Energioptimering af bevaringsværdige & fredede bygninger. Med respekt for de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter

Energioptimering af bevaringsværdige & fredede bygninger Med respekt for de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter Jannik Jørgensen 7. ARK F2013 KEA Københavns Erhvervsakademi Specialerapport - Energioptimering af bevaringsværdige & fredede bygninger Dato. 22.03.2013

Titelblad Titel: Undertitel: Uddannelse: Forfatter: Specialerapport Energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger Med respekt for de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter Bygningskonstruktøruddannelsen, 3½ års professionsbachelor Jannik Jørgensen, jann9267@stud.kea.dk Født: 25 Sep. 1984 Baggrund: Udlært tømrersvend, marts 2007 Klasse & skole årgang: Uddannelsessted: Professionsretning: Fagkonsulent: Pædagogisk konsulent: 7. ARK F2012 KEA Københavns Erhvervsakademi, Lersø Parkallé 2, 2100 København Ø Arkitektprojektering Krestian Olsen (Bygningskonstruktør hos Årstiderne Arkitekter) Tine Bottrup KEA, Københavns Erhvervsakademi Aflevering: Fredag d. 22 marts 2013 kl. 14:00 Afleveringsform: Anslag: I 3 eksemplarer og på en CD med en Word og en pdf - udgave 60.173 (med mellemrum) Forside billede: (Bygningskultur Danmark, 2009) Bilag: - Interview med Søren Vadstrup, Restaureringsarkitekt MAA hos Center for Bygningsbevaring, inkl. Lydfil af optaget inteview. - Interview med Poul Leth Lorentsen, Energirådgiver/konsulent hos SEAS-NVE ang. referenceprojekt om energioptimering af Bispebjerg Hospital. Jeg bekræfter hermed, at specialerapporten er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Underskrift Dato Side 2 af 55

Forord Denne specialerapport er udarbejdet i forbindelse med min uddannelse som bygningskonstruktør på Københavns Erhvervsakademi og er en del af afgangseksamen på 7.sem Specialet handler om energioptimering af bevaringsværdige og fedede bygninger Med respekt for de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter som disse type bygningen indebærer. Denne specialerapport er udformet som en form for guide/vejledning som, primært skal rette sig mod den enkelte bygherre som, ejer/bruger af en bevaringsværdig eller fredet bygning og skal kunne danne sig et indtryk af hvilke muligheder der er for at, energioptimerer disse typer bygninger så de kan bevare deres værdi og udtryk. Det er nu engang ejeren som er den nærmeste til at passe på bygningen, men det er samtidig vigtigt at bygherren går i dialog med rådgivere, håndværkere og de lokale myndigheder når en energioptimering skal foretages. For at opnå en realistisk og troværdig informationsguide/vejledning, har jeg sammen med det relevante informationsmateriale som jeg har indhentet, været i kontakt med Søren Vadstrup som er Arkitekt MAA og arbejder hos Center for Bygningsbevaring, i RAADVAD. Han er specialiseret i traditionel byggeskik, materialeteknologi og håndværk og har en stor viden inden for fredede og bevaringsværdige bygninger samt hvilke tiltag der kan gøres derved. Ligeledes har jeg været i kontakt med en energirådgiver/konsulent fra SEAS NVE, som er Danmark næststørste energileverandør. På Bispebjerg hospital, som er fredet, er SEAS NVE ved at foretage en energirenovering hvor jeg sammen med energirådgiveren har været ude og kigge på Bispebjerg hospital, hvor han samtidig har givet information omkring hvilke tiltag som skal foretages i forbindelse med energioptimeringen. Informationen har jeg derved kunne gøre nytte af i mit speciale, på baggrund af den professionelle og troværdige information omkring projektet. Jeg vil gerne rette en tak til min fagkonsulent Krestian Olsen, som har bidraget og hjulpet mig gennem forløbet med rådgivning og inspiration. Ligeledes vil jeg bringe en tak til Søren Vadstrup, Arkitekt MAA hos Center for Bygningsbevaring i RAADVAD, som har hjulpet mig med rådgivning omkring bevaringsværdige og fredede bygninger, og bidraget med information om energioptimering af historiske bygninger. Endvidere vil jeg takke Tine Bottrup og Anette Johansen som begge er lærere på KEA, Københavns Erhvervsakademi. De har begge været behjælpelige med forskellige emner omkring specialet, problemstillinger m.m. Derudover vil jeg rette en stor tak til Poul Leth Lorentsen, energirådgiver fra SEAS NVE. Han har bidraget med pålidelig information og rådgivning omkring energioptimering. Sidst men ikke mindst vil jeg sige tak fordi jeg har fået lov til at følge projektet vedrørende energioptimering af Bispebjerg hospital. Side 3 af 55

Resumé Denne Rapport omhandler energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger. Rapporten tager udgangspunkt i at energirenoverer bygninger som indgår under kategorien, bevaringsværdi 1-3 (høj værdi). I disse historiske bygninger skal der især tages hensyn til det arkitektoniske udtryk og de kulturhistoriske kvaliteter som den gældende bygning indebærer for at, bevare bygningens værdi fremover. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark kommer fra vores bygninger. En stor del af energibesparelserne kan hentes ved at foretage energirenoveringer af landets eksisterende bygningsmasse. Det er derfor vigtigt at fokusere på vores bygninger omkring håndteringen af energi- og klimaudfordringerne. Tanken med denne rapport er at tage fat i problemet omkring det store energiforbrug vores gamle uisolerede bygninger har og se nærmere på hvilke tiltag/muligheder man kan benytte sig af, ved energioptimering af disse bevaringsværdige og fredede bygninger, samtidig med at energirenoveringen skal udføres på bygningens præmisser. Rapporten skal primært henvende sig til den pågældende bygherre, som ejer eller bruger, og skal derfor kunne redegøre for arbejdsgangen og hvilke tiltag der i den forbindelse kan anvendes, så man ud fra materialet kan arbejde målrettet og opnå et godt resultat. Rapporten skal benyttes som en form for guide/vejledning, så man kan få et klart indblik i hvordan man skal forholde sig som bygherre mht. respekten for bygningens værdi, men samtidig også overfor myndighederne og ligeledes påpege hvor vigtigt det er at, benytte sig af en rådgiver når man står og skal i gang med at energioptimere. Endvidere skal rapporten kunne anvendes af andre forbrugere, som studerende bygningskonstruktører og håndværkere som ønsker at, beskæftige sig med energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger. For at klargøre disse elementer, vil jeg ved hjælp af research og analyse undersøge hvilke indgreb/tiltag man kan anvende på den enkelte bygningsdel for at, opnå den bedst mulige reducering af energiforbruget ud fra bygningens varmetab. Ligeledes vil jeg undersøge hvilke krav der stilles fra bygningsreglementet og kulturarvstyrelsen, til disse typer bygninger. Efter researchen og analysen af de ovennævnte problemstillinger, har jeg ved hjælp af det indhentet materiale, som bl.a. indeholder interviews med Søren Vadstrup, som er restaureringsarkitekt hos Center for Bygningsbevaring i RAADVAD, og Energirådgiver/konsulent Poul Leth Lorentsen, fra SEAS NVE, som begge er troværdige og pålidelige kilder og professionelle inden for området, kunne fremskynde relevant materiale. Det kan ud fra det indhentet materiale konstateres at, der ved energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger, findes mange energirenoveringstiltag som kan anvendes og være behjælpelige med at, undgå så store varmetab og dermed nedbringe energiforbruget. Side 4 af 55

Indholdsfortegnelse 1. Indledning/Emnevalg... 7 1.1. Problemformulering... 8 2. Teori/Metode... 8 3. Målgruppe... 9 4. Afgrænsning... 9 5. Bevaringsværdige og fredede bygninger... 10 5.1 Bevaringsværdi... 10 6. Energioptimering... 12 6.1 Bygningsreglementets energikrav... 12 6.2 Rådgivning omkring energioptimering... 13 7. Bygningens energiforbrug... 14 7.1. Fordeling af varmetab... 15 8. Energioptimering af bygningens klimaskærm... 16 8.1 Tag og Lofter... 16 8.1.1 Uudnyttede tagetager... 16 8.1.2 Udnyttede tagetager... 17 8.1.3 Kviste... 18 8.2. Ydervægge (Kælderydervægge)... 20 8.3. Øvrige Ydervægge... 21 8.3.2 Indvendig isolering... 21 8.3.3 Udvendig isolering... 26 8.4 Vinduer & yderdøre... 27 8.4.2 Yderdøre... 28 8.4.3 Optoglas forsatsvinduer... 31 8.4.4 Eksempler på vinduesudskiftninger... 32 8.5. Utætheder... 33 8.5.1 Tætning... 33 8.5.2 Ventilation & Indeklima... 34 8.5.3 Skimmelsvamp... 34 8.5.4 Naturlig ventilation... 35 Side 5 af 55

8.5.5 Mekanisk ventilation... 35 8.6. Terrændæk og fundamenter... 36 8.6.1 Efterisolering under gulve... 36 8.6.2 Etageadskillelse over kældre... 37 9. Energioptimering af bygningens drift... 38 9.1 Elforbrug og lyskilder... 38 9.1.1 Sparepærer... 38 9.1.2 Lysstyring... 39 9.1.3 Hvidevarer og apparater... 39 9.2 Tekniske installationer... 39 9.2.1 Natsænkning... 39 9.2.2 Rør og ventiler... 39 9.2.3 Pumper o. lign.... 40 9.3 Brugeradfærd... 40 10. Tilførsel af energi til bygningen... 41 10.1 Opvarmningsmetoder... 41 10.1.1 Fjernvarme... 41 10.1.2 Olie- eller gasfyr... 41 10.1.3 Træpillefyr... 42 10.2 Kølemetoder... 43 10.2.2 I kontor og større bygninger... 44 11. Konklusion... 45 12. Bibliografi... 47 13. Interviews... 50 13.1 Interview med Søren Vadstrup, Restaureringsarkitekt MAA... 50 13.2 Interview med Poul Leth Lorentsen, Energirådgiver/Konsulent... 51 Vedlagt Bilag Bilag 1. Interview med Søren Vadstrup, Restaureringsarkitekt MAA..52 Bilag 2. Referenceprojekt Energioptimering af Bispebjerg Hospital.53 Side 6 af 55

1. Indledning/Emnevalg CO2 udledningen i Danmark skal reduceres, bl.a. ved at nedbringe energiforbruget. 40 % af det samlede energiforbrug i landet kommer fra vores bygninger. En stor del af energibesparelserne kan hentes ved at foretage energirenoveringer af landets eksisterende bygningsmasse. I Danmark er der ca. 9.000 fredede og 300.000 bevaringsværdige bygninger som der skal tages hensyn til grundet deres bevaringsværdi og betydelighed, så de ikke lider skade og mister denne værdi. Når man foretager energirenovering af en bevaringsværdig eller fredet bygning, skal man med omhu udvælge sine tiltag. Men det betyder ikke at energiforbruget og CO2 udledningen ikke kan reduceres betydeligt i disse bygninger. (Brüel, Energioptimering, 2010) Jeg har valgt at skrive om energioptimering af bevaringsværdige & fredede bygninger fordi jeg finder det som et interessant og spændende emne at arbejde med. Bevaringsværdige & fredede bygninger er ikke en hvilken som helst almindelig bygning, men en bygning der indeholder både historie og arkitektur. Syntes derfor at det er rigtig spændende at, undersøge hvilke muligheder der er for at energioptimere en bevaringsværdig eller fredet bygning. Bevaringsværdige & fredede bygninger indbefatter som tidligere nævnt, særlige kvaliteter, såsom arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Disse bygninger er en del af vores omgivelser og er med til at give os en følelse af national identitet. Ligesom almindelige bygninger, skal bevaringsværdige & fredede bygninger tilpasses moderne tider for at kunne bevare deres kulturelle værdi og funktion på langt sigt. Man skal som ejer af en bevaringsværdig eller fredet bygning, derfor altid huske at istandsætte og energioptimere bygningen på bygningens præmisser. Side 7 af 55

