Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Vordingborg Havn PROJEKTBESKRIVELSE: ETAPE 2 & 3 - UDVIDELSE AF VORDINGBORG HAVN Rekvirent Hovedrådgiver Vordingborg Havn Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Teknisk rådgiver M S Rosbæk APS Færgevej 4 5700 Svendborg Projektnummer 3621600092 Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Lars B. Nejrup Sara Klausen & Signe Dons Birgitte Nielsen Revisionsnr. 01 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet 08-05-2017
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 5 2. Projektbeskrivelse... 6 2.1. Masterplan... 6 2.2. Etape 2... 7 2.2.1 Uddybning i spunstrace... 8 2.2.2 Etablering af spuns... 9 2.2.3 Opfyld af bagland... 10 2.3. Etape 3... 10 2.3.1 Etablering af spuns... 11 2.3.2 Opfyld af bagland... 12 2.3.3 Etablering af dækmole... 12 2.3.4 Uddybning... 13 2.4. Arbejdsmetoder... 15 2.5. Anvendelse af naturressourcer... 15 2.6. Affaldsproduktion, forurening og gener... 15 2.7. Risiko for ulykker... 16 2.8. Tidsplan... 16 3. Områdebeskrivelse... 18 3.1. Nuværende arealanvendelse... 18 3.2. Tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regneringskapacitet... 18 4. Anlæggets potentielle miljøpåvirkninger... 19 5. Referencer... 19
BILAGSFORTEGNELSE 1. Masterplan for udvidelse af Vordingborg Havn 2. Ansøgning om klapning 3. Snit af nordlig spuns 4. Snit af Hammeren 5. Snit af vestre og søndre dækmole. 6. Ansøgningsprojektet illustreret på søkort 7. Ansøgningsprojektet illustreret på matrikelkort 8. Samtykkeerklæring 9. Havneplan 10. Skitsetegning af molehoved
4 / 19
1. BAGGRUND Vordingborg Havn skal udbygges til en regional havn. En styrkelse af havnen som transporthavn vurderes at være i tråd med det landspolitiske ønske om at reducere presset på den landbaserede infrastruktur. Det anføres bl.a. som en forudsætning, at havnen fungerer som effektivt bindeled mellem de land- og søbaserede transportformer. Desuden vil en havneudvidelse afføde nye arbejdspladser i kommunen. Vordingborg Havn udvides i etaper, og der er udarbejdet en masterplan bestående af i alt fire udviklingsetaper. Vordingborg Havn ansøger i henhold til LBK nr. 457 af 23/05/2012 Bekendtgørelse af lov om havne hermed om tilladelse til etablering af etape 2 og etape 3 af den samlede havneudvidelsesplan for Vordingborg Havn, som inkluderer fuld uddybning af vinkelhavn og etablering af ydermoler. I de følgende sektioner beskrives projektets elementer, og projektets potentielle påvirkninger på miljøet vurderes. Desuden er der udarbejdet en VVM-redegørelse for det samlede projekt, en konsekvensvurdering for klapning, en ansøgning om klapning af havbundsmaterialet og en ansøgning om uddybning af sejlrenden er under udarbejdelse. Denne projektbeskrivelse er vedlagt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema. 5 / 19
2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Masterplan Vordingborg Havn udvides i oprindeligt fem, nu fire udviklingsetaper. Masterplanen indeholder en opfyldning på søterritoriet samt anvendelse af eksisterende land. Masterplanens elementer er illustreret i Figur 1 og findes i større format i bilag 1. Figur 1: Masterplan for udvidelse af Vordingborg Havn. Den første etape af havneudvidelsen blev sat i gang i august 2015 og blev færdigetableret i 2016. De to havnearealer, som er på ca. 40.000 m², er udlejet. Etape 1 bestod dels af byggeri på eksisterende land, dels af en uddybning af et anløbsbassin til den nye kaj og slutteligt etableringen af en ny vejplan, der skal betjene de nye havnearealer. Havneadministrationen forbereder nu etableringen af etape 2 og etape 3, samt uddybning af vinkelhavnen (inkl. svajebassin indenfor havnens dækkende værker) og etablering af ydermoler. Nedenfor beskrives disse to etaper i detaljer. 6 / 19
