Nr. 12 Side: 1 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Introduktion Der kan være flere formål med at gennemføre en fusion. En fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, og der kan være tale om enten en lodret fusion (mellem et moder- og datterselskab) eller en vandret fusion (mellem søsterselskaber eller fremmede selskaber). Begge varianter kan gennemføres som enten en skattefri fusion eller en skattepligtig fusion. Både aktieselskaber og anpartsselskaber kan fusioneres. Af praktiske grunde anvender vi i det efterfølgende kun betegnelsen aktieselskaber og aktier, som derfor også dækker betegnelsen anpartsselskaber og anparter. Aktionærerne og anpartshaverne betegnes som kapitalejerne. En personlig virksomhed kan ikke fusiones med et Det vil derfor være nødvendigt først at omdanne den personlige virksomhed til et selskab, og derefter gennemføre en fusion. Omdannelsen af den personlige virksomhed kan ske enten til handelsværdier eller som en skattefri virksomhedsomdannelse. Formålet med en fusion Formålet med en fusion kan bl.a. være følgende: Forberedelse af et generationsskifte. Sammenlægning af 2 eller flere selskaber med henblik på samarbejde mellem selskaberne. Ændring af ejerforhold, f.eks. ved udtræden eller optagelse af kapitalejere. Gennemførelse af en fusion rummer mange udfordringer af både selskabsretlig, skattemæssig og regnskabsmæssig karakter. Som led i de nødvendige undersøgelses- og rådgivningsopgaver vil det ofte være hensigtsmæssigt også at undersøge hensigtsmæssigheden i at overveje en spaltning af et eller begge af de selskaber, som påtænkes fusioneret. Overvejelsen inden fusion Inden en fusion gennemføres kan det være relevant at vurdere en række forhold, herunder bl.a.: 1. Fastlæggelse af, hvornår et eventuelt eksisterende holdingselskab er stiftet (skattemæssige begrænsninger, hvis holdingselskabet inden for de sidste 3 år er etableret via en skattefri virksomhedsomdannelse). 2. Tilpasning af de regnskabsmæssige værdier (f.eks. værdiansættelse af ejendomme og driftsmidler, værdiansættelse af lønmodtagerforpligtelser, aconto- eller slutfakturering af arbejdsopgaver, reduktion af og værdiansættelse af varebeholdninger, stillingtagen til incasso- og retssager, hensættelser til tab m.v.). 3. Beregning af selskabernes indre værdier (fastlæggelse af skjulte merværdier i forhold til de regnskabsmæssige værdier, f.eks. goodwill og udviklingsomkostninger, forhandlerrettigheder m.v.). 4. Ændring af regnskabsår inden fusionen gennemføres (kan med fordel medføre, at fusionen sker på grundlag af reviderede årsregnskaber med samme dato). 5. Valg af fusionsdato (vigtig af hensyn til mange civilretlige regler og udarbejdelse af årsrapporter). Fusionsdatoen er startdatoen for fusionen). Begrebsmæssig forvirring Der hersker lidt begrebsmæssig forvirring mellem selskabsog skatteretlige begreber. 6. Eventuel spaltning af de ønskede selskaber inden fusion (udskilning af værdier, som ikke skal indgå i det fortsættende selskab). 7. Eventuel fremadrettet stiftelse af et nyt selskab til brug for fusionen (virkningstidspunktet for fusionen indtræder først efterfølgende). 8. Udarbejdelse af eller tilpasning af ejeraftaler (f.eks. fremtidig ind- og udtræden af ejerkredsen, værdiansættelse af det fortsættende selskab ved efterfølgende indog udtræden af kapitalejere, forkøbsret og tilbudspligt ved ændring af ejerkredsen, krav til fremtidige kapitalindskud og hævninger på mellemregningskonti, enighed ved stemmeafgivelse, udbytteudlodninger m.v.). 9. Fremtidig aflønning af de aktive kapitalejere (f.eks. ved forskel i fremtidig arbejdsindsats, sygdom m.v.). 10. Stillingtagen til pensionstidspunkter eller ændret arbejdsindsats. 11. Fremtidig selskabsform (aktieselskab eller anpartsselskab). Selskabsretligt kræves der udarbejdelse af en række dokumenter i forbindelse med gennemførelse af en fusion, og der er nogle tidsfrister, som skal overholdes. I selskabsretten anvendes begrebet "det ophørende selskab", medens dette i skatteretten betegnes "det indskydende selskab". I selskabsretten anvendes også begrebet "det fortsættende selskab", medens dette i skatteretten betegnes "det modtagende selskab". Mentora Innovation I/S Ladbjerggård, Lergravsvej 14, DK-4100 Ringsted Mobil: +45 4230 0000 Web: mentora.dk CVR-nr: 1761 6080
Nr. 12 Side: 2 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Selskabsretlig betydning En fusion kan f.eks. gennemføres ved, at det ophørende selskab i sin helhed "smeltes" sammen med det fortsættende Hvis fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion, sker dette ved, at det ophørende (indskydende) selskab ophører ved likvidation. Hvis fusionen gennemføres som en skattefri fusion, sker dette ved, at det ophørende (indskydende) selskab opløses. Alle lønmodtagerforpligtelser overtages af det fortsættende Faste ejendomme, som det ophørende (indskydende) selskab råder over, og som eventuelt skal indgå som aktiv i det fortsættende (modtagende) selskab, skal ikke tilskødes. Lodret fusion Når et moderselskab fusionerer med et datterselskab med moderselskabet som det fortsættende selskab betegnes dette som en lodret fusion. Der skal dog betales et mindre grundbeløb (ikke stempelafgift) vedrørende overdragelsen. I relation til selskabsretten skal som led i fusioner som udgangspunkt udarbejdes fusionsplaner, fusionsredegørelser, mellembalancer, vurderingsberetninger om aktivernes værdiansættelse og kreditorernes stilling, ligesom de skal afholdelse af generalforsamlinger og ske anmeldelser til Erhvervsstyrelsen af fusionen, ind- og udtræden af ledelsesmedlemmer, navneændringer m.v., herunder ændring af vedtægter. En række af disse krav kan undlades under bestemte forudsætninger, hvilket kan medføre, at fusionen kan gennemføres nemmere end tidligere. Omvendt lodret fusion Når et moderselskab fusionerer med et datterselskab med datterselskabet som det fortsættende selskab betegnes dette som en omvendt lodret fusion.. Vandret fusion Når en fusion ikke er en fusion mellem et moderselskab og et datterselskab, betegnes dette som en vandret fusion. Selskaberne i en vandret fusion kan have både samme ejerkreds (søskendeselskaber) eller forskellig ejerkreds, dvs. fusion af to selskaber med forskellige kapitalejere. Skattefri fusion En skattefri fusion foreligger, når et selskab sammenlægges med et andet selskab, og når det ophørende selskab opløses uden likvidation. Dette sker ved, at alle aktiver og passiver vedrørende det ophørende selskab overdrages til det fortsættende Kapitalejerne i det ophørende selskab får ved fusionen en kombination af et vederlag i form af kapitalandele i det fortsættende selskab og af kontanter. Ved en lodret fusion, dvs. en fusion mellem et moderselskab og et datterselskab, ydes der ikke et kontant vederlag. Princippet ved en skattefri fusion er, at der både på selskabssiden og på aktionærsiden sker fuld skattemæssig succession: På aktionærsiden succesderes der ved, at de modtagne vederlagsaktier i det fortsættende selskab anses som anskaffet til samme værdi, på samme tidspunkt og med samme hensigt som aktierne i det ophørende En skattefri succcession medfører således, at de skattemæssige forhold fortsætter, som om fusionen ikke var sket (dog bortset fra undtagelsen vedr. underskud og tab). Skattemæssigt medfører en skattefri fusion følgende: Det ophørende Som følge af, at at det ophørende selskab ikke likvideres, men ophører uden likvidation, medfører dette, at der ikke skal ske beskatning i det ophørende Det fortsættende Det fortsættende selskab succederer i det ophørende selskabs civil- og skatteretlige stilling, og det fortsættende selskab overtager det ophørende selskabs skattemæssige afskrivningssaldi. Eventuelle underskud i det fortsættende selskab fra før fusionsdatoen kan bringes til modregning i fremtidige overskud. Eventuelle underskud i ophørende selskab fra før fusionsdatoen kan bringes til modregning i fremtidige overskud i det fortsættende selskab, dog kun, hvis de fusionerede selskaber frem til fusionsdatoen har været sambeskattede. Kapitalejerne. Vederlagsaktierne i det fortsættende selskab anses for anskaffet på samme tidspunkt og til samme kostpris som aktierne i det ophørende selskab, dvs. med fuld succession. Ansøgning til SKAT om skattefri fusion. Der skal ikke søges om skattefri fusion hos SKAT. Anmeldelse til SKAT. Selskabsretlige dokumenter i forbindelse med fusionen skal kun fremsendes til SKAT ved påkrav herom.
Nr. 12 Side: 3 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Det er en betingelse for en skattefri fusion, at fusionsdatoen er sammenfaldende med startdatoen for det fortsættende selskabs regnskabsår. Det er derfor det fortsættende selskabs regnskabsår, som styrer fastlæggelse af fusionsdatoen. Skattepligtig fusion En skattepligtig fusion foreligger, når et selskab (det ophørende selskab) opløses ved likvidation. Dette sker ved, at kapitalejerne i det ophørende selskab beskattes af likvidationsprovenuet i det ophørende Erlægges der et vederlag for det ophørende selskab i form af aktier i det nye selskab, anses disse for anskaffet til handelsværdi på tidspunktet for den endelige vedtagelse af fusionen. Skattemæssigt medfører en skattepligtig fusion følgende: Det ophørende Som følge af, at det ophørende selskab skal likvideres, medfører dette, at der skal ske likvidationsbeskatning i det ophørende selskab af relevante avancer, dvs. af forskellene mellem faktiske værdier og regnskabsmæssig værdier på skatterelevante aktiver, f.eks. hidrørende fra salg af goodwill, indretningsomkostninger, driftsmidler, ejendomme, varebeholdninger, udestående fordringer m.v. Det fortsættende Eventuelle underskud i det fortsættende selskab fra før fusionsdatoen kan bringes til modregning i fremtidige overskud. Eventuelle skattemæssige underskud i det ophørende selskab kan ikke fremføres i det fortsættende Kapitalejerne. Som følge af, at det ophørende selskab skal likvideres, skal aktieavance eller aktietab for kapitalejerne i det ophørende selskab opgøres. Grundlaget herfor er forskellen mellem anskaffelsespris for aktierne og likvidationsprovenuet i selskabet. Der vil dels være forskel på, om kapitalejerne i det ophørende selskaber består af selskaber eller privatpersoner, dels ejerforholdets størrelse, jf. aktieavancebeskatningslovens regler. Vederlagsaktierne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor fusionen endeligt vedtages, også selv om fusionen vedtages med tilbagevirkende kraft. Tidsfrister En skattepligtig fusion kan ske med tilbagevirkende kraft tilbage til fusionsdatoen. Det er en betingelse, at samtlige Vederlag Kapitalejerne i det ophørende selskab skal som betaling for aktierne i det ophørende selskab vederlægges på en af disse måder: Fuldstændig vederlæggelse med aktier i det fortsættende Vederlæggelse med en kombination af aktier i det fortsættende selskab og et kontant vederlag. Der skal altid ske vederlæggelse med mindst én aktie. Formentlig kan det kontante vederlag bestå af en kombination af kontant vederlæggelse og en gældspost til de nye kapitalejere. Typisk vil en vederlæggelse af aktierne i det fortsættende selskab bestå af nyudstedte aktier i det fortsættende I situationer, hvor kapitalejerne i det ophørte selskab i forvejen ejer aktier i det fortsættende selskab, er det ikke tilstrækkeligt, at værdien af de hidtidige aktier i det fortsættende selskab stiger i værdi. I situationer, hvor der er tale om fusion af et moderselskab selskabsretlige dokumenter indsendes til SKAT senest en måned efter fusionen. med et helejet datterselskab (lodret fusion og omvendt lodret fusion), er der ikke krav om nytegning af aktier eller erlæggelse af kontant vederlag. Der kan enten vælges mellem nytegning af aktier eller annullation af aktierne i det ophørende Ønskes der i forbindelse med en fusion et bestemt ejerforhold mellem tidligere og fremtidige kapitalejere, kan det være hensigtsmæssigt at søge de endelige værdier udlignet via udbetaling af f.eks. udbytte i det ophørende selskab inden fusionens gennemførelse eller via kontante vederlag, hvis udligningen ikke forinden er sket via en spaltning. Udbetaling af kontante vederlag kan dog dels have negativ indvirkning på det fortsættende selskabs likviditet, medmindre der indgås aftaler om udskydelse af udbetaling af det kontante vederlag, dels på beskatningen hos de kapitalejere, som modtager det kontante vederlag. Reelt kan der således skabes en situation, hvor selskabet køber aktionærerne ud med selskabets egne midler. Der er ingen øvre grænse for den kontante vederlæggelse. Tidligere var der en grænse på 10% af det fortsættende selskabs nominelle aktiekapital. Anskaffelsestidspunkt for kapitalandele Ved en skattepligtig fusion anses vederlagsaktierne for anskaffet på det tidspunkt, hvor fusionen endeligt vedtages. Ved en skattefri fusion anses vederlagsaktierne for anskaffet på samme tidspunkt som aktierne i det ophørende selskab (succession på aktionærplan).
Nr. 12 Side: 4 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning under tvangsopløsning Selskaber under tvangsopløsninger kan deltage i en fusion. Erhvervsstyrelsens praksis er dog, at skifteretten eller den af skifteretten udnævnte likvidator kan godkende fusionsplanen. under likvidation Selskaber under likvidation kan deltage i en fusion. Gennemførelsen kan dog kun besluttes, hvis selskabets under konkursbehandling Erhvervsstyrelsen havde tidligere en administrativ praksis om, at selskaber under konkursbehandling ikke kunne deltage i en fusion. Denne praksis er nu ændret, således at Eksempler Den efterfølgende oversigt omfatter selskabsoversigter for 3 personer, som er ejere af 2 holdingselskaber og indirekte ejere af 3 driftsselskaber og direkte ejer af 1 drifts Hvis et selskab under tvangsopløsning er det modtagende selskab i en fusion vil der være krav om, at der senest samtidig med anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen om fusionens gennemførelse indsendes anmeldelse om selskabets genoptagelse, jf. de almindelige regler herom. udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis kapitalejerne samtidig træffer beslutning om at hæve beslutningen om selskabets likvidation. selskaber under konkurs kan deltage i en fusion som det ophørende Det er dog et krav, at selskabets kurator skal give samtykke til fusionen. Selskaberne kan eksempelvis fusiones således: Holdingselskab H1 kan fusionere med Holdingselskab H2 med enten H1 eller H2 som det fortsættende Selskaberne D1, D2 og D3 vil da blive søsterselskaber. Holdingselskab H1 kan fusionere med Driftsselskab D1 med enten H1 eller D1 som det fortsættende D2 vil da være datterselskab under enten H1 eller D1. Driftsselskabet D1 kan fusionere med Driftsselskabet D2 med enten D1 eller D2 som det fortsættende selskab, og det fortsættende D1 eller D2 vil da være datterselskab under H1. Driftsselskabet D1 kan fusionere med Driftsselskabet D3 med enten D1 eller D3 som det fortsættende selskab, og det fortsættende D1 eller D3 vil da være datterselskab under enten H1 eller H2 og søsterselskab til D2. Holdingselskabet H1 kan fusionere med Driftsselskabet D4 med enten H1 eller D4 som det fortsættende selskab, og enten vil det ophørende H1 medføre, at D1 og D2 bliver datterselskaber under D4, eller det ophørende D4 vil medføre, at D1 og D2 forsat er datterselskaber under H1. Mange andre kombinationsmuligheder foreligger, og ved nogle af de viste kombinationsmuligheder kan det - afhængig af størrelsen af de indre værdier i selskaberne - være hensigtsmæssigt inden en fusion gennemføres, at overveje Lovgrundlag Fusionsskatteloven, kapitel 1. Selskabsloven kapitel 15. Årsregnskabsloven, kapitel 14 og 15. spaltning af det fortsættende og det ophørende selskab med henblik på optimering af kursfastsættelse, ombytningsforhold og kontante vederlag. Et godt råd Fusioner mellem selskaber bør altid ske i samråd med en revisor. I modsat fald kan der risikeres betydelige skattemæssige og juridiske problemer. Kontakt os, hvis der er tvivl herom - dette kan nemt blive den billigste løsning.
Nr. 12 Side: 5 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Kontakt Kontakt venligst Rudi Ovesen, hvis De ønsker rådgivning herom, eller hvis der er spørgsmål hertil. Vi vurderer gerne planerne om en fusion og foretager gerne de nødvendige beregninger af de økonomiske og skattemæssige konsekvenser. Indholdet af denne ServiceInformation er information af generel karakter og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.