Semesterorientering. Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen 3. semester

Transkript

1 Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen 3. semester VIA University College August 2014 Rev

2 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT EJENDOMSDANNELSE TEKNISK MÅLING PRAKTIK Semesterorientering 3. semester Side 2 af 17

3 3 1. Generelt Som en hjælp for dine studier er der for hvert semester udarbejdet en semesterorientering som den du nu læser. Her kan du læse om semesterets indhold og tilrettelæggelse. Hvis du ønsker et overblik over uddannelsens mål og overordnede tilrettelæggelse kan du hente nærmere information i uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen for uddannelsen. Uddannelsesbekendtgørelsen kan du hente på webadressen: Studieordningen for kort- og landmålingsteknikeruddannelsen, kan du hente på webadressen: annelsen.aspx Du kan hente semesterorienteringerne for de andre semestertrin her: r/indholdogstruktur.aspx 1.1 Uddannelsens formål Eller med andre ord: hvad skal du kunne, når du er færdig med hele uddannelsen. Formålet med uddannelsen til kort- og landmålingsteknikeruddannelsen er at kvalificere dig til at kunne indsamle, bearbejde og formidle geodata samt besidde erhvervskompetence som kort- og landmålingstekniker AK. I bilag 3 til uddannelsesbekendtgørelsen er uddannelsens læringsmål delt op i den viden, de færdigheder og de kompetencer, en kort- og landmålingsteknikerstuderende skal opnå gennem uddannelsen: Viden Den uddannede har viden om og forståelse af erhvervets praksis og de centralt anvendte teorier og metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning, viden om erhvervets kommunikationsformer og metoder til formidling af landmålingstekniske problemstillinger og geografiske data, Semesterorientering 3. semester Side 3 af 17

4 4 viden om principper og modeller for virksomhedsetablering, drift og organisation, viden om de samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på landmåling og kortlægning samt viden om styringsmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i forhold til løsningen af opgaver inden for landmåling og kortlægning. Færdigheder Den uddannede kan anvende relevante metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning, herunder geografiske informationssystemer, løse matrikulære opgaver og undersøge ejendomsretlige forhold, vurdere opmålings- og afsætningsdata, kvalitetssikre egne indsamlede data og udførte beregninger og præsentationer, vurdere og kombinere kendt viden til indsamling, bearbejdning og præsentationen af stedbestemte data og opstille relevante løsningsmuligheder i forbindelse med opgaver inden for landmåling og kortlægning og vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger. Kompetencer Den uddannede kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for landmåling og kortlægning, håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for landmåling og kortlægning, inddrage teoretisk og erfaringsbaseret faglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger samt afgrænse og definere sit professionelle handlerum i forbindelse med matrikulære opgaver og tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til landmåling og kortlægning i en struktureret sammenhæng. 1.2 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er tilrettelagt over 4 semestre, hver af et halvt års varighed. Uddannelsen forløber gennem 3 forskellige læringsmiljøer. I første semester, der udgør læringsmiljø 1, var der lagt vægt på at lære dig at være studeren- Semesterorientering 3. semester Side 4 af 17

5 5 de på denne videregående uddannelse, og herudover var der fokus på at give dig viden om kort- og landmålingsteknikererhvervet. Læringsmiljø 2 er: professionalisering. Læringsmiljø 2 omfatter hele andet semester og halvdelen af tredje semester. I dette læringsmiljø går du mere i dybden fagligt med de fagområder og emner, der udgør den obligatoriske del af kort- og landmålingsteknikeruddannelsen. I læringsmiljø 3 praktik og udslusning, der omfatter halvdelen af tredje semester og hele fjerde semester, får du mulighed for at specialisere dig inden for et, eller flere, af de fagområder som uddannelsen indeholder. I sidste halvdel af fjerde semester skal du udarbejde et afgangsprojekt. En skematisk fremstilling af alle fire semestre er vist i nedenstående figur: 1. semester Uddannelseselement Grund og hus ECTS semester E Uddannelseselement Grund og hus, Landmåling og geodata ECTS semester Uddannelseselement Praktik Teknisk måling ECTS P1 4. semester Uddannelseselement Valgfrie uddannelseselementer (Speciale) ECTS P3 EP1 Ejendomsdannelse P2 Afsluttende eksamensprojekt (afgangsprojekt) EP2 I ovenstående figur er de eksterne prøver angivet med EP, de interne prøver med P og evalueringerne med E. Ved de eksterne prøver deltager der en ekstern beskikket censor og ved de interne prøver kan der deltage en censor fra skolen. Ved evalueringerne deltager der ingen censor, uddannelseselementet bedømmes af de undervisere, der har undervist på elementet. Ved evaluerin- Semesterorientering 3. semester Side 5 af 17

