Transskription af interview med Hans Jørgen ekstern sælger, d. 11.04.2012

BILAG 5 Transskription af interview med Hans Jørgen ekstern sælger, d. 11.04.2012 H: Hans Jørgen.. = mindre pause I: Ida (Interviewer 1)... = lang pause L: Lina (Interviewer 2) [ ] = markerer lyde og andet I: Sådan indledende. Kan jeg få dig til at fortælle dit navn og stilling? H: Jamen jeg hedder Hans Jørgen, og jeg er sælger (I: Ja). Dvs. Jeg kører en del omkring ude, men har så valgt at være på kontoret her om formiddagen, for her er temmelig meget tilbuds- og papirarbejde. Og jeg kunne jo egentlig godt sidde og lave det derhjemme, men jeg synes det er meget rart at sidde hernede, hvor der er lidt kontakt med nogle kolleger, fordi at det giver noget andet (I: Ja). Det giver også et andet spark (I: Ja), at man er nødt til at komme ud af døren og komme herned i nogle omgivelser (I: Ja). Som de skal være, ikke (I: Ja). Så det er noget, jeg selv har valgt, og det har jeg det fint med. Så er jeg halvdags hernede, dvs. fra syv til tolv (I: Ja), og så kører jeg fra tolv til fire, eller halv fire, halv fem eller hvordan det nu passer, det kan man ikke sige på forhånd (I: Nej). Der er nogle møder, der trækker ud, hvor det nogle gange går hen og bliver sent. Men sådan er det (I: Ja). Så må vi selv korte tiden af en gang imellem, så det kommer til at passe. Så det bestemmer man selv. I: Hvor kører du så, på..? H: Sjælland. Sjælland, Lolland Falster. I: Sjælland, Lolland Falster. H: Ja. I: Og hvor mange sælgere er det i er? Så er der en i Jylland.. H: Så har vi en, der har Jylland og Fyn (I: Ja). Vores nye mand, Bjørn. Og det er alt. I: Og det er alt? H: Det er alt. Og det er ikke ret meget, kan man sige. I: Nej det er nogle store områder man skal dække. H: Ja, men det er det. Der kan man sige at vores kolleger i branchen, de har jo op til syv sælgere, hvor vi er to (I: Ja). Og det er klart, det smitter selvfølgelig af på deres salg. De har et salg, der er meget større. Som man så engang imellem kan undre sig over, men det er måske det (I: Ja). 1/14

I: Hvor længe har du været her? H: Årh. Jeg har været her i små to år (I: To år?). I små to år, ja. I: I små to år. Hvornår er det i forhold til at ML blev opkøbt af [red. det tyske moderselskab]? H: Jamen det var i den. Det var i samme moment (I: Ja). Måske et halvt år efter, eller, det kan jeg ikke lige, men der var noget i starten, lidt turbulens, hvor man ikke lige vidste om man skulle ansætte eller hvad (I: Nej). Men det var så hamrende heldigt, at jeg blev fyret ved mit andet job. Og så ringede jeg herned, og snakkede med Jytte, om ikke de manglede én. Og jo, det gjorde de da. Hvabehar, mangler I én? Jamen det gjorde de da I: (griner) Jamen det var da næsten for heldigt. H: Så siger hun Hvorfor kender du nogen? Ja det er da mig, siger jeg så (griner). Og jeg har jo været her før. Jeg har jo arbejdet her i fem år tidligere (I: Okay). Fra 98 til 2002 (I: Ja). Så det var ikke så svært. Så jeg har var hernede og ha et par samtaler med en rekrutteringsmand, og så efterfølgende med de tyske ejere (I: Ja). Og så startede jeg. Så det gik jo meget smertefrit. I: Det var da fint. H: Det var flot. Det synes jeg. I: Ja, det må man da sige. Hvordan synes du så det er at arbejde her i ML nu? H: Det er jo næsten. Det er lidt ligesom at arbejde her i gamle dage, det er bare blevet sværere (I: Okay). Det var nemmere at sælge noget i gamle dage. Der blev ikke spurgt så meget. Der blev ikke presset så meget i priser (I: Nej). Vi var os lidt mere alene på markedet. De er ikke så skrappe som de er nu (I: Nej). Alt er meget prisfokuseret i dag. Det er det. Tilbud skal jo nogle gange barberes om til tre gange (I: Okay) før man får lov. Når vi er noget derhen, hvor man ikke tjener nogle penge på det der, kan man godt risikerer at få en ordre. Men der er ikke nogle af horderne, man tjener penge på i øjeblikket, desværre. Det er meget meget lausit (I: Ja). Vi tjener dårligt til de faste udgifter hernede, når vi sælger noget i øjeblikket. Men det er ikke kun vores branche! Det er næsten alle brancher. Der er selvfølgelig nogle niche-brancher, som er rigtig dygtige (I: Ja) til at tjene penge. Det er der. Men det er ikke ovenlysbranchen! I: Så det er ikke kun her i ML, at det ser sådan ud? H: Nej. Altså vore største konkurrent, der hedder Domex, de forstår altså at lave en overskud, hvis altså deres regnskaber er sande (I: Okay). Det gør de. De har gjort det godt (I: Ja). Eller gør det godt. Og det er jo os vores gamle kolleger. Det er jo en udløber af ML. Så før i tiden var vi jo kolleger (I: Ja), og nu er vi konkurrenter (I og L: Ja). Så det er jo meget sjovt (I og L: Ja). Men vi snakker da sammen alligevel. 2/14

