Semesterorientering. for. 4. semester Byggeteknikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen til Byggetekniker AK



Relaterede dokumenter
SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

Opbygning af praktikken

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

Opbygning af praktikken

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Praktikmanual. Bygningskonstruktøruddannelsen Byggeteknikeruddannelsen Byggekoordinatoruddannelsen. ved Erhvervsakademiet Lillebælt. 1.

Praktikmanual. Bygningskonstruktøruddannelsen og Byggeteknikeruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Ta et talent ind i din virksomhed

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN

Ramme for studieordninger. For

Multimediedesigneruddannelsen

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

STUDIEORDNING BYGGEKOORDINATOR AK

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Studieordningens del 3

Praktikrammer for. Bygningskonstruktør 6.semester

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Semesterorientering. Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen 3. semester

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, Rettet den 9. november 2010

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

Retningslinjer for modulprøve 9

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Ramme for studieordninger. For

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt.

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Vilkår for ingeniørpraktik på ASE/AU gældende for efteråret 2018

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Kontrakt om Professionspraktik

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, optaget efteråret 2016

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

SEMESTERORIENTERING 7. SEMESTER. Valgfrit Speciale og Bachelorprojekt. VIA University College

Vejledning angående kontrakten

Projektorienteret forløb - Praktik

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Få en praktikant. fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning procesteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for

Niels Brock Videreuddannelse FAGPRØVEN. Niels Brock Videreuddannelse. Den Digitale Kontoruddannelse. Fra teori til praksis

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Vejle optaget efteråret 2016

Virksomhedsprojekt. Betingelser

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Vejle optaget efteråret 2017

DAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

Praktikpjece for 3. praktik

Eksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2016

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Vejledning angående kontrakten

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi, Vejle optaget efteråret 2017

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Eksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Eksamenskatalog for Automationsteknolog AK

Transkript:

Semesterorientering for 4. semester Byggeteknikeruddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen til Byggetekniker AK Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro (Uddannelsen gennemføres som forlagt undervisning fra VIA University College) August 2011 (HBA0103) Side 1 af 20

Indhold GENERELT OM SEMESTERET... 3 SEMESTERETS LÆRINGSMÅL... 4 SEMESTERETS INDHOLD OG FORM... 6 Generelt... 6 Praktikken... 6 Afgangsprojektet... 7 BASISMODEL AF SEMESTERET... 8 PRAKTIKFORLØB: 15 ECTS-POINT... 9 Praktikantens opgaver... 10 AFGANGSPROJEKT: 15 ECTS POINT.... 11 Projektarbejdet... 11 Valg af projekt:... 11 Projektets indhold:... 12 KONSULENTBISTAND:... 16 INDSTILLING TIL EKSAMEN:... 16 FAGBESKRIVELSER... 17 SEMESTERETS EVALUERINGER OG BEDØMMELSER... 19 Generelt:... 19 Praktik:... 19 Afgangsprojektet:... 20 DELTAGERFORUDSÆTNINGER... 20 Side 2 af 20

GENERELT OM SEMESTERET 4. semester er afslutningen på Byggeteknikeruddannelsen og består af to hoveddele, Praktik og Afslutningsprojekt, hver på 15 ECTS point. Nogle studerende vil kunne gennemføre Afslutningsprojektet som virksomhedsbaseret undervisning, hvis en række forudsætninger til den studerende og virksomheden er opfyldt. Det overordnede tema for 4. semester byggetekniker tager fokus på produktion og udførelse og sættes derved rammen for den praktik og det projekt, de studerende skal udføre. Projektarbejdet er som i de foregående 3 semestre den dominerende arbejdsform og skal så vidt muligt gennemføres individuel. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for semesteret. Disse er beskrevet under i afsnittet Læringsmål. Herudover formulerer den enkelte studerende via sin portfolio egne læringsmål, der udover de generelle mål bliver holdepunkter for den endelige bedømmelse i slutningen af semesteret.. Fig. 1. Grafik over uddannelsen Side 3 af 20