1.1. Problemformulering Som hovedpunkt vil jeg undersøge hvilke former der er for energioptimering af bevaringsværdige & fredede bygninger uden at volde skade på husets historie og arkitektur. Som hovedspørgsmål har jeg valgt at stille følgende: Hvordan kan en bevaringsværdig eller fredet bygning energioptimeres, med respekt for de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter? Ligeledes vil jeg finde svar på følgende spørgsmål: Hvad betyder det at en bygning er bevaringsværdig eller fredet? Hvordan skal man forholde sig til energioptimering når det omhandler bevaringsværdige og fredede bygninger og hvilke faktorer skal tages i betragtning set ud fra bevaringsværdien? Hvilke krav stiller byggelovgivningen/kulturstyrelsen ved energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger? Hvor opnår man den bedst mulige reducering af energiforbruget ud fra bygningens varmetab? Hvilke indgreb/tiltag kan man anvende i form af energioptimering af en bevaringsværdig eller fredet bygning? 2. Teori/Metode Formålet med denne rapport er at finde svar på hvordan man energioptimerer en bevaringsværdig eller fredet bygning, samtidig med at holde bygningens historie og arkitektur intakt. Jeg vil ved hjælp af mine kilder indhente information om dette. Som udgangspunkt vil jeg finde et eksempel på et igangværende energi renoveringsprojekt for i praksis at, kunne få en forståelse for hvilke tiltag som kan anvendes ved energioptimering. Endvidere vil jeg tage kontakt til b. la. Center for Bygningsbevaring og Kulturarvstyrelsen hvor jeg ved hjælp af interview med Søren Vadstrup, Arkitekt MAA, vil finde information og rådgivning omkring hvordan man skal forholde sig til energioptimering når det omhandler bevaringsværdige og fredede bygninger som indeholder arkitektur og kulturhistorie hvor værdien skal bevares. Samtidig vil jeg gøre brug af mine kilder i form af, bøger, websider og andet relevant litteratur for at kunne opnå troværdig og relevant information omkring energioptimering. Side 8 af 55

3. Målgruppe Hensigten med min specialerapport er at, udføre den således, at man som bygherrer (ejer/bruger) af en bevaringsværdig eller fredet bygning, skal kunne danne sig et indtryk af, hvilke muligheder der er for energirenovering af disse typer bygninger, og anvende rapporten som en slags guide/vejledning. Ligeledes skal specialet være interessevækkende for studerende på KEA, Københavns Erhvervs Akademi, samt andre bygningskonstruktørstuderende i Danmark. Derudover skal den kunne henvende sig til bygningskonstruktører og håndværkere som ønsker at beskæftige sig med energirigtig renovering af historiske bygninger. 4. Afgrænsning Jeg vil i rapporten beskæftige mig med bevaringsværdige og fredede bygninger, som har en bevaringsværdi høj som er kategori 1-3 på SAVE-skalaen. (Survey and Architectural Values in the Environment), som er opdelt I 9 kategorier. Bygningerne skal være beliggende i Danmark og skal være bygninger fra perioden 1870 1920. Primært vil jeg fokusere på murede bygninger, men samtidig også beskæftige mig en smule med bindingsværkshuse som indgår i denne periode. (Kulturstyrelsen) Side 9 af 55

5. Bevaringsværdige og fredede bygninger En bevaringsværdig bygning, er en bygning som indebærer særlige arkitektoniske og/eller byggetekniske egenskaber. Disse kvaliteter betragtes for bevaringsværdige, og har en derfor en stor betydning, både lokalt og regionalt. Når en bygnings status er bevaringsværdig, er det på grundlag af den ydre del af huset, såsom facaden, taget, vinduerne, dørene, kvistene og skorstenene. I disse bygningsdele kan der være særlige former for konstruktioner, materialer eller detaljer, som er kendetegnende eller unikke og derfor gør bygningen bevaringsværdig. En fredet bygning, er derimod en bygning som bidrager med en form for fortælling om et tidsafsnit i danmarkshistorien og bygningen er/ kan derfor erkendes fredet. Hvor det i bevaringsværdige bygninger var det ydre som sikres, er det i fredet bygninger ligeledes husets indre der sikres, på lige fod med det ydre. Fredede bygninger har derfor særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kendetegn, som er af national betydning, hvor de bevaringsværdige bygninger havde lokal og regional betydning. Der er i dag ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark, og omkring 9.000 fredede bygninger. (Kulturstyrelsen, 2012) (Vadstrup, 2013) 5.1 Bevaringsværdi Bevaringsværdi er en form for redskab, som bruges til at passe på bygningskulturen. I kommuner landet over, har man registreret bygningers bevaringsværdi ud fra den metode som kaldes SAVE metoden. SAVE er en forkortelse for Survey of Architectural Values in the Environment som på dansk er oversat til Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Metoden er opbygget således, at der vurderes ud fra 5 forskellige forhold ved en bygning. 1) Arkitektonisk værdi 2) Kulturhistorisk værdi 3) Miljømæssig værdi 4) Originalitet 5) Tilstand Disse 5 nævnte punkter vurderes på en skala fra 1-9, hvor de efterfølgende sammensættes og til sidst ender ud i én samlet bevaringsværdi for den gældende bygning. Vurderingen af bevaringsværdien, bygger på et helhedsindtryk, ud fra bygningens kvalitet og tilstand. Side 10 af 55

Den værdi som der lægges mest vægt på, er som hovedregel altid det arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi. Karakterernes værdi er inddelt i 3 niveauer. 1) 1-3, høj værdi 2) 4-6, middel værd 3) 7-9, lav værdi Bevaringsværdien er baseret på bygningens arkitektur og historie. Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik Er typen af bygningen eller formen usædvanlig Har bygningen repræsenteret sig som forbillede for andre bygninger Står bygningen i god behold Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk Er bygningen betydningsbærende i gadebilledet eller i landskabet Bygninger med bevaringsværdi 1-3 Bygninger med værdi 1, er for det meste fredede bygninger eller folkekirker. Samtidig kan andre værdifulde bygninger sagtens have en bevaringsværdi 1, uden at den nødvendigvis er erklæret fredet. Bygninger som omhandler værdi 2-4, er den type bygning, hvor arkitektur, kulturhistorie og hvor den håndværksmæssige udførelse er et betydningsbærende eksempel på denne slags bygning. (Kulturstyrelsen) Figur 5.1. Bevaringsværdi 1-3 på SAVE skalaen. (Kulturstyrelsen) Side 11 af 55

6. Energioptimering Energioptimering handler i sin helhed om at bruge sin sunde fornuft når man skal energirenovere en bygning. Fokusområdet ved energioptimering er i bund og grund at, holde fokus på nedbringelse af energitabet i bygningen, og mindske det så vidt som muligt. Energiforbruget i et hus går til 2 ting: 1. Regulering af temperaturen (opvarmning om vinteren & nedkøling om sommeren) 2. Drift af maskiner & hjælpemidler (lys, husholdningsmaskiner & andet udstyr) En effektiv energioptimering bør derfor indeholde begge dele, da det i sidste ende er den samlede sum af de mange små tiltag der gør forskellen. Ved energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger, er anvendelsen af kendte og tidligere afprøvet løsninger, helt fyldestgørende for opnåelse af et godt resultat. Med jævne mellemrum, frembringes der nye teknologiske løsninger til brug af energirenovering, og disse produkter skal afprøves og eksperimenteres med. Dog anvender man ikke historiske huse til disse forsøg, da en enkeltstående byggeteknisk fejltagelse kan få stor betydning for bygningens fremtid og dermed formindske bygningens værdi. Der foreligger ingen pakke-løsning ved energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger som kan anvendes. Der kan i alle bygninger findes gode og tilfredsstillende løsninger, og ved at energirenovere på husets præmisser, er det altid muligt at reducere energiforbruget. Man skal bare altid huske at der vil være en balancegang mellem bygningens arkitektur, karakter og materialer på den ene side og mulige anvendte energiløsninger på den anden. (Brüel, Energioptimering, 2010) (Lorentsen, 2013) 6.1 Bygningsreglementets energikrav Bygningsreglementets skærpede energikrav ville i praksis aldrig kunne overholdes, ved energirenovering af bevaringsværdige og fredede bygninger. Disse skærpede krav ville kun kunne opfyldes hvis man efterisolerer bygningen udvendigt. Denne metode kan under ingen omstændigheder anvendes i bevaringsværdige og fredede bygninger, hvis forudsætningen er at bevare værdierne i bygningen. Officielt udpegede bevaringsværdige bygninger, samt fredet, er undtaget energikravene som forekommer i bygningsreglementet. Problemet er alle de bygninger rundt omkring, som faktisk er flotte eksempler på den danske arkitekturtradition og god dansk byggeskik, men som desværre ikke har fået myndighedernes blåstempling. Ved energirenovering af de ikke blåstemplet huse, må man i de tilfælde derfor håbe på at den gældende kommunale byggesagsbehandling er villig til at foretage en fornuftbestemt afbalancering fra bygningsreglementet energikrav, af hensyn til kulturarven. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 12 af 55

6.2 Rådgivning omkring energioptimering Inden man tænker på energioptimering, skal man først og fremmest altid huske på at kulturarven ikke må ødelægges. Så når man som bygherre eller husejer af en bevaringsværdig eller fredet bygning, skal i gang med en energirenovering, kan det være en god idé at tage kontakt til en rådgiver som har forstand på bevaringsværdige og fredede bygninger og som har kendskab til vores kulturarv. Det er derfor rigtig vigtigt at gøre brug af en rådgiver for at beskytte huset, både grundet bevaringssammenhængen og rent byggeteknisk, og ikke mindst for at sikre huset fremtidige værdi. Eksempler på byggesjusk og de efterfølgende problemer det måtte medføre, er mangfoldige, så det kan i sidste ende ikke betale sig ikke at, anvende en rådgiver til opgaven. Det er naturligvis ikke altid at man er nødsaget til at anskaffe sig en rådgivers hjælp når man skal i gang med et energi renoveringsprojekt. Der er selvfølgelig mange opgaver, som en erfaren og dygtig fagmand kan udføre, som f.eks. efterisolering af loft, udskiftning af diverse installations aggregater, og flere andre typer opgaver. Men ved større indgreb og mere omfattende opgaver, er nogle timers rådgivning givet godt ud. Restaureringskyndige arkitekter kan være gode til at rådgive omkring efterisolering, restaurering af vinduer osv. Hvor en ingeniør vil være behjælpelig omkring opgradering, når det omhandler installationer i bygningen. (Brüel, Energioptimering, 2010) (Vadstrup, 2013) Figur 6.1 Dette billede er et godt eksempel på hvorfor det kan være en god idé at benytte sig af en rådgiver. Et dårligt proportioneret tag med forkerte materialer, alt udført for at forbedre isoleringen, har ødelagt dette stakkels hus for de næste mange år. Vi nævner ikke engang vinduerne (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 13 af 55

7. Bygningens energiforbrug Der er flere forskellige aspekter som har betydning, når det drejer sig om nedbringelse af den pågældende bygnings energiforbrug. Bygningens beliggenhed spiller en stor rolle for dets energiforbrug. Ligeledes er der orienteringen i forhold til verdenshjørner, samt bygningens klimaskærm, installationer og ikke mindst husets udformning og sammensætningen af materialer. Alle disse faktorer har betydning og er med til at nedbringe energiforbruget på hver deres måde. De tiltag der anvendes i forbindelse med nedbringelse af energiforbruget, er med til at øge komforten for de brugere der benytter bygningen. Det kan blandt andet være ved at begrænse de trækgener der måtte være og det vil være med til at gøre bygningen mere behagelig at befinde sig i, hvor der tidligere har været områder som ikke er blevet benyttet. Den mest effektive del af isoleringen er det første lag og dette gælder alle slags isoleringsmaterialer. Er der isoleret med f.eks. 300 mm er virkningen indlysende, i forhold til hvis der var isoleret med 50 mm, men det betyder ikke at 300 mm mineraluld har en isoleringsevne som er 6 gange bedre. F.eks. kan man tage udgangspunkt i en ydervæg som indvendigt er blevet efterisoleret med 100 mm, i dette tilfælde ville det ikke være rentabelt at forøge tykkelsen af mineraluld. Termografering er et værktøj som kan benyttes til at konstatere hvor i bygningen der er utætheder og varmetab. Termografering er en fotografering med et såkaldt varmefølsomt kamera, der via forskellige farver, præcist kan vise hvor bygningen taber mest varme. Termografering anvendes på bygningens klimaskærm, (taget, facaderne & vinduerne) og angiver hvor der er dårligt isoleret, samt hvor der er kuldebroer. (Brüel, Energioptimering, 2010) (se figur 7.1) Figur 7.1 På skalaen ses temperaturerne og hvilke farver de angiver. Det ses tydeligt at der er utætheder ved bjælken i loftet, hvor der kommer kold luft ind, som er angivet med blåt. (Videncenter for energibesparelse i bygninger, 2010) Side 14 af 55

7.1. Fordeling af varmetab (de kritiske punkter) (se figur 7.2) Fordelingen af varmetabet er ofte det samme i alle bygninger, og kan skyldes: Klimaskærmen For stort varmetab gennem tag, ydervægge, gulv, døre & vinduer, der igen skyldes utætheder, utilstrækkelig isolering og kuldebroer. Klimaskærmen 15-20 % 20-25 % 15 % Udbedring af varmetabet: 20-30 % Efterisolering, tætning, forbedring af døre & vinduer samt kontrolleret ventilation. 25-40 % Anlæg og installationer Unødigt stort forbrug, der skyldes for ringe effektivitet eller for dyr energikilde. Tag Ydervægge Vinduer Utætheder Terrændæk/gulv Figur 7.2 Typisk fordeling af varmetabet i en bygning. (Brüel, Energioptimering, 2010) Anlæg og installationer Nytænkning af energikilde, forbedring af tekniske installationer og udskiftning af utidssvarende elektrisk udstyr. Varmetab U Værdi: U-værdien for en bygningsdel angives i W/m²K. U-værdien angiver den energi (i Watt), der passerer gennem 1 m² af en bygningsdel ved en temperaturforskel på 1 grad (Kelvin). Jo lavere U-værdi, jo bedre isoleringsevne. G-værdi: G-værdien angiver, hvor stor en andel af den indfaldende solenergi, der tilføres det bagvedliggende rum. Jo højere g- værdi, jo højere er solens bidrag til rumopvarmningen. Energitilskud: Energitilskuddet angiver nettoenergitilskudde t, dvs. den tilførte energi fra solindfaldet minus varmetabet ud gennem vinduet. Energitilskuddet afhænger af vinduets orientering, U- værdien samt g- værdien. Side 15 af 55

8. Energioptimering af bygningens klimaskærm 8.1 Tag og Lofter Et uisoleret tag er den bygningsdel på en bygning, som udgør den største del af det samlede varmetab. Varmetabet igennem taget kan i nogle tilfælde ligge på helt op til 35-40 % i de værste tilfælde, hvilket udgør over en tredjedel af bygningens samlede varmetab. Grundet det enorme varmetab gennem taget, er det derfor en god idé at prioritere taget først, når man skal energirenoverer en bevaringsværdig eller fredet bygning. 8.1.1 Uudnyttede tagetager På uudnyttede tagetager er der god mulighed for at begrænse varmetabet betydeligt ved at lægge isolering ud på loftet. Arbejdet er nemt at udføre og samtidig er det en billig og meget effektiv løsning hvad angår energioptimering. Isolering har den gode egenskab, at den ikke kun holder på varmen, den holder også på fugten. Det er ikke altid muligt, i en bevaringsværdig eller fredet bygning, at opsætte en dampspærre der er tilstrækkelig tæt. Det er rigtig vigtigt at der omkring isoleringen er nok ventilering, ellers vil der med tiden opstå råd eller svampeskader. Den mest effektive del af isoleringen, er den første del. Dvs. at det i praksis kan være risikabelt at påføre for meget isolering. Hvis der under det første lag isolering allerede er etableret en tæt dampspærre, er det som regel muligt at isolerer med yderligere 100mm på de eksisterende 100mm mineraluld. Det vil ofte være svært, specielt ved tagfoden, at sikre den nødvendige ventilation hvis der eksempelvis yderligere udlægges 200 eller 300mm isolering på loftet. Det er rigtig vigtigt når man f.eks. ved en større ombygning, skal isolerer tagetagen, at sørge for at tagets konstruktioner (bjælker og spær) er ordentligt ventileret. Der kan forekomme dyre følgeskader i form af råd og svamp pga. fugten som ophobes i konstruktionerne, hvis isoleringstykkelsen er for stor. (Brüel, Energioptimering, 2010) Dampspærre En dampspærre er en folie, en form for (membran), som skal sikre at den fugtige luft indefra, ikke presses ud gennem bygningens klimaskærm (vægge & tag). Sker det, er der stor risiko for at der opstår råd eller skimmelsvamp. Dette er især gældende for konstruktioner som indeholder organisk materiale som træ. I et vist omfang, gælder en pudset facade også som en dampbremse, da en del af fugten bindes i pudsen, inden den når igennem forskallingen Side 16 af 55

8.1.2 Udnyttede tagetager Det er ofte mere vanskeligt at efterisolerer tagetagen hvis den er udnyttet. Ligeledes kan det også være vanskeligt at efterisolerer, hvis den skal inddrages i den opvarmede del huset. Når man i sit hus gerne vil foretage ændringer i form af at udnytte tagetagen, er det ofte fristende af udforme tagetagen så man opnår en høj lofthøjde med masser af luft, ved at lade det gå fra gulv til kip. Isoleringen skal i princippet altid lægges så den ligger tættest muligt på det opvarmede rum, af hensyn til ventilationen. Spidsloftet (loftet over hanebåndene) skal holdes koldt og det skal ventileres tilstrækkeligt så der kan komme luft til spærrerne. Ved at anvende den metode, er man med til at opretholde bygningens tilstand og sørge for at den bevares på længere sigt. Ligeledes skal man være opmærksom på at holde skunkrummet koldt, altså på den kolde side af isoleringen. Vand- og varmerørene som løber i skunkrummet, skal i samme forbindelse isoleres. (Brüel, Energioptimering, 2010) Spidsloftet Hanebånd Skunkrummet Figur 8.1 Udnyttet tagetage hvor isoleringen er lagt korrekt, tæt på det område som skal opvarmes og anvendes. (Brüel, Energioptimering, 2010) Den kold side af skunken Den varme side af skunken Figur 8. 2 Illustration af den naturlige ventilation som passerer frit og uhindret mellem isoleringen og taget. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 17 af 55

8.1.3 Kviste Varmetabet igennem en kvist er meget lille, og betyder derfor ikke så meget for husets samlede energiregnskab. I forhold til tagets areal, udgør kvistflunken kun en meget lille del, hvilket betyder at den kun har en ganske lille indflydelse på bygningens samlede varmetab. Man skal som ejer af en bevaringsværdig eller fredet bygning altid være varsom når man skal energirenovere. Der findes på bygninger rundt omkring i Danmark desværre Figur 8.3 Kvistflunken er den lille trekant på siden af kvisten (Altomhus - ApS) Kvistflunke mange eksempler på kviste som er blevet fornyet og isoleret, hvilket har resulteret i dårligt proportionerede kviste som er meget klodset at se på og ikke længere harmonerer med udformningen af det øvrige hus. Loftet over en kvist vil normalt kunne isoleres med 100mm mineraluld i tilknytning til en tagomlægning. På kvistflunkerne vil det også være optimalt at etablere en kuldebrosisolering i form af f.eks. 20mm polystyren. Ved at anvende det tiltag, undgår man kondensdannelse på indersiden af flunken. (Brüel, Energioptimering, 2010) Figur 8.4 Illustration af Kvistens bestanddele (Quattro Færdigkvist, 2012) Side 18 af 55

Figur 8.5 Huset til venstre har de rette proportioner hvor det til højre har en stor klodset kvist. Billedet er taget af Torben lindegaard Jensen (Brüel, Byggeskik, 2011) Figur 8.6 Eksempel på 2 bedre byggeskik huse som er blevet energirenoveret, hvor det til venstre er udført så det står intakt, mens det til højre er helt uden sans for proportioner. Billedet er taget af Torben lindegaard Jensen (Brüel, Byggeskik, 2011) Figur 8.7 På billedet til venstre har man under renovering af kvisten sørget for at de nye vinduer er placeret symmetrisk, hvor på billedet til højre er kvisten placeret helt tilfældigt, samtidig med at den er overdimensioneret. Billedet er taget af Torben lindegaard Jensen (Brüel, Byggeskik, 2011) Side 19 af 55

8.2. Ydervægge (Kælderydervægge) Kælderydervægge er altid problematiske da de ligger under terræn. Det vil ofte være sundere i praksis, at se bort fra det energitab der forsvinder gennem kælderydervæggene. Energioptimering af kælderydervægge kan primært kun udføres på en bestemt måde. Det tiltag der kan anvendes, er udvendig efterisolering, men er samtidig en dyr løsning som bedst kan betale sig at udføre i forbindelse med reparation af et omfangsdræn, eller ved etablering af nyt omfangsdræn, da der skal graves op hele vejen rundt om huset. Det anbefales ikke at efterisolere kælderydervægge indefra, grundet at væggene ofte lægger under terræn, og dermed er i direkte kontakt med jorden og den fugt der måtte være i jorden. Ved indvendig efterisolering vil fugten i jorden trænge ind bag den indvendige nye væg hvor den vil blive bremset og efterfølgende vil den bevæge sig opad i bygningens etageadskillelse og ind i den nye væg. I de fleste tilfælde vil der som regel opstå følgeskader, angreb af råd og større skader som f.eks. ægte hussvamp. Figur 8.8 Her ses et eksempel på en kælderydervæg som er medtaget pga. af fugt. Afskallet, fugtpletter og slatudtrængning. (Bo Bjerre Hansen - GI, 2007) Før i tiden blev kælderen i en bygning som regel anvendt som fyrrum, opbevaringsrum, vaskerum og andre grovere funktioner. I dag vil flere gerne gøre brug af deres kældre med hensigt på at benytte den funktionsmæssigt til bl.a. Beboelse, hvilket absolut frarådes. Iflg. Bygningsreglementet er det desuden ikke tilladt at anvende kælderens rum som beboelsesrum med mindre kælderen opfylder de gældende krav. Der findes flere forskellige produkter man kan anvende til energioptimering af kælderydervægge når det omhandler udvendig efterisolering. Et af dem kunne eksempelvis være Isodrän. (Se figur 8.9) Figur 8.9 Eks. På tiltag til udvendig isolering af kælderydervæg. Isodrän pladen er en diffusionsåben isolering som anvendes som fugtbeskyttelse på grundmuren og er samtidig effektiv til udtørring af kældervægge. (Isodrän AB) Side 20 af 55

8.3. Øvrige Ydervægge En bygnings ydervægge udgør mellem 20-30 % af det samlede varmetab hvis de er uisoleret, hvilket er ganske meget. Det skal selvfølgelig påpeges at det samtidig afhænger af antallet af vinduer i klimaskærmen, samt størrelsen af vinduerne. Der findes forskellige tiltag i form af isolering af ydervægge, alt efter hvordan bygningsdelen er opbygget, men den mest almindelig anvendte metode, er hulmursisolering. Udover hulmursisolering, kan man ligeledes isolere bygningens ydervægge udvendig eller indvendigt. I bygninger med massive fuldmurede vægge, er det både sværere og dyrere at isolere, frem for hulmure. (Brüel, Energioptimering, 2010) 8.3.1 Hulmursisolering En hulmur er opbygget således at der mellem den udvendige og den indvendige mur er et hulrum på typisk 10-12 cm. Hulmursisolering er den løsning af dem alle, som både er billigst at udføre og den mest simple. Bygningens samlede varmetab kan dermed reduceres med op til 20-25 % ved at hulmursisolere. Hulmursisolering foregår således at der midlertidigt udtages enkelte mursten i ydermurens murværk, hvorefter der indblæses isoleringsgranulat i hulrummet. (se figur 8.10) Fugt har en tendens til at søge opad, hvilket kan medføre rådskader i bjælkerne over muren. Når ydervæggen er blevet hulmursisoleret, vil muren have tilbøjelighed til at holde mere på fugten. Det er derfor vigtigt, hvis huset er malet eller pudset og malet, at sørge for at den udvendige overflade Figur 8.10 Illustration - hulmursisolering (Rockwool A/S) er diffusionsåben, så fugten indefra uhindret kan trænge ud gennem malingen. (Brüel, Energioptimering, 2010) 8.3.2 Indvendig isolering I bevaringsværdige og fredede bygninger med murede ydervægge kan det ofte ikke betale sig at efterisolerer ydervæggene indvendigt. Det er normalt ikke rentabelt, da den reduktion man vil opnå i varmetab og energiforbrug, ikke er konsekvent i forhold til hvad det vil koste at udføre. Ofte har bevaringsværdige og fredede bygninger paneler, vindueslysninger og loftstuk, hvilket gør at man er nødsaget til at rykke det med ud på den nye forsatsvæg for at opretholde det eksisterende udseende. Udover det, er der installationerne (radiatorer, varmerør og elinstallationer) som ligeledes skal rykkes med ud på den nye forsatsvæg. Ved at udføre dette arbejde, forsvinder der er stor del af bygningens areal og huset vil virk mindre. Der bliver løbende udviklet nye isoleringsmaterialer og der findes i dag flere forskellige på markedet som er udviklet specielt til at kunne undgå de følgearbejder og som er respektive og tilegnet til bevaringsværdige og fredede bygninger. F.eks. foliebeklædte tynde plader, eller Side 21 af 55