Etape 2 omfatter et areal beliggende nord for etape 1. Se afsnit 2.2 for en nærmere beskrivelse. Området for etape 2 er angivet som det nordlige lyseblå område på Figur 1. Etape 3 er placeret umiddelbart syd for etape 1 og ligger på eksisterende land. Se afsnit 2.3 for en nærmere beskrivelse. Der kan her etableres op til 200 m kajgade med tilstødende havnearealer. Den midlertidige stenkastning imod syd og vest forlænges og der etableres et molehoved. Således vil vinkelhavnen blive beskyttet imod bølger. Vanddybder mv. er præsenteret i nedenstående Figur 2. Planen er endvidere præsenteret i bilag 9 i større format. Figur 2: Plan for etape 1, 2 og 3. 2.2. Etape 2 Vordingborg Havn skaber med etape 2 ca. 27.000 m 2 nyt havneareal. Området for etape 2 vil forbinde den nye kaj med den eksisterende havn. Kørsel vil kunne foregå på Nordre Spunsvej. Der etableres 10,4 m vanddybde foran kajanlægget. Se udbredelse af etape 2 på Figur 3. 7 / 19
Figur 3:Etape 2 af havneudvidelsen. Tal indikerer eksisterende koter. Udvalgte snit er medtaget herunder. Etablering af etape 2 indbefatter følgende delelementer: Uddybning Etablering af spuns Opfyld af bagland Herunder beskrives hvert af ovenstående elementer: 2.2.1 Uddybning i spunstrace Indledningsvis indbefatter etape 2 en bundskiftning af silt og gytje og diverse hård bund/ler fra selve spunstraceet. Beregninger har vist, at der skal bortgraves ca. 21.200 m 3 havbundsmateriale fra spunstraceet. Materialet har overordnet set kun ringe geotekniske egenskaber og skal bortgraves inden etablering af spunsen. Den del som består af ler og sand vil blive nyttiggjort ved etablering af bølgestranden på ydersiden af den vestre dækmole. Ansøgning om klapning er indsendt til Miljøstyrelsen separat. Ansøgningen er vedhæftet i bilag 2. 8 / 19
2.2.2 Etablering af spuns Etape 2-området omsluttes af ca. 175 lbm spuns imod vest og ca. 170 lbm spuns imod nord, i alt ca. 345 lbm. Snit af jernspuns for den nordlige spuns kan ses af Figur 4 herunder. Placering af de enkelte snit er illustreret på Figur 3. I forbindelse med etablering af etape 2 vibreres jernspunsen ned evt. med efter-ramning hvis nødvendigt og der gennemføres en forudgående uddybning langs spunstraceet. Det forventes at der kan sættes ca. 10-20 m spuns pr. dag. Geologisk set består havbunden i dette område primært af højtliggende moræneler, men også lunker/horisonter af marint gytje fra dødishuller er registreret i området ved spunsens nordvestre stræk. Figur 4: Snit N1-N1. Se placering af snit på Figur 3. Skitse M.S. Rosbæk. Ovenstående snit er repræsentativt for øvrige delstrækninger i Etape 2. Snit N1-N1, N2-N2 og N3-N3 kan ses af bilag 3. Nordre kaj etableres i lige flugt med den eksisterende nordlige kulkaj. Vestre kaj etableres i lige flugt med den kaj som er etableret som et led i etape 1. Der etableres et fyr på hjørnet hvor de to kajstrækninger mødes. Spuns nedvibreres til ca. kote -17 og hammeren ønskes etableret i kote +2,99 efter principperne skitseret i bilag 4. Efter opfyld med rene friktionsmaterialer nærmest spunsen etableres ankre og ankerpæle jf. gældende standarter. 9 / 19