SEMESTERETS LÆRINGSMÅL Afgangsprojektet Afgangsprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Med Afgangsprojektet skal den studerende tone sin uddannelse indenfor disse 2 rammer: Toning/perspektivering: Projektering Viden, færdigheder og kompetence At den studerende selvstændigt og i samarbejde kan gennemføre den tekniske projektering af individuelt valgt byggeri, herunder relevant dokumentationsmateriale for udbud og udførelse. Toning/perspektivering: Udførelse Viden, færdigheder og kompetence: At den studerende selvstændigt og i samarbejde kan planlægge og tilrettelægge et individuelt valgt byggeris gennemførelse samt demonstrere fortrolighed i anvendelse af relevante metoder til administration, kalkulation, planlægning og styring af byggearbejdernes praktiske gennemførelse. Viden: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende have: Viden om og forståelse af og kunne reflektere over anvendt praksis, teorier og metoder indenfor ledelse, planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver Viden om og forståelse for formidling af bygge- og anlægsfaglige problemstillinger Viden om samfundsmæssige og teknologiske forhold indflydelse på byggeprocessen, herunder arbejdsmiljø og bæredygtighed Viden om styringsmæssige aspekter i løsning af og i samarbejde om byggeopgaver. Færdigheder: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende kunne: vurdere og anvende relevante metoder til planlægning og styring af bygge- og anlægsopgaver, herunder digitale programmer og systemer, vurdere og kombinere kendt viden til belysning af udførelsesfaglige problemstillinger og opstille relevante løsningsmuligheder vurdere og forstå kendte sammenhænge i udførelse af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed samt vælge mellem kendte løsninger. Side 4 af 20

Kompetencer: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende kunne: håndtere planlægning og styring af bygge- og anlægsopgaver, inddrage teoretisk og erfaringsbaseret bygge- og anlægsfaglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger, herunder arbejdsmiljø og bæredygtighed, deltage i kommunikationen mellem bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om udbud og gennemførelse af mindre komplekse bygge- og anlægsopgaver, håndtere administrative opgaver og projektstyring af mindre komplekse bygge- og anlægsopgaver tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng. Praktikken Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som byggetekniker og skal afvikles i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Praktikstedet skal kunne tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevante for uddannelsen, med dertil hørende vejledning. Viden Efter afslutning af praktikken i 4. semester skal den studerende have: viden om og kunne reflektere over det praktiske arbejde, som jobbet indebærer, i den konkrete virksomhed, viden om den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, administrative, samfunds- og arbejdsmæssige forhold. viden og erfaringer fra byggeteknikerens virkefelter i arbejdslivet Færdigheder Efter afslutning af praktikken skal den studerende kunne: arbejde med faglige relevante problemstillinger indenfor det valgte erhvervs område arbejde i samarbejde med andre om løsning af teoretiske og praktiske opgaver i virksomheden Kompetencer: Efter afslutning af praktikken skal den studerende have: kompetencer i forbindelse med at omsætte uddannelsens kerneområder i arbejdet med praktiske opgaver Side 5 af 20

SEMESTERETS INDHOLD OG FORM Generelt Det overordnede tema for semester er Individuelt valgt byggeri og består af 2 dele Praktik og Afgangsprojekt. I modsætning til tidligere semestre vil der ikke blive udleveret et fælles projektoplæg. I stedet er der lagt op til et mere individuelt studieforløb, hvor den studerende med baggrund i sin studieportfolio og i samråd med vejlederen vælger en opgave/projekt. Dette vælges ud fra dels den studerendes ønsker og behov og dels de overordnede læringsmål for semesteret. Det er ikke en forudsætning, at der skal være sammenhæng mellem Praktik og Afgangsprojektet, men der er mulighed for det. Endvidere vil muligheden for, at nogle studerende evt. kunne gennemføre Afgangsprojektet i eller i samarbejde med virksomheden, hvis en række forudsætninger til den studerende og virksomheden er opfyldt. Praktikforløbet placeres i første halvdel af semesteret. Afgangsprojektet er placeret sidst i semesteret og afslutter uddannelsen til byggetekniker. Praktikken Denne er på 10 uger og skal finde sted i en eller flere virksomheder inden for byggebranchen og er ulønnet, men SU-berettiget. Der indgås en skriftlig praktikaftale mellem virksomheden, skolen og den studerende aftale om byggeteknikerpraktik. Der skal i samarbejde mellem praktikanten og skolens praktikvejleder aftales lærings mål og læringsplan for praktikanten, som godkendes af praktikvirksomheden. Praktikken godkendes ved at skolen godkender Praktikrapporten som er udarbejdet af den studerende i forbindelse med praktikken, evt. i samarbejde med praktikstedet. Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte. Den studerende skal selv tegne en heltidsulykkesforsikring. Side 6 af 20

