Rester af uddøde Elefanter i nordiske,glaciale Aflejringer. Af C. E. AAGAARD. Fra' Tid til anden er der her i Landet fundet Tænder og Skeletdele af Elefanter. Saa vidt mig bekjendt, ere alle saadanne Tænder, der med Sikkerhed have ladet sig bestemme, Tænder af Mammuthen (Elephas primigenius BLuMENB.) At Dyrene have levet her, er nappe rimeligt. Man mali. nærmest antage, at de enkelte Skeletdele, man har fundet her, ligesom alle de her i Landet fundne løse Stenblokke, der ere faststaaende udenfor Danmark, ere førte hertil af Isen, dels fordi man aldrig har fundet Dele af Dyrene under Forhold, der kunde pege hen paa en samtidig Bebyggelse af Landet l), dels fordi man aldrig finder større Par.tier af Skelettet - endsige hele Skelettet - samlet, dels fordi et Par af Fundene ere isskurede, og endelig fordi Findestedet - naar dette da kan angives - altid er Moræneaflejringer eller Gletscherelvsaflejringer. _ Etatsraad JAPETUS STEENSTRUP skrev i 18882):»Fra dansk Jordbund er der af Mammuthens Levninger i de sidste Decennier fremkommen mindst nogle og. tyve saadanne spredte Fund (deraf 6 af Stødtænder, 11 af Kindtænder fra Over- og Underkjæben. 4 af Knokkelpartier af forskjellige Legemsdele).«I det hele taget skal der nu være fundet omtrent 30 Tænder og Brudstykker af Knogler i Danmark. 1) WORSAAE, Sønderjyllands Oldtidsminder Ui65, S. 17. 2) K. Danske Vidensk. Selsk. Oversigt 1888, S. 149. Dansk geolog. Foren. Nr. 3
18 Mange af disse Pund ere imidlertid meget tvivlsomme, da enhver Angivelse af Findested o. L mangler. Era Sverige kj endes tre Fund. Fra Norge et. Det ældste bekjendte Fund blev i 1832 beskrevet af Dr. C. PINGEL 1) :»For næsten et halvt Aarhundrede siden stødte.... Arbejderne ved den slesvig-holsteenske Canal paa Hugtanden af en Elephant. Et omtrent 6 Tommer langt l!'ragment, formodentligen Alt, hvad der. af denne Finding er tilbage, er af den senere afdøde Generalmajor WEGENER, som da forestod Canalarbejdet, forsynet med en egenhændig Paategning, "ifølge hvilken det er fundet den 30te Juli 1783 i Canallinien mellem Kllnigsfohrde og Clavensick 2), 28 Fod S) under Jordens Overflade. Dette for os mærkelige Stykke blev i Aaret 1819 af daværende Kammerjunker og Divisions-Qvarteermester WEGENER, tilligemed adskillige, ved Canalgravningen fundne, Antiqviteter foræret til Museet for nordiske Oldsager. Derfra kom det i Aaret 1830 til det Kongelige naturhistoriske Museum, hvor det nu opbevares. «. 1851 omtalte Etatsraad JAP. STEENSTRUP i Videnskabernes Selskab 2 Fund af Rester af Elephas primigenius4). Det ene var et Brudstykk af et Hofteben, fundet i en Mergelgrav ved Sønderomme, omtrent 50 Kilometer nordvest for Kolding. Det blev fundet 6 Alen (ca. 3,s M.) under Jordoverfladen i Mergelen, 2 Alen (ca. l,s M.) over de Sandlag, der begrænsede Mergelen for neden. Det var højre Side af Hoftebenet. Halvdelen af Hofteskaalen var med. Knoglens Tykkelse var 13 cm., Længden 35 cm. og Bredden 27'4 cm. Overfladen var ret godt bevaret, dog.var den øverste, inderste Kant ind mod Hofteskaalen afstødt. Nogle, der sikkert vare komne før Knoglen kom i Leret, og som altsaa vise,' at Knoglen ikke var hel, da den kom ned i Leret, og nogle, der vare' komne til, efter Der var to Slags Brudflader. " l) SClHOUW, Dansk Ugeskrift l, S. 561. - Senere optrykt i KRØYER, Naturhistorisk Tidsskrift 2, S. 201. 2) omtrent 15 Kilometer ØNØ for Rendsburg. B) omtrent 8,8 Meter. 4) K. Danske Vidensk. Selsk. Overs. 1851, S. 32.
