bliver man presset til mere end man magter? Nød lærer nøgen autist at tage bussen selv Alle mennesker har værdi skal appellere til vores omverden virksomheder o.a. De støttende stiladser mangler efter STU mangler efterværn til de som har behov for det. Inklusion = Alle mennesker har værdi skal passes ind i den samme boks. Det er lige det modsatte af respekt for forskellighed. Vi har udelukkende oplevet/set negative eksempler på inklusion det fungerer ikke! det virker stigmatiserende Hvad er den pædagogiske begrundelse for inklusion? Inklusion frem for specialiserede tilbud Mestring i form af erstatning af varme hænder De vigtigste emner/temaer er: Opgradering af medarbejderressourcer Styrkelse af fagligheden Efterværn til udsatte unge, uden bestemt tidsgrænse, men en glidende overgang til andre støtteformer. Fokus på fritidsliv for udsatte og unge med diagnoser, muligheder for at få et godt fritidsliv, selvom man er på kontanthjælp. Fokus på sociale fællesskaber. Flere bomuligheder med fagligt uddannet personale til unge med særlige behov, både med handicaps og psykiatriske diagnoser Oplysning om inklusion i samfundet, skal gå begge veje. STU efterværn: 29
o Ekstra støtte i overgangsperiode o Langsom/gradvis overgang o Sikring af hvordan tillærte kompetencer vedligeholdes/udvikles. Nytænkning / videreudvikling af tilbud om beskyttet beskæftigelse bredere vifte ift. forskelligheden i tilbud Øget medansvar fra lokale virksomheder ift. at integrere vores elever på arbejdsmarkedet fleksjob/skånejob fx pilotprojekt ml. Viborg Kommune og Netto (Dansk Supermarked). Ressource (den samme) til svage elever med socialt belastet baggrund, så alle oplever at have samme mulighed for støtte/hjælp, sikrer sammenhæng mellem de forskellige tilbud Inklusion skal begrundes pædagogisk frem for alt og selve inklusionen kan ikke have en værdi i sig selv, værn om de højt specialiserede tilbud, hvis individet skal lykkes ift. oplevelse af respekt og egenmestring. Inklusion o hvorfor? Menneskesyn eller besparelse? Det koster penge og hvor er de blevet af? Efterværn o Hvordan fastholde den gode udvikling efter STU? o Opfølgning? En opgave for STU? o Fastholdelse? En opgave for STU? Koordinering o Sagsbehandlere o Indsats på tværs En sagsbehandler bør være tovholder overskueligt og trygt Nu er kontaktlærere på STU koordinerende for den unge. Bestyrelsen på STU Viborg: På gårsdagens bestyrelsesmøde, her på STU Viborg, besluttede bestyrelsen at den gerne ville sætte fokus på uddannelse i forbindelse med den ny socialpolitik; her tænker bestyrelsen at Børn & Unge også har en aktiv rolle, selv om det som navnet siger er en socialpolitik. Bestyrelsen ønsker at gøre opmærksom på behovet for uddannelse og læring, både som korte målrettede forløb og som længere koordinerede forløb (som fx STU). Mennesker med handicap eller særlige behov skal have mulighed for at dygtiggøre sig i retningen af at blive bedre til at mestre eget liv og få så selvstændigt og aktivt liv som muligt. Det er bestyrelsens ønske, at bringe dette ind i debatten ad de demokratiske veje, på lige fod med personalets og borgernes indspark. 30