2.2.3 Opfyld af bagland Området etableres ved landindvinding, og vil blive konstrueret via en opbygning af nedrammet jernspuns og efterfølgende opfyldning af det indspunsede areal. Forventeligt, vil der påfyldes friktionsmateriale tættest på jernspunsen. Det således opståede vandareal med ringe vanddybde vil blive tømt for størstedelen af vandvolumenet. Efterfølgende ønskes gennemført en opfyldning med først flyveaske og dernæst slagger fra forbrænding af affald (Slagge bundgrus SBG). Der vil udelukkende blive påfyldt slagger over gennemsnitlig grundvandsniveau. Flyveaske og slagger til nyttiggørelsesprojektet findes allerede på Masnedø fra et tidligere nyttiggørelsesprojekt. Separat ansøgning for nyttiggørelsesprojektet med tilhørende risikovurdering indsendes til Vordingborg Kommune, som er myndighed for denne del af projektet. Afslutningsmæssigt etableres et impermeabelt lag på de delområder hvor dette er stillet som et krav. Arealet vil blive etableret i kote +3,2 og kun selve kørevejene tæt på kajen vil være lavere. Tabel 1 angiver de mængder og materialer, der skal anvendes til nyttiggørelsesprojektet for etape 2. Tabel 1: Overslag for mængder og materialer, der skal anvendes til etape 2. Materiale Mængde Sandfyld til udskiftningen og langs spuns/ankerpladser 48.000 m 3 Slaggebundgrus (løs mængde 1,4 t/ m3) 58.800 m 3 Aske og muldjord ved retur fra igangværende veje/pladser 50.000 m 3 Genbrugs-stabilgrus GSP 9.600 m 3 Stålspuns 1.300 ton Gytjeholdigt havbundsmateriale som ønskes opgravet og klappet 21.200 m 3 2.3. Etape 3 Etape 3 placeres umiddelbart syd for etape 1 og ligger på eksisterende land. I den forbindelse sættes der ca. 200 m spuns mod vest og mod eksisterende havområde og der opfyldes indenfor spunsen. Se placering af Figur 1. Etablering af etape 3 indbefatter følgende delelementer: Etablering af spuns Opfyld af bagland 10 / 19
Etablering af dækmole Uddybning af vinkelhavnen Havnearealet for etape 3 udgør et areal på ca. 56.000 m 2 med et opfyldningsvolumen på ca. 48.000 m3. Det samlede areal og volumen for etape 3 er inklusive Option E, se Figur 1. Da etape 3 fortrinsvist består af allerede eksisterende land, vil opfyldningsmaterialerne primært bestå af rene friktionsmaterialer, som skal bruges umiddelbart bag spunsen. Figur 5: Etape 3 af udvidelsen af Vordingborg Havn. 2.3.1 Etablering af spuns Der skal etableres ca. 200 m jernspuns i forlængelse med den jernspuns som er etableret i forbindelse med etape 1. Jernspunsen etableres fra pram eller rammefartøj. I forbindelse med etablering af etape 3 vibreres jernspunsen ned evt. med efter-ramning hvis nødvendigt og der gennemføres en uddybning langs spunstraceet. Det forventes at der kan sættes ca. 10-20 m spuns pr. dag. Geologisk set består havbunden i dette område primært af højtliggende moræneler. Da specifikationerne for denne spuns er identiske med den spuns som etableres i etape 2, henvises til snittet præsenteret i Figur 4. Efter opfyld med friktionsmaterialer nærmest spunsen, etableres ankre og ankerpæle jf. gældende standarter. 11 / 19
