Aktuel skatteret 2013

Aktuel skatteret 2013 skatteretlige temaer nye retsregler (love og bekendtgørelser) nye afgørelser m.v. Udarbejdet i 2013 ajourført 21/1 2014 Tax Partner, lektor Ole Aagesen Revitax A/S CBS Handelshøjskolen i København 3391 2201 / 3377 8128 Mobil 3146 4957 3815 3277 E- oa@revitax.com E- oa.jur@cbs.dk

Aktuel skatteret 2013 2 Indhold 1 Aktuelle skatteretlige temaer... 3 1.1 Subjektiv skattepligt ved tilflytning til Danmark... 3 1.2 Løn/overskudsandele fra P/S... 7 1.3 Ægtefæller Virksomhedsoverdragelse og VSO-overdragelse... 9 1.4 Skadeserstatninger bygninger og installationer... 12 1.5 Konvertible obligationer... 24 2 Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret 2012-2013... 29 2.1 Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove folketingsåret 2012-2013... 34 3 Oversigt over lovforslag og ændringslove i folketingsåret 2013-2014... 66 3.1 Gennemgang af udvalgte lovforslag og ændringslove folketingsåret 2013-2014... 69 4 Bekendtgørelser 2013 Skatteministeriet... 88 4.1 Oversigt over bekendtgørelser 2013... 88 4.2 Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser 2012... 91 4.3 Gennemgang af udvalgte bekendtgørelser 2013... 92 5 Afgørelser m.v.... 97 5.1 Domme, kendelser og afgørelser med SKM reference... 97 5.2 Lovhenvisningsregister... 255

Aktuel skatteret 2013 3 1 Aktuelle skatteretlige temaer 1.1 Subjektiv skattepligt ved tilflytning til Danmark Lovgrundlaget Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med senere ændringer 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet, 2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, 3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger, 4. danske statsborgere, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer. Stk.2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog afsnit I A og pensionsbeskatningslovens 49... 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Stk.2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, indtræder skattepligten efter 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Aktuel skatteret 2013 4 Fortolkning 1. KSL 1 Bopæl her i landet 2. KSL 7 Ophold her i landet 3. Indtræden af fuld skattepligt ved tilflytning: SKAT har bevisbyrden 4. Fortsat fuld skattepligt ved fraflytning: Formodning for, at der fortsat er fuld skattepligt til DK Skatteyder har bevisbyrden Praksis TfS 1998.606 (H) Efter at have forladt Danmark i 1968 havde S arbejdet på forskellige boreplatforme i udlandet, siden 1977 som ansat i selskaber inden for A.P. Møller koncernen. Han arbejdede 28 dage og havde derefter 28 dage fri. Han var ikke indehaver af nogen bolig - hverken i udlandet eller i Danmark - men opholdt sig i de arbejdsfri perioder overvejende i Danmark, hvor han havde familie og bekendte og ejede nogle sommerhuse og ferielejligheder, der anvendtes til udlejning. Ved kendelse afsagt af Landsskatteretten var det blevet lagt til grund, at S ikke i årene 1979-83 havde haft bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens 1, nr. 1, og at han derfor alene var begrænset skattepligtig her i landet. I slutningen af 1983 havde S stiftet bekendtskab med en kvinde K, som boede i Sunds i nærheden af hans mor, og med hvem han fik en datter i august 1984. Skattemyndighederne fandt, at S herefter måtte anses at have erhvervet bopæl - og taget ophold, jf. lovens 7, stk. 1 - i Danmark i 1984 og 1985 og derfor nu måtte anses for ubegrænset skattepligtig her i landet, hvilket landsretten stadfæstede. Højesteret fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at S og K i 1984 og 1985 levede i et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, eller at det medførte væsentlig ændring i S' hidtidige livsførelse, at de fik et barn sammen. S' adgang til at besøge K kunne herefter ikke - heller ikke sammenholdt med hans tilknytning til Danmark i øvrigt - føre til, at han kunne anses at have erhvervet bopæl i Danmark i 1984 og 1985. SKM2012.732.ØLR TfS 2013.82 Straffesag skattesvig skattepligt tilflytning frifindelse Lovhenvisning: Straffeloven 289; SKL 16, SKL 15; Straffeloven 23 T1 var tiltalt for at have undladt at indsende selvangivelse i årene 2001-2004 samt for at have undladt at reagere på en for lav skatteansættelse i årene 2005 og 2006, idet skattepligtig indkomst var ansat til 0 kr., selv om hun sammen med sin medtiltalte ægtefælle T2, havde bopæl i Danmark. T1 og T2 flyttede i 1995 til USA, men T2 flyttede tilbage til Danmark i 2000. Grundet arbejdsmæssige forhold beholdt T1 bopæl i USA. T1 flyttede adresse til Danmark i 2004 og i 2006 flyttede familien tilbage til USA. Det var i sagen ubestridt, at T1 havde opholdt sig mere i Danmark end i USA i årene 2001 til 2006. T1 mødte kun de danske revisorer få gange og kontakten gik i vidt omfang gennem ægtefællen T2. T1 blev nonresident i USA fra 2001 til 2005. I 2005 og 2006 sendte SKAT årsopgørelse til T1 med en skattepligtig indkomst på 0 kr. Byretten fandt, at T1 blev ubegrænset skattepligtig til Danmark fra 2001, da hendes ægtefælle T2 flyttede til Danmark. Ved vurderingen af, om T1 havde forsæt til skatteunddragelse, lagde byretten til grund, at T1 og T2 tidligere havde boet i Danmark og de var klar over, at man som bosat i Danmark skal selvangive sin ind-

