arl NielseN 150 år usikhusets Lille sal rsdag d. 12. nov kl 19:30 edag d. 13. nov kl 19:30 rdag d. 14. nov kl 15:00 rdag d. 14. nov kl 19:30 arl N 150 å ymfonisk sal øndag d. 15. nov. kl 15:00 edvirkende usikkonservatoriets studerende: strumentalister/ sangere/ kor/ sembler/ orkester. rogrammer findes Carl på Nielsen Festival 2015 ww.musikkons.dk
Velkommen Velkommen til den største markering på Det Jyske Musikkonservatorium af 150-året for Danmarks nationalkomponist Carl Nielsen. Et af Nielsens særkender og en af hans helt store kvaliteter er, at han formåede at udtrykke såvel det folkelige og enkle som det højt stiliserede og kunstfærdige. Med programmet ved denne festival kommer vi godt rundt om begge sider af komponisten. Her er både folkelige sange og enkle, næsten barnlige småstykker, og store, vægtige kompositioner som fx Blæserkvintetten og orgelværket Commotio. Det Jyske Musikkonservatorium favner bredt, så vi er i stand til at levere hele palletten. Vi benytter tilmed den festlige anledning til også at inddrage både vores rytmiske studerende og vores elektroniske studerende, som kommer med hver deres bud på en nytolkning af Carl Nielsen, ud fra deres egen musikalske tradition. Og det er helt i Nielsens ånd - ud over at mestre både det folkelige og det kunstfærdige så var Carl Nielsen gennem hele sit komponistliv under stadig udvikling, nysgerrig over for nye kompositionsmetoder og musikkulturer og evigt eksperimenterende med sin egen musik. Rigtig god fornøjelse med de fem indbyrdes ret forskellige koncerter - eller blot med en enkelt eller to. De første tre koncerter er bygget op omkring Nielsens sange, både de kunstfærdige og de folkelige, vekslende med forskellige instrumentale værker. De to sidste koncerter fokuserer på Nielsen som komponist af henholdsvis kammermusik og orkesterværker. Vi glæder os til at præsentere dette ganske omfattende udbud af Carl Nielsens musik for dig. Claus Olesen, rektor
Carl Nielsen - manden bag musikken Lektor i musikhistorie Thorkil Mølle giver her et kort indblik i komponistens liv og værk. Carl Nielsen blev født for 150 år siden, den 9. juni 1865, i et fattigt hjem nær Nørre Lyndelse syd for Odense. Hans musikalske talent blev hurtigt anerkendt, og efter nogle år som regimentsmusiker i Odense rejste han i 1884 til København for at uddanne sig til violinist. Derefter fulgte en karriere i hovedstaden som violinist, kapelmester og ikke mindst som komponist. Under en studierejse i 1890 mødte han den lidt ældre billedhugger Anne Marie Brodersen. Det efterfølgende 40-årige ægteskab var pga. de to kunstnerkarrierer præget af lange perioder med adskillelse. Efter 8 års separation fandt de i 1922 igen sammen. Carl Nielsen døde i København den 3. oktober 1931 efter mange års hjertesygdom. Det er et særkende, at Carl Nielsens opnåede sit bredeste gennembrud med sine enkle, folkelige sange. Men det var først omkring 50-års alderen, at Carl Nielsen for alvor tog fat på at komponere de folkelige sange foruden salmemelodier. Mange af dem har i snart 100 år udgjort en umistelig del af den danske sangskat. Den store musik derimod, som havde været udgangspunktet for hans ungdomsdrømme, og som udgør hovedværkerne, blev ikke på samme vis folkeeje. Denne musik måtte han kæmpe for, og kunstneriske succeser og skuffelser afløste hinanden. Først med den 3. symfoni fra 1912, Espansiva, blev han som 47-årig almindeligt anerkendt som landets førende komponist. Ude i verden gik anerkendelsen endnu langsommere. I 1926 var Carl Nielsen i Paris og fik opført flere værker, bl.a. den nye fløjtekoncert samt 5. symfoni. Året efter dirigerede Furtwängler samme symfoni i både Frankfurt og Leipzig. Men herefter gik det lidt i