www.visensvenner-kbh.dk



Relaterede dokumenter

NR. 136 December 2006

Kontingent kr pr. år.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger




Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde


Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Lidt fra formanden. Silkeborg Ny Teater juni 2014 nr. 63. Datoer for Bag scenen. Medio marts Ultimo juni. 1. marts 1. juni

Vestegnens Harmonika Klub

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Husk: Nød i Præstegården

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.


Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015

Medlemsbrev nr. 4 / 2013

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Strofen 2018 Nr. 1 Årgang 40

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår 2016.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

AFTENENS VISEVÆRT: Tonny Andersen. Tema: Livserfaring - så det JANUAR 2012 NR 3/48

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Indeni mig... og i de andre


Strofen. V e n n e r. V ise n s. s ø. Marts 2015


19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret Lad mig starte med at slå fast, at året 2012 var et godt år såvel kunstnerisk som økonomisk.

Leve Livet. April 2018

Visens Venner. På glædeligt gensyn. VISENS VENNER I RANDERS. Visens Venner i Randers.


Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Klub 60+ Generalforsamling

Formandens beretning 2012/2013

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Richard Wagner Selskabet, København

UGEBREVET. Glemt tøj fjernes efter vinterferien! Tjek om du har noget liggende. Vi sender det til velgørenhed lige efter vinterferien.

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

Nyhedsbrev for Damhusengens Skole

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Aulum Fritidscenter Årsberetning

Forældrebrev 15. marts 2013

Fra årets juleteater ET JULESPIL. Muligheder er som solopgange. Hvis du venter for længe, går du glip af dem.

Medlemsbrev nr. 2/2015

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

NR. 127 januar 2006 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Æblebladet. Sæby Nr.15

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Godt Nyt. Juni månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Hovedgaden 15 - Vejrumbro Tjele - Tlf E: Info@VVfriskole.dk - I: Side 5-6

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

Kontingent kr pr. år.

Vallekilde-Hørve Friskole.

FLYTNING TIL NY ADRESSE

Med Pigegruppen i Sydafrika

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Nyhedsbrev nr. 2 / 2013

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår Hulemøde: kl i Helligåndshuset

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

VELKOMMEN til V I S E A F T E N

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Medlemsblad nr

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Seniornyt. senior mc danmark. Ja..stegt flæsk med persillesovs, har seniorerne. ikke noget problem med at få ned.

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Korstævne Nr. 3, Læs i Pulsen:

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Efterårsprogram 2013

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence : Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Transkript:

Medlemsblad for Visens Venner København. Årgang 17, nr. 2 - Maj 2015 www.visensvenner-kbh.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE - NR. 2, 2015 Nok at tage fat på... 2 Lillian Justow 1934-2015... 3 Overraskelser den 25. januar 2015... 4 Er tiden inde til et nyt logo?... 7 Kalender... 8 To generationers gode oplevelse... 10 Bestyrelsens beretning... 12 Mærkedage, kurser mv.... 15 Bestyrelsen m.m. adresser, kolofon... 16 NOK AT TAGE FAT PÅ Af Stampe Villadsen Visens Venner København har ofte benyttet sig af, at der er viseskribenter eller komponister der bør fejres, eller særlige mindedage der skal huskes. Det giver os mulighed for at dykke ned under overfladen hos den enkelte forfatter eller komponist, og se om der ikke ligger guld og gemmer sig dernede. Guld som ikke er blevet støvet af længe, og som i den rette sammenhæng kan ses, høres og beundres. Dette vil også være tilfældet i den sæson der ligger og venter forude. Evert Taubes 125 års dag har vi fastsat til fejring i begyndelsen af den nye sæson, og derudover har vi planlagt at få på besættelsens sange i anledning af 75 året for besættelsen, og også 100 året for kvindernes valgret. Emner er der nok af - og heldigvis venter vi ikke altid med at tage en forfatter eller komponist op, til der er mindedag for den enkelte. Forleden dag var jeg ved at finde materiale til en eftermiddag sammen med Ida og Bent From, som vi vil sætte under luppen i foråret 2016. I min søgning fandt jeg over en kæmpe samling af Bent Fabricius-Bjerres noder der ligger og venter på hans egen hjemmeside lige til at tage under behandling i en af de kommende års programmer. http://www.fabricius-bjerre.dk/melodier/. Prøv selv at kig, og overvej så, om vi skal vente 9 år til vi kan fejre hans 100 års dag? 2.

LILLIAN JUSTOW 1934-2015 Mindeord af Ulrik Reimann Lillian døde den 24. marts 2015, få dage efter sin 81 års fødselsdag. Dermed sluttede et langt og virksomt liv, der i mange år var helliget Visens Venner København. Lillian og hendes mand Gert blev aktive medlemmer af foreningen allerede i 1974. Sammen dannede de en charmerende og velsyngende duo med Gert på guitaren og Lillian som solisten. Repertoiret var de klassiske viser i kabarettraditionen. De deltog i utallige arrangementer i Visens Venners regi. Og Lillian arrangerede adskillige viseaftener for vennekredsen. Meget tidligt påtog Lillian sig hvervet som foreningens sekretær. I den rolle var Lillian det ansigt, medlemmerne af vennekredsen mødte ved hvert arrangement. Altid smilende og venlig. Og altid i stand til at huske navnet på hvert vennekredsmedlem. Utrætteligt blev der maskinskrevet 3.

præcise lister over tilmeldte - altid med korrekt stavede navne på medlemmet og eventuelle gæster og ledsagere. Ingen kunne snige sig ind ved arrangementerne uden Lillians nik. Dermed var der styr på det præcise antal tilhørere i salen og på KODA-regnskabet. Efter mange år som sekretær i Københavns Byret kunne Lillian ikke acceptere stavefejl eller kommafejl. Mere moderne sprogbrug havde hun kun fnys til overs for. Man skulle ikke vove at afslutte en samtale med: Ha en god dag! Så fik man en kommentar om utidig omgang med engelske talemåder, der havde sneget sig ind i det danske sprog. Hvorfor denne signatur selvsagt altid - drillende - afsluttede samtaler på denne måde. Og Lillian var ikke den, der rendte af pladsen. Hun beklædte posten som foreningens utrættelige sekretær i næsten 20 år, mens øvrige bestyrelsesmedlemmer kom og gik. Først i 1995 trak Lillian sig som sekretær og blev - meget fortjent - udnævnt til æresmedlem af foreningen som en beskeden tak for alt det, hun havde udrettet i de forløbne år. Lillian bevarede humøret og nysgerrigheden, lige indtil hun var nødt til at flytte på et plejehjem. Heldigvis skete det først i efteråret 2014. Livet igennem var Lillian drevet af en sund nysgerrighed - og den holdt hende i live, langt længere end hun selv havde en forventning om. For Lillian lagde aldrig skjul på, at hendes bindevævssygdom tidligt ville lægge hende i graven. Af samme grund havde hun i god tid planlagt sin begravelse. Til alles overraskelse - og måske ikke mindst hendes egen - nåede hun at fylde 80 år. Denne signatur modtog allerede i 1994 en vejledning (selvfølgelig korrekt dateret og signeret) om, hvordan han ved kisten skulle synge Bellmans epistel nr. 32: Aftonkväde. Der medfulgte et kassettebånd med en prøveoptagelse fra 1993 samt en præcis angivelse af, hvor denne signatur sang forkert, og, hvad han burde rette, når han skulle optræde ved dette - Lillians sidste visearrangement. Efterfulgt af et ønske fra Lillian om, at hun - som en flue på væggen - selv kunne være til stede. 4.