Aktuel skatteret 2013 5 komst til Danmark. T1 betalte fra 2001 ikke skat af sin fulde indtægt i USA og T2 havde med sin økonomiske baggrund særlige forudsætninger for at kende de økonomiske forhold, herunder skatteforhold. Endvidere fremgik det af korrespondance mellem T1, T2 og revisor at T1 ikke betalte skat i Danmark og ikke havde et ønske herom. Byretten fandt T1 skyldig i forsætlig skatteunddragelse og T2 skyldig i medvirken til T1s skatteunddragelse. Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 1 år og 9 måneder for både T1 og T2 og begge blev idømt en tillægsbøde på 3.299.000 kr. Landsretten fandt ikke, at T1s erhvervsopgaver i sig selv kunne begrunde fuld skattepligt til Danmark. Landsretten fandt det ikke bevist, at T1 havde opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året i årene 2001-2003 og T1 fandtes derfor ikke at have taget ophold i Danmark i kildeskattelovens 7 s forstand før 2004. T1 bestred at have modtaget årsopgørelse eller lignende opgørelse af sin skatteansættelse for 2005 og 2006. Landsretten fandt det ikke under sagen ført nærmere bevis for fremgangsmåden ved udsendelse af årsopgørelser og det var derfor ikke mod de tiltaltes benægtelser med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at årsopgørelser eller lignende var afsendt til og modtaget hos T1. Landsretten frifandt herefter T1 og T2. Afgørelsesdatabasen Journalnr. 12-0238468 Denne afgørelse blev stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 6. december 2010. Retten har efter klagerens anmodning genoptaget sagen i henhold til skatteforvaltningslovens 46, stk. 1, idet Østre Landsret den 5. november 2012 afsagde dom i straffesagen mod klageren. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten finder, at klageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 i henhold til kildeskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, jf. 7, stk. 1, og nedsætter derfor klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 med de af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende overskud af selvstændig virksomhed. SKM2013.316.DEP TfS 2013.329 Domskommentar til SKM 2012.732 Ø og Landsskatterettens kendelse af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238468) vedrørende fuld skattepligt ved tilflytning. Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 2, KSL 7, stk. 1 I denne domskommentar redegør Skatteministeriet for betydningen af Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2012.732.Ø samt beslutningen om - og betydningen af, ikke at indbringe Landsskatterettens kendelse af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238468). Sagen omhandler skattepligt ved tilflytning, hvor en person efter reglerne skal have taget ophold i Danmark for at blive skattepligtig hertil. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie el. lign. anses ikke for ophold i den forstand. Efter praksis kan man derfor opholde sig her i landet i op til 180 dage eller tre uafbrudte måneder indenfor en 12 måneders periode. Hvis der indenfor den nævnte periode udøves erhvervsmæssig beskæftigelse, beror det på en konkret vurdering, om opholdet mister sin karakter af ferie. Da afgørelsen af spørgsmålet om 180-dages reglen i sagen beror på en konkret bevisbedømmelse uden vidererækkende betydning, har Skatteministeriet i overensstemmelse med udgangspunktet i Retssagsvejledningen besluttet ikke at indbringe kendelsen på dette punkt. For så vidt angår spørgsmålet om erhvervsarbejde her i landet, er der allerede efter hidtidig praksis en række tilfælde, hvor den enkeltstående karakter af de indtægtsgivende aktiviteter her i landet medfører, at skattepligt ikke indtræder trods rådighed over en bolig her. Det gælder efter praksis besvarelse af arbejds-