stå, og traditionelt anses Leonard Bernsteins indspilninger af 5. symfoni (1962) og af 3. symfoni (1965) som starten på Carl Nielsens internationale gennembrud. I dag trækker de senere års Carl Nielsen konkurrencer (for violin, klarinet og fløjte og fra 2015 også for kammermusik) talentfulde og kvalificerede unge musikere fra hele verden til Danmark for at spille Nielsen. Foruden de seks symfonier og tre solokoncerter (violin, klarinet og fløjte) bliver orkesterværker som Helios-ouverturen og Pan og Syrinx spillet jævnligt i dag. Kammermusikken og soloværkerne rummer mange perler, men Blæserkvintetten (1922) overgår dem alle i popularitet og er en af verdens oftest opførte kvintetter for blæsere. Operaen Maskarade (1906) er for længst kåret som dansk nationalopera, og korværket Fynsk Foraar (1921) nyder en lignende status. Som kirkekomponist er Carl Nielsen til gengæld stort set ukendt. Men i 1914 komponerede han over 50 salmemelodier bl.a. Påskeblomst og Forunderligt at sige. Uden dog at være kirkemusik skrev han i 1929-31 en række små præludier samt Commotio for orgel.
Carl Nielsens sange Docent i sang Lars Thodberg Bertelsen fortæller her om nogle af de sange, man kan høre på festivalen torsdag og fredag aften samt lørdag eftermiddag. Carl Nielsens sange indtager i dag en stor plads i den danske sangskat. De mest populære og kendte af dem udgør dog kun ca. en femtedel af hans samlede produktion på mere end 250 sange. Den første registrerede sang, Vuggevise, skrev Carl Nielsen som 18-årig, ca. 1883. Men først i 1891 udsendte han sin første samling af sange (opus 4, opføres torsdag) til Fem digte af I.P. Jacobsen. Komponisten var i disse år meget optaget af denne særprægede, nye tids mand i dansk digtning. De tre første sange: Solnedgang, I Seraillets have og Til Asali er af eksotisk karakter, og sammen med den femte, gennemkomponerede Har dagen sanket al sin sorg er disse sange udprægede romancer og altså langt fra den typiske Carl Nielsenske melodi, som skulle komme til at præge den mest elskede del af komponistens sangarv. Mest tilgængelig og kendt fra denne cyklus er sangen om Irmelin, der med trodsig vrængen afviser alle bejlere; en vrængen som Carl Nielsen med sin humoristiske sans så fornemt har fået ind i akkompagnementet. Som hans kollega komponisten Fini Henriques udtrykker det: Carl Nielsens øre har den bedste næse, jeg nogensinde har set. Avisanmelderne var knapt så begejstrede: Sangene indeholder fine træk, men man må dog håbe at det ikke er denne vej, der skal vandres i fremtiden. Det blev heller ikke tilfældet, selvom der samme år udkom endnu en samling på seks sange til tekster af I.P. Jacobsen (opus 6, opføres fredag), med samme smukke, eksotiske og eksperimenterende karakter. Anderledes jordbund er der i de seks sange fra 1894/95 til tekster af Ludvig Holstein (opus 10, opføres fredag). Her skildrer Nielsen i det fine akkompagnement i Æbleblomst den lille samtale mellem digteren og træets hvide æbleblomster, som i kulminationen drysser ned på græsset ved sommerens komme. Eller i den strofiske Sang bag ploven, hvor man næsten fornemmer en scene fra Nielsens barndom på Fyn med den unge landmand, som reflekterer over sin kærlighedslykke, mens han vandrer bag ploven. Man kan næsten se, høre og lugte plovskær og heste. For slet ikke at tale om det helt vidunderlige akkompagnement i Sommersang, som næsten er et klaverstykke i sig selv. I 1920 skriver Nielsen i anledning af genforeningen musik til Helge Rodes skuespil Moderen. Herfra kommer sange som Min pige er så lys som rav (opføres fredag), Så bittert var mit hjerte og de små finurlige og sarkastiske Ved festen fik en moder bud og Dengang døden var i vente (opføres torsdag).