Afgangsprojektet Det afsluttende eksamensprojekt er de studerendes hovedværk, der, (citat fra Bekendtgørelse nr. 636 af 29/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ), skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Afgangsprojektet skal tage udgangspunkt i et eksisterende projektmateriale, som den studerende selv fremskaffer hos en af bygge- og anlægssektorens parter. Holdundervisning i afgangsprojektet 4. sem. - Byggeriets planlægning og styring, herunder Kalkulation Arbejdets planlægning Økonomi Entrepriseledelse Afleveringsforretning Side 7 af 20

Semesterorientering for 4. semester BT BASISMODEL AF SEMESTERET Endelig semesterplan udleveres ved semesterstart. År 2011 Undervisningsuge 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Praktik Holdundervisning Afgangsprojekt E K S A M E N Side 8 af 20

Praktikforløb: 15 ECTS-point I praktik-perioden skal den studerende arbejde i en virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen. Praktikken vælges som regel inden for den erhvervsretning, som den studerende ønsker at tage afgang i, hvilket giver det bedste grundlag for den studerendes valg af afgangsprojekt. Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som byggetekniker. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i erhvervets kompetenceforhold, således at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til at de studerende udvikler professionelle kompetencer. Praktikopholdet er erfaringsmæssigt for mange studerende også blevet den direkte vej til deres første ansættelse som byggetekniker og har dermed også fået et vigtigt karrieremæssigt sigte. Formålet er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og arbejdsmæssige funktioner i en virksomhed. Viden som den studerende skal kunne sætte i relation til gennemført uddannelse og kunne reflektere over i forbindelse med ved valg af afgangsprojekt og senere valg af arbejde inden for erhvervet. For den studerende er målene med praktikken: At opnå indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til byggeteknikerens viden, færdigheder, kompetencer samt holdninger til at arbejde i den valgte virksomhedstype At opleve en byggeteknikers dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode At få mulighed for at arbejde med erhvervets opgaver i praksissammenhæng. At få erfaringer med andre synsvinkler, arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete opgaver At få ideer eller konkrete oplæg til emner for afgangsprojekt der evt. kan udføres i samarbejde med virksomheden/andre opdragsgivere Samt ikke mindst at udbygge personligt netværk, som kan bruges ved senere jobsøgning efter afsluttet uddannelse På skolen varetages arbejdet med planlægning, informationen om og gennemførelsen af praktikopholdene af en praktikkoordinator samt et antal undervisere. Det er dog et krav at den studerende selv skal være opsøgende af sin praktikplads da dette også ses som et vigtigt læringselement i uddannelsen (forberedelse til jobsøgning). Praktikkoordinators opgaver er at: Koordinere informationer omkring praktikophold, herunder samarbejdet med de øvrige skoler i Danmark, som uddanner byggeteknikere. Vejlede de studerende i forbindelse med søgning af praktikpladser Sikre at praktikaftaler bliver udfærdiget, herunder at læringsmålene og læringsplan i de enkelte praktikaftaler er i overensstemmelse med praktikkens formål, mål, indhold, omfang og niveau Godkende praktikpladser Medvirke til tilrettelægge praktikken, så der er sammenhæng mellem erfarings- og teoridannelse, så den studerende får mulighed for at reflektere over dette forhold. Medvirke ved evalueringer af praktikken Godkende de studerendes rapporter om praktikforløbet Side 9 af 20

