Side 1 af 6 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Finansiel planlægning Torsdag den 12. juni 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder bøger, noter, papirer, lommeregnere o.lign. Tilladt er derimod ikke hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og hjælpemidler der kan virke forstyrrende for øvrige studerende; det er computere, printere, telefoner o.lign.
Side 2 af 6 OPGAVE 1 (25%) Investoren Barren Wuffet har en sjat penge til overs, og vil gerne investere dem i et aktiv. Barren har valget mellem at investere i en obligation eller en aktie. Alt efter hvordan fremtiden udvikler sig, har Barren en holdning til hvordan de finansielle markeder udvikler sig. Hr. Wuffet har konsulteret sandsigersken Fru Hinten og har på baggrund af hendes udtalelser estimeret, at de finansielle markeder om et år vil være i opsving med en sandsynlighed på 26 %, i en normaltilstand med 54 % og ellers i en recession. Hvis markederne om et år er i et opsving vil renteniveauet være 7 %, i en normaltilstand vil renteniveauet være 6 %, og i en recession vil renteniveauet være 4 %. Om obligationen oplyses at det drejer sig om en stående obligation på 6 %, den er udstedt til kurs 100, og den udstedes i dag. Obligationen har en termin om året. Spørgsmål 1.1 Beregn det forventede afkast og risikoen (standardafvigelsen på afkastet) på obligationen for det kommende år. Som alternativ til en investering i obligationen, kan Buffet vælge at investere i en aktie. Om aktien vides, at den har en beta-værdi på 1,2. Markedsindekset vil på et års sigt give et afkast på 22 %, 7 % eller -10 % alt efter om der er opsving, normaltilstand eller recession. Spørgsmål 1.2 Beregn det forventede afkast og risikoen på aktien for det kommende år. Spørgsmål 1.3 Konkluder på ovenstående resultater og kommentér om de angivne scenarier virker realistiske. Barren Wuffet får den idé, at han kan investere i både aktien og obligationen. Spørgsmål 1.4 Er det en god idé? Begrund svaret med relevant teori. Spørgsmål 1.5 Hvad vil risikoen og det forventede afkast være for en portefølje med 75 % obligation og 25 % aktier? Spørgsmål 1.6 Konkludér på afkast og risiko for de to aktiver og porteføljen. Spørgsmål 1.7 Ville det gøre en forskel, hvis aktien og obligationen bliver handlet i en anden valuta end Barren Wuffets hjemlandsvaluta (der hvor han har sit primære forbrug)?
Side 3 af 6 OPGAVE 2 (50%) Vi befinder os ved slutningen af året 2007. Marcus A/S fremstiller et produkt, Pro. Der er i løbet af året 2007 produceret og solgt 80.000 stk. af Pro til en salgspris på 1.000 kr. pr. stk. Selskabet Marcus A/S er et børsnoteret aktieselskab med en kapital, som består af 100.000 stk. aktier med en aktuel børskurs på 150. Marcus A/S overvejer forskellige handlingsalternativer og ønsker derfor udarbejdet en finansiel planlægningsmodel, som kan anvendes til støtte for ledelsens beslutninger. I forlængelse af modellen ønsker ledelsen også belyst forskellige muligheder på det finansielle område. De variable fremstillingsomkostninger var i 2007 på 500 kr. pr. stk. De faste omkostninger bestod i 2007 af faste indirekte produktionsomkostninger på 30 mio. kr. (heraf udgjorde afskrivninger 6 mio. kr.) samt salgs- og administrationsomkostninger på 3 mio. kr. Renteomkostninger var på 1 mio. kr. i 2007. Selskabet betaler 25% i selskabsskat. Selskabet havde en udbytteprocent på 20 i 2007. Ledelsen planlægger en stigning i salget på 40% i 2008. For at nå målet om vækst i salget, skal der ske investeringer til et samlet beløb på 16 mio. kr. primo 2008. Der foreligger følgende balance pr. ultimo 2007: Aktiver (beløb i 1.000 kr.): Passiver (beløb i 1.000 kr.): Anlægsaktiver 25.000 Aktiekapital 5.000 Varelager 5.000 Reserver 15.000 Debitorer 8.000 Kreditforeningslån 17.000 Likvide midler 2.000 Kreditorer 2.000 Periodeafgrænsning 1.000 I alt 40.000 I alt 40.000 Forventningerne til 2008 kan i øvrigt beskrives som følger. Salgsprisen holdes uændret, mens de variable fremstillingsomkostninger pr. stk. stiger til 560 kr. De faste indirekte produktionsomkostninger (beløb incl. afskrivninger) stiger 20% (afskrivninger uændret lig 6 mio. kr.), mens salgs- og adm. omk. forventes uændrede. Færdigvarelageret skal i 2008 have en gennemsnitlig lagertid på 90 dage (svarende til 3 mdr.) og det antages at kunne beregnes ud fra de variable omkostninger. Der er ikke lagre i øvrigt af betydning. Kunderne får fra 2008 og fremover i gennemsnit 60 dages (2 mdr.) kredit. Kreditforeningslånet, kreditorer og periodeafgrænsninger antages at forblive uændrede de næste to år. De årlige
