Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?,
Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof og havmiljøet 2) En Pixibog om kvælstof? 3) Nogle argumenter mod at begrænse kvælstof 4) Hvorfor har Danmark nogle særlige udfordringer
Danske tilførsler, landbaserede, normal nedbør 140000 25000 120000 Kvælstof 20000 100000 Tons N år -1 80000 60000 40000 Fosfor 1994 2012 ~ 54 % 15000 10000 Tons P år -1 20000 5000 2012 ~ 88 % 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 0
Kvælstof overskud i landbruget x 1000 tons N 600 X 6,5 ca 1985 400 x2 1950 200 1900 2005 Kyllingsbæk 2008
Har det så hjulpet? Kvælstof Fosfor Fjorde Kvælstof Fosfor Åbent hav Jens Würgler et al.
Mikroskopiske alger Ca 1/100 af en millimeter
Tid hvor algerne mangler kvælstof Jens Würgler et al.
Udvikling i vandets klarhed Mariager Fjord og Østlige Kattegat 1979-2012 6,0 Kattegat Sigtdybde (m) 5,0 4,0 Mariager Fjord 3,0 1980 1990 2000 2010 År
Ålegræs havets træer!
Foto: Marsken.dk Foto: Ole Fogh Nielsen Foto: Peter Bondo Christensen
Ålegræs i Limfjorden Dybeste plante Samlet bestand Naturstyrelsen
Iltkoncentration i Kattegat Jens Würgler et al.
Konklusion: Indsatsen har virket!
En Pixibog om kvælstof hvorfor hvorfra og hvordan
Fosfor Fra jord til ocean
Betydning af kvælstof for søsalat
Hvor kommer kvælstoffet fra Spildevand Dambrug Fish Farms (1%) Sewage (2%) Industri Sewage overflow (1%) Spredt Industry bebyggelse (0%) Scattered Houses (1%) Naturlig Baggrund, 25% Background (25%) Landbrug 70% Agriculture (70%) Data for Limfjordens opland
Kilder til kvælstof: Fra 100% til 16% et dansk ansvar
Biotilgængeligt kvælstof Kattegat og Bælthavet Tyskland 8% Andre lande 8% Sverige 8% Danmark 16% Østersøen 29% Blågrønalger 5% Skagerrak 25% Kilde: Jørgensen, Markager og Maar Biogeochemistry 2014
Latitude Skanderborg, Februar 2014 Algevækst i de indre danske farvande 57.5 400 57 350 56.5 300 56 250 55.5 200 55 150 54.5 100 54 50 53.5 9.5 10 10.5 11 11.5 12 12.5 13 13.5 14 Longitude 0 Marie Maar et al.
Nogle argumenter mod at begrænse udledninger af kvælstof
Blågrønalger - cyanobakterier Blågrønalger vil binde kvælstof fra luften, hvis det mangler i havet
Biotilgængeligt kvælstof Kattegat og Bælthavet Tyskland 8% Andre lande 8% Sverige 8% Danmark 16% Østersøen 29% Blågrønalger 5% Skagerrak 25% Kilde: Jørgensen, Markager og Maar Biogeochemistry 2014
Blågrønalger - cyanobakterier Blågrønalger vil binde kvælstof fra luften, hvis det mangler i havet
Nitrat Nitrat i positivt da det tilfører havet ilt Typiske koncentrationer: 10 mg opløst ilt og 17 mg ilt bundet i nitrat Lavvandet fjord Døde børsteorm på 20 m vand nord for Fyn
Hvorfor har Danmark nogle særlige udfordringer?
Hvorfor har Danmark stramme regler for kvælstof? Bæredygtigt Landbrug kræver, at de danske særregler på kvælstofområdet trækkes tilbage Bæredygtigt Landbrug har ved en grundig gennemgang af konsekvenserne af gødningsforbruget i Danmark og Tyskland fundet frem til, at Danmark hvert år går glip af et udbytte svarende til syv milliarder kroner som følge af danske særregler på kvælstofområdet. Det svarer til, at alle danske fuldtidslandbrug i 2012 i gennemsnit går glip af 505.303 kroner i indtægt, og derfor kræver foreningen, at reglerne erklæres for ugyldige. Kilde: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/goedningssagen.aspx
Vandrammedirektivet FAKTA: Vandrammedirektivet og vandplanerne Vandplanerne er et instrument til at nå det mål, der er udstukket i EU s vandrammedirektiv: at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i 2015. Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven. Den foreskriver, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer, som redegør for, hvordan vi i Danmark vil nå EU-målet om god tilstand for de danske vandområder..oversat til almindelig dansk: Det er naturen som skal have samme vilkår i alle lande Det afgørende er, at målene nås ellers må indsatsen justeres (cand. Jur. Professor Helle Tegner Anker, Københavns Universitet ) Kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/eu-vandrammedirektiv/
De særlige danske udfordringer Kort afstand til kysten 50 km Lagdelt Begrænset vandudveksling Lagdelte farvande En stor del af arealet er i omdrift
De særlige danske udfordringer Kort afstand til kysten Max 50 km
N-tab fra mark til fjord Kilde: Nordjyllands Amt Reduktionsfaktor < 0.5 0.5-0.6 0.6-0.7 0.7-0.8 > 0.8
De indre farvande - lagdeling Skagerrak Kattegat Bælthavet Østersøen Springlag Overfladelag Let brakvand Tungt saltvand Bundlag
Procent af areal under plov Danmark 57% Ungarn 48% Tyskland 33% Sverige 6% EU-gennemsnit 25%
Visioner og løsninger Reduktioner af kvælstof og fosfor virker! Der skal være plads til både landbrug og natur Samarbejde om differentierede og målrettede virkemidler Flytte rundt på landbrugsproduktionen Indsatsen skal afpasses de lokale forhold Marine virkemidler Målet et optimal design af landskabet
konstrueret vådområde, Rodstenseje Charlotte Kjærgaard DLMØ projekt
Er iltsvind et juridisk problem? Fam. Hansen Fam. Jensen? Åbent hav Sårbar fjord
Tak for opmærksomheden Baseret på resultater fra projektet IMAGE, Integreret forvaltning af landbrug, fiskeri, miljø og økonomi, støttet af DSF Med bidrag fra en lang række medarbejdere i Miljøministeriet og Aarhus Universitet/DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi