EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (KOM(2000) 865 C5-0028/2001 2000/0348(CNS)) Rådgivende ordfører: Bárbara Dührkop Dührkop PA\429338.doc PE 300.021
PE 300.021 2/8 PA\429338.doc
PROCEDURE På mødet den 27. februar 2001 valgte Budgetudvalget Bárbara Dührkop Dührkop til rådgivende ordfører. På mødet/møder den... behandlede det udkastet til udtalelse. På dette/sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt nedenstående ændringsforslag. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (rådgivende ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. PA\429338.doc 3/8 PE 300.021
BAGGRUND Fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side blev indgået i 1985 og trådte i kraft på samme dato som traktaten om ændring af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber for så vidt angår Grønland. Denne traktat bekræftede Grønlands afgørelse om at udtræde af Det Europæiske Fællesskab. Den historiske baggrund giver denne aftale en status, som er forskellig fra Den Europæiske Unions øvrige fiskeriaftaler med tredjelande. Fra begyndelsen kunne aftalen ikke opfattes som en aftale, der blot sikrede fangstmuligheder for fællesskabsfartøjer, men den indeholdt, i det mindste implicit, et element af støtte til den grønlandske økonomi for at udligne de mistede betalinger via EU's budget fra 1973 til 1985, da Grønland var en region i Det Europæiske Fællesskab. Aftalen ledsages af en protokol, som fastlægger betingelserne vedrørende fiskeriet i de grønlandske farvande og navnlig de årlige fangstkvoter og den finansielle kompensation, Den Europæiske Union skal betale. Den tredje protokol udløb den 31. december 2000. Den fjerde protokol blev paraferet den 13. september 2000 for en gyldighedsperiode fra 1. januar 2001 til 31. december 2006. Kommissionen forelagde sit forslag til rådsafgørelse om indgåelse af protokollen for Parlamentet den 22. december 2000. Rådet hørte officielt Parlamentet med skrivelse af 22. januar 2001. I mellemtiden havde Kommissionen forelagt og Rådet (fiskeri) vedtaget (14. december 2000) Rådets afgørelse om midlertidig anvendelse af protokollen. 1 I den midlertidige anvendelse i form af en brevveksling er det fastsat, at betalingen af den første årlige rate finder sted i begyndelsn af fangståret. Den fjerde protokol indeholder årlige fangstkvoter for Fællesskabet, der er meget forskellige fra fangstkvoterne i den tredje protokol (1995-2000), som kun indeholdt mindre ændringer i kvoteordningerne sammenlignet med den anden protokol (1990-1994). Kvoterne for tre vigtige arter er navnlig blevet nedsat betydeligt: torsk fra 31.000 til 2.000 t, rødfisk fra 52.320 til 31.000 t og blåhvilling fra 30.000 til 15.000 t. Disse tal ligger tættere på de reelle fangstmuligheder end tallene i de tidligere protokoller. På den anden side øges den årlige finansielle kompensation fra 37,7 mio EUR til 42,82 mio. EUR. De kvoter, der er fastsat i protokollen, tildeles navnlig Danmark, Tyskland, Det Forenede Kongerige og Frankrig. De kvoter, der er aftalt med Grønland, er desuden af betydning for Fællesskabet i forbindelse med udvekslingen af kvoter som led i fiskeriaftalerne med Norge, Island og Færøerne. Som led i disse aftaler kan fartøjer, der fører andre medlemsstaters flag, derfor indirekte drage fordel af aftalen med Grønland. Som det var tilfældet med den tredje protokol, indeholder den fjerde protokol muligheder for fællesforetagender og blandede selskaber mellem virksomheder i EU og Grønland, men den særlige finansielle støtte via EU-budgettet i den tredje protokol (højst 6 mio. EUR for protokollens gyldighedsperiode) er erstattet af en henvisning til mulighederne i FIUF- 1 Rådets afgørelse af 14. december 2000 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, EFT L 329 af 27.12.2000, s. 46. PE 300.021 4/8 PA\429338.doc
forordningen for at oprette blandede selskaber. I den fjerde protokols gyldighedsperiode kan der opstå yderligere finansielle behov som følge af muligheden for at købe supplerende fiskerimuligheder, der overstiger den grønlandske flådes fangstkapacitet, og som Grønland i henhold til aftalen er forpligtet til at tilbyde Fællesskabet. Omkostningerne til de supplerende fiskerimuligheder har været 616.789 EUR i 1998, 556.707 EUR i 1999 og 518.039 EUR i 2000. Omkostningerne vil måske blive nedsat i den nye protokol, da Fællesskabet kan anvende 20.000 t torskeækvivalenter til at betale for op til 50% af de supplerende kvoter. KONKLUSIONER Indgåelsen af den fjerde protokol som led i Fællesskabets fiskeriaftale med Grønland (og Danmark) kan hilses velkommen. Det er vigtigt at sikre direkte fangstmuligheder for fiskerne i fire medlemsstater og indirekte sikre fiskeriaftalerne med Norge, Island og Færøerne. Udgifterne for EU-budgettet til den årlige finansielle kompensation blev øget med ca. 5 mio. EUR sammenlignet med den tredje protokol. Den finansielle støtte til fællesforetagender og blandede selskaber på i alt 6 mio. EUR i den tredje protokol er blevet afskaffet. Denne mulighed blev rent faktisk kun udnyttet en enkelt gang i den tredje protokols gyldighedsperiode - til et beløb af 544.134 EUR i 2000. Muligheden for at anvende højst 20.000 t torskeækvivalenter til at betale for op til 50% af de supplerende fiskerimuligheder er helt klart en fordel for skatteyderne i EU. Den finansielle kompensation på 42,82 mio. EUR om året er den anden højeste for en gældende EU-fiskeriaftale. Kun i aftalen med Mauretanien er der fastsat et højere beløb (i gennemsnit 53,4 mio. EUR om året). Uden at tage hensyn til de store forskelle i markedsværdierne mellem de forskellige arter og de meget store forskelle i driftsomkostningerne i farvandene ud for Grønland og kysten ud for de afrikanske lande kan en sammenligning mellem omkostningerne til protokollen med Grønland og aftalerne med udviklingslande give et omtrentligt billede. Som led i "syd-aftalerne" skal der i gennemsnit betales 75 EUR pr. t tilladte fangster via EU's budget. I protokollen med Grønland er der fastsat fællesskabskvoter på i alt 91.325 t. Beregnet på grundlag af 75 EUR pr. t mulige fangster ville omkostningerne for EU's budget beløbe sig til ca. 6,85 mio EUR. Kommissionen angiver, at et beløb på 28 mio. EUR af den finansielle kompensation kan anses for at afspejle den finansielle kompensations reelle fiskeridel. Denne beregning er baseret på markedspriser for de forskellige arter, og der er anvendt en koefficient for driftsomkostningerne. Under hensyntagen til aftalens politiske betydning, betydningen for fiskerierhvervet i nogle medlemsstater, Grønlands økonomi og kvoteudvekslingen med andre lande beklager ordføreren ikke desto mindre, at to vigtige elementer ikke kunne medtages i protokollen: inddragelse af fiskerierhvervet, som nyder godt af fangstmulighederne, f.eks. via licensafgifter, og udskillelse af den del af den finansielle kompensation, som tydligvis ikke afspejler fiskeridelen (dvs. mindst ca. 15 mio EUR). Dette beløb bør ikke være opført i en fiskeriaftale (budgetpost B7-8000), men enten som led i støtte til tredjelande under kategori 4 i det finansielle overslag eller under Den Europæiske Udviklingsfond (støtte til oversøiske lande og territorier). Fællesskabet bør navnlig bringe disse to elementer på bane ved den revision, der er PA\429338.doc 5/8 PE 300.021
fastsat i protokollens artikel 14, som et nyt element, der kan øge aftalens fleksibilitet. Med hensyn til det proceduremæssige aspekt henviser ordføreren til Parlamentets erklæring om bilag VI til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, hvori Parlamentet gav udtryk for, "at der i fiskeriaftalerne i videst muligt omfang bør fastsættes en frist på seks måneder mellem paraferingen af aftalen og udbetalingen af første finansielle kompensation for at give Europa- Parlamentet mulighed for at afgive sin udtalelse". Den fjerde protokol blev paraferet den 13. september 2000, og den første udbetaling skal i henhold til aftalen om midlertididg anvendelse finde sted i begyndelsen af fangståret. Forpligtelses- og betalingsbevillingerne overførtes fra reserven for budgetkonto B7-8000 til selve kontoen ved andenbehandlingen af budgettet for 2001 efter fælles aftale mellem Parlamentet og Rådet, da den fjerde protokol allerede var paraferet. Ordføreren kan acceptere, at Kommissionen allerede havde indgået forpligtelserne for den årlige finansielle kompensation, således at udbetalingerne til Grønland kunne ske rettidigt. Ordføreren understreger imidlertid, at Kommissionen først skal foretage udbetalingen, efter at Parlamentet har afgivet sin udtalelse som angivet i ovennævnte