6 6 gerne gives der bedømmelsen godkendt eller ikke godkendt. Ved de eksterne og interne prøver gives der en karalter ud fra 7 trins skalaen. For at deltage i uddannelsen skal den studerende være studieaktiv. At være studieaktiv betyder at den studerende skal aflevere løbende stillede opgaver og deltage aktivt i undervisningen. Studiets pædagogik er overvejende baseret på projektorganiseret undervisning, hvor man som studerende både arbejder sammen med 2-4 andre studerende i grupper og individuelt. Den studerendes mulighed for optimal læring er derfor dybt afhængig af, at der i hver klasse skabes et lærende miljø og en lærende organisation. For at det kan etableres skal det understreges at man skal være studieaktiv og med studieaktiv menes, at man er til stede sammen med sine medstuderende både, når der er teoriundervisning, og når der er gruppearbejde. 1.3 Emner og mål for 3. semester Studiet i tredje semester er, som i de øvrige semestre, tilrettelagt som projektarbejde omkring en række emner. Denne studieform indebærer, at du som studerende tilegner dig viden og færdigheder ved at arbejde med opgaver og problemer, som de typisk vil optræde i arbejds- og samfundsmæssige sammenhænge. 3. semester er opdelt i uddannelseselementerne Ejendomsdannelse (10 ECTS-point), 'Teknisk måling' (5 ECTS-point) og 'Praktik' (15 ECTS-point). 1.4 Læringsforudsætninger På tredje semester arbejdes der videre med den viden og de færdigheder der er erhvervet gennem første og andet semester. En forudsætning for at gennemføre semesteret er derfor at første og andet semester er gennemført, eller at du vurderes at besidde tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. 1.5 Portfolio Du skal for hvert uddannelseselement lave et skema med læringsmålene for forløbet. Vurdér herefter om du har nået målene (godt/nogenlunde/skidt) og lad skemaet indgå i din portfolie påbegyndt i første semester. Målet med skemaerne er at du dokumenterer din viden, dine færdigheder og kompetencer opnået gennem studiet. Semesterorientering 3. semester Side 6 af 17

7 7 Underviserne kan indkalde den studerende til en samtale om nødvendigt. Den studerende har ligeledes mulighed for at indkalde til en samtale. Her kan I drøfte din faglige udvikling og trivsel på studiet. Andre forhold omkring din studieaktivitet kan inddrages i samtalen, hvis det findes relevant. 1.6 Virksomhedsbesøg og gæsteforelæsere I løbet af semesteret vil der blive arrangeret virksomhedsbesøg samt gæsteforelæsning i det omfang, de tilknyttede undervisere finder det relevant. 1.7 Slutevaluering En slutevalueringen af semesteret gennemføres ved at de studerende udfylder et elektronisk spørgeskema der evaluerer følgende emner: - Undervisningens organisering og planlægning - Læringsudbyttet - Indfrielse af læringsmål - Samarbejdet omkring undervisningen Efter evalueringen udarbejdes der en evalueringsrapport. Evalueringsrapporten drøftes i lærerteamet og eventuelle justeringer af semesteret indhold og tilrettelæggelser indføres i semesterorienteringen. Semesterorientering 3. semester Side 7 af 17