Praktikkoordinator og undervisere skal efter behov følge de studerende i hele praktikforløbet. Praktikkoordinator og udpegede undervisere er praktikantens kontaktpersoner på skolen og skal således være til rådighed i forbindelse med støtte til løsning af problemer af faglig eller personlig karakter. Det er op til praktikkoordinator i samarbejde med studieledelsen at vurdere, i hvilket omfang der er behov for at aflægge praktikstederne besøg, eller om kontakten udelukkende baseres på e-mail og telefon i forbindelse med på forhånd indgåede samarbejdsaftaler (det sidste gælder især udenlandske praktiksteder!) Praktikstedets/virksomhedens opgaver er blandt andet at skabe sammenhæng mellem uddannelsen og den virkelighed, de studerende forventes at komme ud i efter deres afsluttende eksamen. Godkendelse af praktikstedet sker efter en konkret vurdering af arbejdspladsens muligheder for at fungere som relevant praktik/uddannelsessted for den studerende. Godkendelse af praktikstedet påhviler praktikkoordinator eller udpeget underviser og foregår formelt ved godkendelse af den underskrevne praktikaftale mellem den studerende og praktikstedet. Praktikstedet forventes at kunne opfylde følgende: Har kendskab til uddannelsen og byggeteknikerens arbejdsområder Er et byggeteknisk relevant miljø Er villige til at tilbyde praktikanten den nødvendige coaching, vejledning og efterkritik Har en relevant ejer og/eller medarbejderkreds der har relevante kompetencer og erfaringer inden for den studerendes erhvervsområde. Det anses som en styrke for praktikken at der er flere relevante faglige kompetencer repræsenteret på praktikstedet (f.eks. arkitekter, bygningskonstruktører, byggeteknikere, ingeniører o.l. ) Skal være villige til at indgå en skriftlig praktikaftale mellem den studerende og praktikstedet, som indeholder en beskrivelse af de opgaver, der skal udføres, hvornår de skal udføres og i hvem der er den ansvarlige kontaktperson på praktikstedet Sikre at praktikanten er underlagt arbejdsmiljø-, forsikrings-, og sikkerhedsforhold som er gældende for virksomhedens øvrige ansatte Udpege en person som er praktikantens praktikvejleder og som medvirker ved evaluering samt godkendelse af praktikopholdet Praktikantens opgaver Det forventes at praktikanten, efter bedste evne, løser de opgaver virksomheden stiller praktikanten i forbindelse med praktikopholdet og indgår i virksomhedens dagligdag på lige fod med virksomhedens øvrige medarbejdere. Praktikanten har selv ansvaret for (med bistand fra skolens praktikkoordinator eller underviser) at: Etablere kontakt til praktikvirksomhed samt indgå praktikaftale i god tid før praktikopholdet. Det kan ofte være nødvendigt at starte flere semestre i forvejen alt efter linievalg (projektering/udførelse) valg eller stedet for udveksling (Danmark eller udlandet) Tage initiativet til at få lagt en plan for læringen i praktikken i samarbejde med praktikvirksomheden, herunder formulere konkrete/mulige læringsmål (portfolie!), og få planen godkendt af praktikkoordinator Føre logbog (portfolie) over dit praktikophold til brug for praktikrapporten og den løbende kontakt til praktikkoordinator/ lærer Udarbejde praktikrapport og få godkendt praktikopholdet af virksomheden og afleveret rettidigt til skolen. Side 10 af 20