Skaglen Hvad er det gode ved visionen: At man kan være herre i eget liv. Ansvar for eget liv. Livskvalitet Mulighed for at blive hørt Tage ansvar foeget liv, få lov til det At kunne få lov til at bo/tage på ferie hvor man vil, med hvem man vil. Hvad er udfordringerne? At få lov til at tage ansvar uden indblanding fra pårørende, personale og andre instanser At få lov til at vælge selv uden at blande andre ind i det. Beboerne er underlagt et system som i den ene ende kan begrænse dem i deres udfoldelser. Hvor meget kan den enkelte mestre? De vigtigste EMNER/TEMAER i socialpolitikken er: Herre i eget liv/medborgerskab At blive hørt, taget seiøst uanset emner og alder Fællesskab Mennesker! Ikke opgaver. Differencering så alle ikke skal være underlagt det samme. Bla. frivillig sundhed (noget kan være et tilbud, når der bliver sat tal eller % på tages der ikke udgangspunkt i Livet er dit). Tillid fremfor kontrol Værdier fremfor regler. 31
Psykiatriområdet Guldblommevej 1, 14 og 16 Der er en kommentar til formuleringen: Livet er dit går specifikt på borgeren. Undersætningen blander personaleniveauet vi støtter og udfordrer sammen med personale+borger niveauet skaber værdi i fællesskab. Det er noget rod, at det blandes sammen i én sætning. Det gode ved visionen: Ansvar til borgeren Øget selvstændighed Værdighed Ser på borgerens forskellighed Borgerens ressourcer i centrum Ejerskab til eget liv Fokus på livet og ikke på sygdom/handicap Støtter drømme Ingen begrænsning i selve visionen Udfordringer ved visionen: At ændre borgerens forventninger til service Borgeren skal selv yde noget For medarbejderen at kunne bære borgerens frustrationer i processen Borgeren føler sig uretfærdig behandlet i forhold til andre, der får mere Ejerskab til eget liv kan være angstprovokerende Som medarbejder at gå fra at servicere til at facilitere Ikke glemme borgere, der ikke KAN klare sig selv At synliggøre borgerens muligheder Retten til livet, selv om man ikke har de store udviklingsmuligheder udenfor tilbuddet De vigtigste emner/temaer i socialpolitikken: Hvordan kan politikken understøtte borgerens selvbestemmelse Hvordan kan politikken understøtte, at borgeren har mulighed for en så selvstændig boligform som muligt Hvordan kan politikken understøtte, at borgeren integreres bedst muligt i det almindelige samfund Hvordan kan politikken bedst muligt understøtte at det resterende samfund får forståelse for udsatte og sårbare borgere Hvordan sikrer socialpolitikken, at de svageste grupper ikke falder igennem sikkerhedsnettet, men får sikret deres krav og rettigheder At alle har mulighed for at blive hørt 32
At rammer/grundlag/værdier forstås på samme måde på alle niveauer: politik/forvaltning/frontmedarbejdere og borgere At kerneopgaven bliver tydelig Samarbejde Etik Inddragelse af nærmiljøet Kontinuitet i indsats og struktur (i en lidt længere periode) Uddannelse og beskæftigelse Respekt for borgeren i alle livets faser Recovery/rehabilitering Kortere sagsbehandlingstid Mange brugere/meget bliver tabt i dag, fordi sagsbehandlingstiden er for lang. Fokus på inddragelse af pårørende/brugerens netværk, hvor det kan give mening. Man tilknyttes et sagsbehandlerteam / ikke en enkelt sagsbehandler. Sagsbehandlerne skal have optimale IT-værktøjer. KRAM Indsats fra dag 1: KRAM (kost, rygning, alkohol, motion) + gratis transport ELLER man kan blive fulgt til det af en frivillig, som har mulighed for at deltage til en lille brugerbetaling. Gratis for brugeren. Selvtillid, Selvfølelse og Selvværd. Forventning om, at alle deltager i det. Gratis at deltage. Ensomhed Indsats mod Ensomhed en kombination af internettet, mentor og sociale arrangementer. Brugeren skal hjælpes i gang, så brugeren kan beslutte, om han/hun er klar til at arbejde for det. Kurser i at møde nye mennesker. Stokrosevej 2 Af vigtige emner/temaer i socialpolitikken er der blevet peget på Vigtigt med en tidlig, målrettet indsats Sundhedsfremme er et vigtigt tema Fleksible løsninger med fokus på det enkelte menneske. 33