Side 4 af 6 renteomkostninger stiger fra de nuværende 1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. Det forventes, at der skal betales udbytte med en udbytteprocent på 30 i 2008. Spørgsmål 2.1 Spørgsmål 2.2 Spørgsmål 2.3 Spørgsmål 2.4 Spørgsmål 2.5 Spørgsmål 2.6 Spørgsmål 2.7 Spørgsmål 2.8 Spørgsmål 2.9 Beregn stykstørrelsen på Marcus-aktien. Hvilken betydning har stykstørrelsen og hvilke muligheder findes der eventuelt for at ændre på denne? Beregn det direkte afkast på Marcus-aktien i 2007 og det samlede afkast, som en investor har opnået på aktien for 2007, idet aktiekursen ved starten af året var 125. Beregn Earnings per share (EPS), den indre værdi af selskabet og kurs over indre værdi (K/I) samt price/earnings-forholdet (P/E) for året 2007. Opstil en resultatopgørelse for året 2007 for Marcus. Beregn den tilbageholdte indtjening for året 2007. Hvilken betydning har den tilbageholdte indtjening? Som det fremgår, vil virksomheden øge kreditgivningen til kunderne. Redegør for de principielle overvejelser, som ledelsen må have i forbindelse med den beslutning. Hvis man antager, at udbyttebetalingen fremover vil stige med en konstant årlig vækstrate, svarende til stigningen i udbyttet fra 2007 til 2008, hvor meget kan egenkapitalomkostningen så beregnes til? Redegør kort for alternative metoder til beregning af egenkapitalomkostningen. Beregn kapitalstrukturen ultimo år 2007 og selskabets kapitalomkostning, når det antages at renten på kreditforeningslånet er 6%, mens der ikke betales renter på de øvrige poster. Redegør kort for betydningen af kapitalstrukturen. Det antages, at selskabet ønsker at finansiere den ønskede vækst med en nyemission af aktier primo år 2008. Der skal til formålet fremskaffes et provenu på 24 mio. kr., idet der udstedes nye aktier til kurs 80 med fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Der ses her bort fra emissionsomkostninger. Hvor mange nye aktier kommer i omløb, og hvad bliver aktiekursen efter nyemissionen? Hvad er tegningsforholdet og værdien af en tegningsret (ret til at tegne én ny aktie i selskabet)? Finansieringsbehovet antages nu at skulle dækkes ved fremmedkapitalfinansiering, dvs. yderligere gældsstiftelse. Opstil en budgetteret resultatopgørelse for året 2008 og beregn tilbageholdt indtjening i år 2008.
Side 5 af 6 Spørgsmål 2.10 Opstil en budgetteret balance for året 2008 og beregn behovet for ekstern finansiering i 2008. Spørgsmål 2.11 Sammenlign svarene ved finansiering med egenkapital og fremmedkapital og redegør for, hvad teorien i finansiel planlægning kan bidrage med i forhold til at vælge mellem de to muligheder. Diskutér endvidere anvendelse af relevante nøgletal til beskrivelse af væksten. OPGAVE 3 (25%) For tiden får den lave dollarkurs, ifølge medierne, mange danskere til at rejse til USA. Det har næsten taget karakter af rene shoppingture skriver nogle aviser. Det er klart at danskerne kommer længere for deres penge på ferien eller shoppingturen, når det er billigere at købe USD. Spørgsmål 3.1 Forklar med udgangspunkt i købekraftsparitetsteorien (Purchasing power parity) hvordan danskernes øgede lyst til at rejse til USA og bruge penge alt andet lige vil påvirke kursen på USD? HD-studerende Charlotte Sonnenfeld bliver færdig med sit studium sommeren 2008. Hun har udsigt til en lønforhøjelse og planlægger derfor en tur til New York i efteråret 2008, hvor hun har tænkt sig at shoppe totalt igennem. Hun håber naturligvis at dollarkursen forbliver lav, indtil hun skal af sted om et halvt år. Lige nu er spotkursen på 469. Spørgsmål 3.2 Den danske halvårsrente på interbank-markedet ligger lige nu på 4,5% p.a. og den tilsvarende amerikanske rente er på 3,0% p.a. Hvilken kurs vil Charlotte så kunne indgå en terminsforretning på, hvis hun vil købe USD til sin tur om et halvt år (der ses bort fra bankens indtjeningsmarginal mm.)? Novo Nordisk sælger mange af sine produkter på det amerikanske marked, selskabet er derfor også kraftigt påvirket af kursniveauet på USD. Især mange af selskabets diabetesprodukter bliver solgt i USA i konkurrence med produkter produceret at amerikanske medicinalproducenter. Spørgsmål 3.3 Forklar udførligt hvordan NOVO Nordisk påvirkes af den lave dollarkurs, og hvad selskabet kan opnå ved at hedge med terminskontrakter eller optioner. Redegør herunder også for effekter som ikke kan undgås på trods af aktiv brug af hedge instrumenter?
Side 6 af 6 Novo Nordisk får betaling for en stor amerikansk vareleverance om et år. Beløbet er 200 millioner USD. Selskabet tror dog på at kursen på USD vil begynde at stige igen, men ønsker modsat også at sikre sig en minimumskurs. Selskabet har mulighed for at indgå nedenstående optioner: Et års put option på 100 USD mod DKK Præmie i Et års call option på 100 DKK 1 USD mod DKK Præmie i DKK Exercisekurs 470 USD 4 Exercisekurs 470 USD 9 Exercisekurs 480 USD 9 Exercisekurs 480 USD 4 1) En put option på 100 USD med exercisekurs = 470 har altså en pris/præmie på 4 danske kroner Spørgsmål 3.4 Hvilke to optioner er relevante i den givne situation og beregn for hver af optionerne hvor stort et beløb i DKK salget vil indbringe for Novo Nordisk ved følgende fremtidige spotkurser på USD 460, 475 og 490.