isoleringpuds, som pudset direkte på ydervæggen. Problemet med disse typer materialer er at man endnu ikke har kendskab til langtidseffekten, da den stadig er ukendt og det frarådes at eksperimentere med nye materialer på bevaringsværdige og fredede huse, da de bør bevares for eftertiden og ligeledes respekteres. I forhold til murede vægge, er der derimod mere fornuft i at udføre indvendig efterisolering af bindingsværksvægge, som det eneste realistiske alternativ. Men samtidig skal det påpeges at det kan være en risikofyldt løsning for konstruktionen, da det udførelsesmæssigt er svært at få dampspærren til at være helt tæt omkring de tilstødende bygningsdele. Den mest anvendte metode til at udføre indvendig isolering af en bindingsværksvæg, er ved at opbygge en indvendig let forsatsvæg foran ydervæggen. Opbygningen af forsatsvæggen kan bygges op som en lægteskelet som isoleres, beklædes med dampspærre og gipsplader, eller man kan anvende en løsning hvor skeletvæggen beklædes med brædder der pudses. Ved at etablere en forsatsvæg, og isolere ydervæggen på denne måde, dannes der kondens på dens indvendige side. Derfor er det uhyrlig vigtig at der holdes afstand fra den eksisterende ydervæg, til den nye isolerede indvendige væg. Kondensen der vil opstå, skal kunne forsvinde igen ved naturlig ventilation. Figur 8.11 Illustration af det fredede bygningskompleks, fæstningens materialgård. Kulturarvsstyrelsen og ejendomsselskabet Realea gennemfører i samarbejde et demonstrationsprojekt, der skal afdække, hvor langt man kan gå i forhold til energirenovering i et fredet bygningskompleks under hensynstagen til disse bygningers særlige forhold. Her er de bærende bevaringsværdier b. la. Stilhistorisk sammensatte rum og interiør, samt snedkerdetaljerne. (Kulturarvsstyrelsen, 2012) Det kan ofte bedre betale sig, ved ydervægge af bindingsværk at, udbedre utætheder mellem bindingsværk og tavl. Dette kan i sig selv reducere varmetabet næsten lige så meget som ved at efterisolere indvendigt. I gamle bevaringsværdige og fredede bindingsværkshuse, er der ofte opsat paneler under vinduerne på den indvendige side af ydervæggen. Er panelerne godt vedligeholdt med maling osv. er de ofte tilstrækkelig tætte, og i disse tilfælde vil det som regel ikke være rentabelt at påføre yderlig efterisolering af ydervæggene. (Brüel, Energioptimering, 2010) (Vadstrup, 2013) Figur 8.12 Illustration af det fredede bygningskompleks, fæstningens materialgård. Her er de bærende fredningsværdier, pakhuskarakteren, de to langsgående dragerværk og de enkle/grove detaljer. (Kulturarvsstyrelsen, 2012) Side 22 af 55

8.3.2.1. Interview med Søren Vadstrup (Arkitekt MAA, Center for Bygningsbevaring i RAADVAD) Herunder ses nogle skitser som viser forskellige eksempler på hvordan man kan foretage, indvendig efterisolering af ydervægge ved energioptimering af, bevaringsværdige og fredede bygninger. Nærmere forklaring og rådgivning om forskellige metoder og produkter er indeholdt i en lydfil. Denne lydfil er vedlagt som bilag og er en pålidelig og troværdig kilde. Søren Vadstrup er restaureringsarkitekt MAA og arbejder for Center for Bygningsbevaring. Søren er specialeret i traditionel byggeskik, materialeteknologi og håndværk og har en stor viden inden for fredede og bevaringsværdige bygninger og hvilke tiltag der kan gøres derved. (Vadstrup, 2013) Figur 8.13 Illustration af skitser som viser mulige løsninger ved indvendig efterisolering af ydervægge. (Vadstrup, 2013) Side 23 af 55

Figur 8.14 Illustration af indvendig efterisolering ydervægge (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 24 af 55

Figur 8.15 Opsætning af indvendig isolering, med en overflade af brædder og puds. (Kulturarvstyrelsen, 2004) Fordele: Den bedste løsning opnås med puds på tæt forskalling. Godt underlag til ophængning af reoler, hylder o. lign God fugefri overflade, nem at slutte til lofter, vægge og vindueslysninger Ulemper: Tilfører bygningen en del vand, derved et højt fugtniveau, indtil udtørring. Kræver mere arbejde og materialeforbrug i forhold til spredt forskalling på gipsplader. Figur 8-16 Opsætning af indvendig isolering, med en overflade af gipsplader. (Kulturarvstyrelsen, 2004) Fordele: Beklædning med gipsplader på spredt forskalling er en nem løsning at udføre og samtidig er den økonomisk fordelagtig i forhold til brædder med puds. Denne løsning tilfører ikke fugt til bygningen. Ulemper: Vanskeligt at udføre, mht. tilskæringer ved vinduer, vægge og loft. Fordele: Gipspuds kan være den billigste løsning. Pudsen påføres på et specielt net. Nettet er udspændt direkte på lægterne. Giver en fin overflade. Figur 8.17 Opsætning af indvendig isolering, med en overflade af gipspuds. (Kulturarvstyrelsen, 2004) Ulemper: Der er ikke noget underlag til opsætning af reoler, hylder o. lign. Der skal en vis mængde til for at det kan betale sig at benytte maskingipspuds. Foretages det kun i et enkelt rum, er det dyrere end brædder og puds. Side 25 af 55

8.3.3 Udvendig isolering Rent teknisk, er udvendig isolering af ydervægge den bedste løsning i forhold til indvendig isolering. Problemet med udvendig isolering når, man har med bevaringsværdige og fredede bygninger at gøre, er at det allerede er lagt fast at, man under ingen omstændigheder kan opnå tilladelse til at isolere udvendigt. Bygningens udtryk er en meget vigtig del af fredningsværdierne, hvilket vil sige at en udvendig efterisolering af facaden vil medføre at, man ødelægger facadens arkitektoniske udtryk. Materialesammensætningen vil skifte udtryk, da man er nødsaget til at bruge andre former for materialer end de eksisterende originale materialer, til en ny facade. Bl.a. Vil vinduerne i facaden få et udtryk som er meget fremmed i dansk arkitekturhistorie, da de vil være placeret i dybe nicher. Andre detaljer som f.eks. gesimser, vil forsvinde, og hele bygningens udtryk udadtil ændres markant. (Brüel, Energioptimering, 2010) (Vadstrup, 2013) Side 26 af 55

8.4 Vinduer & yderdøre Energitabet gennem vinduer er ret betydeligt. Varmen passerer gennem ruderne og ligeledes forsvinder den varme luft gennem sprækker mellem karm og ramme. Der er mange forskellige tiltag som kan anvendes ved energioptimering af en bygning. Et af de tiltag hvor man kan opnå en stor besparelse på energitabet er vinduerne, de udgør nemlig mellem 20-25 % af det totale varmetab. (Se figur 7.2) 8.4.1 Forsatsrammer og koblede rammer Det bør ikke undervurderes hvor vigtigt fordelene ved et løbende vedligehold af vinduer er. De simple reparationer er ofte de mest indlysende at starte med ved forbedring af vinduer, der tilgodeser en energireduktion. De gamle vinduer og yderdøre er et essentielt element i en gammel bygnings bevaringsværdi og er en del af husets ansigt udadtil. Grundet det, kan en fuldstændig udskiftning derfor ikke anbefales og er bygningen derimod fredet, er det på forhånd lagt fast at en udskiftning af eksisterende vinduer til f.eks. nye vinduer med termoruder ikke vil blive tilladt. Energimæssigt er den bedste og mest holdbare løsning, de eksisterende vinduer med forsatsrammer på indvendig side eller koblede rammer. Er de eksisterende vinduerne kun bestående af ét lag glas kan man ved at, monterer en forsatsramme opnå en besparelse på helt op til 25 % af bygningens energiforbrug. Ved anvendelse af nye forsatsrammer til historiske huse, kan forsatsrammerne evt. udføres med energiruder og hele vinduet vil kunne opnå en samlet U - værdi på ca. 1,6 W/m²K. Er der på vinduerne i forvejen forsatsrammer eller koblede rammer, kan det eksisterende glas evt. udskiftes til et ét lags, 3 eller 4 mm energiglas. Det praktiske ved denne løsning er at, det som regel kan monteres i forsatsrammen uden at rammen skal laves om. Ved anvendelse af en to lags energirude i Figur 8.18 Mulige løsninger ved energioptimering af vinduer. (Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, Juni 2012) Side 27 af 55

stedet for energiglas, kan man opnå en samlet U værdi på 1,4 W/m²K på hele vinduet. Det er vigtigt at huske at, ved montering af forsatsrammer, skal de forsynes med en tætningsliste. For at sikre ventilationen mellem den gamle ramme og forsatsrammen og samtidig reducere kondensproblemet på de yderste (gamle) vinduesrammer, skal der være en lille utæthed mellem disse og karmen. Det yderste vindue bliver nu koldere, grundet at det ikke varmes op af varmen inde fra huset og det skal man derfor være opmærksom på. Ligeledes skal man altid være omhyggelig og sørge for at vedligeholde sine vinduer ordentligt med diffusionsåben maling og kit, pga. den risiko for fugt som kan trænge ind i vinduet udefra, gennem sprækker. Er vinduerne så medtaget og beskadiget at det er nødsaget at udskifte dem til nye vinduer, er det rigtig vigtigt at de nye vinduer får et udseende, som ligger så tæt som overhovedet muligt på de eksisterende og samtidig er med til at give dem det bedste udtryk, arkitektonisk set. (Bygningskultur Danmark, 2010) (Lorentsen, 2013) 8.4.2 Yderdøre Hoveddøren i en bygning, har ligesom vinduerne stor betydning for det arkitektoniske udtryk og skal derfor ligeledes, hvis muligt, kunne bibeholdes og renoveres på bedste vis. Yderdøren har ikke den store betydning for husets samlede varmetab og kan derfor udskiftes til en ny dør, hvis den er så medtaget at den ikke kan repareres. Er dette tilfældet, skal den udskiftes med en ny dør, som har samme originale udseende som den gamle, dog med en dør som er isoleret mellem den indvendige og udvendige beklædning. (Bygningskultur Danmark, 2010) Fordele: - Mindre varmetab gennem vinduerne - Bedre økonomi pga. lavere varmeregning - Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens - Mindre træk og kuldenedfald - Bedre komfort og indeklima - Lavere CO2 udledning - Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer & koblede rammer forøger husets værdi (VEB, 2011) Anbefalinger: - Samtlige af bygningens vinduer og døre skal gennemgås jævnligt. Man skal sørge for at vinduer og døre kan åbnes og lukkes på ordentlig vis. Hasper (anverfere), greb, tætningslister osv. Efterses Side 28 af 55

regelmæssigt, og ødelagte ruder udskiftes. Sørg for på bedste vis at reparere de gamle vinduesrammer og karme, i stedet for at udskifte dem. - Forsatsrammer er en god energivenlig løsning, energibesparelsesmæssigt godt kan konkurrere med et moderne termovindue. Hvis det er nødvendigt at anvende nye forsatsrammer, skal disse nye rammer tilpasses så de matcher de eksisterende vinduers stil og udtryk. - Der kan ligeledes anvendes energiglas med en belægning som er varmereflekterende, i gamle vinduer som har eksisterende forsatsrammer eller koblede rammer. - Er bygningen ikke fredet, og er det er nødvendigt at udskifte vinduerne, er løsningen med koblede vinduesrammer en god og æstetisk smuk løsning. Den yderste vinduesramme udføres som et traditionelt vindue med ét lags glas og kan evt. udføres med sprosser og kitfalse. Den inderste ramme på vinduet udføres uden sprosser, med energiglas eller med energirude. (Bygningskultur Danmark, 2010) Figur 8.19 Vindue udført med forsatsramme. (Lading arkitekter A/S & Ingeniørfirmaet Huset Hovmand ApS, 2004) Figur 8.20 Vindue udført med koblet ramme. (Lading arkitekter A/S & Ingeniørfirmaet Huset Hovmand ApS, 2004) Side 29 af 55