OVERRASKELSER DEN 25. JANUAR 2015 Anmeldt af Kim Ravn-Jensen Normalt stræber redaktionen efter at skaffe anmeldere, som ikke har deres faste gang i foreningens maskinrum. Det lykkedes ikke ved dette arrangement, hvilket overtegnede har taget konsekvensen af. Ved de fleste arrangementer i Krudttønden får viseværten mulighed for at fokusere på ét emne efter eget valg. Annmari Sol har gennem nogle år påtaget sig at samle de viser og visesangere, som i sæsonens løb ikke fik plads på sædvanlig vis. Når den røde tråd ikke er fastlagt på forhånd, kan der ske overraskelser. Det faktum havde Annmari opkaldt sit arrangement efter, og hun indledte selv med at stå for tre overraskende fællessange. Hvis man troede, at den danske sang, som Højskolesangbogen præsenterer den, er en uforanderlig størrelse, blev man grundigt belært om noget andet. Hanne-Rikke Madsen Hans Raahauge sang Sofie Lorentsen fra Italiensvej. Denne klassiske, men for mig ukendte vise havde charme både i sig selv og i Hans fremførelse. Derefter overraskede Hanne, som elegant klædt i gyldent silkestof sang Jeg er fra top til tå kun skabt til kærlighed. Hanne doserede sine virkemidler så godt, at det, som kunne være blevet en tåkrummende pastiche, faktisk fungerede. 5.

Eftermiddagens helt store overraskelse var Annette Gregersens to sange. På én gang debuterede hun i foreningen, som sangskriver og på en scene. Vaskeægte lidenskab formidlet af et voksent menneske, der ikke holdt brandudsalg, men havde helt styr på situationen. Hvis dette var begyndelsen, glæder jeg mig til at opleve fortsættelsen! 6. Annette Gregersen på scenen for første gang Jørgen Ebert høstede fortjent bifald for sine aktuelle tildigtninger til PH s Hip hurra. Særlig vellykket var sidste vers, hvor kronprinsen på vej over Storebæltsbroen overtrådte alle paragraffer, hvilket angiveligt ikke var noget at råbe hurra for. Vi er heldigvis vant til, at Finn Schlanbusch går hele vejen, når han skal indstudere en vise. Men at han træfsikkert fremførte Mit lille private højskolehjem på københavnsk med jysk accent, gav visen det ekstra løft, som fik publikum til virkelig at tage imod. Vibeke Bonné ledte os med stor præcision gennem to af Monica Zetterlunds klassikere: Monicas vals og Var blev ni av ljuva drömmar? i gode danske oversættelser.

Efter forestillingen modtog Annmari stor ros for sin indsats som visevært. Flere gange havde jeg indtryk af, at der var en rød tråd skønt oplægget for eftermiddagen burde have gjort det umuligt. En enkelt kategori blandt de medvirkende overraskede ikke: akkompagnatørerne Jørgen, Ragnhild og Claus. Solisterne kunne ikke præstere deres bedste, hvis I ikke var med på den værste. Endnu en gang tak for det! ER TIDEN INDE TIL ET NYT LOGO? Af Stampe Villadsen Vi edommen er udkommet i mange år med den samme forside tegner af foreningens nu afdøde medlem Poul Eje. For alle os gamle er det hyggeligt og genkendeligt - men for folk, der ikke kender foreningen, siger den ikke meget, og den oser ikke ligefrem af at være et viseblad, hvis man skulle falde over den på det lokale bibliotek. På sidste bestyrelsesmøde havde vi forsiden til drøftelse, og vi blev enige om at det kunne være værd at overveje en anden forside - eller i hele taget et nyt logo. Ideer efterlyses. 7.