I: Hvordan synes du så det er at være, når du er herinde på kontoret? Er der en god stemning? H: Den skal du selv være med til at skabe den gode stemning (I: Ja). Det skal du, fordi som udgangspunkt vil jeg sige, så er der ikke nogen speciel god stemning på kontoret efter vi er blevet delt op efter tyske forhold. Det er der ikke. Altså den afdeling gør det, den afdeling gør det, en gang imellem så føler man vi er i krig med hinanden. Selvom vi sidder med en tynd væg imellem os. Og det er jo hamrende uheldigt, men det er nogle tyske strategier, man kører efter, og sådan skal det være (I: Ja). Det kan vi ikke lave om på. I bund og grund er vi så små her, at vi burde arbejde sammen og prøve at få det bedste ud af det, men vi bruger meget tid og energi på næsten at modarbejde hinanden (I: Ja). Og det er meget forkert. Men det er sådan tyskerne vil ha det, og ja. I: Kan du prøve at give nogle eksempler på, hvor I modarbejder hinanden? H: Jamen det er bare sådan nogle ting som, vi står akut og skal bruge et ovenlys. Så går vi ind og siger kan I ikke lige lave sådan et her? For jeg skal faktisk bruge det og have det med i bilen her i eftermiddag, når jeg skal kører. Næ. Du kan få en leveringstid, for det er reglerne. Før i tiden kunne vi bare lige snakke sammen. Det kunne man sige Du hjælper lige mig med den her, så hjælper jeg dig med den her. Der hjalp vi hinanden lidt, og fik det til at glide, men det er ikke sådan tyskerne vil ha det skal køre (I: Nej). Det skal opdeles, og I har ansvaret for det her og den økonomi, der er her. Godt jamen så må vi lave en rationel planlægning, dvs. at i dag kører vi 60/60-ovenlys og i morgen kører vi 70/75-ovenlys osv. Kommer vi så lige ind og bryder ind og siger Ej jeg skal fandme lige bruge sådan en i dag, selvom jeg godt ved du først laver den i overmorgen. Af af (red. mener nej) Vi har en planlægning, og en økonomi over for tyskerne, som vi skal holde. Sådan groft sagt kører de efter reglerne, og det kommer så ikke os til gode (I: nej). Det kommer forhåbentligt Produktionen til gode, og dermed også i sidste ende hele firmaet til gode (I: ja), at man laver en mere rationel planlægning. Vi ved jo godt allesammen, at det koster nogle penge og noget tid, når man ligger og skal bryde ind i nogle allerede planlagte ting (I: Mmm). Det gør det. Men fleksibiliteten den er der ikke så meget tilbage af (I: Nej). Den har været bedre (I: Ja). Ja. Men inderst inde kan vi jo godt forstå, hvordan det hele hænger sammen. Det er bare lidt irriterende en gang imellem. I: Det kan jeg godt forstå. Synes du det påvirker stemningen? Nu siger du, at det næsten er som om, at I er i krig med hinanden til tider. Det kan jo lyde ret voldsomt. H: Ja, det kan det os. Du skulle høre en gang imellem (I: Ja). Der bliver råbt lidt højt en gang imellem. I: Gør der det? H: Ja. I: Og er det reelt? Bliver der råbt højt her i lokalerne? 3/14

H: Nej det er ikke.. Ja det kan der også godt. Folkene herude (red. Produktionen) de kan også godt begynde og råbe. De kan godt gå ind og smæk og bande på kontoret over, at der bliver lavet om på nogle ting. Hvis de får besked på I dag skal I lave dem der og så en time senere Nu skal I altså lige gå ned og lave dem der, fordi.. Så råber de og skriger de. De kommer herop og smækker med dørene og truer med opsigelse osv. (I: Ja). Og det er jo et eller andet sted, man kunne jo bare smile og sige så gør vi det. Som du befaler, men folk tager det meget personligt, at de bliver hevet over til noget andet,når de lige har fået besked på, at de skal gøre en ting (I: Ja). Det har de meget svært ved (I: Ja). Og det har vi andre sikkert os. I: Men din opfattelse var, at fleksibiliteten har været bedre her, før der var den der strenge.. H: Ja ja. Det havde den da. Det har den da. Men det kan også godt være, at det har være for slapt et eller andet sted. Og tyskerne går ind og siger Det går ikke det her. Vi skal sgu ha noget styr på det her (I: Ja). Og det kan jo godt være at det er det, og det skal vi så se at vende os lidt til. Nu er det anderledes. Men man