Det er med ære og med stolthed i stemmen, at jeg i dag byder velkommen til over 1000 delegerede og næste 500 gæster.



Relaterede dokumenter
Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni (Det talte ord gælder)

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Mandag den 29. juni 2015, 05:00

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer.

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred

Første maj tale Middelfart 2015.

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Vores Stemme marts 2010

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

Socialdemokratiet i Rudersdal

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

NYTÅRSKURER I KREDSEN

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

INDBYDELSE TIL VENSTRES LANDSMØDE

Sammen skaber vi værdi

ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 19/06/19

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Samfundsfag, niveau C Appendix

Referat arbejdsudvalgets temadag

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Udvikling eller afvikling

Baggrund for dette indlæg

Harald Børsting 1. maj 2014

Radikale hylder grundlovsdag

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober Kære læser af mit nyhedsbrev

Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp.

Stærke værdier sund økonomi

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 14/08/19

Ø-posten, 1. udgave juli Leder Regionsrådsvalg Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

Statsborgerskabsprøven

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 12/04/19

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk :50:46

Referat fra Generalforsamling i VTK

Beretning 2018 Året der netop er gået har mest været præget af evaluering af K valget d og planlægning af de næste valg herunder valg til E U og

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke

Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

Gallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927

Denne dagbog tilhører Max

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk :45:47

For at skabe et stærkt annoncetryk parallelt med 2020-forhandlingerne søsætter Radikale Venstre i maj en annoncekampagne.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Radikale Venstre Thy Mors Vi kæmper for kulturen, naturen og nærdemokratiet

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram - UgebrevetA4.dk. OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram

Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune

Venstres budgettale ved 1. behandlingen af Odense Kommunes budget for 2014

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014

PARTISEKRETÆR CLAUS RICHTERS MUNDTLIGE BERETNING TIL VENSTRES LANDSMØDE Når jeg står her og kigger ud over jer, så føler jeg mig stolt.

Du får ikke en revolution, hvis du ikke beder om en.

Nyhedsbrev maj Politisk kaos omkring SKAT

Nyt fra Christiansborg

Transkript:

Venstre har haft et godt år igen Kære landsmøde, kære delegerede, kære gæster fra ind- og udland. Det er med ære og med stolthed i stemmen, at jeg i dag byder velkommen til over 1000 delegerede og næste 500 gæster. Årets landsmøde er den største delegerede forsamling i nyere Venstre-historie. Vi er et parti, hvor der kort vej fra det enkelte medlem til Landsmødet. Vi er partiet, som giver mange medlemmer mulighed for at deltage i partiets demokrati og få indflydelse på Venstres politiske kurs. I den forbindelse vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige særligt velkommen til de mange, som er delegerede for første gang. I fortjener en ordentlig velkomst her til landsmødet, og derfor synes jeg, vi skal give dem en hånd. Og nu, vi er ved de nye: Så er det mig en meget stor glæde, at jeg her i dag kan fortælle, at vores medlemstal stiger. Efter nogle år, som har slidt hårdt på medlemsbasen, er det med ekstra stor glæde, at jeg i dag kan fortælle, at vi med udgangen af 2013 har 43.835 medlemmer og har dermed fået over 1.700 nye medlemmer. Og det betyder, at efter et år, hvor Socialdemokraterne har været det største parti målt på medlemmer, så er Venstre tilbage på tronen, som Danmarks største parti også når det gælder partimedlemmer. Vi kan være stolte over fremgangen, og jeg vil gerne rette en meget stor tak til alle jer, som har spurgt og opfordret de mange nye til at gå med i vores parti, så vi sammen kan støtte op om den liberale sag og sikre, at vi får en ny regering i Danmark. Mange, mange tak I fortjener også en stor hånd. Som sagt er vi nu igen størst, når det gælder medlemmer. Det er vi også, når det gælder vælgeropbakning. For 12 år siden ved valget i 2001 indtog vi positionen som landets største parti. Den position har vi fastholdt ved hvert eneste valg lige siden. Det kan vi alle sammen være stolte af. Det forpligter men hvis nogen kan bære det, så er det os Danmarks Liberale Parti. Så det er med stor opbakning hos Danmarks vælgere, samt hos Venstres medlemmer og delegerede, at jeg hermed indleder Venstres Landsmøde nummer 84 med godt 1.500 deltagere. Velkommen alle sammen. Venstres organisation Venstre består i dag af 437 vælgerforeninger. Der er 4-5.000 mennesker i vores parti, som har en post med ansvar, og som er engageret i at drive Venstre frivilligt. Det er med andre ord et enormt engagement, der udfoldes ude omkring. Og det er det engagement, der bliver helt afgørende, hvis Venstre skal have succes i de valgkampe, der venter forude.