Carl Nielsens sange Selvom Carl Nielsen i sin samtid havde svært ved at slå igennem som komponist i bredere kredse, blev hans mange folkelige sange dog hurtigt fælleseje. Hovedparten af disse sange er skrevet i årene mellem 1906 og 1926. Her finder man sange som Jens Vejmand, Se dig ud en sommerdag, Tit er jeg glad blandt mange andre (opføres lørdag). Vocalise-Etude udkom i Paris 1927 ( Vocalise-Étude pour voix élevées ). Tre år senere, i anledning af H.C. Andersens 125 års dag, skriver Carl Nielsen sin sidste solosang, året før han dør, nemlig den atypiske Italiensk hyrdearie (opus 54, opføres fredag).
Torsdag d. 12. november kl. 19.30 Den berømte Blæserkvintet og en samling blandede sange De fem sange opus 4 til tekster af I.P. Jacobsen er et tidligt værk, skrevet som solosange, i forlængelse af romantikkens lied-tradition. (Se mere i Lars Thodberg Bertelsens artikel forrest i programhæftet). De bliver efterfulgt af en mere blandet samling sange, bl.a. fra skuespillet Moderen (jf. også Bertelsens artikel). Jens Vejmand til Jeppe Aakjærs samfundskritiske tekst skiller sig ud som den måske mest berømte Carl Nielsen-sang overhovedet, allerede i sin samtid var den en landeplage. Til sidst synger koret et Nielsenpotpourri, sat sammen af en saxofonstuderende fra konservatoriets rytmiske linje. Efter pausen kommer så Nielsens Blæserkvintet, som i dag er standardrepertoire for den faste konstellation af blæsere: fløjte, obo, klarinet, horn og fagot. Carl Nielsen blev inspireret til værket af fem blæsere fra Det Kongelige Kapel, og det er fuld af charme, vid og humor. Den sidste sats er en lang række variationer over Nielsens egen salmemelodi Min Jesus, lad mit hjerte få ; variationerne afspejler ikke blot instrumenternes forskellighed men er også små karakterbilleder af de fem vidt forskellige kapel-musikere. Koncerten indledes med ouverturen til komedie-operaen Maskarade, der i sig selv er et festfyrværkeri, og som ikke bliver mindre festlig i denne udgave for hele fire pianister!
Torsdag d. 12. november kl. 19.30 Ouverturen til Maskarade, 8-hændigt klaver arrangeret af Leif Kayser (1919-2001) Ved flyglerne: Maria Eshpay, Vitalija Gurviciute, Jens Riemer og Mariano Miguel Sánchez Op. 4 Tekst: I.P.Jacobsen Solnedgang I Seraillets have Til Asali Irmelin Rose Har Dagen sanket al sin sorg Kirsten Voss Petersen, mezzo Kristine Mågård, sopran Kirsten Grønfeldt, sopran Kristine Mågård, sopran Daniel Kjær Nielsen, tenor Vitalija Gurviciute, klaver Enkeltstående sange: Studie efter naturen Johanna Wallroth, sopran Tekst: H.C.Andersen Ariels sang Kirsten Grønfeldt, sopran Så bittert var mit hjerte Troels Thalling, tenor Skal blomsterne da visne Ditte Maria Otte Mølgaard, sopran Tekster: Helge Rode Jens Vejmand Tekst: Jeppe Aakjær Josef Gottlander, basbaryton Ved festen fik en moder bud, Anders Bloch, baryton Dengang døden var i vente, Daniel Kjær Nielsen, tenor Tekster: Helge Rode Maren Marie Tange, klaver Carl Nielsen remix - et korværk med udgangspunkt i nogle af Carl Nielsens salmer og børnesange til tekster af Grundtvig og Harald Bergstedt Komponist: Emil Vodder Kristensen PAUSE Kvintet for blæsere, op. 43 (1922) Allegro ben moderato Menuetto Praeludium Tema con variazioni Didde Kildahl Nielsen, fløjte Veronica Isabelle Stubberud, obo Nellie Parsager Jensen, klarinet Sara Bulili, fagot Camilla Jaquet, horn
