Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011

Transkript

1 FHM5260 Ceres Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011 Moesgård Museum har d. 4. og 11. april 2011 udført arkæologisk forundersøgelse i form af prøveboringer i to udvalgte områder på Ceresgrunden samt foretaget arkivalsk kontrol forud for det kommende byggeri. Mens der ved boringerne ikke kunne konstateres bevarede fundområder i de umiddelsbart tilgængelige områder syd for de nuværende bygninger viser de arkivalske undersøgelser, at området under og imellem bygningerne stadig kan indeholde fortidsminder af væsentlig forskningsmæssig interesse. En udgravning af disse forud for byggeriet er yderst vanskelig og bekostelig, og museet anbefaler derfor en løbende overvågning af gravearbejdet i forbindelse med det kommende byggeri. Køkkenmødding fra stenalderen under Ceres Det har på Forhistorisk Museum i Århus siden slutningen af 1800-tallet været en kendt sag, at der måtte ligge en boplads eller en såkaldt køkkenmødding fra ældre stenalder inde midt i Århus, nærmere betegnet i parken eller under bygningerne ved Ceres. I 1871, 1874 og i 1899 modtog museet nemlig oldsager fundet ved forskellige anlægsarbejder i området, der klart indikerede tilstedeværelsen af nogle rige fundlag fra Ertebøllekulturen i slutningen den ældre stenalder, f.kr. Den topografiske placering er da også meget typisk for bosættelsen af periodens jægere og fiskere. Ceres og Århus gl. vandværk, der lå på den vestlige del af det nuværende Ceres, er bygget ved den nordlige bred af Mølleengen ganske tæt op ad Århus Å. I stenalderne var engen del af en fjord, der skar sig 12 km ind i landet fra Århus Bugten igennem Århus Ådal og ind til Ormslev og Skibby, se fig Langs fjordens breder kendes en række stenalderbopladser, der er kendetegnet ved usædvanligt gode bevaringsforhold. Kun enkelte har været genstand for arkæologisk udgravning. Oplysningerne vedrørende de gamle fund fra Ceresområdet er yderst sparsomme, da fundene blot er opsamlet i forbindelse med anlægsarbejde og uden arkæologisk undersøgelse. Foruden en del tidstypiske genstande af flint er der velbevarede redskaber af kronhjortetak og knogle. De fleste fund stammer fra området ved det gamle vandværket, mens en indleving af flintsager og østersskaller fra gravning af en iskælder muligvis kan stedfæstes til imellem de gamle Ceres-bygninger mod øst, se fig. 3. Fundene fra vandværket hidrører efter alt at dømme fra såkaldte udsmidslag på lavt vand ud for en boplads, mens oplysningerne om iskælderfundene må være selve bopladsen på tørt land, hvor der muligvis har været en skaldynge dannet af ophobede fortærede østers fra fjorden. Forundersøgelse Forundersøgelsen blev udført ved at bore tre huller med et 50 cm sneglebor på en mindre gravemaskine i ned til 4 m dybde suppleret med et 5 cm håndbor i ned til 2,5 m dybde. Denne metode blev valgt fremfor den traditionelle prøvegravningsmetode med maskingravede grøfter af flere årsager. Dels pga. de meget store dybder, der ved etablering af anlæg ville have krævet meget omfattende huller, dels pga. mulige problemer med grundvand og endelig for at skåne parken. Det opborede materiale blev afrenset og analyseret på stedet for at kortlægge stratigrafien og for at kunne konstatere om fundførende lag var tilstede. 1