Afgangsprojekt: 15 ECTS point. Det afsluttende eksamensprojekt er de studerendes hovedværk, hvor den studerende skal dokumentere forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til selvvalgt projekt, der tager udgangspunkt i en konkret opgave/projekt inden for bygge- og anlægsbranchen. Projektet, der skal være den udstukne ramme for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Skolen godkender projektgrundlaget og toning. Projektet præsenteres og forsvares uden forudgående gennemsyn af lærere og censorer. Den studerende udvælger selv dokumenterne fra sit projektmateriale til digital præsentation og /eller ophængning på tavler opstillet i lokaler til formålet. Projektet kan, for en afgrænset del, være udarbejdet i et gruppesamarbejde, men den væsentlige del af det samlede projekt bedømmes individuelt. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Projektarbejdet Det er hensigten at de studerende gennem arbejdet med projekterne i vidt omfang selv identificerer behovet for den nødvendige teoretiske viden og søger denne viden. Teoriundervisningen i første del af afgangsprojektforløbet skal ses som nogle generelle og specielt bidrag, der skal åbne semesterets tema, aftegne mulige horisonter og på den måde udgøre et overskud i forhold til de studerendes projekter. Herudover må de studerende i vidt omfang selv søge og bearbejde det specifikke stof, der måtte vise sig relevant for gennemførelsen af projekterne. Valg af projekt: Det er meget vigtigt at du i dit valg af afgangsprojekt holder dig to ting for øje. 1. At emnet åbner mulighed for et helhedsbetonet projekt. 2. At projektet åbner mulighed for at bearbejde byggetekniske og/eller udførelsestekniske problemer af passende sværhedsgrad. Såfremt emnet ikke indeholder disse to muligheder, vil kravene helt automatisk øges på andre områder. Områder som måske ikke dyrkes så intens i uddannelsen, og som den studerende derfor ikke har så stor erfaring med. Som eksempel 1 kunne nævnes en stald for travheste. Pr. definition er installationssiden be-grænset til en koldvandsledning. Det vil betyde, at projektet ikke vil kunne leve op til kravet om en helhedsbetonet karakter. Som eksempel 2 kunne nævnes et enfamiliehus, hvor de byggetekniske eller udførelsestekniske problemer almindeligvis ikke er af den sværhedsgrad, der i denne situation er ønskelig. Side 11 af 20

Yderligere må der advares mod projekter der indeholder områder (f.eks. udformning af hovedrum der kræver en særlig indsigt i formgivning, lysvirkning m.v.), som ikke dyrkes særlig meget i uddannelsen. For store projekter er selvsagt ikke sagen, idet opgaven forventes løst som en helhed. Projektets indhold: Eftersom et afgangsprojekt skal udføres som et selvstændigt arbejde, som du alene skal stå inde for, opstilles der ikke krav om et bestemt kvantitativt indhold, bestemt procedureform, udformning og fremstilling. Skolen anbefaler dog at du følger de principper, der arbejdes med gennem 2. og 3. semester. Det efterfølgende er derfor ikke en vejledning med tegningsliste og anvisninger, men praktiske oplysninger, synspunkter og råd der udtrykker skolens opfattelse af, og holdning til indholdet i et afgangsprojekt. Der er i det efterfølgende ikke nævnt aktiviteter som kvalitetssikring og miljømæssige overvejelser. Dette bør være en integreret del af ethvert projekt, uanset at der måske ikke er et lovmæssigt krav for området. Der er heller ikke nævnt noget om analyse. Analyse/skitsering er ikke en selvstændig foreteelse, men en integreret del af enhver projektering og beslutningsproces. Det er noget man gør helt automatisk, ikke særskilt eller løsrevet. I forhold til tidligere semestre (4.-5.-6.) hvor analyse og proces (hvordan er du kommet frem til den beslutning) spiller en central rolle, er forholdet noget anderledes for et afgangsprojekt. Du skal kunne dokumentere dine beslutninger, men hvordan man ellers er nået frem er mindre interessant. Nu er det i højere grad resultatet/produktet, der fokuseres på. Vær opmærksom på, at den enkelte konsulent kan angive mere specifikke råd til projektets dele, end der måtte fremgå af efterfølgende beskrivelse. Projekteringsretningen: Hvis du sigter mod professionsretningen rådgivning/tegnestue eller mod f.eks. salg/byggevareproduktion : Du skal i samråd vejlederen vælge arten af det afgangsprojekt, som med begrænset vejledning fra lærere, skal løses i semestret. Udefra hentede projektforslag kan danne grundlag for det videre arbejde. Forslagets egnethed skal godkendes af vejlederen. Side 12 af 20