Fredag d. 13. november kl. 19.30 To forskellige klaverværker møder to forskellige sangcykler - samt en festmarch og en fantasi Klaverstykket Chaconne bygger på Bachs polyfoni, med stemmer der hele tiden krydser hinanden, men udvikler sig til et meget moderne udtryk; i skarp kontrast til Humoreske-Bagateller, seks bittesmå klaverminiaturer, med et let, barnligt udtryk. De to sangcykler opus 6 og opus 10 repræsenterer den romantiske solosang over for den mere djærve stil, der efterhånden blev Carl Nielsen særkende. (Se mere i Lars Thodberg Bertelsens artikel forrest i programhæftet.) Orientalsk Festmarch er flot og pompøs musik. Oprindelig skrevet til en storstilet ny dramatisering af Oehlenschlägers Alladin, baseret på 1001 nats eventyr. Nielsen fralagde sig ansvaret for den samlede musik pga. dårlige opførelsesforhold, men en række enkeltstykker har han selv samlet i Alladinsuiten, der begynder med Festmarchen. De to Fantasistykker er to små perler for obo og klaver, det første meget sangbart og lidt vemodigt, det andet muntert og legende. En flok rytmiske kompositionsstuderende står bag et lidt skævt indslag ved denne koncert, hvor de har ladet sig inspirere af en af Carl Nielsens mest elskede sange: Den danske sang.
Fredag d. 13. november kl. 19.30 Konferencier: Mathias Hammer Orientalsk Festmarch af Alladin arrangeret for firhændigt klaver af Karl Bak Kristoffer Bruun Refer David Munk-Nielsen Humoreske-Bagateller, op. 11 Mariano Miguel Sánchez Op. 10 (tekst: Ludvig Holstein) Æbleblomst Erindringens sø Sommersang Sang bag Ploven I aften Hilsen Johanna Wallroth, sopran Kirsten Grønfeldt, sopran Mariann Mikkelsen, sopran Josef Gottlander, basbaryton Lina Ratkeviciute, sopran Caroline Ottocan, sopran Jens Riemer, klaver Fantasistykker for obo og klaver, op. 2 Veronica Stubberud, obo Maria Eshpay, klaver PAUSE Chaconne, op. 32 Anita Hyldgård Samsing, klaver Carl Nielsen remix Jens Chr. "Chappe" Jensens kompositionshold fremfører refleksioner over Den danske sang er en ung blond pige Karmen Rõivassepp, Martin Baltser, Mette Lund, Steen Lavigna-Pedersen, Adrian Christensen og "Chappe" Op. 6 (tekst: I.P. Jacobsen) Genrebillede Seraferne Silkesko Det bødes der for Vise af Mogens Italiensk Hyrdearie Vocalise Lina Ratkeviciute, sopran Maria Ringblom, sopran Therese Andersson, sopran Anders Bloch, baryton Katrine Kyhl Jørgensen, sopran Vibeke Bonde Persson, klaver Camilla Button, sopran Vibeke Bonde Persson, klaver
Lørdag d. 14. november kl. 15.00 Fællessang, korsang og sang med harpe og guitar Ved denne koncert møder vi en lang række af Carl Nielsens mest kendte og elskede sange. Flere af dem får vi endda lov til selv at synge med på. Så kan man for alvor mærke, hvor god Nielsen var til at skrive en helt enkel melodi, og alligevel med hver sin specifikke karakter. Et par eksempler på den særlige genre børnesange er lagt i hænderne på et børnekor, og konservatoriets kammerkor foredrager en hel suite af Nielsen-sange. Det folkelige i Nielsens mest populære sange fremgår også af, at de nemt lader sig akkompagnere af andet end klaver. Vi får eksempler på solosang ledsaget af guitar og af en trio med fløjte, cello og guitar. Som en lille specialitet får vi to sange med harpe-ledsagelse, den ene fra Højskolesangbogen ( Jeg gik i marken og vogtede får ), den anden ( Cithar, lad min bøn dig røre ) fra skuespillet Alladin. Som et instrumentalt indslag får vi den velkendte og stemningsfulde Tågen letter fra skuespillet Moderen.