Aktuel skatteret 2013 6 relaterede e-mails og telefonopkald samt deltagelse i enkeltstående møder og enkeltstående arrangementer. I sagen havde aktiviteterne her i landet imidlertid et sådant omfang og en sådan varighed (dagslange fotosessioner), at det vurderes, at kendelsen er mere lempelig end hidtidig praksis. Dog vurderer Skatteministeriet, at kendelsen ikke medfører en sådan ændring af retstilstanden, at den kan anses for at være tilstrækkeligt principiel til, at den bør indbringes for domstolene. Skatteministeriets beslutning om ikke at indbringe kendelsen for domstolene medfører, at der vil skulle ske genoptagelse af afgørelser, hvor personer under lignende omstændigheder som dem, der forelå i nærværende sag, er blevet anset for skattepligtige her til landet i medfør af kildeskattelovens 7, stk. 1. Der vil blive udstedt styresignal herom, hvori det vil blive beskrevet, i hvilke tilfælde genoptagelse vil kunne ske. SKM2013.715.SKAT TfS 2013.684 Genoptagelse af skatteansættelser som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR og LSR-kendelse af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238468) skattepligt ved tilflytning, jf. kildeskattelovens 7, stk. 1 180-dages-reglen og arbejde her i landet Lovhenvisning: KSL 1, stk. 1, nr. 1; KSL 7, stk. 1 Ved dommen SKM2012.732.ØLR blev en fotomodel frifundet for straf i en straffesag, idet det blev lagt til grund, at vedkommende, der havde bopæl i Danmark, ikke havde taget ophold her i landet efter kildeskattelovens 7, stk. 1. I dommen fastslog Østre Landsret bl.a., at fotomodellen ikke var fuldt skattepligtig her i landet i indkomstårene 2001-2003, selv om hun havde udført visse erhvervsmæssige opgaver i Danmark. Efter begæring genoptog Landsskatteretten sagen og afsagde under henvisning til præmisserne i landsrettens dom en ny kendelse om, at den pågældende ikke var fuldt skattepligtig her til landet i årene 2001-2003. I den anledning udsendes retningslinjer for genoptagelse af skatteansættelser for personer, der i tilsvarende situationer er gjort fuldt skattepligtige til Danmark som følge af bopæl og arbejde under ophold her i landet. Litteratur Revision og Regnskabsvæsen 2014, nr. 1 Subjektiv skattepligt ved tilflytning - Praksisændring - Genoptagelse af Professor Aage Michelsen, Aarhus Universitet.

Aktuel skatteret 2013 7 1.2 Løn/overskudsandele fra P/S Lovgrundlaget Uddrag af lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer Kapitel 21 Partnerselskaber 358. Lovens regler om aktieselskaber finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber. 359. Partnerselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet»kommanditaktieselskab«,»partnerselskab«eller forkortelsen»p/s«. 360. Et partnerselskabs stiftelsesdokument skal foruden de for aktieselskaber påbudte oplysninger indeholde oplysning om: 1) Den eller de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer. 2) Hvorvidt den eller de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud og i bekræftende fald størrelsen af hvert enkelt indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end kontanter, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget. 3) Vedtægternes regler om den eller de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender, andel i overskud og tab. Stk. 2. Et partnerselskabs vedtægter skal udover reglerne i 28 og 29 indeholde næ Stk.5. 3) Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.rmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere. Uddrag af lov nr. 517 af 19. december 1942 om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 med senere ændringer 2. Stk. 5 Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1...

Aktuel skatteret 2013 8 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Stk.2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Fortolkning 1. Selskabsretligt et selvstændigt subjekt (løn/udbytte mulighed for faktura på a conto overskudandel) 2. Skatteretligt ikke et selvstændigt subjekt (overskudsandel) Beskatningen sker hos komplementaren og kommanditaktionærerne De enkelte kommanditaktionærer kan udnytte andel af underskud i egne eller ægtefælles indtægter Deltagerne kan selv bestemme, hvor meget de vil opspare i virksomheden, og har ret til at anvende forskellige skattemæssige afskrivninger SKM2013.685.SR TfS 2013.xxx Partnerselskab fakturering af a conto-overskudsandel Lovhenvisning: SL 4 (fakturering af overskudsandel P/S) Et partnerselskab, der driver revisionsvirksomhed, indehaves af kapitalselskaber (partnere), hvis andele, igennem andre kapitalselskaber, indehaves af et antal statsautoriserede revisorer. Revisorerne deltager aktivt som statsautoriseret revisor i partnerselskabet, og honoreres herfor i form af A- indkomst, fri bil, fri telefon m.v. Skatterådet bekræfter, at partnerne, uden skattemæssige konsekvenser for hverken partnerne eller for de statsautoriserede revisorer, kan foretage a conto-fakturering af partnerselskabet for den ideelle andel af driftsresultatet i partnerselskabet. Litteratur Revision og Regnskabsvæsen 2011, nr. 7 Kapitalejerlån af Advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma og advokat ph.d. adjungeret lektor Martin Chr. Kruhl, Lett Advokatfirma samt Aarhus Business and Social Sciences. Partnerselskaber af Ole B. Sørensen, Martin Chr. Krull og Jan Børjesson, Karnov 2012, ISBN 978-87-3258-7.