Afgangsprojektet tegner studiets afslutning og skal give indtryk af uddannelsens helhedsbetonede karakter, hvor hovedvægten ligger indenfor husbygningsområdet. Projektet skal tillige være udtryk for dine færdigheder inden for områderne byggeriets planlægning og styring, bærende konstruktioner og tekniske installationer. Projektet skal desuden give udtryk for din evne til at kombinere de i uddannelsen tilegnede discipliner, ved at fremtræde som en i det væsentlige afklaret helhed. En del af projektet skal slutteligt fremtræde som arbejdsanvisninger, hvor der redegøres for det nødvendige arbejdsgrundlag (hovedprojekt). Udarbejdelsen af projektet er den studerendes selvstændige arbejde. Der ydes konsulentbistand fra lærere inden for områderne husbygning, bærende konstruktioner, tekniske installationer og byggeriets planlægning og styring. Projektfaser: Det vil være praktisk for den studerende, at følge den opdeling af projektet i faser, som er beskrevet i: Ydelsesbeskrivelser, december 2009. Der ligger samtidig en begrænsning i at give hver fase det den tilkommer, og skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Faserne indeholder således to ting: 1. Meddelelse til (f.eks. bygherren), der beskriver, hvad det er for en bygning, han får (plan, snit, facader, perspektiv o. lign.) og 2. En række tekniske analyser (knudepunkter, statiske og VVS-tegninger, beskrivelser m.m.), der sikrer bygningskonstruktøren, at det hus han/hun har tegnet, nu også kan opføres og fungere. (Projektforslag): Er en bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle for projektet principielle beslutninger er truffet og indgår i forslaget. Forslaget skal danne grundlag for bygherrens beslutning om projektets videreførelse. Fasen er således af afgørende vigtighed for afgangsprojektets dokumentation. Yderligere gennemarbejdning af statiske principper, belastningsforudsætninger, fastlæggelse af konstruktive hoveddimensioner, installationsprincipperne, fastlæggelse af fremføringsveje og pladskrav m.v. Tidsplan for projektering og produktion samt økonomisk grundlag for projektets anlægsudgifter. Forprojekt: Er en gennemarbejdning af projektforslaget i en sådan grad og omfang, at det kan danne grundlag for myndighedsbehandling i alle forhold. Alle øvrige forhold i projektet er ligeledes bearbejdet og endeligt fastlagte. Hovedprojekt: Der skal som minimum udføres hovedprojekt på en afgrænset aktivitet/entreprise. Side 13 af 20

Projektet skal fremtræde som arbejdsanvisninger, hvor der i tegninger og beskrivelse redegøres for det nødvendige arbejdsgrundlag. Aktiviteten/entreprisen skal være gennemarbejdet med alle relevante oplysninger for afgivelse af pris og produktion. Der udarbejdes de nødvendige beskrivelser med bl.a. betingelser for udbud, licitation og gennemførelse, materialespecifikationer m.v. Udbud og kontrahering: I Studieordningen kan du læse at uanset valg af tema (projekteringsretningen eller udførelsesretningen) og faser, skal afgangsprojektet indeholde uddannelsens kerneområder: for-/hovedprojekt og udførelsesprojektering inkl. kontrahering. Dette betyder, at dit projektmateriale (udbudsmaterialet) skal danne grundlag for entreprenørens tilbudsberegning og tilbudsgivning, indhentningsmetode af tilbud samt kontrahering med entreprenøren på den/de valgte entrepriser. Projektopfølgning: I denne fase arbejder du med byggeriets praktiske gennemførelse frem til afleveringen af det færdige byggeri. Der skal typisk arbejdes med discipliner som byggemøder, byggeregnskab, sikkerheds- og miljøforhold samt afleveringsforretning Drift: Der kan typisk arbejdes med discipliner som 1 og 5 års eftersyn. Udførelsesretningen: Hvis du sigter mod professionsretningen udførelse eller tilsyn/kontrol : Du skal i samråd med vejleder vælge arten af det afgangsprojekt, som med begrænset vejledning fra lærere, skal løses i semestret. Udefra hentet udbudsmateriale danner grundlag for det videre arbejde. Projektets egnethed skal godkendes af din konsulent. Ligeledes skal du sammen med din konsulent foretage en evt. afgrænsning af projektet til `en eller flere entrepriser. Afgangsprojektet tegner studiets afslutning og skal give indtryk af uddannelsens helhedsbetonede karakter, hvor hovedvægten ligger indenfor kalkulation, udførelsesteknik samt planlægning og styring af byggeprojekters udførelse. Udarbejdelsen af projektet er den studerendes selvstændige arbejde. Der ydes konsulentbistand fra lærere inden for områderne anlægsteknik, byggeriets planlægning og styring, bærende konstruktioner samt delvis jura. Side 14 af 20