Lørdag d. 14. november kl. 15.00 Den folkelige Carl Nielsen konferencier og pianist ved fællessangene: Mathias Hammer Fællessang Solen er så rød, mor Jeg ved en lærkerede Tekst: Harald Bergstedt Frihed er det bedste guld Se særskilt tekstark Børn fra interskolens kor Dirigeret af Martha Fyrstenborg og Asbjørn Faleide Fristad Guitar og sang Arr. Ingolf Olsen Vi sletternes sønner Tekst: Ludvig Holstein Min pige er så lys som rav Tekst: Helge Rode Jakob Lindberg guitar Troels Thalling, tenor O, hvor er jeg glad i dag Tekst: Michael Rosing Nu er dagen fuld af sang Tekst: Jeppe Aakjær Fællessang Anna Ryvænge, guitar Megumi Pedersen, sopran Nu lyser løv i lunde Se særskilt tekstark Suite over sange af Carl Nielsen Arrangeret af Lasse Toft Eriksen "Den danske sang", "I solen går jeg", "Jeg ved en lærkerede", "Jens Vejmand", "Tit er jeg glad", "Jeg bærer med smil" og "Lær mig nattens stjerne". Konservatoriets kammerkor Dirigent: Carsten Seyer-Hansen Tågen letter Oshrat Weinberger, fløjte Vesa Markku Holopainen, guitar.
Lørdag d. 14. november kl. 15.00 Jeg gik i marken og vogtede får Tekst: N.F.S Grundtvig Cithar, lad min bøn dig høre Fra Alladin, op. 34 Tekst: Adam Oehlenschlæger Mariann Mikkelsen, sopran og harpe Fællessang Jens Vejmand Se særskilt tekstark Trio m sang Arrangeret af Jan Sommer Sænk kun dit hoved, du Blomst Tekst: Johs. Jørgensen Underlige aftenlufte Tekst: Adam Oehlenschläger Hvor sødt i sommeraftenstunden Tekst: Adam Oehlenschläger Se dig ud en sommerdag Tekst: Jeppe Aakjær Ditte Maria Otte Mølgård, sopran Therese Andersson, sopran Oshrat Weinberger, fløjte Klara Skogqvist, cello Mikko Zibulski, guitar Fællessang Som en rejselysten flåde Se særskilt tekstark
Lørdag d. 14. november kl. 19.30 Kammermusik-komponisten Carl Nielsen var selv violinist og dyrkede gerne kammermusik med sine musikervenner. Koncerten begynder med den anden af hans to violinsonater, fra 1913. Sonaten er helt sin egen og svær at sætte i bås. Den blev oprindeligt skrevet til Peter Møller, der kort forinden havde uropført Nielsens violinkoncert. Canto Serioso blev skrevet som prøvestykke for hornister, der søgte ind ved Det kongelige Kapel. Derfor er det teknisk udfordrende for hornisten - men samtidig er der også spor af den folkelige sang undervejs. Serenato in vano betyder: Forgæves serenade og viser os humoristen Carl Nielsen. Det lille ensemble spiller for den udkårne, men da hun ikke viser sig på balkonen, vælger de bare at spille for deres egen fornøjelses skyld! De tre klaverstykker opus 59 er noget af det sidste Nielsen skrev og meget moderne i sit udtryk, tæt på det atonale. Efter pausen hører vi først et elektronisk bud på en radikal ny-tolkning af Nielsen-værker, dernæst to arrangementer for messingkvintet af en række små præludier (forspil), oprindeligt skrevet for orgel.