2.3.2 Opfyld af bagland Etape 3 etableres på eksisterende havneområde og der skal derfor kun benyttes opfyldsmaterialer i den 10-30 m brede zone mellem land og spunstrace. Til dette benyttes sand og genbrugsstabilgrus. Der bruges ligeledes 4.000 m3 slaggebundgrus til opfyldning af området. Afslutningsmæssigt placeres et impermeabelt asfaltlag på hele etape 3-området. 2.3.3 Etablering af dækmole Imod den vestlige og sydlige del af vinkelhavnen (se Figur 2) etableres en dækmole som stenkastningsmole. Denne bygges ud fra land jf. principperne skitseret i Figur 6. Materialerne til denne dækmole vil stamme dels fra nyindkøb, men også som genbrug af sten mv som findes på havnen. Først etableres en kerne af marksten og brokker (80-200 mm) hvorefter der tilkøres filtersten (325-650 mm) i et 700mm lag. Der afsluttes med et 1550 mm lag af dæksten (790-1.100 mm). I alt skal der bruges ca. 30.000 m 3 sten til dækmolen. Der ønskes en topkote på 1,85 således, at dækmolen kun vil blive overskyllet af sjældne, større bølger. I det pågældende område indtræffer højvande sjældent i kombination med pålandsvind. Dækmolens vestgående indadgående hak sikres mod generering af uønskede reflekterende større bølger via en bølgedæmpende bølgestrand af nyttiggjort sand og ler på ydersiden af molen. Se nyttiggørelsesområdet i bilag 2, klapansøgning. Figur 6: Snit af vestre og søndre dækmole. Yderst på dækmolen etableres et molehoved. Denne konstrueres efter principperne illustreret i skitsetegning i bilag 10. På molehovedet placeres navigationsfyr. I alt skal der bruges ca. 2.600 m 3 genbrugssten til etablering af molehovedet. Molehovedet etableres med basis i en cirkel (Ø 13 m) af nedrammede pæle som sikres med remme og opfyldes med sten. På toppen støbes et betondæk hvorpå der etableres nedadrettede lamper for konstant hvid belysning af molens konturer. Desuden etableres et for-fyr med koordineret placering i forhold til bagfyret på Etape 2-kajen. Alternativt etableres PEL fyr. Molehovedet vedligeholdes via tilsejling. 12 / 19
2.3.4 Uddybning Indledningsvis indbefatter etape 3 en bundskiftning af hård bund/ler (8.500 m 3 ) fra selve spunstraceet. Materialet har ringe geotekniske egenskaber og skal bortgraves inden etablering af spunsen. I denne etape ønskes vinkelhavnen og sydlig svajebassin uddybet. I havn og svajebassin (se Figur 7) ønskes en vanddybde på op til 10,4 m. For at etablere denne vanddybde skal der bortgraves ca. 700.000 m 3. Havbundsmaterialet i dette område er bestående af sand og ler. Materialet nyttiggøres i det omfang som det anses for muligt ved etablering af bølgestranden på vestsiden af dækmolen. Den resterende del ønskes klappet på den nærliggende klapplads, NV for Masnedø. Ansøgning om nyttiggørelse er fremsendt Miljøstyrelsen, se bilag 2. Den samlede mængde havbundsmateriale som ønskes klappet i denne fase af havneudvidelsen udgør i faste mål ca. 708.500 m 3. Figur 7: Uddybningsområdet som er indeholdt i etape 3. Den fulde vinkelhavn inkl. det søndre svajebassin ønskes uddybet. Desuden ønskes en mindre uddybning i selve spunstraceet gennemført. 13 / 19
Tabel 2: Overslag for mængder og materialer, der skal anvendes til etape 3. Materiale Mængde Sandfyld til udskiftningen og langs spuns/ankerpladser 22.000 m 3 Slaggebundgrus (løs mængde 1,4 t/ m3) 4.000 m 3 Genbrugs stabil 1.600 m 3 Stålspuns Ler som graves i spunstrace nyttiggøres og nyttiggjort på buestranden 670 ton 8.500 m 3 Sten til dækmole 30.000 m 3 Sten til molehoved 2.600 m 3 Uddybning af vinkelhavnen 700.000 m 3 14 / 19