Hovedprojekt: I Studieordningen kan du læse at uanset valg af tema (projekteringsretningen eller udførelsesretningen) og faser, skal afgangsprojektet indeholde uddannelsens kerneområder: for-/hovedprojekt samt udførelsesprojektering inkl. kontrahering. Udbud og kontrahering: Dette betyder at du som har valgt udførelsesretningen, som entreprenør skal foretage en tilbundsgående granskning af projektet, og omprojektere hvor en omprojektering er fornødent. Der kan også være tale om at udarbejde supplerende projektmateriale hvor der mangler oplysninger for gennemførelse af den/de valgte entrepriser. Med afsæt i det indhentede projektmateriale, arbejder du således på entreprenørsiden bl.a. med : Projektgranskning og optimering af udbudsmaterialet Kalkulation, herunder lønsystemer, hovedaftalen, overenskomster, priskurant, tidskurant, gentagelseseffekt og prisdannelse. Tilbudsgivning, kontrakt og sikkerhedsstillelse. Entreprisens planlægning og udførelse: I denne fase arbejder du med byggeriets praktiske gennemførelse frem til afleveringen af det færdige byggeri. Der skal typisk arbejdes med discipliner som: Love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. fra tilbud til ophør af garanti. Kvalitetssikring Sikkerheds- og sundhedsplan Arbejdstids-, ressource, materiel- og leveranceplan. Byggepladsetablering og drift Byggemødeafholdelse Materiel Logistik Økonomisk styring af byggesagen Afleveringsforretning Drift/brug: Der kan typisk arbejdes med discipliner som 1 og 5-års eftersyn Generelt (uanset professionsretning): Planlægning af projektforløbet: Side 15 af 20

Du planlægger og styrer selv dit arbejde med projektet. Arbejdet med specialet kan forløbe anderledes end angivet på den vejledende tidsplan. Konsulentbistand: Efter en plan som de studerende og konsulenten aftaler, vil konsulenter inden for de forskellige områder være at træffe på klassen. Til den enkelte studerende er der afsat ca. 1 time pr. uge i samlet konsulentbistand. Det bemærkes, at du er ene ansvarlig for dit projekt. Gennem arbejdet med projektet og den løbende dialog med konsulenten, bør du opnå en fornemmelse af eget niveau og egne styrker og svagheder. Du kan imidlertid ikke forvente at du får nogen egentlig godkendelse undervejs hos konsulenterne, ligesom du ved eksamen ikke kan påberåbe dig konsulenternes udtalelser. Konsulenternes opgave i forløbet vil hovedsageligt være at pege på problemer og hjælpe med at anlægge en strategi for deres løsning. Konsulenten skal ikke løse problemerne, men kan henvise til praksis, relevant litteratur, love og bestemmelser m.v. Konsulenterne har pligt til at holde skolen underrettet om evt. manglende fremmøde. Indstilling til eksamen: Den studerende er som udgangspunkt indstillet til eksamen ved semesterstart. Dog skal den studerende ved fremmøde og kontakt med sin konsulent dokumentere studieaktivitet for at indstillingen bevares. Dette gøres bl.a. med en konsulent log: Side 16 af 20