8 8 2. Ejendomsdannelse 2.1 Formål Formålet med temaet er at den studerende erhverver sig viden om grundlæggende matrikulær sags udarbejdelse for de dele af sagen som typisk løses af en kort- og landmålingstekniker. Derudover erhverves viden om og færdigheder i at sikre en lovlig afsætning af et byggeri på en grund. Det er endvidere formålet, at de studerende kan udarbejde et analogt temakort med et bestemt formål for en defineret målgruppe. De studerende skal kunne anvende teorier og metoder for kartografisk design herunder, brug af symboler og farver på et analogt kort. 2.2 Varighed 10 ECTS point svarende til 7 uger. 2.3 Mål Viden Efter afslutningen af uddannelseselementet har den studerende viden om og forståelse af: matrikulære sagsgange og servitutfordeling, fysisk planlægning samt arealanvendelseslovgivningen i øvrigt, de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet og disses betydning for et givent areals mulige bebyggelse og udstykning og principperne ved at undersøge, hvorvidt en bygning vil være i modstrid med gældende lovgivning, fysisk planlægning og tinglyste servitutter, Færdigheder Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende løse de arbejdsopgaver en kort- og landmålingstekniker typisk deltager i ved matrikulære sager, og gennemføre en servitutundersøgelse, søge og formidle relevant information i forhold til udstykningskontrollen vælge den mest hensigtsmæssige software til hjælp til at nå løsningen af de specifikke opgaver/problemstillinger, anvende teorier og metoder for kartografisk design og anvende software for analog præsentation af geodata, udarbejde IBS-attester. Kompetencer Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende Semesterorientering 3. semester Side 8 af 17

9 9 deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang ved præsentation af geodata og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden og færdigheder i relation til præsentation af geodata. 2.4 Indhold Med udgangspunkt i et virkelighedsnært projekt/case, hvor de studerende skal udarbejde diverse produkter vil indholdet for projektet være følgende emner: Matrikulær sagsudarbejdelse: Downloade matrikelkortet Indlægning af de nye skel på matrikelkortet. Udarbejdelse af måleblad Udarbejde sagsdokumenter til kommunen Hente servitutter Fremfinde og formidle arealbindinger i forhold til udstykningskontrollen Fremfinde og formidle arealbindinger i forhold til afsætning Gennemgang af byggelovgivningen, herunder bygningsreglement Klargøring af data til afsætning Afsætning af parcelhus Udarbejdelse af IBS attest Kartografi og geokommunikation: Kartografisk produktion af analogt materiale Grafiske variabler Systematisk symbol design Kartografisk værdiskema Generalisering Digital billedbehandling Relevant software Projektstyring: Informationssøgning Kvalitetssikring og kvalitetsvurdering Skema til brug for tidsregistrering Handlingsplan/Flowdiagrammer 2.5 Rammefaktorer De studerende skal medbringe egen computer. Den enkelte skal have adgang til Microstation, OCAD eller et DTP-program og internet. Semesterorientering 3. semester Side 9 af 17

10 Arbejdsmåde Der arbejdes med projektet i grupper. Der produceres konkrete produkter hvor den matrikulære sag og præsentation af geodata indgår. De studerende skal ved slutningen af forløbet aflevere en kortfattet rapport over hele forløbet. Rapporten skal formidle relevante problemstillinger i forhold til de produkter, der er udarbejdet. De valgte løsninger skal begrundes og vurderes. 2.8 Vurdering og evaluering Der gennemføres gruppesamtaler med grupperne i slutningen af forløbet. Uddannelseselementet afsluttes med en intern prøve, hvor der gives karakterer efter 7-trins skalaen. Den endelige karaktergivning vil bero på en vurdering af produkterne, rapporten og de studerendes mundtlige forsvar at disse. Semesterorientering 3. semester Side 10 af 17