19 at den var funden. Den var ikke rullet, men viste Skurstriber, der vare ældre end de ældste Brudflader. Det andet Fund var en Kindtand. Den var funden i en Mergelgrav, ved en Gaard Fristed, et Par Kilometer vest for Haderslev; Mergelgraven laa paa den flade Mark paa en Banke af»ruuestensler«, og i dette fandtes Tanden 7 Alen (ca. 4'4 M.) under Overfladen. Den var 8 cm. bred paa det bredeste Sted. Dens Længde har været,14 cm,; de yderste Tandplader vare lidt beskadigede. Der var 81/2 Tandplader. Fortil har den haft en' Bredde af 3'5 cm., bagtil, 5'5 cm. Hele Antallet af. Plader har været 12. Tykkelsen af de enkelte Tandplader var 8-9 mm., Mellemrummene 5-7 mm. Den største Højde var 12, cm. Den var slidt ved Tygning, saa at alle Pladerne vare' komne i Brug. Den noget hvælvede Tyggeflade viste, at Tanden,ar fra OverkjæbE.1n, rimeligvis den tredje eller fjerde. Tanden var godt bevaret og ikke rullet. I '1852 blev der funde.1t et Stykke af en Stødtand i en Mergelgrav ved Rønninge, ca. 15 Kilometer vest for Nyborg. Den blev funden i en Dybde af ca. 2,Meter. 1863 blev der fundet en Kindtand i en Mergelgrav ved Vejle. 1863 E.1n Kindtand paa Stranden mellem Stenene i det sydvestlige Fyen. 1869 en Kindtand i en Grusgrav ved Aasum øst for Odense. 1869 et Stykke af en Stødtand ved Næstved. 1874 en Kindtand i en Mergelgrav ved l!'ohl, ca.. 15 Kilometer øst for Ribe. 1885 et Stykke af en temmelig svær Stødtand ved Hvedholm, omtrent 4 Kilometer nordvest for 1<'aaborg. Desuden er der fundet et Stykke af en Stødtand i Nissumfjord og en Kindtand i en Grusgrav, ca. 6'2 Meter under Overfladen, ved Gissenfeldt, (er muligvis det samme som Gisselfeld, ca. 11 Kilometer nordvest for Faxe). ' Disse 12 Fund opbevares paa Universitetets zoologiske Museum i' den for Publikum tilgængelige Del af Samlingen. 1<'or nogle faa Aar siden blev der af en Arbejder i Faxe Kalkbrud fundet en Kindtand af en Mammuth. Den var is skuret. og maa saaledes efter al Rimelighed 'hidrøre fra Moræneleret, der dækker Faxekalken. Ved Tandlæge LINDHARDT's Velvillie ' er den bleven indlemmet i Mineralogisk fuseums Samling. I 189!} fik jeg en her i, Landet funden Kindtand af en 2*
20 Elefant. Viceinspektor ved Universitetets zoologiske Muse,uID H. WINGE har vist mig den Velvillie at bestemme den for mig. Det er den tredie Molar i venstre Underkjæbehalvdel (3m) af Elephas primigenius BLuMENB. Den bageste Del af Tanden mangler, saa at den nu,kun bestaar af 101/2 Tandplader. Tanden er ganske godt bevaret. Den er, særlig paa Rødderne, stærkt afrundet og poleret uden just at være rullet. Skurstriber ses ikke paa den. Venstre Side af Kronen er beklædt med Tandkit, hvilket for største Delen mangler paa højre Side. Tanden er lidt vejrsprukken, hvad den sikkert er bleven, efter' at den er. funden, da Sprækkerne staa med aldeles skarpe Kanter, og da ingen af Revnerne indeholder noget af det Materiale, hvori Tanden maa have ligget. Den øverste, højre Side