Vi ved, at antallet af medlemmer og antallet af frivillige kan gøre den nødvendige forskel. Får vi aktiveret begge dele - så vinder vi valget. Mit mål for Venstre er, at over 10.000 frivillige kommer på gaden for at kæmpe for at Venstre får det bedst mulige resultat ved kommune- og regionsrådsvalget. Jeg kan kun opfordre til, at vi alle får mobiliseret alle Venstres medlemmer, alle de frivillige, der støtter Venstre, og alle Venstres vælgere til at kæmpe for vores kampagne. Det organisatoriske arbejde har været præget af forberedelse af valgkampen til kommunerne og regionerne. I har alle holdt opstillingsmøder, hvor I har valgt, hvem der skal stå i spidsen for Venstres hold, og I har valgt dem, som skal udgøre holdet. Rigtig, rigtig mange har deltaget i opstillingsmøderne. Lad mig lige fremhæve et enkelt sted - Venstre i Varde: I Varde har Venstre flertal i kommunalbestyrelsen. Og det forventer alle også, at vi har efter valget. Derfor var valget af spidskandidat i Varde også et valg af borgmester for de næste fire år. Og måske derfor deltog over 800 medlemmer i valget af Erik Buhl som Venstres spidskandidat. For de 800 ville jo gerne have indflydelse på Vardes fremtid og det får man, hvis man er medlem af vores parti og bruger sin stemme aktivt. Et skøn viser, at over 15.000 medlemmer har deltaget i de mange opstillingsmøder rundt om i kommunerne. Der er intet andet parti i Danmark, der kan mønstre så mange politisk aktive i den lokale kamp (for et mere liberalt Danmark). Som jeg fortalte i min indledning, er vi blevet flere Venstre-medlemmer på det seneste. Det er resultatet af en målrettet indsats først og fremmest fra jeres side men også fra Landsorganisationens side. Men Landsorganisationen kan kun sørge for rammerne. Det er jer, jer der sidder her, som er bedst til at tegne medlemmer til Venstre. Det er jer, der til daglig møder de danskere, der stemmer og sympatiserer med Venstre, og som I skal invitere inden for i vores fællesskab. Særligt jer, som er valgt som borgmester, kommunalbestyrelsesmedlem, folketingsmedlem og jer, som er kandidater til kommunalbestyrelserne og regionerne. I har en ekstra opgave med at sikre, at flere melder sig ind i Venstre. Det er nu - de næste 45 dage frem til den19. november - at vinduet er åbent for at tegne et medlemskab af Danmarks bedste parti - Venstre. Sig til folk, at der er brug for dem. Ring til dem, og forklar dem, at hvis de hellere ser Jane Jegind som borgmester her i Odense i stedet for Anker Boye, eller hellere vil have Martin Geertsen som regionsformand i hovedstaden frem for Sofie Hæstorp - eller de hellere vil have Lars Løkke Rasmussen end Helle Thorning-Schmidt som statsminister, så er det nu, vi brug for deres hjælp.

I Venstre gør vi, hvad vi kan for at hjælpe til. Og som et parti, der jo hylder den frie konkurrence, udskriver vi i dag en konkurrence: DM i vælgerforeninger. Når vi står her næste år, skal danmarksmesteren i Venstre - den forening, som tegner og fastholder flest medlemmer, fejres. Venstres næstformand vil fortælle jer mere om dette nye initiativ i morgen. Valget til kommuner og regioner Om få uger skal vi til regions- og kommunalvalg og I er allerede i fuld gang med kampagnerne, der skal sikre, at Venstre får det bedst mulige valg. Vi er klar til den kommunale valgkamp. Venstres Landsorganisation tilbyder fotografering af spidskandidaterne, politiske kurser på Christiansborg, tilbud om plakater og øvrige materialer, hjemmesider, debatmapper, publikationsværktøj, løbesedler, geodemografiske kort og meget mere. Vi har gennemført et omfattende uddannelsesprogram som optakt til valget til november. Vi kommer i år langt over 100 kurser med et samlet deltagerantal, der nærmer sig de 3.000. Det lover godt for det kommende valg til november. Under overskriften "Intet er givet og alt kan ske" har halvdelen af kommunerne fået - eller skal i den nærmeste fremtid gennemgå - vores kurser i valg og konstituering, så vi står bedst rustet til natten mellem den 19.-20. november - og dagene derefter. For det er jo ikke gjort med et godt valg. Her i salen ved I godt, at det er de efterfølgende konstitueringer, der afgør, hvem der skal have borgmesterkæden om halsen. Og Guderne skal vide, at konstitueringer på lokalt plan, kan være en vanskelig affære. Hvem husker ikke SF s Andreas Røpke, der sidste gang udbasunerede, at han havde sat sig på tronen i Region Hovedstaden for blot få dage senere at blive væltet af tronen igen. Efterfølgende måtte han forlade sit parti fordi han var faldet i unåde hos partiets centrale organ på Christiansborg og ja, det blev enden på en politisk karriere, der var meget, meget kort og meget, meget intens. Sådan skal det ikke gå for os. Derfor forbereder vi os. Forbereder os, så vi ved, hvad der er i vente, når posterne skal besættes og opgaverne skal fordeles. Alle Venstres kandidater til kommunerne og regionen bliver allerede nu forsynet med Valgkampsnyt fra Venstre, Kommunalnyt fra vores dygtige kommunalordfører, Jacob Jensen, et særligt sundhedsbrev fra vores energiske sundhedsordfører, Sophie Løhde, og notater om aktuelle politiske sager fra sekretariatet på Christiansborg. Vi har også stillet en række nøgletal til rådighed for jer. Nøgletal på den lokale beskæftigelsesindsats. Her kan man for eksempel se, at Odsherred Kommune med Socialdemokraten Thomas Adelskov i spidsen har 30 procent af de