har jo det der, at det man er vant til, er nemmeste og det mest bekvemme. Og jeg tror nok bare, at vi skal vende os lidt til nogle nye forhold og så stille og roligt, så bliver det, der bliver hverdag (I: Sådan kan det jo godt). Ja. Det tror jeg. I dag kan man ikke tillade sig at slå i bordet og sige I kan rende mig i røven, for så finder jeg bare noget andet. Det gør man bare ikke lige (I: Nej). Altså det er ikke så nemt, som man skulle tro. Men det sker da engang imellem, at der er nogle som siger Her gider jeg altså ikke at være. Vi havde fornylig en svejser, der kom. Han var her i en dag (I: Ja). Så sagde han Jeg synes fandme det er en god arbejdsplads, men det er ikke lige noget for mig, så jeg smutter igen. (I:Ja) I: Det var da også meget privilegeret (griner). H: Ja ja ja. I: Hvordan synes du folk taler til hinanden her? Hvordan er omgangstonen? H: Omgangstonen er vel et eller andet sted okay. Til hverdag er den vel okay. Lidt frisk tone nogle gange, altså. Men den har været meget mere frisk (I: Okay). Må jeg sige. I: Hvordan det? H: Jamen altså, der bliver ikke lagt fingre imellem. Hvis folk har lavet noget forkert, så bliver de sgu, så kommer de sgu i TV (I: Okay). Altså det er virkelig noget, der bliver snakket om. Men et eller andet sted på en lidt sjov måde (I: Ja). Ikke? Men det er ikke noget med at sige lidt Tysch tysch, Næ du, hvad var du lavet der? Hvad var det du kvajede dig med der? Og sådan noget ikke. Et eller andet sted, jeg synes det er okay (I: Ja). Jeg ved godt, der er nogle steder, hvor de siger, at der skal du snakke pænt og du må slet ikke sige noget. Du må ikke sige noget, der er en lille smule sjovt eller generende, men det har vi sgu altid gjort her, altså. Og de fleste af os hernede kan sagtens tåle det (I: Ja). Vi havde en mand her for et halv års tid siden. Han gik meget på af det der, altså alt hvad der var sjovt, jokes og 4/14

sådan nogle ting, der ramte lidt, det havde han det meget svært ved. Men os der er der nu, vi kan sagtens (I: Ja). Vi kan sagtens tåle det. I: Man kan godt fornemme det, når vi har været her til morgenmøderne. Der er en frisk stemning (griner). H: Ja ja. Der er en løs stemning, det skal der også være. Altså så længe folk ikke hakker sådan rigtig alvorlig på hinanden, så det gør rigtig ondt, at der er nogle specielt, det går ud over. Det er jo altid der det er værst (I: Ja). Hvis det er en specielt, det går udover, som skal have filen hele tiden. Men det er der ikke (I: Nej). Vi allesammen får lidt engang imellem. Især når der er en grund til det. Og det er der jo engang imellem (I: Mmm). Det er okay. Og det såmænd ikke være her end det er på andre arbejdspladser. Det kan jeg sige dig (I: Nej). 11.16 I: Nu har vi jo været med her anden gang til et morgenmøde. Hvad er din opfattelse af dem? Kører de normalt sådan her med at der gennemgås nogle tal? H: Ja det er jo bare en gang om måneden. Det er en orientering, man har valgt at lave til personalet ude i Produktionen, ikke (I:Mmm). Så man lige giver dem en briefing. For der var jo på et tidspunkt, der vidste de jo faktisk ikke om vi lukkede i morgen eller om det først blev i overmorgen (I og L: Nej). Så derfor vil man gerne orientere dem om, at der er altså nogle langsigtede projekter her og vi er altså ikke ved at lukke (I: Nej). Altså nogle af vores kolleger og konkurrenter i branchen sagde jo Ja det vare nok ikke så længe før ML lukker, og sådan noget det rygtes jo (I: Ja). Og tagdækkerne der kommer her og siger Er det noget med, at I er ved at lukke?, kommer de her, når de henter varer. Og folkene nede i Produktionen de bliver meget urolige over sådan noget, og siger hvad er det for noget? Er der noget vi ikke har hørt? (I:Ja) Skal vi se at finde et andet sted at arbejde eller hvad skal vi? (I:Ja) Og så måtte vi for at sige det har ikke noget på sig. Det er nogle, der vil os det ondt, der går og spreder sådan nogle rygter, og så lavede man så de her tal for at sige Prøv at hør, vi har altså gang i noget. Der kører noget. Nogle gange kører det godt, nogle gange kører det mindre godt, men der er noget hele tiden, og der er ikke tale om at vi lukker. Så det var for at berolige folk herude lidt. I: Hvornår begyndte I på det? H: Det er højst et år. Trekvart år siden. I: Okay. Er din opfattelse så, at det har haft den ønskede virkning? H: Det ved jeg faktisk ikke (I: Nej). Det aner jeg ikke, for det er ikke altid at jeg er med til de her (I: nej) morgenmøder. Altså det er jo os lidt et eller andet sted for at vi kan sidde sammen. Sidde samlet og så få det her stykke morgenbrød. Og snakke lidt sammen. Det er lige så meget derfor (I: Ja). Og så kombinerer man det og kalder man det noget andet, så det ligesom har en lovlig pause (griner). Om det hjælper over for folk, det ved jeg faktisk ikke. Jeg har ikke hørt nogen sige Yes, når de går herfra og 5/14