er rødfarvet af Jerntveilte. Farvningen ophører temmelig skarpt efter en ret Linie paa Tyggefladen, hvilket viser, at Tanden i nogen Tid har ligget nedsænket indtil denne Linia i et tildels beskyttende Stof. Tandims Længde er 15 cm.; bagtil har den en Højde af 12 cm. Kronens Bredde er fortil 4'5 bagtil 8 cm. Den største Bredde,, der falder i en Afstand af l) cm. fra den bageste Flade, er 9 cm. o Trods alle Anstrengelser er det ikke lykkedes mig at faa nærmere Oplysninger om Omstændighederne ved dens Fund: Det eneste, jeg har faaet at vide, er, at den er fund en i Vandet ved Glænø, ca. 11 Kilometer sydøst for Skjelskør. - Tanden findes nu i min Samling. De 3 svenske Fund omtales af Prof. NATHORST 1) :»De lemningar af mammut (Elephas primigenius), som i Skåne blifvit funna, synas... snarast hafva blifvit antraffade i sjelfva den baltiska moranen. Det forsta f yndet, som utgjordes af fragment af en bete, skedde enligt A. ERDMANN (1865 eller 1866) vid Tittente i SvedaIa socken i ett smutsbnmt sandigt grus, som sjelft hvilade på en skiktad lera. Som det forra lagret val ar att anse sasom moran, maste beten naturligtvis i det samma forekomma sekundart, och det vore sålunde ej omojligt, att den harstammade fran ' den underliggande leran, ehuru den Il l) A G. NATHORST, Sveriges Geologi. Stockh. 1894. S. 228-29.
21 andra sidan mycket vlil kan tlinkas vara lord med morlinen Htngt ifrlin, kanske från Ostersjobiickenet. I samband hårrned må åfven nlimllas ett andra mammutfynd, som. skett i Skiine (1889) vid BiirsIOf, omkring 9 Kilometer X RENDSBORG. Kortskitse. der viser Beliggenheden af de hidtil kjendte. Fund af Mamm uthle'vnin ger i Danmark, Sverige og Slesvig. Findestederne /lre mærkede med X. sydost om Helsingborg. Enligt LUND GREN tråffades åfven Mr en tand, men en kindtand, under en torfmosse och sannoiikt i den derstlides befintiiga ofre niorlinbådden. Om den dit inkommit
22,ur interglaciala lager ' år. deremot helt och håbet ovisst. Om en annan kindtand af mammut, som enligtangelin år funnen i, Sk,ne, saknar man nårmare underråttelser..endast tre fynd af mammut åro sålunda hittills kåiida från Sverige,. och detta under smana forhållanden, att man icke med såkerhet kan p 'stå, att djuret sjelft någorisin lefvat hårstades. «Fra Norge har man et Fund fra Haagesæter ved Skjerva i Vaage af ell. Kindtand af Mammuth 1). -. - Som man ser 'af Kortskitsen S,21, ere Findestederne nogenl u n d e belig&,cnde paa eu:s n e, som fra Skaane først følger sydvestlig Retning og derpaa bøjer mod vest og nordvest. Prof. NATHoRsThar, som ovenfor citeret, fremhævet, at for Sveriges. Vedkommende ere Mammuthlevningerne snarest fundne i' den baltiske Moræne. Noget lignende kunde sjges at gjælde for Danmark. Her. falder dog Fundet i Nissumfjord og det nordvest for Kolding udenfor de af DE GEER ngivne Grænser for den yngre baltiske Isstrøm; ') Overs. over Vidensk. Selskabets Møder 1888 (7. December 1888). Christiania 1889.