arbejdsdygtig på offentlig forsørgelse - mens Søren, som er Venstres borgmester i Lyngby-Taarbæk, kun har 13 procent på offentlig forsørgelse. Nøgletal, der viser at Venstres borgmester - Mogens Gade i Jammerbugt sidste år gav 42 miljøgodkendelse for at skabe vækst og beskæftigelse i landbruget - mens den socialdemokratiske borgmester på Mors kun gav 23 godkendelser. Og nøgletal der viser, at byggesagsbehandlingstiden i Fåborg i gennemsnit ligger på 78 dage, mens det kun tager 7 dage hos Venstres borgmester i Vejle. I er med andre ord klædt på. Og med i taskerne kan I så oven i købet tage forvisningen om, at vi her i Venstre kan noget helt særligt for erhvervslivet og det arbejdende folk. Vi ved jo godt, at uden erhvervsliv, ingen private arbejdspladser. Og uden private arbejdspladser, ingen velfærd, ingen velstand - ikke noget Danmark, som vi kender det i dag. Derfor kan vi også være stolte af, at Venstre endnu engang ligger helt i top på Dansk Industris liste over erhvervsklimaet i landets kommuner. Blandt de ti bedste kommuner har syv en Venstre-borgmester, mens otte af de ti dårligste har en socialdemokratisk borgmester. Det kan og skal vi være stolte af. Og det er endnu en grund til, at vi skal lægge alle vores kræfter i kommunalvalget næste måned. Der er en helt reel forskel på, om en kommune får en Venstre-borgmester eller ej. Vi vil det bedste for Danmark. Vi ved, hvad der skal til, for at gøre Danmark til et endnu bedre land. Vi gør en forskel, der hvor vi har den afgørende stemme. Men lad mig lige slutte af med at nævne det, som I alle ved: Desto flere kandidater desto flere stemmer på Venstre. Ved forrige kommunalvalg stillede Venstre med 1.750 kandidater til kommunalvalget - i år stiller vi med ikke færre end 1.808. I de kommende uger intensivere vi kampagnen med en række omfattende aktiviteter ude i kommunerne med Venstres formand. Vi gennemfører bl.a. to målrettet KV-Rally med Venstres formand i henholdvis Århus og Hillerød. Og Venstres næstformand er allerede i gang med at besøge alle 98 kommuner og de 5 regioner, og vores politiske ordfører besøger også de fleste kommuner. Vi sætter alle ressourcer ind på, at I kan få et godt valg i regionalt og lokalt. Politikudvikling I året, der er gået, har politikudviklingen kørt i tre spor. Et kommunalt spor, hvor medlemmerne er inddraget i at formulere Venstres program til kommunalvalget. Jeg har personligt læst og set mange af jeres valgprogrammer - det er lækkert og liberalt. Der er fokus på de områder, som vælgerne er optaget af vækst, beskæftigelse og de borgernære velfærdsområder som ældre og skolen.