Nu kører det igen., altså (I og L:Nej) det tror jeg sgu ikke (I: Nej). Jeg tror også ligesom alt andet, at det bliver hverdag, men det var åbenbart det der skulle til for ligesom folk slappede og ikke troede at deres job var ved at skulle lukke (I: Ja). I: Har det os gjort at I taler mere sammen på tværs af Salg og Produktion? H: Nej vi taler ikke mere sammen. Vi har sgu altid talt meget sammen. Hvis der er noget, går vi ned og snakker. Det var så lidt nemmere før, hvor vi ligesom gjorde i et stort fællesskab (I: Ja). 14.00-14.45 Interviewet pauses da H s telefon ringer. I: Vi talte lidt om det med, om i kunne tale med hinanden på tværs (H: Ja ja). H: Ja men det kan vi sagtens. Der er selvfølgelig nogle, man taler mere med end andre. Det er der. I: Sådan er det jo. H: Ja ja ja. Normalt, altså til hverdag, der vil jeg sige, der passer vi os selv. Undtagen Charlotte, kan man sige, kommer jo ind på kontoret hele tiden (I: Okay). Og det er hende, der pakker vores ting. Og det er hende vi ringe og siger Nu skal du pakke det, og hov nu skal du forresten ikke pakke det alligevel (I: Ja). Selvfølgelig har vi meget kontakt med pakkeriet, det er vores bindeled til Produktionen (I: Ja) kan man sige. Hvorimod skal der laves nogle ting, så kan vi ikke sådan gå ned og diktere Nu skal du lave dem. Det foregår over på kontoret. Der skal vi ikke gå ned og blande os i noget. Det kunne få nogle uheldige udfald (I: Ja). Så det gør vi ikke (I:Nej).Men vi kan gå ind på kontoret og prøve at sige det (I: Ja). Og nogle gange siger de Okay vi ser, hvad vi kan gøre. og andre gange så kører vi efter reglerne (I: Ja). Det er sådan lidt. Det kommer lidt an på, hvem det er, der spørg (I: Okay). I: Første gang vi var her, var der lige blevet hængt de her samarbejdsplakater op (H: Nå). Hvad tænker du om dem? H: Det ved jeg sgu ikke. Jeg har ikke set så meget på dem. I: (griner) Ved du hvem det var, der hængte dem op eller hvad? H: Næ jeg aner ikke hvor de kommer fra? I: Næ. H: Jeg har heller ikke spurgt. I: Næ. Så de hænger der. 6/14

H: De hænger bare der (I griner). Der må være nogen, som synes at det har været okay at hænge dem op (I: Ja). Og det gør da ikke noget. Hvis der er nogen som synes, at det er det, der skal til og der giver lidt nyt (I: Ja). Så er det okay (I: Ja). I: Synes du ellers at have opfattelse af, at der samarbejdes godt? Udover at der kan være krig imellem H: Altså jeg synes selv inde i vores Salgsafdeling, at vi snakker utrolig meget sammen om tingene. Altså Kender I den her sag? Har lige hørt om den der? Jo vi snakker meget sammen (I: Mmm). Det gør vi. Og inde i Produktionen fornemmer jeg ikke at de snakker så godt sammen (I: Nej). De lades som om de har det godt sammen, men det tror jeg ikke de har det. I: Hvad får dig til at sige det? Er det bare en fornemmelse eller? H: Ja det ved jeg sgu ikke. Jeg synes bare, der har været lidt mere snak og lidt mere grineri derinde før i tiden. Det er der ikke så meget af mere (I: Nej). Det er der sgu ikke. Og jeg synes et sted, hvor der bliver grinet lidt og der bliver snakket lidt sammen, det er gode tegn, men når der er for stille og der ikke sker så meget, det synes jeg ikke er positive tegn (I: Nej). L: Hvad tror du er grunden til det? At det ikke er på samme måde som før? H: Regler. Der er jo hele tiden regler. Og nogle vil bestemme. Der er altid nogle, der er mere chef end andre (I: Ja). Og der kan godt være nogle chefer som egentlig er gode og glade ved, at der er andre som tager over. Og der kan også være nogle chefer som har det bedst med at bestemme det hele selv, og ligesom være den der tegner tingene udadtil. Og det kan måske være noget med det at gøre. Det ved jeg ikke. Det er sgu svært at sige. Vi kommer kun derinde en gang imellem, når vi lige har nogle aktuelle spørgsmål. Ellers passer vi egentlig os selv (I: Ja). Før i tiden sad vi jo - før i tiden siger, det er et år siden. Der sad vi