TO GENERATIONERS GODE OPLEVELSE Krudttøndearrangement den 19/4 2015 anmeldt af Poul Lykholt Det var en god dag, hvor Stampe Villadsen startede med at se tilbage på den weekend, hvor Krudttønden var rammen for vold, og hvor Visens Venner derfor måtte aflyse det fastsatte program den 22. februar ( Nye nordiske viser og Evert Taube er nu fastlagt til den 27. september). Vibeke Kirst, som skulle have været visevært ved Halfdans fødselsdag, var syg (men i bedring). Stampe og andre garvede kræfter var derfor værter og stedfortrædere ved denne fødselsdagsfest og vi blev ført nænsomt og godt igennem gode timer. Skrivende anmelder havde inviteret sin kæreste samt et barnebarn og hendes kæreste. Og anmeldelsen er inspireret af eftermiddagens gode forløb fra scenen og af nærværet med forannævnte. Barnebarnet havde ikke taget varig skade af farfarens (især halfdanske) indoktrineringer gennem mange gode pasningsår, og både hun (Stephanie) og hendes kæreste (Casper) var såvel medlyttende som medfølende. Og Stephanie var som altid overbærende, når farfaren blev synligt bevæget. For bevæget blev man denne eftermiddag, som var følsom uden føleri, historisk uden at være nostalgisk, informerende uden at være belærende. Det var for begge generationer vigtigt, at introduktionerne af Halfdan, Tove og Piet ikke var pietetsfulde (undskyld!!), men også beskrev facetter af deres personligheder, hvor ikke alt var flatterende, men gav forståelse for deres drive, deres søgen, deres finden deres liv og deres værker. Det var spændende, at viserne var disponeret således, at de tre forfatteres værker vævede sig ind i hinanden (de 10. og Ragnhild sang!

havde altså ikke hver deres afdeling) og på både skøn og skønsom vis fortaltes vi om tro, håb og kærlighed og om tvivl, tab og mismod. Nogle af værkerne blev ikke sunget, men reciteret. Recitation og sang spiller godt sammen bør måske bruges oftere i hvert fald når dette samspil giver mulighed for at fremføre relevante værker, som ikke er sat i musik. Men foranstående må ikke misforstås: Alle de sungne værker var sat i musik af komponister, der havde formået at give teksten vinger. Og solister, akkompagnatører og viseværter samt akkompagnatører var med på noderne. Med 4 stemmer mod nul vedtog de to generationer, at det var en god eftermiddag. Ulrik og foreningens maskot Lischen reciterer Rottemørket 11.

BESTYRELSENS BERETNING Afgivet af Stampe Villadsen på den ordinære generalforsamling den 11/3 2015 Arrangementerne i Krudttønden Arrangementerne i Krudttønden holdes normalt med 3 arrangementer i efteråret og 3 i foråret. Sådan skulle det også have været i denne sæson, men det uhyggelige angreb, som blev foretaget mod debatarrangementet i Krudttønden lørdag den 14.februar gjorde, at sæsonens næstsidste arrangement ikke kunne løbe af stablen som planlagt ugen efter. Medarbejderne i Krudttønden magtede ikke at åbne så kort tid efter, samtidigt med at der stod maskinpistolbevæbnet politi udenfor døren. Verden trænger sig voldsomt på, når stedet for foreningens visearrangementer pludselig er centrum for terrorangreb og drab. Siden sidste generalforsamling har der været afholdt Den ukendte PH, Unge møder gamle II, Barnet i os alle, Protestsange og ingen protester, men gammelt og godt, og Overraskelser og så har vi det aflyste arrangement Evert Taube og nye nordiske viser II til gode til senere. Det, der fascinerer under VVK-arrangementer, er den forskellighed, der præger arrangementerne, og alle de nye eller meget lidt kendte viser, man bliver præsenteret for under arrangementerne. Ser vi på de viser, der er blevet fremført over de sidste 7-8 år, er listen meget lang. Prøv engang at se listerne igennem på vores hjemmeside under KODA-lister og bliv forbavset. Forskellene i vores viseeftermiddage i Krudttønden fører til gode publikumsoplevelser - og man bliver både som aktiv deltager, og som lytter til arrangementet ført ind i det univers, som viseværten og de aktive på scenen videregiver. Arrangementerne er på den måde aldrig ens, og man går derfor også derfra med meget forskellige, men næsten altid meget positive indtryk. I det forløbne år var der mellem 45 og 110 betalende tilhørere til arrangementerne. Når dertil lægges de 12 15, der er aktive til hvert arrangement, er der nok i Krudttønden til, at det altid føles rart og hyggeligt at være der. Heldigvis hjælper rammerne i Krudttønden med dertil. 12.