For det andet har vi fortsat den centralt forankrede politikudvikling. Venstres formand præsenterede på forrige års landsmøde fem nye sigtelinjer. Ud af det arbejdet er der udviklet over 30 konkrete nye ideer, som nu finpudses og gøres klar til lancering frem mod og under folketingsvalget. For det tredje har vi brugt tid på at udvikle et politisk program, som vores EUkandidater kan gå til valg på til maj. En lang række af Venstres mange EU medlemmer har deltaget i konferencer og udvalgsmøder og har tilsammen leveret det program, som Landsmødet skal behandle her i formiddag. Jeg vil gerne i dag benytte lejligheden til at rette en varm tak til alle jer, som har brugt tid på Venstres politiske udviklingsarbejde. Venstres økonomi Efter genopretningen af Venstres økonomi sidste år, ser resultatet af Venstres regnskab bedre ud i år, og vi kommer til at lægge penge til side til næste valgkamp. Men en moderne valgkamp er en bekostelig affære. Målt op mod partierne i rød blok og deres venner i fagbevægelsen er det nærmest en dråbe i havet. I Venstre har vi desværre oplevet, at de frivillige tilskud til arbejdet på landsplan er svundet ind. Fra, at vi kunne finansiere vores valgkampe med frivillige bidrag fra medlemmer, enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, kom vi ved folketingsvalget i 2011 i den situation, at vi kun fik indsamlet bidrag på 14 mio.kr. Udgifterne var imidlertid 30 mio.kr. Vi måtte altså tage pengene fra de opsparede reserver. Vi nærede, indtil folketingsvalget, stadig det lønlige håb, at vi kunne indsamle frivillige bidrag i et sådant omfang, at vi kunne føre en valgkamp, som kunne tåle sammenligning med de kampagner, som Socialdemokraterne har ført i kraft af de omfattende milliontilskud fra fagbevægelsen. I Fagbevægelsen er derimod pinligt klar over, at penge hjælper et stykke hen ad vejen. Jeg vil i det stille håbe på, at de borgerlige i Danmark får bedre indblik i, at det politiske arbejde kræver penge. Vi har taget initiativ til at fortælle erhvervslivet, at et bidrag gør en forskel. Jeg vil gerne gøre det klart for alle, der er interesseret i, at Venstre indtager Statsministeriet igen, at det er nødvendigt at bidrage til den kommende valgkamp - ellers er Socialdemokraterne foran på point, allerede inden vi starter valgkampen. De næste år bliver bekostelige. Vi står over for et regions- og kommunalvalg. Næste år gælder det et valg til Europa-Parlamentet. Og derefter kommer folketingsvalget.

Derfor skal vi i dag også tage stilling til et forslag fra en enig Hovedbestyrelse, som indstiller, at kontingentet skal reguleres, så vi har tilstrækkeligt med midler efter næste folketingsvalg. Lad mig slutte af med at minde jer om, hvad der forgår hos de politiske modstandere i disse uger. Det er ikke på Christiansborg, men ude i kommunerne Lad mig fremhæve et eksempel fra forrige kommunalvalg. Her i Odense, hvor vi er i dag - her købte LO for 100.000 kr. politiske løfter hos Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Partiernes valgløfter blev skrevet af LO. Lad mig citere, hvad Helle Nielsen, formand for LO, sagde Det er os hos LO, der formulerer det program med 13 punkter, som vi synes valget skal handle om for vores medlemmer. Herefter inviterer vi S, SF og Enhedslisten, der efter små ændringer møder op hos os og skriver under. På spørgsmålet, om det var en betingelse at S, SF og Ø skrev under på LOs program, før der blev givet 100.000 kr. i partistøtte, svarer LO-formanden: Ja, det hænger da lidt sammen. Vi er meget ærlige om, at vi har givet pengene for at få gennemført vores synspunkter. I København, Odense, Aarhus, Randers, Odder og fire sydfynske kommuner er der dokumentation for skriftlige aftaler med fagbevægelsen forud for et valg. Venstre tager ansvar Regeringen er meget heldig. Ja, den er faktisk helt usædvanligt heldig. Regeringen er heldig, fordi den har Venstre som det største oppositionsparti. Og når Venstre er i opposition ja, så opfører vi os ansvarligt og bidrager, når vi kan se, at det er en gevinst for Danmark. Sådan var det ikke, da Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal var i opposition. Dengang sad oppositionens ledere med armene over kors og udgjorde et fælles råbekor, der protesterede højlydt mod enhver tilpasning eller justering af den gældende samfundsindretning. Sådan gør vi ikke i Venstre. Vi smøger ærmerne op, og derfor har vi også været med hver eneste gang, Helle og hendes regering har taget et skridt i den rigtige retning. Skattereform, reform af kontanthjælp, SU, førtidspensionsordningen og flexjobordningen ja tak, vi har været med hver gang, regeringen er gået i den rigtige retning. Derfor var vi også med i foråret, da regeringen pludselig ville lave en vækstaftale. I Venstre tager vi ansvar for vores egen politik. Derfor har vi fremlagt et forslag til finanslov med 69 konkrete forslag. Udspillet hedder "Færre afgifter. Flere arbejdspladser" navnet kan nogle måske genkende, for det er nøjagtig det samme, som da Venstre fremlagde sit forslag til finanslov sidste år. Udfordringen er nemlig den samme der er brug for færre afgifter og flere arbejdspladser. Det har ikke ændret sig.

