EN VERDENSSENSATION! Her ses - for første gang nogensinde den smukke hjerteformede Tobias Ø, beliggende 80 kilometer øst for Nioghalvfjerdsfjorden i Nordøstgrønland. Øen er godt 2 km lang og ca. 1,5 km bred, og udgøres mod nord og nordvest af flere hundrede småholme af sten og mod syd af en lille aktiv isbræ. Det højeste punkt på isøen er ca. 35 meter. Aldrig før er øen blevet besejlet; men det lykkedes for Inspektionsskibet TRITON den 9. september 2003, at nå frem til øen i det kolde ishav. TRITONs Nyhedsbrev Nr. 9 uge 37 Scorebysund. Efter at vi havde forladt Daneborg og igen efterladt nogle hårdtarbejdende besætningsmedlemmer til at hjælpe Sirius, gik turen mod Constabel Pynt, hvor der skulle foregå omskiftning af personel. Triton forlagde sydover og ankrede op ud for Pynten. Chefen for Grønlands Kommando takkede for nogle dejlige dage om bord og blev så sammen med resten af det personel, som skulle afgå, sejlet ind til land for at blive transporteret hen til flyvepladsen / landingsbanen. Men med det uforudsigelige grønlandske vejr, var banen desværre blevet for blød, og piloten turde derfor ikke lande. Billetter måtte ombookes, og der måtte satses på en senere afgang. Det positive ved denne udgang var, at Triton fik mulighed for at sejle over og ankre op ud for Scoresbysund, Grønlands nordligste by på østkysten, med omkring 500 indbyggere. Scoresbysund blev anlagt i 1924 af udflyttere fra Tasiilaq / Angmagssalik på initiativ af den kendte grønlandsfarer Ejnar Mikkelsen. Fangsten i Angmassalik området var så dårlig, at folk simpelthen døde af sult. Området omkring Scoresbysund var kendt for sine rige forekomster af de traditionelle Side 1 af 5
fangstdyr, som bjørn, sæl og hvalros, og der var desuden også forekomst af moskus. Vandbussen (gummibåden) blev atter sat i drift, og besætningen fik mulighed for at få en gåtur inde i Scoresbysund, et sted der ellers er lukket for besejling det meste af året grundet storisen. Byen er ikke særlig stor, men et diskotek er der dog, placeret lige over for kommunen og desuden ejet af borgmesteren. Inden for et par uger før vores ankomst, var der blevet skudt 4 isbjørne i området. Dette er et meget vigtig og et eftertragtet bytte, da et skind typisk indbringer ca. 10.000 Kr. Efter gammel tradition er det ikke ham, der skyder bjørnen, som får skindet, men ham eller hende, der først får øje på bjørnen. Det skal her bemærkes, at isbjørne kun må jages af den fastboende befolkning, og kun hvis man har jagt som hovederhverv. Desuden blev der mulighed for at få rørt sig lidt, idet Triton havde lånt den lokale idrætshal, hvor der blev gået til den med indefodbold i et par timer. depoter ud forskellige steder, samt forhåbentlig opdage og udforske det ukendte land langt mod nord. Tobias Ø. Den 9. september befandt vi os på cirka 79 grader nordlig bredde, temperaturen var omkring 0 grader celsius og lige meget hvor man kiggede hen, var vi omringet af kæmpe isfjelde - et imponerende syn! Heloen blev sendt ud på rekognoscering i området, da der var formodning om, at der i området fandtes øer, som endnu ikke var opdaget. Men de såkaldte Small Islands blev forgæves eftersøgt. Vi måtte konstatere, at de ikke havde brudt vandoverfladen. Til gengæld havde vi fundet land under isen på den hjerteformede Tobias Ø. Det blev derfor besluttet, at sende en ekspedition med helikopter til øen for at få den målt op og evt. få taget nogle forskellige jordprøver. Ekspeditionen var en ubetinget succes. Det blev konstateret, at dele af øen var isfri, og det kunne nu med sikkerhed bekræftes, at Tobias Ø var en rigtig ø. Det lykkedes sågar, at sejle ind til øen med Triton, og få en af skibets gummibåde helt ind til land. Dermed skete verdenshistoriens første landsætning på Tobias Ø fra søsiden. Efter at have studeret øen nøje og naturligvis bygget en varde samt udlagt en vardeberetning på stedet, gik turen atter videre mod nord. De 