Vi regner med i sæson 2015/16 at fortsætte med 6 eftermiddage i Krudttønden. Vi skal ikke lave flere arrangementer end, at vi stadig kan holde kvaliteten, og dermed også sikre, at der er publikum til det vi laver. Foreningen har lige i øjeblikket én akilleshæl: Vi skal have udvidet kredsen af aktive viseværter, så det ikke er de samme cirkusheste, der bliver trukket af stalden, hver gang næste sæsons arrangementer skal planlægges. Muligheden for at komme med som føl til en visevært kunne være en måde at få prøvet viseværtrollen af. Hulemøderne og forberedelsen til arrangementer Hulemøderne er stadig foreningens hjerte. Her kan man følge de nye visers fremgang, opleve fremskridtene hos de enkelte visesangere og pianister, og samtidig lære hinanden at kende - ikke kun som visesangere, men også som de mennesker vi er på godt og ondt. Med kendskabet og forståelsen følger accept og tryghed - og dermed også chancen for, at vi kan fungere sammen som forening. Lysten til lægge tid og energi i foreningen er stadig særdeles høj, både under hulemøderne, under koncerterne og ved forberedelsesaktiviteter. Vores pianister trækker et særlig stort læs under forberedelsesaktiviteterne. Som visesanger skal man normalt kun lære sig en eller to nye viser til et arrangement - mens det for pianisterne oftest er 5 6 stykker foruden den lille halve times introduktion, der spilles forud for visearrangementerne. Når dertil lægges, at instrumenterne er hjemme hos dem selv - og dermed, at prøverne til arrangementerne oftest foregår dér, er det et stort og værdsat arbejde, der ydes fra denne side. Tak. Markedsføring udadtil Foreningen fornyr sig stadig med nye vennekredsmedlemmer, også selv om nogle efterhånden falder fra. Vennekredsen er dog blevet lidt reduceret det sidste år. For at sikre en fortsat opmærksomhed både hos nye vennekredsmedlemmer og hos potentielle nye aktive har vi i samarbejde med Visens Venner i Brønshøj som sædvanlig givet koncert ved sæsonens begyndelse ved Kulturhavn. Det er Københavns eneste PR-tilbud til foreninger som vores. Endelig har vi forsat samarbejdet med foreningen Sangbar Æ,Ø&Å, som i Christianshavns Beboerhus en gang om måneden lægger rum til singer/songwriter-miljøet i København. 13.

I modsætning til de tidligere år har der været større bud efter os til arrangementer ude i byen. Indtil nu har det resulteret i to arrangementer i den forløbne sæson hvortil kommer et arrangement, der blev aflyst i sidste øjeblik. Endnu mangler der at blive afholdt et arrangement i denne sæson. Aktive Foreningen har i år mistet en fin visesanger. I efteråret døde Anne- Grethe i en alt for tidlig alder efter længere tids sygdom. Anne-Grethe evnede at give visen netop det ekstra, så netop den vise blev noget helt specielt og fik det personlige touch, som kun hun kunne give visen. Heldigvis sker der fornyelse i de aktives rækker. I løbet af sæsonen er Annette Gregersen og Didde Mosegaard trådt ind i foreningen. Annette har vi allerede set på scenen med to af hendes egne viser. Didde får debut på scenen i løbet af næste sæson. Vi edommen Medlemsbladet Vi edommen er udkommet planmæssigt 3 gange siden sidste generalforsamling. Bestyrelsen holder fast i denne kadence. Der skal være noget at informere om, så bladet ikke blot bliver en reminder om det næste visearrangement, der snart løber af stablen. Kurser Der har ikke været afholdt kursus i VVK-regi i løbet af den sidste sæson - men det er ved at være tid til et nyt. Kurserne plejer at være velbesøgte og inspirerende. Pengene fra vores udeoptræden kommer i en fond - hvor et af de væsentligste formål med fonden er at sikre, at vi har midlerne til at give et væsentligt tilskud til kurserne. Ideer til kurser efterlyses. Derudover holdes der kurser i Visens Venner i Danmark -regi. Dette års kursus holdes på Ryslinge Højskole den 1.8-7.8. 2015: Med visen i centrum. Også her giver foreningen tilskud til kurset. Afslutning Økonomien i foreningen har det fint, og bestyrelsen fungerer stabilt. En af de forandringer der sker nu er, at Tonna og Vibeke Bonné stopper i bestyrelsen efter rigtig mange gode og arbejdssomme år i bestyrelsen. Jeg vil på denne plads sige tak for indsatsen. Uden jeres indsats var det ikke sikkert, at foreningen havde det så godt. TAK 14.