Figur 8.21 Energioptimering af vinduer ved anvendelse af forskellige løsninger (Vadstrup, Energiforbedring af gamle vinduer, 2010) Det kan ud fra ovenstående skema aflæses at, den bedste og næstbedste løsning rent energimæssigt opnås ved at bevare de eksisterende trævinduer og forsyne dem med indvendige forsatsvinduer med energiglas eller energiruder. foranstående undersøgelse og resultatet heraf, stemmer også fint overens med Bygningsstyrelsens anbefaling om, hvordan man skal energioptimere bevaringsværdige bygninger for så vidt angår vinduer. Side 30 af 55

8.4.3 Optoglas forsatsvinduer Optoglas, som også kaldes det usynlige forsatsvindue er en god og alternativ løsning til energioptimering af vinduer. Optoglas er et system som kan anvendes på eksisterende 1 lags vinduer, ikke kun i bevaringsværdige bygninger, men også i fredede bygninger. Det er et system for nem og nænsom varme og lydisolering. Optoglas er en sidehængslet forsatsrude og består af hærdet glas, som ved hjælp af patenterede specialhængsler og beslag, monteres på den indvendige side af vinduesrammen. Løsningen kræver minimal plads, i forhold til f.eks. forsatsrammer og samtidig kan vinduet bevare sit originale udtryk. Optoglas er et forholdsvis nyt produkt på markedet, men er allerede blevet anvendt adskillige steder rundt i Danmark. Som tidligere nævnt er Optoglas en løsning, som snildt kan anvendes i fredede bygninger. I dag er systemet anvendt i mere end 60 offentlige bygninger, bevaringsværdige som fredede. Det er Bl.a. På slotte, skoler, museer, hospitaler, politistationer og mange andre steder. (Optoglas, 2009) (Lorentsen, 2013) Fordele: - Optoglas kan monteres på den eksisterende vinduesramme - På Optoglasset er der ingen ramme, og mindsker derved ikke lysindfaldet - Kræver ingen vedligeholdelse med maling - Det er nemt at åbne hvis man skal pudse det imellem glassene - Løsningen er næsten usynlig, og ændre derfor ikke vinduets oprindelige udseende - Lysindfaldet er det samme som ved det oprindelige vindue - Det isolerer 30 % bedre end et tilsvarende termovindue. - Ved anvendelse af neutralt energiglas, opnås en U værdi på 1,7 - Optimal lyddæmpning - Udført af hærdet glas med korrosionsfaste beslag - Er godkendt og anbefalet til fredede bygninger - Det monteres på stedet og giver derfor minimale gener (Optoglas, 2009) (Lorentsen, 2013) Figur 8.22 Her ses et vindue som er energioptimeret med Optoglas. (Optoglas, 2009) Figur 8.23 Her ses et andet vindue hvor der er anvendt Optoglas. (Optoglas, 2009) Side 31 af 55

8.4.4 Eksempler på vinduesudskiftninger Her ses eksempler hvor man har valgt at udskifte de originale gamle vinduer til nye termovinduer i stedet for at energioptimerer de eksisterende vinduer ved f.eks. at etablere forsatsvinduer. (se figur 8.24 8.28) (Billederne er fra Bygningskultur Danmarks Energiguide & Bevaringsguide ) (Brüel, Energioptimering, 2010) & (Brüel, Byggeskik, 2011) Figur 8.24 Figur 8.25 Figur 8.26 Figur 8.27 Figur 8.28 Side 32 af 55

8.5. Utætheder 8.5.1 Tætning Utætheder i en bygning udgør ca. 15-20 % af det totale varmetab. En bygning er sammensat af flere forskellige bygningsdele, og har derfor mange utætheder og sprækker. Derfor er det en god idé, når man skal energioptimerer at, eftergå hele bygningens klimaskærm for utætheder og sprækker og sørge for at disse bliver udbedret for at, holde kulde og træk væk. Det er den letteste måde man forbedre bygningens komfort og varmeregning på. Typisk forekommer utæthederne omkring vinduer og døre og det skal tætnes ved at fylde isolering i sprækkerne og efterfølgende fuges. Ligeledes opstår problemet også omkring lampeudtag og skorstensgennemføringer og det er her, også en god idé at sørge for at tætne. Der er mange som tror, hvilket er fejlagtigt at de utætheder der er i væggene er sunde for huset og for indeklimaet, men det er forkert. Når den varme luft indeluften, møder den kolde luft udeluften, opstår der kondens. Kondens er fortætning af vanddamp. Vandet vil på sigt ophobe sig i bygningens konstruktioner, hvilket vil øge risikoen for råd og svampeskader. Figur 8.29 Illustration af et utæt og et tæt hus. (Brüel, Energioptimering, 2010) Dermed ikke sagt at en bygning ikke skal ventileres, selvfølgelig skal den det. Ventilation af en bygning skal foregå på en kontrolleret måde, dvs. at den skal kontrolleres, så fugten i huset kommer ud med det samme via egne kanaler. Træhuse, f.eks. bevaringsværdige sommerhuse kan forsynes med vindspærre, når beklædningen på huset skal skiftes. Man bør ligeledes altid påføre dampspærre når man isolerer, som opsættes på den varme side af isoleringen. Er dampspærren udført på korrekt vis, er den også en tætning og den skal udføres uden nogen form for gennembrydning og tapes i samlingerne så der ingen åbne samlinger forekommer. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 33 af 55

8.5.2 Ventilation & Indeklima Forudsætningen for almindelig trivsel for beboerne, brugerne af bygningen og ikke mindst bygningen selv er et godt og sundt indeklima. Det er vigtigt at få et eftersyn eller en udskiftning af ventilationsanlæg, riste, ventiler osv. når man tætner og isolerer et hus og sikre sig at der ikke ophobes fugt nogen steder i bygningen. Når bygningen har gennemgået en energioptimering, er det vigtig og afgørende for både husets indeklima, samt konstruktioner at, den forurenede og fugtige luft som kommer fra brugerne af bygningen, konstant udskiftes med tør og sund udeluft. Brugerne af bygningen forurener nemlig indeluften med fugt, udåndingsluft, såkaldt (CO2) og partikler. Det forekommer b. la. Ved vejrtrækning, madlavning, tøjvask, samt adskillige andre gøremål som foretages i en almindelig dagligdag. Enhver af disse punkter, samt mange flere, er medvirkende til at, urenheder og fugt er tilstede i rummene. (Brüel, Energioptimering, 2010) 8.5.3 Skimmelsvamp Skimmelsvamp er små svampe som vokser i naturen, på jord og plantedele. Skimmelsvampe kan vokse mange steder i vores huse, det kræver blot at der er fugtigt og at svampene har noget at leve af. Skimmelsvampe lever af dødt materiale som stammer fra planter og dyr. I huse kan de f.eks. leve af træ, spånplader, krydsfinerplader, tapet, lim, støv osv. (Geyer, 2012) Det mest synlige tegn der indikerer at der er fugt i bygningen, er skimmelsvamp. Skimmelsvamp kan forekomme ved b. la. Utætheder i klimaskærmen, isolering som er udført ukorrekt, eller fra utætte vandrør. Fugten kan sætte sig på de kolde vægge som Figur 8.30 Eksempel på skimmelsvampeangreb på væg. Skaden er opstået fra et defekt vandrør under gulvet og er trængt op i væggen. (Geyer, 2012) kondens, hvis der ikke er utilstrækkelig med isolering. Hvis fugten får lov at ophobes over lang tid, er risikoen for angreb af skimmelsvamp stor. Bygningens konstruktioner er ikke i fare pga. skimmelsvamp, men de er heller ikke ønsket for et godt og sundt indeklima. Der er i ældre huse ofte mange kuldebroer. Kuldebroer er steder hvor de indvendige og de udvendige overflader er i kontakt med hinanden, uden at den er brudt af isolering eller luft. Der er derfor koldere og mere fugtigt hvor kuldebroen er. Der er disse steder større risiko for skimmelsvampeangreb. Det er vigtigt at holde bygningen tør og luftfugtigheden under 75 %, da skimmelsvamp også kan skyldes fugt indefra. Fugten kan f.eks. komme fra madlavning, bad, tørring af tøj m.m. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 34 af 55

8.5.4 Naturlig ventilation Naturlig ventilation i en bygning, er kontrolleret udluftning som foregår gennem bygningens døre og vinduer, eller ventilationsriste i facadens ydervægge. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at supplere med faste ventiler og riste, specielt hvis man har efterisoleret ydervæggene i bygningen. Man sikrer bygningen naturlig og bevidst udluftning gennem ventilationsriste. Samtidig med den naturlige ventilation, anbefales det at supplere bygningen med mekanisk ventilation for at, sikre bygningen bedst muligt, samt beboerne og brugerne, som benytter og opholder sig i bygningen. (Brüel, Energioptimering, 2010) Figur 8.31 Illustration af et hus hvor klimaskærmen er tæt, og hvor luften styres af udeluftventiler. (Isoterm A/S) Figur 8.32 Illustration af et hus hvor klimaskærmen er utæt, og hvor luften trænger ind alle utætte steder. Ventilationen kan ikke kontrolleres. (Isoterm A/S) 8.5.5 Mekanisk ventilation Køkken, bad og bryggers er de rum i en bygning som er mest omgivet og belastet af fugt. Derfor er det særdeles vigtigt at installere udsugning, der på kontrolleret vis kan fjerne fugten med det samme. Derudover er de andre rum i bygningen efter en energioptimering, blevet tættere, hvilket øger kravet til udluftning. For at fugten ikke spredes rundt i huset, anbefales det at installere mekanisk ventilation i samtlige vådrum i bygningen, så fugten derimod kan passere direkte ud i det fri. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 35 af 55

8.6. Terrændæk og fundamenter Varmetabet gennem terrændækket er den bygningsdel i bygningen som taber mindst varme. Varmetabet udgør typisk ca. 15 % af bygningens samlede varmetab. I forbindelse med en gennemgribende istandsættelse af en bevaringsværdig eller fredet bygning, kan det i praksis give mening at efterisolerer terrændæk og fundamenter, frem for ved mindre renoveringer, da det vil være for omkostningsfuldt at udføre pga. af de mange følgearbejder. Det vil altid være muligt at efterisolere gulvet, uanset hvilke type gulvopbygning det drejer sig om, og dermed reducere varmetabet i bygningen. Samtidig vil man ved at foretage efterisolering af gulvet, reducere eventuelle trækgener, eller helt fjerne dem. (Brüel, Energioptimering, 2010) 8.6.1 Efterisolering under gulve Fundamentets dybde og måden fundamentet er opbygget på, spiller en væsentlig rolle for hvilke tiltag man kan anvende ved efterisolering af terrændæk. På murede bygninger er fundamentet som regel tilstrækkelig dybt og stabilt, og dermed vil man ofte foretrække et støbt terrændæk. Det kan ofte ikke lade sig gøre at støbe et terrændæk hvis fundamentet består af syldsten. I så fald er man nødsaget til at udføre et helt nyt fundament. (Brüel, Energioptimering, 2010) Støbt terrændæk Et støbt terrændæk opbygges på følgende måde: Nederst anbringes et kapillarbrydende lag af groft grus (som har til formål at bryde fugtopsugningen fra jorden) Herefter udføres terrændækket ved at man ud støber et ca. 100mm tykt lag beton ovenpå et lag trykfast isolering. Samtidig isolerer man på fundamentets inderside med trykfast isolering Figur 8.33 - Illustration af mulige løsninger for efterisolering af træbjælkelag (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 36 af 55

