kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores motto. Beviset sidder hernede på de første rækker. I dag symboliseret ved huer. Nyd jeres succes. Vær stolte over det I har nået. Stolt hvis det er resultatet af flid og arbejdsomhed. Vær glad hvis dine evner har givet dig en god start uden at du har skullet slide så meget i det. I virkeligheden er det noget vrøvl, at VI skaber succeser. For det vi gør, er jo bare at vi hjælper jer med at lære at lære. Og hjælpe jer med at få den viden vi formidler til at hænge fast, så det bliver noget I kan bruge til noget. I skal bruge denne viden og den proces I har været igennem i jeres tid her hos os til at lære jer selv at kende. Til at lære jeres egne evner og ambitioner at kende. Til at lære, hvordan i bedst lærer. I skal nemlig lære resten af jeres liv. Det skal vi andre så også!! I skal lære at skelne mellem rigtigt og forkert. Ondt og godt. Og ikke mindst mellem hvad der er ægte og hvad der er falsk.
Jeg er sikker på, at vores dygtige undervisere har været med til at hjælpe jer på vej til at blive succeser i jeres eget liv. Jeg er lige så sikker på, at vores dygtige pedeller og administrative medarbejdere og ledere gennem deres arbejde også har været med til at hjælpe jer på vej. Og tak for det, kære medarbejdere. Det kan godt være, at de ikke har været lige søde ved jer altid. Det kan også godt være, at de har været hårde ved jer, ved at sige jer nogle sandheder. Men jeg håber, at de har været ærlige overfor jer og ikke har givet jer falsk ros. Det er dejligt at få ros. Men det er på den lange bane ikke godt at få falsk ros. Se bare på de mange, der deltager i det ene eller det andet talentprogram, hvor vi i mange tilfælde sidder derhjemme foran skærmen og fryder os over, hvor talentløse nogen - måske de fleste deltagere er. Vi kan nogle gange ikke få plads i skoene af at krumme tæer over det, vi ser. Men det stakkels menneske, der optræder, har måske fået SÅ megen falsk ros fra forældre og venner, at de har troet fuldt og fast på, at de var et talent. Med andre ord, der er nogen i disse såkaldte talenters nærhed, der været uærlige = der har løjet for dem. Ind imellem bliver det også for meget for Blackman og så får en mor en ordentlig gang skæld ud.
Men jeg må tilstå, at jeg står helt med Blackman i dette tilfælde. Det er et mega svigt, når vi som voksne giver vores børn falske koordinater. Altså at vi fortæller vores børn, at den retning de er ved at gå i er den rigtige retning for så pejler de jo ind efter det. Og så rammer mange af dem pludselig en klippekyst og går i stykker, når virkeligheden rammer dem. Så ville det være mere ærligt at sige, du kan lide at synge. Bliv endelig ved med det. Men du skal nok øve dig i 10.000 timer før du når et niveau, så du kan konkurrere med de bedste. Det vel at mærke, hvis der overhovedet er noget at bygge på. For ellers bør det ærlige gode råd være. Find noget andet at give dig til. Fastlæg nogle andre koordinater, du kan pejle dit liv ind efter. I skal jo føle, at I vinder, også selvom I ikke stiller op i nogen konkurrence! Men man vinder kun, hvis man er god og flittig og øver sig og øver sig og øver sig. Måske 10.000 gange. Så ud over flid kræver det udholdenhed at være vinder. Winners never quit. Quitters never win er der nogen, der siger.