2.4. Arbejdsmetoder Overordnet set benyttes der traditionelle og anerkendte arbejdsmetoder under alle delprocesser. Indledende opgraves der lommer af ikke-konstruktionsegnet gytjeholdigt havbundsmateriale, som findes i de to spunstraceer. Materialet ønskes opgravet med hydraulisk gravemaskine og sejles til klappladsen i et fartøj/pram lastrum med klapbund, hvorefter det dumpes. Nyttiggørelsesegnede materialer (Sand og ler) sejles til buestranden på ydersiden af dækmolen. Spunsen etableres via f.eks. flåde med rammeværk. Den samlede indfatningslængde mod vandsiden er ca. 545 m. Der rammes ca. til kote -17, hvorefter vandet udpumpes og der opfyldes med materialerne beskrevet ovenfor. De nærmere arbejdsmetoder er ikke fastlagt da der ikke er valgt entreprenør endnu. Entreprenøren vil blive forpligtiget til, overholde gældende standarder for vandbygning og regler for arbejdsmiljø. 2.5. Anvendelse af naturressourcer Der skal bruges rene friktionsmaterialer som opfyldsmateriale langs indfatningen. Slagger og flyveaske vil blive opfyldt som led i nyttiggørelsesprojektet. Desuden kan jord blive benyttet i mindre omfang. Der nyttiggøres materialer (slagge og flyveaske), der allerede er tilstede på havnen. Materialer erstatter råmaterialer, der ellers skulle være tilkørt udefra. Anvendelse af slagger svarer til andre genanvendelsesprojekter jf. genanvendelsesbekendtgørelsen. Materialerne indbygges under befæstelse så nedsivning og kontakt mellem regnvand og materialer begrænses. Ansøgning om miljøgodkendelse til nyttiggørelsesprojektet fremsendes til Kommunen som er godkendende myndighed. For mængder og flere oplysninger, se afsnit 2.2, afsnit 2.3 og Tabel 1. Naturressourcer som metaller, sand og grus, træ og fossile brændstoffer anvendes til byggeriet af kajarealer (Orbicon, 2017). 2.6. Affaldsproduktion, forurening og gener Etablering af etape 2 og etape 3, vil i anlægsfasen afstedkomme affaldsproduktion af byggematerialer. Disse vil blive bortskaffet jf. gældende regler herfor. 15 / 19
Der udarbejdes i forbindelse med nærværende projekt en risikovurdering for anvendelse af slagger og flyveaske som opfyldsmaterialer i etape 2 og 3- området. Risikovurderingen fremsendes Vordingborg Kommune, som er myndighed for nyttiggørelsesprojektet. Opgravning af gytjeholdigt og lerholdigt sediment i spunstraceet vil frembringe en lettere spredning af sediment. Opgravningsvolumenet er dog af begrænset omfang. En eventuel spredning af sediment i forbindelse med gravearbejdet på søterritoriet beskrives i VVM-redegørelsen. Tidligere analyser af sediment fra spunstraceet har vist, at havbundsmaterialet ikke indeholder forureningskomponenter over øvre aktionsniveau jf. klapbekendtgørelsen, hvorfor nærværende klapvolumen vurderes som klapningsegnet. Ansøgningen om klapning er fremsendt til Miljøstyrelsen og kan ligeledes ses i bilag 2. 2.7. Risiko for ulykker Arbejdspladsen reguleres af Arbejdstilsynets regler. Det vurderes, at risikoen for arbejdsulykker ikke er større end for andre anlægsarbejder af samme karakter, da der anvendes kendte materialer og teknologier. Entreprenøren skal i forbindelse med anlægsarbejdet på eksisterende landområder og på søterritoriet instruere sit mandskab og tage de nødvendige forholdsregler. 2.8. Tidsplan Nedenfor beskrives en indikativ tidsplan for etablering af etape 2 og 3. Etablering af etape 2 opstartes september 2017. Etape 3 planlægges startet op i januar 2018 eller før. Belægninger forventes færdigetableret i hhv. maj 2018 og august 2018. Uddybningsarbejdet forventes gennemført fra januar 2018 september 2018. Desuden kan bygherre vælge, at etablere dækmolen i forbindelse med etape 2. Tidsplanen kan se af Tabel 3. 16 / 19
Tabel 3: Tidsplan for etape 2 og etape 3. 17 / 19