Aktuel skatteret 2013 9 1.3 Ægtefæller Virksomhedsoverdragelse og VSO-overdragelse Uddrag af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med senere ændringer 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter 25 A. 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8. Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i 24 A, jf. dog stk. 8. Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 215.500 kr. (2010- niveau), af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst, personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens 20. Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Stk. 5. Den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3. Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens al-

Aktuel skatteret 2013 10 mindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager. Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne. Stk. 9. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst. Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2, finder reglerne i afskrivningslovens 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden. Stk. 4. Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle, som virksomheden overdrages til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens 2, stk. 3, kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Stk. 6. Overtagelse efter stk. 4 og 5 forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse. Stk. 7. Overdrages en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder fra

Aktuel skatteret 2013 11 en ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen efter reglerne i 33 C, stk. 6. Stk. 6, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 8. En ægtefælle kan overdrage sine indskud på etableringskonto og iværksætterkonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse indskud. 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m. 27. Reglerne i 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. I et ikke offentliggjort bindende svar (13-3964335) bekræfter SKAT, at H ved erhvervelse pr. 1/1 2014 af den ideelle andel på halvdelen af den af M tilhørende udlejningsejendom, der indgår i Ms virksomhedsordning, kan succedere/indtræde i Ms virksomhedsordning, herunder konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto, ligesom det bekræftes, at overdragelsen ikke udløser ejendomsavancebeskatning.

Aktuel skatteret 2013 12 1.4 Skadeserstatninger bygninger og installationer Skade på bygninger og installationer I det følgende gennemgås de skatteretlige regelsæt, som skal/kan anvendes, når der sker skade på erhvervsmæssigt benyttede bygninger og/eller installationer. Skadedatoen er indgangsnøglen til anvendelse af forskellige regelsæt. Reglerne i EBL 10 er ændret ved lov nr. 958 af 20. december 1999 om justering af pinsepakken. Der er bl.a. ændret på genanbringelsesmulighederne, når en forsikrings- eller erstatningssum erhverves (når der er sket skade) den 1. januar 2000 eller senere. Reglerne i AL 23 og 24 er derimod ikke ændret siden lovens tilblivelse. De respektive regelsæt er yderst komplekse. Regelanvendelse, herunder sammenhænge og kombinationsmuligheder, kan sammenfattes og systematiseres således: Skade og Afskrivningsloven Ejendomsavancebeskatningsloven Ingen forsikringsdækning Ingen genopførelse Ingen forsikringsdækning Genopførelse Ikke afskrivningsberettiget bygning og/eller installation: Ingen regulering Afskrivningsberettiget bygning og/eller installation: Regulering af afskrivningsgrundlag med værdiforringelsen i det indkomstår, hvor skaden er sket, jf. 23, 1. og 2. punktum Ikke afskrivningsberettiget bygning og/eller installation: Ingen regulering Afskrivningsberettiget bygning og/eller installation: Regulering af afskrivningsgrundlag med værdiforringelsen i det indkomstår, hvor skaden er sket, jf. 23, 1. og 2. punktum Afskrivning på genopførelsesudgiften, jf. 18, stk. 1, jf. 23, 3. punktum Ingen regulering Ved afståelse nedsættes anskaffelsessummen med værdiforringelsen, jf. 5, stk. 4, nr. 3 Ved afståelse forhøjes anskaffelsessummen med genopførelsesudgiften, jf. 5, stk. 2 Ved afståelse nedsættes anskaffelsessummen med værdiforringelsen, jf. 5, stk. 4, nr. 3 Ved afståelse forhøjes anskaffelsessummen med genopførelsesudgiften, jf. 5, stk. 2