2 To snegleboringer og to håndboringer blev udført i parkens østlige hjørne, hvor forventningerne til at finde urørte lag var størst. De to af disse boringer, der lå tættest på stenalderens tørre land viste sig negative. Under 1,6 m tykke lag af moderne lerfyld kunne følges en 2,4 m tyk serie af gråt sandet og stenet ler, der tolkes som naturligt nedskredent materiale. I 4 meters dybde, svarende til kote ca. -0,7 m stødtes på vandaflejret sand, måske marint. To boringer umiddelbart øst herfor, tættest på åen og Thorvaldsensgade, blev ført ned i hhv. 2,3 og 3,5 meters dybde. Under 1,6 m moderne fyld konstateredes vandaflejret sand med tørv og skaller fra ferskvands dammusling fra kote +1,20 til kote +0,10 m, hvor fast moræneler dukkede op. Marine lag fra stenalderhavet eller udsmidslag blev ikke påvist, men disse kan være skyllet væk af senere å-løb eller mølledam, som har afsat det påviste ferskvandssandlag. En enkelt snegleboring blev ført ned i 3 meters dybde på den stenlagte plads imellem den store mørke glasbygning og en stor betonbygning lige overfor parken. Her blev blot konstateret moderne fyld og steril moræneler fra kote +5.2 til +2,2, hvilket betyder, at den oprindelige jordoverflade er bortgravet ved terrænregulering i forbindelse med det moderne byggeri. Resultat af undersøgelse Den stenalderbebyggelse, der er kendt fra tidligere fund i området, dels muligt bopladsfund under det gamle Ceres mod øst, dels udsmidslag under det gamle vandværk mod vest, blev ikke påtruffet ved boring i de tilgængelige områder. Boringerne gav til gengæld topografiske oplysninger, der dels indsnævrer de mulige fundområder til nord for parken, dels påviser, at moderne terrænregulering i visse områder har ødelagt iagttagelsesmulighederne. At prøvegrave eller bore inde imellem de nuværende bygninger forud for det kommende byggeri vil være alt for omfattende og næppe lønnende. Der kan sagtens gemme sig intakte områder med fundlag under bygninger, veje og parkeringspladser, men det kræver en pæn portion held at finde dem. Den eneste reelle løsning for at få registreret de sidste dele af stenalderpladsen vil derfor være en arkæologisk overvågning af det kommende gravearbejde i særligt udpegede områder. Ud fra vores viden fra arkivet, fra områdets topografi, de tilgængelige geologiske boringer og den arkæologiske forundersøgelse kan områderne på figur 5 udpeges som interessante. Det er store områder, men vi ved, at meget er ødelagt, og i realiteten vil overvågningen kunne udføres ekstensivt ved få besøg, hvor bevaringsgraden hurtigt vil kunne afklares. I tilfælde af fund vil museet straks vurdere omfanget af fortidsmindet og omfanget af en eventuel videre underesøgelse, der vil blive udført hurtigst muligt og i tæt koordinering med anlægsarbejdet. Forskningsmæssigt perspektiv Kvaliteten af de tidligere indleverede fund antyder et relativt rigt bopladsområde samt særligt gode bevaringforhold. Blot at konstatere arten af bopladsen skaldynge eller kulturlag samt en rimelig vurdering af tykkelse og omfang samt nøjere datering vil give væsentlige svar, der kan indgå i udforskningen af Brabrandfjordens og den østjyske bebyggelse under Ertebøllekulturen. Mens Egå Fjorden og Norsminde Fjord, nord og syd herfor, er velundersøgte er forholdene i Brabrandfjorden svagt belyst trods gode fundbetingelser. At rede information vedrørende Ceres-bopladsen kan således rette lidt op på balancen og sætte den i bedre perspektiv i forhold til de øvrige østjyske fjordsystemer. Arkæolog Uffe Rasmussen Moesgård Museum 28. april

3 Ceres Fig. 1. Stenalderenfjorden, den såkaldte Brabrandfjord, f.kr. Fig. 2. Udsnit af Kort over Aarhus Kjøbstads Jorde, ca. 1850, der viser området nord for Mølleeng før byggeriet af Århus Vandværk og Ceres (rød pil). Et sydvendt næs ud i det tidligere fjordområde afgrænset mod nordøst af en bæk den typiske beliggenhed for bopladser fra Ertebølletid, f.kr. 3

4 Fig. 3. Ceresgrunden med byggefelter (rød), arkæologiske boringer (gul) og muligt findested for oldsager ved gravning af iskælder ca (blå). Åben blå cirkel markerer usikre fundområder for fund fra gl. vandværksområde og lyseblå stiplet linie markerer omtrentlig stenalderhavets højeste vandstand. Fig. 4. Boring med 50 cm bor i parken og imellem bygningerne. 4

5 Fig. 5. Områder som bør overvåges arkæologisk. Blå er potentielle bopladsområder på tørt land, grøn er potentielle udsmidsområder i lavvandet fjord. Kun en lille del af disse områder forventes dog at have bevarede lag, der ikke er forstyrret af nyere tid anlægsarbejde. Fig. 6. Udsnit af oldsager opgravet ved anlægsarbejde i sidste halvdel af 1800-tallet og indleveret til Århus Museum. 5