jo i samme lokale. Alle sammen. I: Nå det er kun et år siden? H: Ja det er et år siden, at vi flyttede hver for sig. Det var det. Og det er jo klart, at når man flytter ind i hvert sit lokale og har været vant til at sidde ved siden af hinanden, så mister man jo lidt. Man føler ikke at man er i samme bås mere. Det var lidt nemmere, når vi sad i samme lokale (I: Ja). Det var det. I: Og var en beslutning fra den tyske ledelse? H: Ja ja det var det. Altså det skulle opdeles. Og det var os lidt med plads at gøre (I: Ja). At nu fik vi en ny mand, dvs. at vi havde en dansk direktør her, der blev fyret, og så fik vi en økonomidirektør og en salgschef i stedet for (I: Ja). Og det kan lidt ekstra plads, og så skulle der også en ekstra dame til at sidde her på kontoret. Ja der blev lavet lidt om, og så var det sådan. I: Men det har sine konsekvenser og? 7/14

H: Ja. Det har det. Men et eller andet sted, så har vi efterhånden vænnet os til at sådan er det efterhånden nu (I: Ja). Og det bliver ikke lavet om (I: Nej), så længe vi er under tysk ledelse (I: Nej). Så må vi finde os i det. I: Indrette sig efter det. H: Ja ja ja. I: Nu sagde Sonny her til morgenmøderne (lang pause) der blev grinet lidt af, at så skulle kontoret komme ned og løfte nogle ting, og så sagde hun at så ville I måske forstå bedre, hvad det er de laver (H:Mmm). Eller et eller andet. Og så sagde Lars Ja og omvendt eller et eller andet. Er der noget i det? H: Nej det tror jeg ikke. Vi ved jo godt, hvad de laver dernede, men selvfølgelig er der nogle..de løber ind i nogle problemer en gang imellem, som vi måske også løber ind i nogle problemer ind på kontoret, men vi snakker måske bare ikke så meget om dem. Hvorimod man nede på værkstedet fokuserer lidt mere på problemerne end på de positive ting (I: Okay). Så jeg tror ikke, der ligger noget i det (I: Nej). Det var bare lige noget, der skulle ud. Mellem sidebenene. Jeg er sikker på, at det er noget, som er glemt inden dagen er omme. I: Okay. Er det din opfattelse, at folk kommer ud med, hvad de har frustrationer? H: Ja nogle af dem. Der er nogle som er gode til at sige fra. Og der er også nogle som går og brænder inde med det. Og så lægger sig syge i stedet for, ikke (I: Okay). Det er jo lidt forskelligt. Det tror jeg mere er folks psyke end arbejdspladsen som sådan. Jeg tror også de vil ha det sådan ude på enhver anden arbejdsplads (I: Ja). Jeg tror ikke, der er den store forskel på det der. Men hernede skal du kunne tag, at du får en spand lort i hovedet, for at sige det pænt (griner). Altså det.. I: Det er sådan tonen er? H: Ja ja ja ja. Sådan er det jo på en arbejdsplads. Det her er ikke en grov arbejdsplads. Der er virkelig nogle, hvor man får stryg, når man går gennem lokalet (I: Ja). Og hvis ikke du kan klare det, de finder jo lynhurtigt ud af at ham der, han kan ikke klare noget, og så skal han jo rigtig ha (I: Ja). Hvorimod kan du gå hen og svare lidt igen. Og det samme det er lidt med, når du kører ud, kommer ud på en byggeplads. Du kommer ind i en skurvogn, hvor folk sidder osv. Og de starter med at være enorm frække og se om de kan jorde en. De elsker det. De elsker det. Men når man selv har siddet i en skurvogn før, så ved man hvordan det er, så synes man egentlig bare det er meget hyggeligt. I: Så falder man lige ind i jargonen. (griner). Man skal kunne fornemme stemningen. H: Jamen sådan er det jo gennem hele livet. 8/14

I: Ja det er det vel. Du siger det er et års tid siden, at det blev opdelt med Salgschef.. H: Ja Lars har snart været her i et år (I: Ja). Når den her måned er gået tror jeg. I: Og det var først da han kom, at der kom en Salgs H: Nej der var du faktisk lige begyndt og lave det om, for der vidste man jo, hvad det var. Så tyskerne var lidt på forkant med og gøre nogle ting. Det var de. For hvis vi går tilbage til januar måned i 13, det var der vores gamle direktør, Henrik, blev fyret (I: Ja). Og så var det at man stille og roligt - Sune havde man ansat, der sidder derinde (I: Ja). Og så efterfølgende begyndte man at finde Lars, der nu er Salgschef. Det begyndte man da Henrik blev fyret. Så det kom jo lige i det moment (I: Ja). I: Hvordan er dit forhold til Lars? H: Det er fint. Altså vi sidder jo sammen hver dag (I: Ja). Så det er ganske udmærket. Det er det. Vi siger vores mening. Lars siger, hvis der er et eller andet, og jeg siger, hvis der er et eller