8.6.2 Etageadskillelse over kældre Hvis man i bygningen har en uopvarmet kælder, kan man isolere etagedækket mellem kælderen og stueetagen. Stueetagens gulv isoleres ved at opsætte isolering mellem bjælkerne. Etagedækket kan ligeledes isoleres granulat, det foregår på samme måde som ved hulmursisolering ved at, indblæse granulatet. Det kræver dog at loftet i kælderen er f.eks. er pudset. Når etagedækket mellem kælderen og stueetagen er blevet efterisoleret, vil kælderen blive koldere og det vil øge risikoen for ophobning af fugt. Man skal derfor være opmærksom og sikre sig at kælderen er tilstrækkeligt ventileret. Der vil nu ikke længere være varme nok til at trykke fugten ud af konstruktionerne, hvilket kan give følgeskader i form af trænedbrydende svampe og råd i bjælkelaget. Man kan I bygninger med flere etager, indblæse isoleringsgranulat ind under de første meter af gulvet over etageadskillelse, og dermed opnå et godt resultat som har betydning for bygningens varmetab. Der opstår nemlig ofte kuldebroer mellem etagebjælken og facademuren. (Brüel, Energioptimering, 2010) Figur 8.34 Illustration af efterisolering hvor der indblæses granulat for at undgå kuldebroer. (Energihjem) Indblæst granulat, blæst ind under de første par meter af gulvet for at undgå kuldbroer Figur 8.35 Illustration af isolering af etagedæk. (Papriuld Danmark) Granulat Isoleringsgranulat er et energivenligt produkt som både er brandhæmmende og vandafvisende. Egenskaberne ved granulat gør at det kan anvendes i flere af bygningens bygningsdele som f.eks. til hulmursisolering, tagisoleringaf flade tage, skunke, lofter og etagedæk, idet man samtidig brandisolerer og får et bedre indeklima. Granulatet lægger sig i alle sprækker og revner. Isoleringen bliver derved en sammenhængende flade og uden kuldebroer, i forhold til isolering i måtteform, som skal tilskæres og formes til bygningskonstrukti onen, hvilket kan give risiko for kuldebroer. (Se figur 26) (Energihjem) Side 37 af 55

9. Energioptimering af bygningens drift 9.1 Elforbrug og lyskilder For at kunne optimere besparelserne på elforbruget, skal de energislugende områder identificeres ved hjælp af en registrering af den gældende bygnings elforbrug. Ved registrering af bygningens energiforbrug, er det en god idé at registrere elforbruget en gang om ugen, eller en gang månedligt, da huse varierer mht. anvendelse, brugsmønstre og sæsonskift. Registreringen skal foretages over en længere periode for at kunne finde frem til problemet. Cirkulationspumper, indbygget belysning m.m. som indgår under privates boligers egenandel af elforbruget, udgør kun en lille del af det samlede forbrug. Dette gør sig ikke gældende for b. la. Lyskilder, hvidevarer og andre apparater, som i visse tilfælde kan udgøre mere 60 % af det totale elforbrug. Hvis man f.eks. i en almindelig husstand enfamiliehuse ikke slukker for afbryderne på stikkontakterne, kan dette i sig selv udgøre mellem 10-15 % af det samlede elforbrug, derfor er det vigtigt at huske selv de små ting for at opnå en besparelse på energien. (Brüel, Energioptimering, 2010) 40 % af Danmarks energiforbrug går til bygninger ud over de byggetekniske muligheder for energioptimering, kan en ændring af adfærdsmønstret være med til at reducere energiforbruget (Brüel, Energioptimering, 2010) 9.1.1 Sparepærer I forhold til gamle glødepærer som bruger meget energi, findes der i dag flere forskellige sparepærer som f.eks. lavenergipærer, halogenpærer, lysdioder samt mange flere. Alle disse sparepærer er på hver deres måde med til at spare på energien. Lavenergipærer er ofte dyrere at købe i forhold til glødepærer, men de kr. ekstra de koster er godt givet ud hvis man ser på levetiden for lavenergipærer, som er ca. 15.000 timer, hvor levetiden på en almindelig glødepære er 15 gange mindre, ca. 1.000 timer. Problemet med sparepæren (et lille lysstofrør) er at den giver et for lavt lysniveau, samtidig med at den lyser med de forkerte farver (i forhold til glødepæren). Udviklingen inden for lyskilder er meget hurtigvoksende, og man er ved at udvikle lyskilder, med omtanke, som kan anvendes i historiske bygninger. Hvor en korrekt farvegengivelse er påkrævet (f.eks. i køkkenet og over spisebordet), anbefaler man at undgå sparepærer. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 38 af 55

9.1.2 Lysstyring Lysstyring kan være en effektiv måde at nedbringe elforbruget på og ved at installere et automatisk lysstyringssystem er det muligt at, opnå en besparelse af elregningen på op til 20 40 %. Selvfølgelig afhænger det af bygningens størrelse, hvordan bygningen er indrettet, samt hvad bygningen anvendes til. Lyset i en bygning bør kun være tændt når det gældende rum anvendes og der er brug for det. Der findes flere forskellige styringssystemer som kan installeres og som er med til at spare på energien. Et af systemerne er en bevægelsescensorer som er god at anvende på b. la. Trapper, gange, entréer, bryggers osv. samt til udvendig belysning. (Brüel, Energioptimering, 2010) 9.1.3 Hvidevarer og apparater Hvidevarer og diverse andre køkkenapparater udgør omkring 20 % af elforbruget i et almindeligt dansk enfamiliehus. Udover det kommer apparater som computere, fjernsyn, musikanlæg m.m. som udgør ca. 30 %. Sammenlagt giver de tilsammen ca. 50 % af det samlede elforbrug, så det kan derfor godt anbefales at slukke helt for apparaterne når de ikke bruges, i stedet for at benytte der standby funktion. Ligeledes er udviklingen indenfor hvidevaremarkedet gevaldig stor og det kan betale sig at udskifte den gamle model med en ny type som er mere energivenlig. (Brüel, Energioptimering, 2010) 9.2 Tekniske installationer 9.2.1 Natsænkning Man kan på varmeregningen spare mellem 10 20 %, blot ved at slukke for fyrets pumpe f.eks. i tidsrummet kl.23 om aftenen til kl.06 om morgenen. I forbindelse med natsænkningen kan man evt. dele huset op i zoner. De første rum som opvarmes kan f.eks. være zone 1 (køkken og bad) da det er de to rum som typisk anvendes først om morgenen. Dernæst kan zone 2 (stuen og resten af huset) så opvarmes fra f.eks. kl.07/08 om morgenen og frem til kl.23 om aftenen. Det kan ligeledes være nødvendigt at dele huset op i en tredje zone, hvis man f.eks. har gæsteværelser o. lign. (Brüel, Energioptimering, 2010) 9.2.2 Rør og ventiler Det kan være problematisk at opnå tilstrækkeligt ensartet varme i alle radiatorer hvis man er ejer af et ældre hus. I gamle huse er dimensionerne på varmerørene nemlig ofte forskellige og det skyldes at varmesystemet i det fleste tilfælde er blevet til hen ad vejen. Uanset afstanden til fyret, vil der kunne opnås en mere jævn temperatur i radiatorerne ved at udskifte ventilerne ved tilgangen til radiatorerne, så ventilerne er af samme type og dimension. Varmerørene til radiatorvarme og varmt brugsvand er som regel trukket i bygningens kælder eller skunk og er ikke isoleret. Transmissionstabet gennem uisolerede varmerør er en stor kilde til varmetab og man får ikke glæde af alt den tabte varme. Det kan snildt betale sig at få isoleret varmerørene og dermed reducere varmeregningen, det er både enkelt og billigt at udføre dette tiltag. Det kan samtidig være en go idé at samisolere koldtvandsledninger med et af varmerørene for at Side 39 af 55

undgå frostskader, især hvis rørene ligger i skunkrummet, da der kan opstå frost i skunken i vinterperioden. (Brüel, Energioptimering, 2010) 9.2.3 Pumper o. lign. Ældre cirkulationspumper uden tidsstyring, kan bruge op til lige så meget strøm som 4 køleskabe og det er derfor fornuftigt at foretage en udskiftning da den hurtigt er tjent hjem igen. Har man til det varme brugsvand eller til varmesystemet en ældre cirkulationspumpe, kan den udskiftes med en moderne A-pumpe som bruger helt op til seks gange mindre strøm i forhold til den gamle cirkulationspumpe. (Brüel, Energioptimering, 2010) Figur 9.1 - Illustrations af cirkulationspumpens virkning (varmt brugsvand) (videncenter for energibesparelser i bygninger, 2010) Cirkulationspumpen Cirkulationspumpen sørger for at der bliver sendt varmt vand rundt i dine radiatorer eller til din gulvvarme. Pumpen er at finde ved enten dit oliefyr, dit gasfyr, i forbindelse med din gulvvarme, ved fjernvarmeinstallatione n, varmeveksleren eller lignende. Cirkulationspumpen er typisk et af de apparater i huset, der bruger mest strøm. Forældede cirkulationspumper betyder, at mange husejere uden at ane det, bidrager unødvendigt meget til Danmarks udledning af CO2 (Energitjeck) 9.3 Brugeradfærd Brugeradfærd i en bygning betyder mere end man umiddelbart lige regner med. Brugeradfærd betyder måden bygningen anvendes på. Er man ejer af et stort hus som f.eks. indeholder flere forskellige stuer, kan det være en god idé ikke at, anvende samtlige stuer om vinteren og derfor nøjes med at opvarme det rum som benyttes mest. Ligeledes spiller bygningens indretning (møblering) en stor rolle for energiforbruget. Sørger man for at indrette sin bolig på bedst mulig vis, kan man b. la. Sparre en masse energi på nedbringe energiniveauet ved at undgå kunstig belysning og derfor benytte sig bedst muligt af det naturlige dagslys. Dette kunne eksempelvis være i køkkenet hvor man bruger meget af tiden, samt i et kontor hvor man kan placerer sit skriveborg foran vinduet og udnytte dagslyset. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 40 af 55

10. Tilførsel af energi til bygningen 10.1 Opvarmningsmetoder I bevaringsværdige eller fredede bygninger hvor bygningens arkitektoniske udtryk har en stor betydning, anses det ikke som en mulighed at, anvende varmesystemer der påvirker bygningens facadeudtryk. Opvarmes bygningen eksempelvis med elradiatorer eller andre opvarmningsmidler som f.eks. et gammelt ineffektivt oliefyr, kan det med stor gevinst, økonomisk, betale sig at forny eller helt udskifte det eksisterende varmesystem. (Brüel, Energioptimering, 2010) 10.1.1 Fjernvarme Ca. 60 % af boligmassen i dag, er tilsluttet fjernvarmesystemet. Miljømæssigt er fjernvarme i stor grad anbefalingsværdig, forsvarlig og er en meget effektiv opvarmningsmetode at anvende. Energikilderne til opvarmningen består b. la. Naturgas, kul, biomasse og affald og benyttes hovedsageligt i byområder. Hvis man som ejer af en bevaringsværdig eller fredet bygning tidligere har foretaget en energirenovering af bygningen, i form af forbedring af klimaskærmen eller andre mindre energisparetiltag som f.eks. sænkning rumtemperaturerne i bygningen, skal man være obs. På at varmeanlægget vil aftage mindre energi end før. Det vil ofte være en god idé at etablere en veksler mellem fjernvarmerørene og bygningens eget rørsystem, hvis man beslutter sig for at genbruge og beholde de gamle radiatorer og varmerør. Ligeledes har man ved etablering af en veksler, mulighed for at justere trykket i rørsystemet uafhængigt af fjernvarmens rørtryk. (Brüel, Energioptimering, 2010) 10.1.2 Olie- eller gasfyr Hvis bygningens olie- eller gasfyr er forældet, dvs. mere en 15 år gammelt, og bygningen samtidig ikke ligger i nærheden af fjernvarmesystemet, anbefales det at man udskifter kedlen til en ny og moderne model, der effektivt udnytter energien bedre, helt op til 30 %. CO2 udledningen fra naturgas er ca. 25 30 % mindre end fra olie, det kan derfor være værd at overveje at skifte til naturgas på forudsætning af at der er naturgasledninger i området. Ligeledes skal der ikke foretages store bygningsmæssige indgreb ved udskiftning af den eksisterende kedel, og dermed undgår man at påvirke bevaringsværdien i bygningen. (Brüel, Energioptimering, 2010) Elvarme Elvarme er den dyreste form for opvarmning som man kan anvende. Ligeledes er det den mest miljøbelastende form for opvarmning så længe størstedelen af den danske el produceres ved afbrænding af fossile brændstoffer. Af hensyn til de miljømæssige og omkostningsfulde årsager, anbefales det ikke at benytte sig af elvarme, med mindre man i forvejen opvarmer sit hus med el. Er det tilfældet, bør man overveje at skifte til en anden opvarmningsform (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 41 af 55