Lørdag d. 14. november kl. 19.30 Konferencier: Mathias Hammer Sonate nr. 2 for violin og klaver, op. 35 1. Allegro con tiepidezza 2. Molto adagio 3. Allegro piacevole Ida Spang-Hanssen, violin Maria Eshpay, klaver Canto Serioso for horn og klaver Ignacio Montero-Requena, horn Mariano Miguel Sánchez, klaver Tre klaverstykker, op. 59 Sandra Plauškaitė, klaver Serenata in vano (1914) Patricia Martin Gonzáles, klarinet Sara Butogwa Bulili, fagot Camilla Jaquet, horn Oda Holstad Dyrnes, cello Astrid Grith Hesseltved, bas PAUSE Carl Nielsen Remix Svend Ejnar Fisker Langkjer og William Kudahl (studerende ved DIEM, Dansk Institut for Elektronisk Musik) vil til denne anledning behandle værker af Carl Nielsen fra gamle vinylplader på computer. 5 præludier i arr. af Mogens Andresen for messingkvintet 2 efterladte præludier i arr. af Niels-Ole Bo Johansen for messingkvintet. Sofie Brems Sørensen, trompet Andrea Rodaro, trompet Camilla Jacquet, horn Martin Simon, basun Mikkel Højlund Zacho, tuba
Søndag d. 15. november kl. 19.30 Orkester-komponisten Operaen Saul og David er skrevet for fuldt symfoniorkester, men det pompøse forspil til 2. akt lader sig nemt gengive alene af pauker og messingblæsere, som i forvejen fylder godt i stykket. Sagadrøm er en lille orkesterfantasi eller et lille tonedigt, inspireret af en historie fra Njals Saga om den landsforviste Gunnar, der drømmer fredfuldt ombord på den båd, der sejler ham bort fra Island. Commotio er for soloorgel men meget orkestralt i hele sin opbygning, et af Carl Nielsen betydeligste værker - men også et af de mere vanskeligt tilgængelige. Titlen betyder: I bevægelse; musikken er konstant i fremdrift og henter inspiration både fra Bach og fra samtiden. Mere let i det bliver det efter pausen, først med det ultra korte Festpræludium, oprindelig for klaver, men oplagt også for orgel eller messingblæsere. Stykket er en højtidelig salut til århundredeskiftet, nytår 1900. Dernæst den elskede Lille suite, kun for strygere, en dejlig iørefaldende sag i direkte forlængelse af romantikkens strygerserenader. Koncerten og hele Carl Nielsenfestivalen bliver rundet af med uddrag fra den festlige opera Maskarade over Holbergs fornøjelige komedie om ungdommen, der søger sine egne veje. Vi får bl.a. gnavpotten Jeronimus beklagelse over al den halløj med den nymodens maskarade, samt den afsluttende Kehraus, hvor selv Jeronimus må overgive sig til løjerne. Konservatoriet afholder desuden fælleskoncert med Prinsens Musikkorps søndag d. 21. november kl. 15.00. Her er temaet Nielsen for Brass. Fri entré.
Søndag d. 15. november kl. 19.30 Forspil til 2. akt af Saul og David Arr. for messingblæsere og pauker af Mogens Andersen RAMA Brass Sagadrøm RAMA Symfoniorkester Commotio Solist: Ulrik Spang-Hanssen, orgel PAUSE Festpræludium Solist: Ulrik Spang-Hanssen, orgel Lille suite for strygere A-strings Uddrag fra Maskarade: Leander og Leonoras duet Balsambøssen Jeronimus' sang Kehraus Solister: Daniel Kjær Nielsen / Mariann Mikkelsen Solister: Kirsten Grønfeldt / Anders Bloch Solist: Josef Gottlander RAMA Kor og Symfoniorkester Solist: Anders Bloch Dirigenter: Carsten Seyer Hansen Tue Lautrup Niels-Ole Bo Johansen