andet, at jeg synes han er gal på den. Så får han det af vide. Lars er jo ny i den her branche (I:Mmm), men har selvfølgelig nogle ting med fra en anden branche, hvor han ved mere om det. Og sammen får vi det nok til at køre meget godt alligevel. Vi trækker lidt på hinanden, men de forskellige ting, ik. I: Det er jo godt at kunne. H: Ja. Det synes jeg. Det er okay. Os fordi at vi sidder så tæt sammen, og sidder lige over for hinanden, og hører alt, hvad hver især sidder og snakker om, så vi skal kunne sammen, der er ikke så meget der. I: Det skal virke. H: Det skal virke. Det gør det. I: Har du nogen kontakt med den tyske ledelse? H: Ikke med den tyske ledelse. Nej nej nej nej (I: Nej nej). Er du tosset man?(griner) Det gør man ikke. Der er det chefer, der snakker med chefer (I: Okay). Alt andet er ikke anerkendt (I: Nej). Det er jo svenske forhold faktisk. Det er jo fyringsgrundlag, hvis en nede på gulvet kontakter en chef (I:Okay, nå). Altså det er formentlig ikke fyringsgrundlag i Tyskland, men i Sverige er det faktisk en afskedigelsesgrund, hvis en fra gulvet kontakter en chef. Det skal gå gennem (I: Kommandoveje) - ja den skal være overholdt (I og L: Okay). Der er ingen undtagelser der (I: Nej). Der er de utrolig firkantede svenskerne, og tyskerne er lidt af det samme (I: Ja). Hvem der har lært det af hvem, det ved jeg faktisk ikke (I: Nej) (I griner). Men sådan ser vi jo ikke i Danmark, der kan en almindelig arbejder godt gå indtil chefen og så sige Ved du hvad, der er sgu noget jeg er utilfreds med. I Tyskland der kan jeg love for, at der ved de ikke engang, hvordan chefen han ser ud. Han snakker ikke. Når vi er på besøg nede i Tyskland, chefen dernede han sidder på et kontor. Han kommer ikke ud og siger goddag 9/14

og velkommen hertil eller noget. Han gemmer sig. Og det er ikke en man kan få lov at snakke med. Uha uha (I: Nej). I: Så er han her? H: Han kommer et par gange om året, og siger goddag. I: Og ellers er det Lars, der har kontakt til..? H: Ja og vi har sådan en mellemchef. Fra Tyskland. Der kommer en gang hver anden måned og deltager i vores salgsmøde. Ja han var her lige den første april. Der kom ham og den anden øverste chef. Lige pludselig og stillede op her. Lige pludselig. Vi fandt aldrig ud af, hvad de skulle. I: (griner) De kom uanmeldt? H: De kom uanmeldt. De kom og viste ansigt. Hvad fanden skulle de her? Ja det var der ikke nogen, der vidste. Så folk troede jeg, de var kommet for at lukke firmaet (I: Ja). Fordi der ikke var nogen dagsorden. Så der var lidt uro i geledderne der. I: Ja det kan jeg da godt forstå. H: Så der var faktisk nogle, der troede de skulle fyres. Og troede at firmaet skulle lukke (I: Nå). Vi fandt aldrig ud af, hvad de ville. Der var lidt småting, viste det sig. De skulle ha lidt ændringer i vores edb-systemer og sådan lidt. Men om det var det, der var årsagen eller hvad, det er der ikke nogen, der ved endnu. I: Nej,og I har ikke fået nogen besked overhovedet? H: Jeg ved ikke om min chef har fået en briefing om hvorfor de kom (I: Nej). Men det er jo ikke noget. Det er igen op til chefen om at vurdere, hvad der bliver talt. Og jeg spørg ikke så meget (I: Nej). Det er jeg for gammel til. I: (griner) Det finder de ud af. H: Ja det tror jeg på (I: Ja). De er bedre til det. I: Men du tror ikke, at de er på nippet til at lukke ML eller hvad? H: Nej det kunne jeg ikke forestille mig. Men vi ved ikke. Nu er der jo så lige kommet nye ejere. Om de har en anden tankegang med, at det gør ikke noget, at der bliver smidt nogle penge i firmaet, fordi på sigt har vi en plan, det ved jeg ikke. Det aner vi ikke (I: Nej). Det er der jo ikke nogen i bund og grund, der ved (I: Nej). Vi har jo set det herhjemme massevis af gange, hvor vi tror at bundsolide firmaer lige pludselig fra den ene dag til den anden, drejer nøglen om. Af en eller anden årsag, ikke (I: 10/14