10.1.3 Træpillefyr Almindeligvis vil et træpillefyr være et alternativ, realistisk set, hvis bygningen ikke ligger i et byområde. Miljømæssigt er træpillefyret en fortrinlig løsning da det er et CO2 neutralt produkt, men desværre kræver oplagringen af piller gevaldigt med plads og ligeledes kræver fyret næsten dagligt tilsyn, og er derfor ikke altid den mest fornuftige løsning i en bevaringsværdig eller fredet bygning. Derimod kan man kompensere med et kombifyr som er et pillefyr kombineret med en oliebrænder. Fordelen ved et kombifyr er at oliebrænderen tager over hvis tilførslen af træpiller ophører. (Brüel, Energioptimering, 2010) 10.1.4 Jordvarme Jordvarmeanlæg kræver som olie- og gasfyr, ingen store indgreb i selv bygningen, og er derfor et godt alternativ til bevaringsværdige og fredede bygninger. Fordelen kan b. la. Være at der er mulighed for at udnytte den skorsten oliefyret har været tilsluttet til, nu at anvende til en brændeovn. Jordvarmeanlægget er en slags varmepumpe som fungerer ved at optage energien som solen oplagrer i jorden. Som udgangspunkt skal man regne med 1-2 meter slange pr. m2 opvarmet husareal, men samtidig afhængigt af huset isoleringsgrad. Slangerne fyldes med frostfri væske og graves ned i en meters dybde under terrænoverfladen. Væsken som ligger i slangerne optager varmen fra jorden hvor det derefter passerer en varmepumpe som opsættes i huset. Vandet i radiatorerne og i brugsvandsvarmeren opvarmes via varmepumpen. Fordelen ved anlægget er at det stort set passer sig selv, og det er let at integrere i huset da det ikke fylder mere en et køleskab. Ulempen ved jordvarmeanlægget er at det kræver et hvis udendørsareal i haven. Som tommelfingerregel siger man at der skal anvendes 1-1 ½ m2 jord for hver m2 bygningsareal. Derfor er det i praksis bedst at anvende jordvarme i bygninger som er beliggende uden for byområder. Jordvarmeanlægget er en miljøvenlig løsning, og et billigt system i forhold til de stigende oliepriser. Anlægget kræver ingen videre vedligeholdelse, udover rensning af Figur 10.1 Illustration af jordvarmens funktion. (Tonny sletskov VVS ApS) pumpefilteret som kun foretages én gang årligt. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 42 af 55

10.1.5 Brændeovne Brændeovne er med til at øge hyggen og komfortniveauet i et hus, og de fleste bevaringsværdige og fredede bygninger har ofte flere skorstene som kan anvendes ved etablering af en ny brændeovn. Der findes flere forskellige typer og modeller af brændeovne, og ønsker man at installere en ny brænde ovn i sit hjem, skal man huske at vælge en brændeovn som passer til husets alder samt interiør. I praksis kan det være svært at finde en klassisk gammel brændeovn da alle nye ovne i dag skal være certificeret til at overholde visse miljøkrav. Der findes dog brændeovne som er moderne og sagtens kan harmonere i et gammelt hus med historisk miljø. Man skal være opmærksom når man skal have en ny brændeovn, og huske at vælge en som passer til arealet og størrelsen af de rum som man ønsker at opvarme med ovnen. Mange begår i dag den fejl at de anskaffer sig en ovn som har alt for stor varmekapacitet i forhold til husets størrelse, derved lukker de spjældet og varmeeffektiviteten forringes, hvilket er med til at gøre at brændet udnyttes på dårlig vis og luftkvaliteten forurenes. (Brüel, Energioptimering, 2010) 10.2 Kølemetoder I store dele af København og andre steder rundt i Danmark er man i dag ved at etablere fjernkøling og i bund og grund er metoderne som anvendes de samme som benyttes til opvarmning. Man kan eksempelvis benytte varmepumper om sommeren til at nedkøle. 10.2.1 I Boliger Om sommeren vil det i almindelige enfamilieshuse ofte være tilstrækkeligt at åbne vinduerne når der er behov for nedkøling. Har man foretaget en energioptimering af sin bevaringsværdige eller fredede bygning, er huset nu tættere og behovet for at nedkøle kan nu opstå pga. af husholdningsmaskiner, hvidevarer og andre former for apparater som genererer en masse varme. Man kan eksempelvis vælge at installere forskellige systemer som automatisk åbner og lukker for vinduer eller spjæld, og dermed skaber kølig gennemtræk om natten. Det skal dog nævnes at sådanne systemer kan være indviklende at installere i et historisk hus. (Brüel, Energioptimering, 2010) Solenergi Solceller og solfangere installeres ofte i forbindelse med etablering af varmepumper eller jordvarmeanlæg. Solceller anvendes til at producere strøm ved at panelerne optager solens energi, hvor solfangere anvendes til at opvarme bygningens brugsvand. Som regel installeres solfangere og solceller på taget, og er derfor ikke en acceptabel løsning for bevaringsværdige og fredede bygninger da panelerne er så markante og fremmede elementer, og derfor ikke passer til bygningens arkitektur og tagets klassiske udtryk. I visse tilfælde kan det accepteres at installere solceller eller solfangere som opsættes fritstående i terrænet, dette gælder dog kun landejendomme eller fritliggende huse (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 43 af 55

10.2.2 I kontor og større bygninger I større bygninger og kontorhuse er det ikke tilstrækkeligt at, køle og ventilere ved at åbne vinduerne. Behovet er langt større i bygninger af denne størrelse og for at opfylde kravene fra arbejdstilsynet omkring indeklima på arbejdspladser vil det i højeste grad være nødvendigt at køle lokalerne i form af køleflader som kobles til det centrale ventilationsanlæg. (Brüel, Energioptimering, 2010) Side 44 af 55

11. Konklusion I denne specialerapport er der redegjort for bevaringsværdige og fredede bygninger og energioptimering heraf, samt analyseret hvilke tiltag og indgreb i bygningen som kan anvendes i forbindelse med reducering af varmetabet og dermed nedbringe energiforbruget. Ligeledes er der redegjort for lovgivende krav herom, samt hvor betydningsfuld en bygnings bevaringsværdi i virkeligheden er. Det kan ud fra disse konkluderes at, det først og fremmest er enormt vigtigt at respektere den gældende bygning, når en energirenovering skal finde sted. Bevaringsværdige og fredede bygninger, er som beskrevet, bygninger som indeholder arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som skal bevares så bygningen ikke mister dens værdi. Disse typer bygninger er en del af vores nationale identitet og det er i den forbindelse vigtigt at den pågældende bygherre tager ansvar og respekterer bygningen, således at energioptimeringen udføres på bygningens præmisser. Det anbefales at en hver bygherre gør brug af en rådgiver, som f.eks. en restaureringsarkitekt for at, beskytte huset, både grundet bevaringssammenhængen og rent byggeteknisk for at, opnå det bedst mulige resultat. Officielt udpegede bevaringsværdige og fredede bygninger er undtaget energikravene som forekommer i bygningsreglementet. Dog skal man som ejer af en bevaringsværdig eller fredet bygning altid ansøge om tilladelse hos kulturarvstyrelsen ved byggearbejder. Rent byggeteknisk kan det konkluderes at, der findes flere forskellige alternative løsninger til at foretage en energioptimering af disse historiske bygninger. Som nævnt i rapporten, udgør vores bygninger ca. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, hvoraf varmetabet gennem klimaskærmen, i en gammel uisoleret bygning udgør den største del. Dertil kommer der driften af bygningen i form af elforbruget og tekniske installationer. Varmetabet gennem klimaskærmen er opdelt i 5 kategorier. Tag/loft, ydervægge, vinduer, utætheder og terrændæk/gulv. Taget er den bygningsdel som udgør den største del af det samlede varmetab og kan i visse tilfælde udgøre helt op til 34 40 %. Det kan derfor konkluderes at taget bør prioriteres først, når en energioptimering skal foretages. Dertil kommer ydervæggene, som udgør 20 30 % af varmetabet, hvis væggene er uisoleret. Dernæst er det bygningens vinduer og yderdøre som udgør 20 25 % af det samlede varmetab. Utæthederne som forekommer i en bygning, udgør ca. 15 20 % af det samlede varmetab, hvor der til sidst er terrændækket og gulvet i bygningen, som står for 10-15 % af varmetabet. Som nævnt ovenfor, er varmetabet gennem bygningens klimaskærm væsentlig og skal derfor prioriteres højt. Det kan konkluderes at, der er flere anvendelige tiltag som kan benyttes og som er forholdsvis nemme at udføre i praksis. Først og fremmest kan man foretage efterisolering af taget og ydervæggene. Ydervæggene kan efterisoleres indvendigt, med forbehold for fugt, samt foretagelse af hulmursisolering, hvos bygningen har hulmur. Ligeledes er der flere former for energioptimering af vinduerne, i form af bl.a. forsatsvinduer, hvor glasset kan udskiftes til energiglas og dermed opnå en langt bedre U-værdi. Udover det, er der bygningens utætheder, som kan udbedres, hvilket er et billigt og nemt udførligt tiltag. Endvidere Side 45 af 55

er der terrændækket som kan efterisoleres. Efterisolering af terrændæk, bør dog i praksis bedst give mening i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse af bygningen, da det er for omkostningsfuldt ved mindre renoveringer. Samtidig kan det konkluderes at, der kan foretages energioptimering af bygningens drift. Driften består primært af elforbruget, de tekniske installationer og bygningens brugeradfærd. Brugeradfærd betyder mere end man umiddelbart regner med, det kan derfor være en god idé at være opmærksom på hvordan bygningen anvendes. Sidste punkt henvender sig til tilførslen af energi til bygningen. Det kan her konkluderes at der kan spares en masse energi ved at anvende de korrekte opvarmningsmetoder, samt nedkølingsmetoder. Her kan der gøres flere forskellige tiltag, alt efter hvilken opvarmningsform den pågældende bygning opvarmes med. Nogle af de typer opvarmningsmetoder som kan etableres og som er forsvarlige i bevaringsværdige og fredede bygninger, kan f.eks. være etablering fjernvarme, udskiftning af olie- eller gasfyr, etablering af jordvarme og anvendelse af brændeovne. Dermed er der de opvarmningsmetoder som ikke er rentable i disse bygninger, såsom elvarme, da det er for omkostningsfuldt, solenergi, i form af solceller og solfangere da de installeres på taget, og vil derfor ikke godkendes til brug. Solceller og solfangere er for markante, og passer derfor ikke til bygningens arkitektur. Dog kan det som nævnt i rapporten, i visse tilfælde anvendes på bygninger som fritliggende, hvor panelerne etableres på grunden, og ikke på taget. I boliger kan der anvendes kølemetoder i form installerede systemer som åbner og lukker for vinduer eller spjæld, og dermed skaber køling gennemtræk om natten. I større bygninger kan det være nødvendigt at køle rummene i form af køleplader som kobles til det centrale ventilationsanlæg. Denne metode er mest anvendelig i bygninger med kontorarbejdspladser. Samlet set konkluderes det at, der er masser af forskellige tiltag som kan anvendes ved energioptimering af disse specielle historiske huse. Man skal som udgangspunkt bare altid huske at gøre det på husets præmisser, som bygningens værdi ikke forringes og det er en god idé at anskaffe sig hjælp af en rådgiver som har kendskab til bevaringsværdige og fredede bygninger. Side 46 af 55

12. Bibliografi 3tilbud - en del af ABgruppen. (u.d.). www.3tilbud.dk. Hentede 02. 02 2013 fra http://www.3tilbud.dk/billig-isolering/ Altomhus - ApS. (u.d.). Altomhus - Flunke. Hentede 21. 02 2013 fra Altomhus ApS: http://www.altomhus.dk/viden/flunke Bo Bjerre Hansen - GI. (18. 09 2007). GI - Bedre boliger - når fugten får fat. Hentede 02. 02 2013 fra GI - Bedre Boliger: http://gi.dk/om%20gi/nyhedsarkiv/sider/fugt.aspx Brüel, J. (2010). Energioptimering. Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger. Danmark: Bygningskultur Danmark. Brüel, J. (2011). Byggeskik. Bevaringsguide for bedre byggeskik-huse. Danmark: Bygningskultur Danmark. Bygningskultur Danmark. (07. 12 2009). Bygningskultur Danmark - nyheder. Hentede 05. 03 2013 fra Bygningskultur Danmark: http://www.bygningskultur.dk/menu/aktuelt/nyheder/donation-fra- Augustinusfonden-til-Odense-Bys-Museer Bygningskultur Danmark. (2010). Bygningskultur Danmark - vinduer og yderdøre. Hentede 28. 01 2013 fra Bygningskultur Danmark: http://www.bygningskultur.dk/menu/aktuelt/temaer/energiguide+for+fredede+og+bevaringsv%c 3%a6rdige+bygninger/8.+Vinduer+og+yderd%c3%b8re Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. (Juni 2012). Energioptimering i bevaringsværdige og fredede bygninger. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Mogens Victor Andersen. Energihjem. (u.d.). Energihjem - Isolering af etageadskillelse. Hentede 22. 02 2013 fra Energihjem: http://www.energihjem.dk/isolering-etageadskillelse/ Energihjem. (u.d.). Energihjem - Isolering med granulat. Hentede 22. 02 2013 fra Energihjem.dk: http://www.energihjem.dk/isolering-med-granulat/ Energitjeck. (u.d.). Energitjeck - Varmestyring. Hentede 28. 02 2013 fra Energitjeck: http://www.energitjeck.dk/faa-en-ny-a-pumpe-og-spar-penge Geyer, B. L. (19. 01 2012). Bolius - skimmelsvamp. Hentede 30. 01 2013 fra Boligejernes videncenter: http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/skimmelsvamp/ Isodrän AB. (u.d.). Isodrän - kældervægge, renovering. Hentede 02. 02 2013 fra Isodrän AB: http://www.isodran.se/index.php/kallarvagg Isoterm A/S. (u.d.). isoterm - Husets klimaskærm. Hentede 31. 01 2013 fra Isoterm A/S: http://www.isoterm.dk/taethedsproeve-blower-door-test.html Side 47 af 55

Kulturarvsstyrelsen. (02. 01 2012). Kulturstyrelsen - fæstningens materialgård. Hentede 03. 02 2013 fra Kulturstyrelsen: http://www.kulturarv.dk/i-fokus-nu/temaer/klima-ogkulturarv/energiforbedringer-i-fredede-og-bevaringsvaerdige-bygninger/ Kulturarvstyrelsen. (12 2004). Kulturstyrelsen - isolering af bindingsværksvægge. Hentede 07. 03 2013 fra Kulturarvstyrelsen: http://www.kulturarv.dk/information-om-bygningsbevaring/facader-skiltningmv/isolering-af-bindingsvaerksvaegge/ Kulturstyrelsen. (19. 04 2012). Kulturstyrelsen fredede bygninger. Hentede 16. 01 2013 fra Kulturstyrelsen: http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredet-eller-bevaringsvaerdigt/ Kulturstyrelsen. (u.d.). Kulturstyrelsen - hvad er bevaringsværdig. Hentede 16. 01 2013 fra Kulturstyrelsen: https://www.kulturarv.dk/fbb/bevaringsvaerdier.htm Lading arkitekter A/S & Ingeniørfirmaet Huset Hovmand ApS. (2004). viden-om-vinduer - Koblede vinduer. Hentede 28. 01 2013 fra viden-om-vinduer: http://www.viden-om-vinduer.dk/typervinduer/koblede-vinduer/ Lorentsen, P. (23. 01 2013). Energioptimering. (J. Jørgensen, Interviewer) Optoglas. (11 2009). www.optoglas.dk. Hentede 29. 01 2013 fra tekniske oplysninger: http://www.optoglas.dk/index.php/tekniske-oplysninger Optoglas. (11 2009). Det usynlige vindue. Optoglas. Rørvig, Danmark: Optoglas ApS. Optoglas. (11 2009). www.optoglas.dk. Hentede 29. 01 2013 fra En lys ideé: http://www.optoglas.dk/ Papriuld Danmark. (u.d.). Papiruld Danmark - Isolering med granulat. Hentede 22. 02 2013 fra Papiruld Danmark: http://www.papiruld.dk/isolering_med_granulat.htm Quattro Færdigkvist. (2012). Quattro Færdigkvist - Kvistenes ABCDE. Hentede 2013. 03 06 fra Quattro Færdigkvist : http://www.kviste-haandbog.dk/default.asp?id=395 Rockwool A/S. (u.d.). Rockwool efterisolering ved hulmure. Hentede 02. 02 2013 fra Rockwool A/S: http://www.rockwool.dk/produkter/u/9026/ydervaegge/tunge-ydervaegge/hule-mure Tonny sletskov VVS ApS. (u.d.). Tonny letskov VVS - Jordvarme. Hentede 01. 03 2013 fra Tonny sletskov VVS ApS: http://www.sletskov.dk/jordvarme.php Vadstrup, S. (01 2010). Energiforbedring af gamle vinduer. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD - Anvisninger til Bygningsbevaring. Lyngby, Danmark: Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. Vadstrup, S. (29. 01 2013). Energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger. (J. Jørgensen, Interviewer) Side 48 af 55

VEB. (04 2011). Energiløsninger til klimaskærm. Energiløsninger til klimaskærm. Taastrup, Danmark: Videncenter for energibesparelser i bygninger. Videncenter for energibesparelse i bygninger. (01 2010). Videncenter for energibesparelse i bygninger - gode råd om termografering. Hentede 23. 01 2013 fra Videncenter for energibesparelser i bygninger : http://www.byggeriogenergi.dk/gode-raad-om-termografering/29084 Videncenter for energibesparelser i bygninger. (u.d.). videncenter for energibesparelser i bygninger. (09 2010). Energistyrelsen - styring af cirkulationspumpen, varmt brugsvand. Hentede 23. 02 2013 fra Energistyrelsen: http://www.ens.dk/forbruger/haandvaerkerlisten/belysning/styring-af-cirkulationspumpen-2013- varmt-brugsvand Side 49 af 55

13. Interviews 13.1 Interview med Søren Vadstrup, Restaureringsarkitekt MAA (Vedlagt som bilag - Interviewet er optaget som lydfil) Interviewet er foretaget d. 29.01.2013 hos Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Kontaktoplysninger: Søren Vadstrup Arkitekt MAA / projektleder hos Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Ansvarlig for centerets publikationer og formidling. Traditionel byggeteknik, materialeteknologi og håndværk - specialistrådgivning til tegnestuer, museer og myndigheder, underviser på kurser og seminarer. Søren Vadstrup er tillige tilknyttet Kunstakademiets Arkitektskole som lektor. E-mail: SVAD@bygningsbevaring.dk Mobil: +45 29 45 40 96 Jeg har ved at, foretage dette interview, fået en masse generel viden omkring energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger. Dette indeholder bl.a. information omkring: Bevaringsværdi, og dens betydning. Rådgivning og råd når man skal energioptimere. Generelt om fredede og bevaringsværdige bygninger. Anvendelige tiltag som kan benyttes ved energioptimering af disse bygninger. Mit interview med Søren Vadstrup har givet mig en stor portion grundviden omkring bevaringsværdige og fredede bygninger og hvad det vil sige at sætte fokus på bygningers værdi når der foretages renoveringer i form af energioptimering. Ligeledes har han givet information og rådgivning omkring hvilke anvendelige tiltag som kan benyttes omkring de forskellige bygningsdele. Side 50 af 55

13.2 Interview med Poul Leth Lorentsen, Energirådgiver/Konsulent (Se reference projekt, Energioptimering af Bispebjerg Hospital) Interviewet er foretaget d. 23.01.2013 På bispebjerg Hospital (Byggemøde) Kontaktoplysninger: Poul Leth Lorentsen Energirådgiver / konsulent E-mail: pll@seas-nve.dk Mobil: +45 21 13 41 68 Jeg har ved at, foretage dette interview, fået en masse generel viden omkring energioptimering samt hvilke tiltag der kan anvendes når en bygning skal have foretaget en energirenovering ved at optimere bygningens vinduer. Dette indeholder bl.a. information omkring: Rådgivning og råd når man skal energioptimere. Anvendelige tiltag som kan benyttes ved energioptimering af vinduer. Besparelser ved energioptimering af vinduer. Udover den generelle information som jeg har indhentet hos energirådgiveren, har jeg fulgt projektet på Bispebjerg Hospital under udførelsen af energioptimeringen. Dette har givet mig et indblik i bl.a. hvor vigtigt det er at forholde sig til bygningens bevaringsværdi når der foretages renoveringer. Side 51 af 55

Bilag 1. Interview med Søren Vadstrup, Restaureringsarkitekt MAA I forbindelse med min specialerapport, har jeg arrangeret et møde med Søren Vadstrup, hvor jeg i dag, d.29/01/2013, ud fra mine spørgsmål, vil snakke med Søren omkring energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger, med respekt for det arkitektoniske og kulturhistoriske. Jeg har stillet følgende spørgsmål: 1) Hvordan opfatter du energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger? 2) Hvad skal man særligt være opmærksom på ved energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger? 3) Hvilke erfaringer har du med energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger? 4) Hvilke metoder/materialer kan typisk anvendes ved energioptimering af bevaringsværdige og fredede bygninger? 5) Øvrige relevante spørgsmål? (De forannævnte spørgsmål er besvaret og vedlagt som lydfil) Godkendelse af interview: Undertegnede bekræfter hermed at spørgsmålene er gennemlæst og godkendt til besvarelse. Side 52 af 55

Bilag 2. Referenceprojekt Energioptimering af Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Bygningsoplysninger Opførelsesår: 1913 Tegnet af arkitekt: Martin Nyrop Bevaringsværdi: Fredet Beliggende: Bispebjerg Bakke 21 2400 København Ø Matr. Nr: 244 Bebygget Areal: 2265 m2 Samlet erhvervsareal: 10890 m2 Materialer Ydervægge: Tagdækning: Vinduer: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tegl Traditionelle Dannebrogsvinduer Side 53 af 55

Energirenoveringsprojektet Bispebjerg Hospital har de seneste 3 måneder været under renovering i form af energioptimering af bygningers vinduer. I den anledning har jeg af energirådgiver/konsulent Poul Leth Lorentsen som er bygherrerådgiver og arbejder for SEAS-NVE, fået lov at følge projektet fra start til slut. Selve omfanget af projektet består af restaurering og energirenovering af 357 vinduer, som er fordelt på 34 forskellige typer vinduer (traditionelle dannebrogsvinduer med et lag glas og kitfalse) Vinduerne er blevet restaureret og da bygningen er fredet, er arbejdet udført efter dansk byggeskik. Ud af de mange vinduer er der blevet udført forskellige former for løsninger. Mange af de eksisterende vinduer havde i forvejen forsatsrammer, hvor de af dem som ikke var meget medtaget, skulle restaureres, hvorefter glasset blev udskiftet til energiglas for at opnå en bedre U værdi og dermed mindre varmetab. De resterende vinduer hvor der manglede forsatsrammer, er der blevet anvendt en løsning med Optoglas. Renovering af eksisterende originale forsatsrammer 1. Udskiftning af glas i forsatsrammer, til energiglas. 2. Malerbehandling af glasliste 3. Udbedring af ujævnheder i anslaget til tætningslister. 4. Partiel afrensning af malingslag. 5. Malerbehandling af forsatsrammer. 6. Genmontering. 7. Justering, tilpasning og smøring af genmonterede forsatsrammer. Glas (krav) 1. 4mm hærdet og hardcoatet energiglas. 2. U-værdi max.: 3,7 W/m²K 3. Lystransmitans min.: 82 % 4. Solvarmetransmitans max: 74 % Levering af nye energiforsatsrammer 1. Levering af nye energiforsatsrammer til vinduer 2. Levering af nødvendige beslag, hængsler, skruer mm. Glas: (krav) 1. 4mm hærdet og hardcoatet energiglas. 2. U-værdi max.: 3,7 W/m²K 3. Lystransmitans min.: 82 % 4. Solvarmetransmitans min: 74 % Optoglas Optoglas, som også kaldes det usynlige forsatsvindue er en god og alternativ løsning til energioptimering af vinduer. Optoglas er et system som kan anvendes på eksisterende 1 lags vinduer, ikke kun i bevaringsværdige bygninger, men også i fredede bygninger. Det er et system for nem og nænsom varme og lydisolering. Optoglas er en sidehængslet forsatsrude, og består af hærdet glas, som ved hjælp af patenterede specialhængsler og beslag, monteres på den indvendige side af vinduesrammen. Løsningen kræver minimal plads, i forhold til f.eks. forsatsrammer, og samtidig kan vinduet bevare sit originale udtryk. Side 54 af 55

Resultatet for hele denne energioptimering af vinduer, har resulteret i samtlige nye vinduer har kunnet opnå en U værdi på 1,7 W/m2K, hvilket må siges at være et yderst godt resultat. Skemaet nedenunder viser resultatet for en energiberegning. Energiberegning vedr. renovering af vinduer på Bispebjerg Hospital, bygning 20 Side 55 af 55