Vær ægte. Vær jer selv. Vær ærlige overfor jer selv. Og overfor andre. Det sidste er mest møntet på alle jer MØDRE. Vi vil alle sammen det bedste for vores børn. Men kære MEDforældre. Vi skal ikke leve vores børns liv. Og DE skal ikke udleve vores drømme. De skal selv finde vejen mod lykken. Lykken findes der, hvor virkeligheden svarer til drømmen, siger Troels Kløvedal Hvor virkeligheden svarer til drømmen. Men virkeligheden er jo så også der, hvor erkendelsen er af egne evner og anerkendelsen af andres evner. Astrid Lingren siger et sted til os forældre - pak ikke jeres børn ind i vat og bomuld, men pak dem ind i stærke fortællinger. De stærke fortællinger er fortællinger om hvor nogle mennesker har sat nogle koordinator ud dvs sat sig nogle mål og har gjort en lang og god og ofte besværlig rejse med for at nå disse mål. Eller nå nogle delmål, der rent faktisk var de rigtige mål. For dem. Så de fik et godt liv. For vi kan ikke alle nå lige langt i tilværelsen. MEN vi kan gøre os umage. Et godt gammelt dansk ord. Umage. Det vil sige at gøre sit bedste.
OG med flid og vedholdenhed og udholdenhed, så bliver det bedste hele tiden også bedre. Og til sidst måske endda sublimt og genialt. Vores eget bysbarn, der ville være fyldt 100 år i år Asger Jorn var ud over at være en dygtig og flittig maler også en håndværker, der altid var på jagt efter at gøre det bedre. Både som maler, som tænker og skribent. Både selv og især i selskab med andre, der kunne berige ham og de værker de skabte i fællesskab. Han satte sig store mål for den vej han ville gå. Og et af de mange fantastiske citater han lavede hedder, at hvis man ikke tør gå til yderligheder, skal man slet ikke gå! Så kære dimittender I skal turde og ville gå HELE vejen og den kan være lang og træls, men den vil også sjov og lærelig. Og det mål de koordinater I selv har sat for jeres liv skal være et mål, der giver JER mening. Når I engang er nået til vejs ende på jeres forhåbentlig vidunderlige og forunderlige rejse, så skal I kunne sige til jer selv, at det var rejsen værd. For jer selv og for andre. I skal kunne sige, at I har gjort en forskel for andre til glæde for dem og for jer. Så begiv jer ud på rejsen. Udlæg nogle glædesdepoter. Det vil sige, sæt jer nogle delmål, hvor I kan stoppe op og nyde selve rejsen og så fortsætte jeres rejse gennem livet,
hvor I får samlet mange gode minder til bogen eller filmen om jeres eget liv. Jeg vil håbe for jer, at I kommer til at leve et godt og langt liv, hvor I engang vil kunne sige, at hvis jeres liv var en film, så gad I godt gå ind og se den. Men det er helt op til jer. I skal finde jeres koordinater. I må meget gerne trække på os, på andre der kan bringe jer viden og kundskaber. Men I skal gå vejen selv. Det siger jeg til jer. Men jeg henvender mig faktisk mindst lige så meget til jeres mor. Og far. Der er nemlig ved at brede sig en kultur, hvor vi som forældre har virkelig svært ved at give slip. Og hvor vi hele tiden mener, at vi hjælper jer, ved at fjerne den ene forhindring for jer efter den anden. Det er FORKERT venner. MEGET forkert. Jeres unge mennesker her vil altid være jeres børn. Men de er altså voksne nu. Og de skal lære at leve et voksenliv. Så de skal ikke have mor med på universitetet eller med på arbejde. Det er naturligvis ikke noget I kunne finde på kære mødre og fædre men jeg har hørt autentiske historier om mødre, der ringer til universitetet og skælder ud fordi de har skemalagt timer eller forelæsninger allerede fra 8 uden at tænke på, at lille Lise jo stadig bor i Silkeborg og ikke kan nå frem med toget til Århus så tidligt :-O NU har jeg vist slået min pointe nok fast.
Efter at have snakket om at sætte sig mål, så vil jeg slutte med tre af de citater I måske har set på væggene nogle steder på skolen. Der står nemlig, at succes er en rejse. Ikke et mål i sig selv. Der står også noget om ærlighed. Nemlig at kun den, der forandrer sig, er tro mod sig selv. Altså ærlig overfor sig selv. Og så et sidste godt råd. Flyv ud. Flyv højt. Land med begge ben på jorden. Og betragt din hjerne som en faldskærm, der fungerer kun, når den åbnes. Tak fordi vi måtte være med på en del af jeres rejse. Tillykke med jeres eksamen. Held og lykke på jeres videre rejse