Vi har også fremlagt et forslag til reform af beskæftigelsesindsatsen med 14 konkrete anbefalinger, som skal sikre, at vi får mest muligt ud af de mange, mange milliarder, vi bruger på at få danskere tilbage i arbejde. Vi har fremlagt en reform af udviklingspolitikken med 11 konkrete anbefalinger. Folketingsgruppen har fremlagt en række beslutningsforslag i Folketinget. Vi er med andre ord i arbejdstøjet. Og alligevel vil den røde regering have mere. Gang på gang efterlyser og kræver den, at Venstre skal fremlægge sin politik. Gang på gang beklager den sig over oppositionen. Det virker som om, at Thorning og hendes hold lever i en anden verden. En verden, hvor de ikke har opdaget, at det er dem, der er regering. At de efter ti år i venteposition nu rent faktisk har de nøgler, de har efterlyst, så de kan gøre alt det, de ikke kunne i ti år. De koncentrerer sig mere om deres politiske modstandere end om at styre Danmark og føre deres egne ideer og visioner ud i livet. Så kære Helle når nu du alligevel fortsat opfører dig som om, du var i opposition - så træd dog ned fra taburetten. Udskriv valget, så du kan komme tilbage til den position i dansk politik, hvor du tydeligvis befinder dig bedst nemlig langt væk fra Statsministeriet og i rollen som oppositions leder. Folketingsvalg I modsætning til sidste valg har Venstre ikke 5 minutters forspring, når der næste gang skal udskrives valg til Folketinget. Det er desværre Helle Thorning-Schmidt, hvis ellers hun ikke er rejst til Bruxelles, der har serveretten, og derfor skal vi være klar. Valget må ikke uanset hvornår det kommer være en overraskelse. I Venstre har vi allerede taget fat på forberedelserne. Og lur mig, om ikke Socialdemokraterne vil fortsætte deres efterlysning af Venstrepolitik, uanset hvad vi lægger på bordet herfra og til valgdatoen. Så sikkert som Amen i kirken, kan I regne med, at der vil komme en lang socialdemokratisk svada om, at grunden til at regeringen måtte løbe fra betalingsringen, øremærket barsel til mænd, dagpengeløfte, trepartsforhandlinger, millionærskat, to lærere i klasserne, billigere bus- og togbilletter, flere penge til kommunerne, offentlig vækst på 1,4 procent, mælk og honning i gaderne og meget mere ja, grunden til det er VKregeringen og ikke mindst Lars Løkke Rasmussens skyld. Intet vil være denne regerings egen skyld. Intet. Nej, det vil hedde sig, at denne regering har været i gang med en oprydning. Men lige om lidt bliver det meget bedre, hvis den røde regering får en periode mere. Socialdemokraterne vil igen, med hjælp fra fagbevægelsen, føre skræmmekampagne mod Venstre.

Det stiller krav til os i Venstre. Vi kommer under pres. Det kommer til at kræve sammenhold i alle led af Venstres organisation. Og skulle nogen sidde her og tænke, den er så godt som hjemme så kan I godt tænke om igen. Der er én ting som jeg er enig med Helle Thorning i - det sidste hun sagde til de 800 deltagere på kongressen i Aalborg var, at man skal ikke undervurdere Socialdemokraterne. Sammenhold i Venstres organisation er forudsætningen for, at vi vinder magten ved næste folketingsvalg. Vi har de fleste medlemmer. Vi har flest kandidater til kommunalvalget. vi har fleste EP-kandidater. Vi har den bedste politik. De bedste kandidater. Den stærkeste organisation. De bedste tillidsfolk. Og de bedste frivillige. Står vi sammen, så kan vi gøre det. Tage nøglen tilbage. Jeg vil gerne slutte med at takke for samarbejdet med hver og en af jer i årets løb. Og jeg vil love, at alle medarbejdere i Venstre - om de sidder i Søllerød, på Christiansborg eller i Bruxelles - vil yde en målbevidst indsats for et mere blåt Danmark sammen med jer! Fortsat godt landsmøde.