2 isbjørneskind rækker nok til en reparation af taget, men næppe til glas i vinduerne og maling på huset hos denne grønlandske fangerfamile. Triton lettede igen anker næste morgen og sejlede igen til Constabel Pynt for omskiftning af personel. Denne gang lykkedes det piloten at lande og personelomskiftningen kunne finde sted. Triton gik herefter atter nordover, først mod Daneborg for at hente vores folk. De havde slidt godt i det, mens vi andre havde spillet bold og slappet af en lille dags tid. Efter at vi havde fået vores 5 mand om bord i Daneborg, sammen med 2 af fupperne fra Sirius, gik turen så nordover igen. Opgaven lød på at lægge Gummibåden blev guidet ind til den historiske landsætning på Tobias ø af skibets helikopter og 2 af skibets dykkere, som ses i vandet. Nu skulle polarisen udfordres, men først skulle der flyves forsyninger til depotet Side 2 af 5
ved Laegervallen ud for Nioghalvfjerdsfjorden. Jørgen Brønlunds grav. Han var som bekendt, den eneste man fandt af de omkomne fra Danmark-ekspeditionen i 1906. I ære og respekt for ekspeditionen udlage vi en vardeberetning ved graven, til minde om vores besøg på disse øde egne. Da dagens seancer efterhånden var overstået, var der en bonus til besætningen, i form af et ekstra måltid. Kabyssen havde arrangeret pølser og varm kakao, eller Døde fingre og krigskakao, som det hedder på et dansk orlogsskib. Peter fra gummibåden ved siden af friske isbjørnespor på Tobias Ø. Ny Rekord. Den 10. september om eftermiddagen skete det så, endnu en milepæl var nået, Triton nåede op på 81 10N. Iskoncentrationen var nu så omfattende, at det var blevet tid at vende om. Men rekorden var slået, Triton var nu det orlogsskib, eller endda måske det danske skib i det hele taget, der har været længst mod nord på østkysten af Grønland nogen sinde. Dette var noget af en bedrift, og som på vestkysten blev der taget billeder af vores GPS, som aldrig før. Vi skulle jo gerne kunne dokumentere, at vi var nået så højt, som vi nu engang var. Eftermiddagen og aftenen gik med udlægning af endnu et depot, denne gang ved Hammeren, så helikopteren var mere eller mindre beskæftiget det meste af dagen. Det blev også til et visit ved Bamsefar på vej over nyisen. Helikoptergruppen havde under en af dagens rekognosceringer heldet med sig, idet de spottede en stor isbjørnehan på vej hen over isen. Endnu en dag fulgte med udlægning af depoter, samt reparation af endnu en hytte. 2 hold, i alt 12 personer, blev sejlet ind for at reparere, og der blev kløet på Brønlunds gravsted. Korset er i øvrigt lavet af Tommy i 93. Brian, Dennis og Pernille i gang med reparation af Thors Cafe. En hytte bygget af Sirius i 1966 på øen Amélie. hele dagen. Tritons 2 gummibåde var blevet fortøjet ved vandkanten, imens arbejdet stod på. Da arbejdet var vel overstået, gik turen tilbage til gummibådene, der til stor overraskelse nu lå på land. Tidevandet havde gjort sit og gode råd var dyre. (Det skal siges, at vores gummibåde vejer ca. 700-800 kg). Side 3 af 5
Med uanede kræfter og uden nogen forklædt supermand i nærheden, lykkedes det dog at få bådene tilbage i vandet. Med gummibådene sikkert tilbage på Triton, blev kursen sat sydpå enroute Daneborg. to omkomne kan i dag ses ved Danmarkshavn. Danmarkshavn. På vej sydover mod Daneborg, passerede vi Danmarkshavn og ankrede op i en af verdens vel nok smukkeste naturhavne. I Danmarkshavn findes en vejrstationen anlagt i 1948 af Grønlands radio- og vejrtjeneste. Den er i dag bemandet af 8 mand. Endnu engang blev gummibåden sat i rutefart. De som havde tid, lyst og lejlighed, kunne komme ind og se vejrstationen. Vi blev meget venligt modtaget af 4 friske vovser, der passede på stationen og sørgede for at holde isbjørnene på afstand. De 4 var pensionerede slædehunde fra Sirius, som nu nød pensionist tilværelsen, som vagthunde og ikke mindst kæledyr for arbejderne i Danmarkshavn. De var om muligt mere