11 11 3. Teknisk måling 3.1 Formål Formålet med forløbet er at den studerende erhverver sig viden om og opnår færdigheder i, at etablering og udjævning af hovedpunktnet, bygningsafsætning og nivellement i forbindelse med større byggerier, klargøring af data til maskinstyringssystemer og i indsamling af data med 3D scannere. Formålet er endvidere, at den studerende kan vurdere kvaliteten af en netudjævning ved bl.a. at kende de fejludtryk som anvendes inden for landmåling. 3.2 Varighed Temaet har en varighed på 5 ECTS point svarende til 3 undervisningsuger. 3.3 Mål Viden Efter afslutningen af uddannelseselementet har den studerende viden om og forståelse af: udjævning efter mindste kvadraters princip udvekslingsformater anvendt inden for landmåling principper ved maskinstyring inden for anlægsbranchen og de filformater der anvendes for at overføre digitale terræn modeller til maskinstyringssystemer principper og metoder anvendt ved afsætning ved af større bygge- og anlægsarbejder principperne ved, 3D-laserscanning metoder til indsamling af punktskyer behandlingen og anvendelsen af punktskyer have viden om instrumenter og metoder anvendt inden for hydrografisk opmåling Færdigheder Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende: beregne og kvalitetssikre hovedpunktsnet efter mindste kvadraters princip anvende relevante udvekslingsformater forberede digitale terrænmodeller til indlæsning i maskinstyringsprogrammer Semesterorientering 3. semester Side 11 af 17

12 12 udføre og kvalitetssikre afsætningsopgaver ved større bygge- og anlægsarbejder kvalitetssikre geodata ud fra givne kvalitetskriterier Kompetencer Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende: deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang ved større bygge- og anlægsopgaver i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden og færdigheder og kompetencer i relation til indsamling og bearbejdning af geodata. 3.4 Indhold Læringen i undervisningsforløbet er centreret omkring løsningen af en række konkrete landmålingsopgaver. Opgaverne stilles af underviserne og beskrives nærmere i opgaveinstrukser, der udleveres ved starten af forløbet. Opgaverne kunne for eksempel gå ud på at etablere et hovedpunktsnet, kontrollere et hovedpunktsnet, udføre en afsætning af en tilbygning til en etagebebyggelse, gennemføre en 3D laserscanning i forbindelse med deformationsmåling eller kontrol af en bygning, klargøring af data til et maskinstyrings system, eller gennemføre deformationsmåling ud fra punktskyer Emner I uddannelseselementet kan der indgå emnerne: Etablering hovedpunktsnet Beregning og udjævning af hovedpunktsnet Kvalitetsvurdering af hovedpunktsnet Udarbejdelse af netskitser Kortlæsning og kortforståelse ved større bygningsafsætninger Større bygningsafsætninger Kvalitetssikring og kontrol ved bygningsafsætninger Udarbejde afsætningsplaner Metoder til etablering af hovedpunkter Måleprogrammer ved deformationsmåling Nivellement i byggerier Dataformater anvendt inden for maskinstyring 3D laserscanning 3.5 Rammefaktorer Semesterorientering 3. semester Side 12 af 17

13 13 Computer med internetadgang, beregningsprogram, CAD-program, samt tekstbehandling. GNSS, totalstation, nivelleringsinstrument, rotorlaser samt øvrigt afsætningsmateriale. 3.7 Arbejdsmåde Opgaverne løses som gruppearbejde. Studieformen er en blanding af oplæg fra underviserne og projektarbejde. 3.8 Vurdering Ved slutningen af temaet bedømmes studieaktiviteten godkendt eller ikke godkendt. For at opnå bedømmelsen godkendt skal den studerende være studieaktiv under forløbet. Der gennemføres gruppesamtaler med grupperne i slutningen af forløbet. Semesterorientering 3. semester Side 13 af 17

