Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget, vi troede, vi kunne håndtere. Ukendt forfatter. Denne pjece er information om, hvilke forandringer der oftest ses i et menneskes sidste levedøgn. Den kan ikke stå alene, og er et supplement til de samtaler, vi løbende har med hinanden. Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. - Hvordan bliver den sidste tid? - Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående? Vi har erfaret, at du som pårørende har brug for viden om det, der sker. Det kan være svært men hjælpsomt at dele dine tanker med andre. Du er altid velkommen til at kontakte personalet. Ligeledes vil vi være opmærksomme på dine behov. 2
Mad og drikke Tidligt i et alvorligt sygdomsforløb er det vigtigt at tage hensyn til ernæringsrigtig kost. Når helbredelse ikke længere er mulig og sygdommen er fremskreden, ændrer det sig. Lysten til og behovet for mad og drikke aftager for til sidst helt at forsvinde. Trods forsøg på at øge energimængden vil den syge tabe sig, fordi kroppen ikke længere kan omsætte og drage nytte af maden. Det gælder også intravenøs væsketilførsel. Af erfaring ved vi, at mange oplever det betydningsfuldt at vise kærlighed og omsorg til den syge også gennem mad og drikke. Det forbindes med at få kræfter og længere levetid. Det kan være godt at huske på, at omsorg og kærlighed også kan vises på andre måder. Din nærhed og dit nærvær er i sig selv det mest betydningsfulde, du kan give. I stedet for væske/drikkelse kan det være godt at fugte læberne og indersiden af munden. Det giver den døende velvære og forhindrer dannelse af sår og svampeinfektion. 3
Forandringer i vejrtrækningen. Nogle døende oplever åndenød. En naturlig følge er frygt for ikke at kunne få luft. Angst kan forværre åndenød. Der er mulighed for at lindre angst og åndenød med medicin. Samtidig er det af stor betydning, at den døende føler sig tryg. At have en ved sin side giver tryghed og ro. Berøring og stille musik kan også have en gavnlig effekt. Som pårørende tænker man ofte på, om den syge kunne have gavn af at få tilført ilt. Undertiden kan det lindre, men som regel er et åbent vindue, en ventilator, en stillingsændring i sengen det, der hjælper bedst. I de sidste levetimer kan forekomme en højlydt, raslende vejrtrækning. 4
Det skyldes spyt eller slim i luftvejene fordi den syge og døende ikke længere er i stand til at synke eller hoste op. Symptomet generer sjældent, men kan være ubehageligt at høre på for de pårørende. Sugning i luftvejene vil oftest kun forværre tilstanden og øge mængden af slim. Når døden er tæt på, vil vejrtrækningsmønstret ændre sig Vejrtrækningen bliver mere anstrengt, og der opstår lange pauser mellem de enkelte åndedræt.. Det er et normalt fænomen, og ikke en kamp hos den syge for at få luft. Til allersidst bliver vejrtrækningen hurtig og overfladisk. Der høres nogle sidste kortvarige suk. Derefter udebliver åndedrættet helt. Smerter/angst Sygdommen har ofte påført den syge mange smerter. Mange er bekymrede for, om smerterne forværres den sidste tid. Smerter er komplekse, og er ofte en del af den samlede lidelse, der knytter sig til det at skulle afslutte livet. Smertestillende og beroligende medicin kan i langt de fleste tilfælde lindre. Det gives altid med henblik på lindring - ikke fremskyndelse af døden. 5
Bevidsthedsændringer I den sidste tid blunder eller sover de fleste en stor del af tiden. Vi oplever, at den døende gradvist trækker sig tilbage fra omgivelserne. Det er en naturlig proces og et udtryk for, at den døende er afkræftet og ikke længere magter kontakten med sine kære og livet. Det skyldes ikke manglende påskønnelse af din omsorg. Den sidste vej kan kun gås alene. Den døende kan indimellem virke uklar og måske tale om oplevelser og personer, der hører fortiden til. Tale i vildelse for så igen at blive klar. Ofte bliver den dødende urolig, rastløs og forvirret, og der vil være behov for beroligende og afslappende medicin. Til sidst kan den døende glide over i en bevidstløs tilstand, som kan vare fra timer til dage. Huden bliver bleg og kølig. Især hænder og fødder kan synes blålige. Urinproduktionen er sparsom eller ophører. Musik, sang, højtlæsning, Fadervor eller andet, der har haft betydning for den syge kan være meningsfuldt på dette tidspunkt. Høre- og følesansen er de sidste sanser, der forsvinder. Derfor er det vigtigt fortsat at tale med og røre ved den døende. 6
Selv om døden er ventet, kan det være overvældende, når den er en realitet. Mange efterladte bliver overraskede over, hvor voldsomme følelserne kan være. Og over at situationen kan føles uvirkelig. Vi er som personale altid til stede med støtte og omsorg til dig og din familie. Ingen er i stand til at fratage dig den smerte livet lige nu påfører dig. 7
Udarbejdet af Hospice Sydfyn med inspiration fra: Yalom, Irvin D: Som at se på solen. Hans Reitzels Forlag, København 2008. Falk, Bent: At være der hvor du er. Nyt Nordisk Forlag. 3.ie. 2.oplag 2012 Pjecen Når døden nærmer sig, Palliativt team Vejle/Sct Maria Hospice, Vejle, 2008 Pjecen De sidste levedøgn, Hospice Djursland, 2012 Kroppen de sidste døgn på http//: www.cancer.dk 2012 Marts 2014 Hospice Sydfyn Skovsbovej 100, 5700 Svendborg, Tlf. 63 20 30 40 www.hospicesydfyn.dk E-mail: hospicesydfyn@hospice.rsyd.dk 8