FAGBESKRIVELSER Hovedemne: Byggeriets planlægning og styring Varighed: 3 ECTS, indgår som en del af afgangsopgavens 15 ECTS. Læringsmål: Viden: Den studerende opnår viden om: En entreprenørs kalkulations- og beregningsprincipper på et niveau, der gør den studerende i stand til selvstændig at arbejde med tilsvarende problemstillinger Arbejdsorganisatoriske og ressourcemæssige forudsætninger for arbejdsplanlægning ved byggeprocesser i udførelsen Økonomiske forudsætninger og styringsproblematikker ved byggeprocesser i udførelsen Ledelsesmæssige problematikker for arbejdsleder af byggeprocesser i udførelsen Krav og regler ved en afleveringsforretning af en entreprise. Færdigheder (enkeltfaglige mål): Den studerende skal: Kunne gennemføre en kalkulation og tilbudsberegning Kunne planlægge og tilrettelægge arbejdsprocesser, bemanding, materielforbrug og leverancer Kunne planlægge økonomiske forudsætninger ved byggeprocesser Kunne planlægge og redegøre for en udførendes ledelse af givet byggeproces Kunne planlægge og tilrettelægge en entreprenørs afleveringsforretning Indhold: Kalkulationsprincipper Tekniske og juridiske forudsætninger for afgivelse af tilbud Planlægning af arbejde, bemanding, materielforbrug samt leverancer for givne processer på byggepladsen. Planlægge, styre og revurdere en udførendes økonomi ved gennemførelse ved Side 17 af 20

givne byggeprocesser Planlægge og tilrettelægge en arbejdsleders funktioner ved givne byggeprocesser Planlægge og tilrettelægge en afleveringsforretning efter endt byggeproces. Litteratur og referencer: Sigma 2010 MS Project 2007 Bogliste www.danskbyggeri.dk Side 18 af 20

SEMESTERETS EVALUERINGER OG BEDØMMELSER Generelt: Nedenstående tabel viser bedømmelser og prøver i 4. semester. Nedenstående tabel er en oversigt over de forskellige studieelementer og deres bedømmelse før eller i forbindelse med afsluttende prøve Studieelement Praktik Afleveres og bedømmes før afsluttende prøve ved afslutning af semestret. Ja, rapport afleveres og bedømmes af skole og praktiksted godkendt/ikkegodkendt. Bedømmes ved afsluttende prøve Nej? Afgangsprojekt Nej Ja, én karakter efter 7 trinsskalaen Praktik: Hver studerende udarbejder en skriftlig rapport over det afsluttede praktikophold og afleveres til vejleder. Bedømmelsen foretages af vejlederen (godkendt/ikke-godkendt). Der gives skriftlig tilbagemelding med kommentarer om resultatet til den studerende indenfor en nærmere fastsat frist. Bedømmelseskriterier: 1. Redegørelse for valgte læringsmål med begrundelse af valg 2. Beskrivelse af dine opgaver og funktioner i praktiktiden. 3. Refleksioner vedrørende den uddannelsesmæssige værdi af praktiktiden 4. Egen konklusion på det gennemførte praktikforløb. 5. Tanker og ideer om evt. samarbejde med virksomheden i forbindelse med det efterfølgende afgangsprojekt. 6. Formalia: (Sprog, stil, orden, overskuelighed, læsbarhed) Rapporten skal være godkendt før indstilling til eksamen på 4. Semester BT. Side 19 af 20

Afgangsprojektet: Projektet præsenteres og forsvares uden forudgående gennemsyn af lærere og censor/-er. Den studerende udvælger selv dokumenterne fra sit projektmateriale til præsentationen. Projektet kan, for en afgrænset del, være udarbejdet i et gruppesamarbejde, men den væsentlige del af det samlede projekt bedømmes individuelt. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Projektarbejdet bedømmes af semestrets lærere og af ekstern/-ne censor/-er. Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: 1) Tekniske løsninger og dokumentation --- (viden, færdighed, kompetence) 2) Tværfaglig sammenhæng og overskuelighed --- (viden), færdighed, kompetence) 3) Metodologi og arbejdsproces --- (viden, færdighed, kompetence) 4) Mundtlig præsentation og forsvar --- (viden), færdighed, kompetence) Bedømmelsen af projektarbejdet skal foregå ved digital præsentation af materialet og mundtlig eksamination. Ved digital præsentation foregår fremstillingen af projektet ved hjælp af computer, digital projektor og hvidt lærred på væg. Under fremstillingen kan censor og eksaminator orientere sig dels på lærredet og dels via sin egen PC og den udleverede USB-pen. DELTAGERFORUDSÆTNINGER For optagelse på 4. semester skal studerende have gennemført uddannelsens 1., 2. og 3. semester eller på anden måde have opnået tilsvarende forudsætninger i Danmark eller udlandet. Side 20 af 20