kælne, og bestemt meget kraftigere end slædehundene fra Daneborg. De fulgte os troligt under hele opholdet og nød vores tilstedeværlese, som vi nød deres. Fra Danmarkshavn, gik vi ned til den gamle station Villaen (Danmarksminde). Her blev der skrevet i den gamle gæstebog, som også Hendes Majestæt Dronningen havde skrevet i for nogle år tilbage. Villaen blev opført i 1906 i forbindelse med Danmarkekspeditionen. Den fungerede som overvintringshus og var beboet af 4 mand, som ikke sov ligesom resten af besætningen på skibet Danmark. Villaen var udstyret med diverse måleinstrumenter, og de havde som noget enestående heroppe, telefonisk kontakt til skibet. Villaen blev brugt frem til 1921, men blev forladt under tragiske omstændigheder. Sommeren 1920 forliste forsyningsskibet Dagny og uden forsyninger gik mændene en grum skæbne i møde. 2 døde af skørbug og de sidste beboere var nødsaget til at forlade stedet den 1. april 1921. Gravene for de Tv. Den gamle Villa og dens glade vogter. Th. Lars, Bo, Per, Keld og Tommy samt alle 4 hunde foran Villaen eller Danmarksminde Efter turen tilbage i tiden i Danmarksminde gik vi op til vejrstationen. Vi fik lov at kigge indenfor både i deres arbejdslokaler, men også i den mere private del af stationen. Bl.a. blev vi inviteret ned i Palmestuen, en lille stue med stort panoramavindue ud mod fjorden. Udsigten her ville mange sikkert betale millioner for, og om vinteren, går isbjørnene lige forbi ude på fjorden. Desuden kom vi lige i rette tid til at overvære opsendelsen af en af de store vejrballoner. Ballonerne sender data ned til stationen, hvor de bearbejdes og sendes videre til vejr- og research centre i hele verden. Som tak for gæstfriheden fik stationslederen overrakt et våbenskjold af Chef Triton. Vi sagde pænt tak for kigget og naturligvis pænt farvel også til vores 4 firbenede venner. Tommy, Lars og Steen med vennerne. På taget af den grønne bygning i baggrunden står der DANMARKSHAVN. På gensyn Sirius. Ankret blev hevet hjem ved middagstid og Triton fortsatte sejladsen gennem Storebælt og senere ud på åbent hav. Ankeret blev 14. september atter kastet ud for Daneborg. Vores 2 medsejlende Sirius-gæster blev sejlet i land, og besætningen fik en sidste chance for at besøge Daneborg og klappe deres Side 4 af 5
favorithunde farvel. Næste morgen blev ankeret hevet hjem, og der blev behørigt sagt farvel og tak og måske på gensyn. Slædepatruljen Sirius måde at sige tak på, indeholdt trotyl i en pakke. Det resulterede først i en kæmpe ildkugle efterfulgt af et øresønderrivende brag. Fænomenet kaldte de en skibsbombe. Triton svarede igen med det danske løsen, 3 salutskud. Nu var Sirius et overstået kapitel for denne gang, Triton havde assisteret Sirius med reparation af i alt 8 hytter langs kysten. Der var blevet udlagt depoter fra det nordligste, Laegervallen, til det sydligste, Lygna Elv, en strækning på godt og vel 550 km. herudover var der på Daneborg blevet bygget hundegårde i stor stil, meget andet var også blevet udrettet i de sidste par uger en kæmpe oplevelse. Men især var det stort at opleve Grønlands østkyst på en helt ny og spændende måde, samtidigt med at vi kunne løse vores overvågningsopgaver. Får vi en anden gang muligheden for at besøge Slædepatruljen Sirius, er det helt sikkert, at vi tager imod den. I næste nummer: Triton er nu på vej sydpå ud af denne kæmpe nationalpark, på størrelse med Frankrig og Spanien tilsammen. Vi har dog lige et par stop inden exit, bl.a. skal vi ind til Dødemandsbugten ved Eskimonæs og se hvor de sidste eskimoer i Nordøstgrønland boede, samt hvor tyskerne nedbrændte den danske hovedstation under 2. verdenskrig. Læs med næste gang, vi garanterer flere spændende beretninger. OBS: Top of the world news kan også læses på SOK s hjemmeside. WWW.SOK.DK absolut et besøg værd. Trotyl og et stort brag. En flot afskeds salut fra Sirius. Med venlig hilsen TRITON-B Side 5 af 5