erklæring. Parlamentets ret til at blive hørt i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, ville blive undergravet, hvis udbetalingen blev foretaget, inden Parlamentet var blevet hørt. Ordføreren beklager, at den tidsplan, Rådet og Kommissionen har fastsat (forelæggelse af forslaget til Rådets forordning om indgåelse af protokollen den 22. december 2000, Rådets høring af Parlamentet med skrivelse af 22. januar 2001 og datoen for den første udbetaling til Grønland i begyndelsen af fangsåret), gør det umuligt, at den interinstitutionelle procedure, herunder høringen af Parlamentet, afsluttes inden datoen for den første udbetaling med det resultat, at udbetalingen til det grønlandske landsstyre først kan foretages senere, end de grønlandske myndigheder forventer. ÆNDRINGSFORSLAG Budgetudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Artikel 2 a (nyt) Ved den revision, der er omhandlet i protokollens artikel 14, vil Fællesskabet bl.a. foreslå ændringer for at - inddrage de skibsredere, der nyder godt af de fangstmuligheder, aftalerne har skabt, i dækningen af omkostningerne gennem ordninger som f.eks. licensafgifter med henblik på at nedsætte den direkte finansielle kompensation fra EU's budget, 1 EFT C x. PE 300.021 6/8 PA\429338.doc
- udelukke de dele af den finansielle kompensation, der ikke direkte vedrører fangstmuligheder, fra aftalen og sikre finansiel støtte til Grønland som led i økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde. Begrundelse Den revision, der i henhold til protokollens artikel 14 skal gennemføres inden den 30. juni 2003, åbner mulighed for at drøfte og eventuelt korrigere de svage punkter i den fjerde protokol. - Det er klart, at en betydelig del af kompensationen (ca. 14 mio. EUR af 42,82 mio EUR ifølge optimistiske beregninger) ikke vedrører fangstmuligheder, men - af historiske grunde - kan betragtes som en slags budgetmæssig støtte til Grønland. Af hensyn til den budgetmæssige gennemskuelighed bør denne del ikke betales som led i en fiskeriaftale, men enten via en anden budgetpost i kategori 4 (foranstaltninger over for tredjelande) eller via Den Europæiske Udviklingsfond under hensyntagen til Grønlands OLT-status. - Fællesskabets delegation havde allerede nævnt spørgsmålet om licensafgifter under forhandlingerne, men denne tanke blev denne gang afvist af Grønland. Det synes imidlertid rimeligt, af de fiskere, som nyder godt af betalinger fra EU's budget, bærer deres del af omkostningerne, således som det er tilfældet i de fleste af Fællesskabets fiskeriaftaler. Ændringsforslag 2 Artikel 2 b, stk. 1 (nyt) Begrundelse 1. Under protokollens anvendelse og navnlig før indledningen af forhandlingerne om den i artikel 14 omhandlede revision og før protokollens eventuelle forlængelse forelægger Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet en beretning indeholdende en almindelig vurdering, herunder en costbenefitanalyse. Før den tidligere fiskeriprotokol mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side udløb den 31. december 2000, underrettede Kommissionen ikke Parlamentet på en detaljeret og adækvat måde om gennemførelsen af den tredje protokol inden indledningen af forhandlingerne om den nye protokol. Budgetudvalget gentager sit krav om en beretning indeholdende en almindelig vurdering, som skal forelægges af Kommissionen inden forhandlingernes start, således at Parlamentet kan foretage en costbenefitanalyse af fiskeriaftalerne og -protokollerne. PA\429338.doc 7/8 PE 300.021
Ændringsforslag 3 Artikel 2 b, stk. 2 (nyt) Begrundelse 2. På grundlag af disse beretninger og under hensyntagen til Europa-Parlamentets udtalelse herom bemyndiger Rådet Kommissionen til i givet fald at indlede forhandlinger med henblik på henholdsvis en revision af protokollen og vedtagelse af en ny protokol. Rådet skal kun give Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger på grundlag af evalueringsrapporten og Europa-Parlamentets udtalelse. Den holdning, der afspejles i de to ændringsforslag, er i overensstemmelse med konklusion D i arbejdsdokumentet om Det Europæiske Fællesskabs fiskeriaftaler (PE 289.538), som Budgetudvalget vedtog den 23. maj 2000. Det er også i overensstemmelse med den holdning, Parlamentet har indtaget til adskillige andre fiskeriaftaler. PE 300.021 8/8 PA\429338.doc