14 14 4. Praktik 4.1 Formål Formålet er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og arbejdsmæssige funktioner i en virksomhed. Viden som den studerende skal kunne sætte i relation til gennemført uddannelse og kunne reflektere over i forbindelse med det videre studieforløb og senere valg af arbejde inden for erhvervet. Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som kort- og landmålingstekniker. Praktikopholdet er erfaringsmæssigt for mange studerende også blevet den direkte vej til deres første ansættelse og har dermed også et vigtigt karrieremæssigt sigte. 4.2 Varighed Temaet har en varighed på 15 ECTS point svarende til 10 undervisningsuger. 4.3 Mål Viden Efter afslutningen af uddannelseselementet har den studerende viden om og forståelse af: krav og forventninger en virksomhed har til kort- og landmålingsteknikere organisation og administrative rutiner i en virksomhed samarbejdsformer og kommunikationen i en virksomhed hvorledes kort- og landmålingsteknikerens viden og færdigheder indgår i løsningen af arbejdsopgaver i en virksomhed de faglige emner den studerende inden praktikopholdet har opstillet som vidensmål. Færdigheder Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende: samarbejde om løsningen af arbejdsopgaver inden for erhvervet, foretage valg af speciale emne anvende de færdigheder der er opstillet som mål inden praktikopholdet. Kompetencer Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende identificere egne læringsbehov i forhold til sit videre studieforløb. Den studerende skal som det fremgår af læringsmålene fastsætte individuelle videns- og færdighedsmål for det konkrete forløb. Disse mål skal godkendes Semesterorientering 3. semester Side 14 af 17

15 15 af skolen og praktikstedet forud før praktikopholdet påbegyndes. Målene kan i fornødent omfang justeres undervejs efter aftale med praktikkoordinatoren og praktikstedet. 4.4 Indhold Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som kort- og landmålingstekniker og skal afvikles i en, eller flere, private eller offentlige virksomhed i Danmark, eller i udlandet. Praktikstedet skal kunne tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevant for uddannelsen, med dertil hørende vejledning. 4.5 Rammefaktorer Det er et krav, at den studerende selv skal være opsøgende af sin praktikplads, da dette også ses som et vigtigt læringselement i uddannelsen (forberedelse til jobsøgning). Ved valg af flere praktiksteder skal det sikres, at det stadig er muligt at opfylde læringsmålene inden for den afsatte del af semesteret. Godkendelse af praktikstedet sker efter en konkret vurdering af arbejdspladsens muligheder for at fungere som relevant praktik/uddannelsessted for den studerende. Godkendelse af praktikstedet påhviler praktikkoordinator eller udpeget underviser og foregår formelt ved godkendelse af den underskrevne praktikaftale mellem den studerende og praktikstedet. Praktikken er ulønnet. 4.7 Arbejdsmåde Det forventes at praktikanten, efter bedste evne, løser de opgaver virksomheden stiller praktikanten i forbindelse med praktikopholdet og indgår i virksomhedens dagligdag på lige fod med virksomhedens øvrige medarbejdere. Derudover skal den studerende under forløbet skrive føre en logbog på studienet og skal ved slutningen udarbejde en praktikrapport, hvori indgår dokumentation for at de individuelt opstillede viden- og færdighedsmål er nået Praktikantens opgaver Praktikanten har ansvaret for, (med bistand fra skolens praktikkoordinator eller underviser), at: Etablere kontakt til praktikvirksomhed samt indgå praktikaftale i god tid før praktikopholdet. Det kan ofte være nødvendigt at starte flere seme- Semesterorientering 3. semester Side 15 af 17