Ja). Ja typisk pga. manglende økonomi jo. Det kan man ikke begynde at gætte på, for det går som det går, som den der nu sidder i ledelsen bestemmer (I: Ja). I: Nu skal jeg lige forstå. Nye ejere? Er det så nogle, der ejer [red. det tyske moderselskab]? H: Ja. Ja ja. I: Så det er helt oppe i øverste? H: Ja helt oppe..ja efter vores direktør dernede. Det er det selskab, som han sidder og er direktør for, som egentlig har fået nye ejere, ikke (I. Okay). Så vi er langt ude. Vi er langt ude i periferien. Vi er så langt ude, at vi dårligt kan forstå hvorfor. (I griner). Men altså de sidder jo og administerer en del penge og vi ved jo godt, at sådan nogle, de skal jo generer nye penge. Og helst mange penge. Og helst hurtige penge. Og det er derfor, at de sidder der (I: Ja). Lad os nu se om det ikke går alligevel. I: Du er stille optimist. H: Ja ja ja. Det er jeg. Jeg går ikke med en frygt for, at ej nu lukker vi nok, og hvad skal vi så. Jeg skænker det ikke en tanke (I: Nej). Det kan godt være, der er nogle, der tænker mere på det end andre. Det ved jeg ikke. Umiddelbart tror jeg det egentlig ikke mere (I: Nej). Men Sune troede jo det var ham, der skulle have sparket, da de kom her tyskerne (I: Okay). I: Sagde han det? H: Ja. Ja. Hvis de kommer og fyrer mig, så er der sgu ikke noget at gøre ved det. Sådan er det. Så, ja. I: Føler han sig udsat, tror du? H: Det må han jo have gjort, ellers vil han vel ikke sige det (I: Nej). Men der skete jo ikke noget. I: Nej det er da meget pudsigt. H: Ja. Ja ja. I: Jeg prøver lige at danne mig et overblik. Hvad siger du, Lina? (pause) Så læser jeg lige ned her. (Pause). Du må også godt sige, hvis der var noget du ville. (griner) L: Ja hvis jeg har noget på hjerte. (Pause i 8 sekunder) H: Vi er bagefter i øjeblikket, fordi at vi mangler en på kontoret. Så vi er håbløst bagefter. Vi halter. Med rigtig mange ting. Altså vi er hele tiden bagefter på tilbudssiden og vi får ikke ændret vores ordrer, og lavet de rigtige leveringstider og sådan. Der er ikke tid til det (I: Nej). Der er ikke tid til det. Og du 11/14

kunne sagtens begynde at kører det hjemme fra kan man sige, og sige Vi skal lige kigge i aften og sørge for, at det bliver ajourført, men det bliver lynhurtigt en vane, at du skal gøre det hver aften for ellers kan du slet ikke følge med (I: Nej). Men jeg har besluttet at, jeg gør det ikke. Det må sejle. Det må gå. Jeg begynder ikke at sidde at kigge på det om aftenen. Der kan være nogle få gange, hvor man på en anden måde er kommet bag ud med noget. Så gør jeg det selvfølgelig. Men generelt så gør jeg det ikke (I: Nej), fordi du kan blive ved. Jeg gjorde det i det gamle firma. Sad hver aften og hver weekend, og det hele gik op i det skide arbejde. Og ved du hvad, vi lukkede alligevel. Det gav underskud. Det kom ingen vegne. I: Så bliver man fuldstændig nedslidt. H: Ja det gider man ikke. Til sidst siger man, du får ikke nogen tak for det. Så der er ingen grund for at gøre det. Det kan godt være, at du selv føler dig lidt bedre tilpas ved at du er på forkant og du er med hele tiden (I: Ja). Det kan give én en lidt anden psyke i hverdagen, i stedet for man er bagefter hele tiden og ikke når det du skal. Det kan man sige er den eneste grund til at man engang imellem skulle gøre det. Det bliver lynhurtigt at sige Du plejer da at kunne nå det og det, hvorfor kan du så ikke nå det den her gang. I: Ja, det bliver sådan en dårlig vane i forhold til andre, der forventer. H: Ja. Ja ja. Det gør det. I: Den dame der lige kom her. Skal hun være i Salgsafdelingen evt.? Ved du det? H: Ja. Hun skal sidde inde på kontoret fast sammen med Jytte (I: Ja), hvis hun siger ja (griner). Hvis hun siger ja. Vi har et eller andet sted besluttet at (I: Den er god) den er god nok. Men om hun vil, det ved vi ikke (I:Nej). L: Til sidste morgenmøde blev der snakket meget om, at der skulle spares. Og der kom i også til at snakke om, at I godt kunne bruge nogle flere i Salg. Og nu er der også lige blevet ansat nogle nede i produktionen. H: Jamen det er også fordi, der er nogle som er rejst. L: Ja okay. Nogle der har sagt op? H: Ja ja. Nogle der ikke gad at være her mere. L: Okay. H: Vi havde en pige som sørgede for vores forsendelse, som et eller andet sted er gået ned med stress og det en eller det andet (I: Okay). Så hun kommer jo ikke tilbage mere. Så har Charlotte overtaget hendes plads. Så var der vores svejsermand dernede som skred. Så vi har egentlig bare suppleret op, så vi er det samme antal. Selvfølgelig er det nye folk, men vi er ikke flere (I og L: Nej okay). Og nu skal 12/14

