KLINISKE RETNINGSLINIER I
|
|
|
- Anna Brandt
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I Arresødal Hospice er en specialiseret palliativ enhed, dvs. en tværfaglig funktion med specialiseret viden om lindring af komplicerede fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemstillinger hos uhelbredeligt syge og døende patienter. Hospice arbejder ud fra WHO s definition af den palliative indsats og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for den palliative indsats i Danmark. Henvisningskriterier Arresødal Hospice modtager følgende patienter: Patienter med uhelbredelig sygdom dvs. at alle muligheder for at kurere eller reducere sygdommen er opbrugt Patientens sygdom er væsentligt fremskreden dvs. at symptomer som følge af den uhelbredelige sygdom forventes at udvikle sig og forværres. Patienten har en forventet kort levetid dvs. uger til måneder Patienten skal have et ønske om at blive indlagt på hospice og modtage den specialiserede indsats, som hospice tilbyder. Ovennævnte kriterier er relativt lette at vurdere for terminale kræftpatienter, men Arresødal Hospice modtager også patienter med andre uhelbredelige sygdomme, som opfylder disse kriterier. I den samlede vurdering af patienter, som kan tilbydes indlæggelse på Arresødal Hospice indgår desuden: Patienten skal have behov for den specialiserede indsats som Hospice tilbyder dvs. at patienten skal have: svære og/eller komplicerede symptomer. Her kan være tale om fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle symptomer. Oftest vil patienten have en kombination af flere forskellige symptomer. I enkelte tilfælde vil det være patienter med få, men meget svære symptomer, som medfører at patienten har behov for den specialiserede palliative indsats.
2 Eksempler på patienter, der kan henvises: Patienter med komplekse smerteproblemer Patienter som har haft et hurtigt og eskalerende behov for smertestillende midler Patienter med svær kvalme og opkastninger eller andre symptomer som ikke kan lindres Patienter med sjældne, men meget generende og udtalte symptomer, som hikke eller kløe Patienter med svær angst eller svære depressive symptomer Patienter med sygdomsfremkaldte kognitive forstyrrelser Patienter med svære sociale problemstillinger, eksempelvis patienter der er enlige med mindreårige børn, socialt dårligt stillede eller uden netværk. Patienter som udtaler ønske om eutanasi eller på anden måde giver udtryk for svære eksistentielle problemer. Arresødal Hospice modtager ikke Patienter som ikke har nogen symptomer, men alene har et plejebehov fordi de er døende. Patienter, som er bevidstløse eller næsten ukontaktbare, hvor patienten ikke selv kan tilkendegive ønsket om indlæggelse på hospice. Patienter, der er døende inden for de nærmeste døgn, og hvor det af etiske årsager findes ukorrekt at transportere patienten. Formålet med patientens ophold på Arresødal Hospice er Lindring af flest mulige symptomer ved hjælp af specialiseret palliativ behandling og pleje. Derved opnår patienten en bedre livskvalitet i den resterende del af sit liv. Symptomlindring og stabilisering, der gør at det muligt for nogle patienter at komme tilbage til deres eget hjem eller lignende. For størsteparten af patienterne vil deres sygdom dog være så langt fremskreden, deres symptomer så komplekse eller så svære at lindre, at de vil forblive på Arresødal Hospice til de dør. NB: Arresødal Hospice kan imidlertid ikke love patienter at de vil kunne forblive uafbrudt på hospice til livets afslutning. Den enkelte patients tilstand / behov / bedring vil løbende blive tværfagligt vurderet under indlæggelsesforløbet. Ved symptomkontrol og stabilitet bør potentielle
3 optioner udenfor hospice overvejes i et tværfagligt regi. Patienter, som tidligere har været indlagt på hospice med sigte på symptomkontrol og stabilisering vil som hovedregel blive tilbudt genindlæggelse ved forværring eller ved livets umiddelbare afslutning. Visitationsprocedurer direkte En blanket til brug for henvisningen til Arresødal Hospice kan rekvireres ved henvendelse til hospice eller downloades via Henvisningsblanketten skal udfyldes og underskrives af patienten (eller dennes pårørende), samt af den behandlingsansvarlige læge (hospitals- eller praktiserende speciallæge). Lægen dokumenterer med sin underskrift, at patientens sygdom, prognose og symptomer overholder de kriterier, der er for henvisningen til hospice. (Ref. ovenstående henvisningskriterier). Ved modtagelsen af henvisningsblanketten til hospice vil relevant journalmateriale vedrørende sygdomsforløb og behandling som regel blive rekvireret. Det fremskynder visitationen, hvis henvisningen indeholder detaljeret beskrivelser af patientens sygdomsbillede/problemstillinger/kopi af relevant journalmateriale. Visitationsudvalget, bestående af hospicelederen og den virksomhedsansvarlige overlæge eller disses stedfortrædere, gennemgår de henviste patienter og vurderer primært om patienten opfylder henvisningskriterierne. Alle henviste patienter vil blive kontaktet, de fleste patienter vil som en del af visitationen blive vurderet ved et visitationsbesøg af et medlem af visitationsudvalget enten i hjemmet eller på den afdeling de er indlagt. På visitationsbesøget vil det blive vurderet og vægtet at: og at Patienten på et velinformeret grundlag ved, at behandling nu er lindrende fortsat helbredende behandling er udsigtsløs. Patienten ønsker at komme til Arresødal Hospice Patienten informeres om og forstår, at opholdet kan være af kortere varighed, og såfremt tilstanden bedres kan patienten blive udskrevet til eget hjem eller andet relevant ophold. Patienten fortsat opfylder henvisningskriterierne. Såfremt det ved visitationen vurderes, at patienten ikke har behov for en indlæggelse på Arresødal Hospice eller, at det ikke af pladsmæssige årsager er muligt at prioritere denne patient, vil patienten og den behandlingsansvarlige eller henvisende læge blive informeret om dette. De patienter, der visiteres til ophold på Arresødal Hospice, vil blive informeret hurtigst muligt. Indlæggelsen sker efter nærmere aftale, dog således at patienten og henvisende hospitalsafdeling som regel vil få besked om den nøjagtige