16 16 stre i forvejen alt efter stedet for eksempel hvis praktikken ønskes afholdt i udlandet. Tage initiativet til at få lagt en plan for læringen i praktikken i samarbejde med praktikvirksomheden, herunder formulere konkrete/mulige læringsmål og få planen godkendt af praktikkoordinator. Føre logbog (portfolie) over eget praktikophold til brug for praktikrapporten og den løbende kontakt til praktikkoordinator/ lærer. Udarbejde praktikrapport og aflevere den til godkendelse. Udarbejde og gennemføre en fremlæggelse for klasserne på uddannelsen Skolens opgaver På skolen varetages arbejdet med planlægning, informationen om og gennemførelsen af praktikopholdene af en praktikkoordinator samt et antal undervisere. Praktikkoordinators opgaver er at: Koordinerer informationer omkring praktikophold, herunder samarbejdet med de øvrige uddannelsessteder der udbyder kort- og landmålingsteknikeruddannelsen. Vejlede de studerende i forbindelse med søgning af praktikpladser. Sikre at praktikaftaler bliver udfærdiget, herunder at læringsmålene i de enkelte praktikaftaler er i overensstemmelse med praktikkens formål, mål, indhold, omfang og niveau. Godkende praktikpladser. Fremskaffe nye praktikpladser. Medvirke til at tilrettelægge praktikken, så der er sammenhæng mellem erfarings- og teoridannelse, så den studerende får mulighed for at reflektere over dette forhold. Koordinere og medvirke til at vedligeholde kontakten til praktiksteder i Danmark og i udlandet. Medvirke ved evalueringer af praktikken. Praktikkoordinator og undervisere skal efter behov følge de studerende i hele praktikforløbet. Praktikkoordinator og udpegede undervisere er praktikantens kontaktpersoner på skolen og skal således være til rådighed i forbindelse med støtte til løsning af problemer af faglig eller personlig karakter. Det er op til praktikkoordinator i samarbejde med studieledelsen at vurdere, i hvilket omfang der er behov for at aflægge praktikstederne besøg, eller om kontakten udelukkende baseres på f.eks. og telefon i forbindelse med på forhånd indgåede samarbejdsaftaler (det sidste gælder især udenlandske praktiksteder). Semesterorientering 3. semester Side 16 af 17

17 Praktikstedets opgaver Praktikstedets/virksomhedens opgaver er blandt andet at skabe sammenhæng mellem uddannelsen og den virkelighed, de studerende forventes at komme ud i efter deres afsluttende eksamen. Praktikstedet forventes at kunne opfylde følgende: Har kendskab til uddannelsen og kort- og landmålingsteknikerens arbejdsområder. Er et relevant fagligt miljø. Er villige til at tilbyde praktikanten den nødvendige coaching, vejledning og efterkritik. Har en relevant ejer og eller medarbejderkreds, der har relevante kompetencer og erfaringer inden for den studerendes erhvervsområde. Det anses som en styrke for praktikken at der er flere relevante faglige kompetencer repræsenteret på praktikstedet (f.eks. landinspektører, landmålingsteknikere, topografer, kartografer, arkitekter, bygningskonstruktører, byggeteknikere, ingeniører o.l.). Skal være villige til at indgå en skriftlig praktikaftale mellem den studerende og praktikstedet, som indeholder en beskrivelse af de opgaver, der skal udføres, hvornår de skal udføres og hvem der er den ansvarlige kontaktperson på praktikstedet. Sikre at praktikanten er underlagt arbejdsmiljø-, forsikrings-, og sikkerhedsforhold som er gældende for virksomhedens øvrige ansatte. Udpege en person som er praktikantens kontaktperson. Kontaktpersonen medvirker ved evaluering af praktikopholdet. 4.8 Vurdering Efter gennemførelsen af praktikforløbet gennemføres der en prøve, hvor den studerende skal dokumentere at læringsmålene for praktikken er opnået. Der skal lægges særlig vægt på, at de individuelt opstillede videns- og færdighedsmål er nået. På baggrund af den udarbejdede praktikrapport og den studerendes mundtlige forsvar bedømmes praktikperioden godkendt/ikke godkendt. Praktikperioden skal være godkendt for at den studerende kan gå til den afsluttende eksamen på 4. semester. Forløbet skal evalueres med virksomhed, praktikant og praktikkoordinator. Denne evaluering kan ske ved brug af evalueringsskemaer eller efter behov med mundtlig evaluering. Virksomhedens deltagelse i evalueringen består af en samtale mellem praktikkoordinatoren og virksomhedens kontaktperson. Semesterorientering 3. semester Side 17 af 17