vi have ansat hende, der kommer nu forhåbentlig. Så begynder det også at blive lidt mere hverdag inde på kontoret (I og L: Ja). Indtil der sker noget igen! Fordi det gør der. I: Det er livets frem og tilbage. H: Ja. Ja ja ja. Det kan da godt være, at når hun kommer ind og ser hov det er sgu ikke så struktureret som det firma, jeg kom fra. Altså der er for mange hov nu skal vi også lige huske det. Der er jo ikke noget her, som kører sådan rigtig automatisk. Du skal selv sørge for at hanke op i de løse ender. Og der kan godt være nogle, som kommer fra et sted, hvor det hele er meget struktureret (L: Mmm). Og der vil det være virkelig svært at sætte sig ind i sådan noget her. Der vil det føles som at sætte sig ind i en stor rodebutik, og lad os skynde os at komme væk (I: Mmm). Og det er det vi ikke ved (I: Nej). Men det viser sig. I: Kunne det være mere struktureret? H: Jeg ved det ikke, fordi - Jamen så - Vi er ikke stærke nok på markedet til at være mere struktureret. Dvs. når vi stikker en leveringstid ud, så siger folk i den anden ende det kan sgu ikke være rigtigt. Ved du hvad, hvis det er den leveringstid du har, så kan du proppe din ordre skrot op (slår i bordet), og så køber vi den et andet sted (I: Ja). Så bliver du nødt til at sige Jamen hvornår kunne du tænke dig varerne? Jamen jeg kunne tænke mig dem på onsdag kl. 8. Godt du får det på onsdag kl 8, siger man så, ikke (I: Ja). Vi er så små i den her branche, så vi bliver nødt til at rette os efter, hvad kunderne vil. I stedet for, hvis vi var store. Nogle firma siger jamen du kan få det der, ellers kan du gå af helvede til. Sådan siger de store firmaer. Og så nå ja så tager vi det der, vi takker, men det kan vi ikke. Så det giver os nogle problemer en gang imellem. At vi skal gå ind og ændre, ringe til folk og sige den der ordre i har til på onsdag. Er det i orden, at I får den onsdag i næste uge, for vi kan ikke nå at producere den. Og så nogle gange siger de ja, og nogle gange spørger de om vi er åndssvage. Ikke. Men det er sådan det foregår nede hos os (I: Ja). Det bliver man nødt til en gang imellem. For at prøve at få det til at køre (I: Ja). Og nogle gange er det jo os selv, der står med nogle ordrer, vi skal have presset ind foran dem vi allerede har lovet. Og nogle gange kan det lade sig gøre. At få det rykket. Så et eller andet sted. Jo jo, det går da (I: Ja). Men man skal ikke tage det personligt, fordi et firma ikke går. Og det er der mange, der er tilbøjelige til at sige Ej det går ikke det her, fordi vi kan ikke klare det her. Der er jo ikke noget at gøre ved det. Et eller andet, i bund og grund er det nogle skide ovenlys, der skal ud og stå på et tag. Jamen herre gud man. Altså. Den halve verden sulter, og vi står og brokker os over, at det kommer en halv dag for sent. Hvor er vi henne (I: Ja). I: Noget perspektiv. H: Ja det er det. Prøv lige at se det lidt overordnet (I: Ja). I de store hele så synes jeg det går. I: Men det vil blive godt at få en ekstra? H: Det skal vi ha. Det skal vi ha. Fordi vi har jo problemet hver gang vi - ja allerede nu, hvor vi har manglende ferie, der skal afholdes inden vi når maj måned ikke. Og sommerferie i øvrigt, hvor der 13/14

faktisk ikke er nogen bemanding. Nu har vi fundet ud af, at i sommerferien, der sidder vi mere eller mindre alene derinde. Og det kan ikke lade sig gøre at tage telefoner, at lave tilbud og lave ordrer, bestille vognmand; Det kan slet ikke hænge sammen (I: Nej)! L: Hvad for en stemning skaber det så? At I bliver presset på den måde, og at der ikke er nogle, som kommer og tager den plads.. H: Det gør jo bare, at det er en lang arbejdsdag, og der er nogle, som bliver svigtede, der er nogle, der ikke får deres tilbud, og.. L: Og nogle der skal arbejde mere eller hvordan? H: Ja det er vi nødt til (L: Ja). Ellers kan du ikke nå det. Det kan du ikke (L: nej). For tagdækkere de arbejder jo i højsæsonen, det er jo der, hvor de tjener allerflest penge. Så derfor er der ekstra meget at lave om sommeren. De holder jo heller ikke påskeferie og sådan noget, tagdækkere. De kører igennem! Hvis det er vejr til det. Så kan man sige i dag, der er nogle, der ikke rigtig gider så meget fordi det regner (I og L: Jo). Men generelt så kører de igennem. Der er ikke noget med industriferie for tagdækkere, vel. Hvor man siger, vi lukker bare. Der er nogle af vores konkurrenter, der lukker firmaet helt ned. Og siger I kan altså ikke komme i kontakt med os, for vi holder altså sommerferie. Vi har så valgt at kører igennem. Med halv bemanding. Og så de ulemper, der er ved det. Der er selvfølgelig nogle ulemper, men der er også nogle fordele (I: Mmm). Interviewet løber ud og slutter efter 36.33 14/14