MÆRKEDAGE Vibeke Bonné fylder 80 år den 16. maj 2015 Vibeke Kirst fylder 75 år den 5. juni 2015 Vi ønsker til lykke! TAG PÅ VISETRÆF I SOMMERFERIEN Træffet Viser i Vandkanten finder sted i dagene 12-14/6 2015. Det foregår i Faxe Ladeplads. Se flere oplysninger her: http://www.viser-i-vandkanten.dk/ Deltagerantallet er begrænset, så vent ikke med tilmeldingen! SOMMERKURSER I SVERIGE OG DANMARK Nordiska folkhögskolan i Kungälv nord for Göteborg udbyder Sommar-viskurs i dagene mandag den 29. juni til fredag den 3. juli 2015 For kurset står Hanne Juul, som mange af foreningens aktive kender som en af visegenrens helt store pædagoger. Tilmelding senest 1. juni. Ryslinge Højskole udbyder sammen med paraplyforeningen Visens Venner i Danmark kurset Visen i Centrum i dagene lørdag den 1. august til fredag den 7. august 2015 Ud over de typiske aktiviteter for et kort højskoleophold er der kurser i blandt andet scenetræning, brug af stemmen og tekstskrivning Pris: 4300 kr. oplysninger hos Lise Ketilsø på tlf. 9846 0126 Til begge kurser kan aktive VVK-medlemmer søge om tilskud hos kassereren. 15.

Afs.: VVK v/laila Bork, Hyltebjerg Allé 60A, st. th., 2720 Vanløse BESTYRELSEN Stampe Villadsen, formand (samt udeoptræden), Livjægergade 44, 1.tv, 2100 København Ø. formand@visensvenner-kbh.dk - 3538 5242 / 4015 9581 Hanne Nielsen, kasserer samt medlemsregister, kasserer@visensvenner-kbh.dk Vibeke Kirst, næstformand og aspirantkontakt, Tybjergvej 40, 2720 Vanløse. morkirst@yahoo.dk - 6172 2974 Marianne le Dous, Emblasgade 9, 2100 København Ø. marianne.le.dous@skolekom.dk - 4244 4642 Kim Ravn-Jensen, Dæmningen 5, 2500 Valby. kim@ravn-jensen.dk - 3645 1863 / 2145 8811 Jørgen G. Aagaard, A N Hansens Alle 22, 2900 Hellerup. jg.aagaard@gmail.com - 3141 1839 Laila Bork, vennekredskontakt, Hyltebjerg Allé 60A, st. th., 2720 Vanløse, lailabork@hotmail.com - 2628 6720 Niels J. Holm, Kulsviertoften 50, 2800 Lyngby, nielsdoc@dadlnet.dk - 4588 2504 / 4158 5306 UDEN FOR BESTYRELSEN Arkivar Mette Brabæk mette.brabaek@privat.dk - 3880 0283 / 5045 0283 Redaktion: Kim Ravn-Jensen (ansv.) og Stampe Villadsen CVR nr. 29985774. Kontingent: Kr. 200,- pr. år (januar-december) Girokonto 549 6624; Bankkonto 1551-000 549 6624 Vi edommen trykkes i ca. 150 eksemplarer og sendes/uddeles til Visens Venner Københavns medlemmer, alle danske Visens Venner-foreninger, til biblioteker og til andre organisationer. Bladet findes også på hjemmesiden. Næste 16. deadline: 15. august 2015