4 indlæggelsesdato senest et døgn før overflytningen. Overflytninger kan efter særlig aftale også finde sted i weekender og på helligdage. Ved spørgsmål om henvisnings- og visitationsprocedurer til Arresødal Hospice kan der rettes kontakt til hospice på telefon:
5 KLINISKE RETNINGSLINIER Aktivitetsniveau for patienter indlagt på Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef II Fuldstændig aktiv, i stand til at udføre alle aktiviteter uden begrænsninger som før sygdomsdiagnose. 1 Begrænset i fysisk krævende aktiviteter, oppegående og i stand til at udføre lettere opgaver, f.eks. lettere huslige opgaver, kontorarbejde. 2 Oppegående og i stand til at udføre al egenomsorg, men kan ikke udføre aktiviteter relateret til erhvervsarbejde. Oppe mere end 50% i dagtimerne. 3 Kun i begrænset omfang i stand til at klare sig selv, bundet til seng eller stol mere end 50 % af dagtimerne 4 Fuldstændig funktionshæmmet og ude af stand til at klare sig selv og komplet afhængig af seng eller stol. 5 Død
6
En værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam
Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam Udfyldes af patient, pårørende, plejeperson eller anden Ansøgers navn Adresse Postnr & By CPR nr. Telefon Kommune
Temadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Terminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Lidt statistik: 14 forløb på 6 år Gennemsnitlig indlæggelsestid 18 dage (fra 4 dage til 31 dage) Nogen indlæggelser har været midlertidige
Lidt statistik: 14 forløb på 6 år Gennemsnitlig indlæggelsestid 18 dage (fra 4 dage til 31 dage) Nogen indlæggelser har været midlertidige Patienten: * født i 1950 * gift * 2 sønner, 3 børnebørn * uddannet
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende
Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Samarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
ALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Samarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Faglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121
Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social
Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Den palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen [email protected] Tine Meyer [email protected]
Palliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København)
Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Underviser Thomas Høg Nørager Hanne Heegaard Julie Kolbe Krøier Bliv klædt på til at håndtere palliativ behandling i hjemmet og ikke
De sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:
Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:
Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden
1 Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden - Arresødal Hospice, - Diakonissestiftelsens Hospice, - Sankt Lukas Hospice, - Søndergaard Hospice. modtager nu kun elektroniske
Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Palliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter
Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde
Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt
Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport
Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne Evalueringsrapport Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Bevillingen hvordan blev den brugt?... 4 Samarbejde med kommunerne...
Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel
Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...
Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén
Dokumentniveau: Instruks Forfatter: Heidi Næsted Stuhaug og Anita Mink SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: 27.6.2014 05.01.2018 Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén Samarbejde med lægen
POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune
Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i
Terminal Palliativ indsats
Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse
Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016
Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt
En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland
En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve hospice Sjælland Lindring og omsorg På Hospice Sjælland har vi fokus vi på det, der gør livet værd at leve - selvom der kun er kort tid igen Beboere
Plejeorlov ved pasning af døende i eget hjem
Plejeorlov ved pasning af døende i eget hjem August 2016 Plejeorlov og -vederlag Du kan som pårørende søge om et plejevederlag til at passe en nær slægtning eller ven, der ønsker at dø i eget hjem. Du
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Mod livets afslutning
Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer
Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling
Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel
Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering
Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor effekten af rehabiliteringsforløbet
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