3. OMRÅDEBESKRIVELSE 3.1. Nuværende arealanvendelse Vordingborg Havn er center for en betydelig erhvervsaktivitet. Analyser viser, at havnen er omdrejningspunktet for beskæftigelse af 150-200 årsværk direkte og indirekte. Området for den eksisterende havneudvidelse er søterritorie. Søterritoriet har ikke haft anden anvendelse end værende en del af et eksisterende gennemsejlingsområde (Danmarks Miljøportal, 2017). 3.2. Tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regneringskapacitet Området er ikke beliggende i et område med drikkevandsinteresser, råstoffer eller andre større arealbindinger forbundet med naturressourcer (Danmarks Miljøportal, 2017); (Naturstyrelsen, 2014). Det skal dog nævnes, at alle jægere med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikkeerhvervsmæssig jagt på søterritoriet. Der gælder dog en række regler, der begrænser den frie jagtret. Det er for eksempel ikke tilladt at jage i byzonen, og der er således jagtfrie områder omkring Vordingborg, Masnedø og fra Orehoved til den gamle Storstrømsbro. Havneudvidelsen vil ikke forhindre senere udnyttelse af eventuelle naturressourcer, da området for etape 2 og etape 3 vil forbinde den nye kaj med den eksisterende havn. 18 / 19
4. ANLÆGGETS POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER Projektets potentielle påvirkninger er behandlet i den udarbejdet VVM-redegørelse (Orbicon, 2017) og den separate konsekvensvurdering for opgravning og klapning af havbundsmateriale. Sammenfattende vurderes det, at etablering af etape 2 og etape 3, samt uddybning af vinkelhavnen (inkl. svajebassin indenfor havnens dækkende værker) og etablering af ydermoler kun vil medføre en mindre fysisk ændring af miljøet i form af arealinddragelse. Derudover vil der forekomme et kortvarigt og lokalt sedimentspild samt kortvarige støjende aktiviteter. Disse aktiviteter foregår i en begrænset periode og vurderes at være ubetydelige. Der forventes ingen væsentlige påvirkninger som kan kaldes skade, på udpegningsgrundlagene for de nærliggende Natura 2000-områder. Det vurderes derfor, at etablering af etape 2 og etape 3, samt uddybning af vinkelhavnen (inkl. svajebassin indenfor havnens dækkende værker) og etablering af ydermoler ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Dette vurderes yderligere i VVM-redegørelsen (Orbicon, 2017). 5. REFERENCER Banedanmark. (2011). Overfladevand - Fagnotat, Ringsted Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Banedanmark. COWI. (2000). VVM-redegørelse for Øresundsbroen. Danmarks Miljøportal. (2017). Data om miljøet i Danmark. Geodatastyrelsen. Kystdirektoratet. (2017). Kystdirektoratets Atlas. Naturstyrelsen. (2014). Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 - revideret udgave. Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand. Natura 2000-område nr. 173, Habitatområde H152, Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85 og F86. ISBN nr. 978-87-7091-315-. ISBN nr. 978-87-7091-315-7. NIRAS. (2014). VVM-undersøgelse for ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende. Kortlægningsrapport.. Orbicon. (2017). Vordingborg Havn. Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende. VVM - Vurdering af virkninger på miljøet. Rambøll. (2010). VVM redegørelse for Anholt havvindmøllepark. SEAS-NVE. (2007). Vurdering af miljøpåvirkninger ved etablering af søkabler under Masnedsund. Notat.. Vandkvalitetsinstituttet. (1989). Biologiske undersøgelser ved Masnedøværket i 1987/88. 19 / 19